Sundhedsstrategien

Koordinering af sundhedssystemerne

Det europæiske sundhedssystemer skal være tilgængelige, effektive og "elastiske", dvs. modstandsdygtige over for forandringer og fremtidige udfordringer. De er alle under pres, fordi skal moderniseres og hele tiden tilpasses ændrede forhold, og det kan have negativ indvirkning på sundhedsudgifterne. Presset kan skyldes:

  • demografiske ændringer (f.eks. en aldrende befolkning)
  • epidemiologiske ændringer (f.eks. den voksende belastning fra kroniske sygdomme)
  • nye teknologier, herunder interoperabilitet og standardisering
  • større patientindflydelse
  • mangel på arbejdskraft
  • ulige fordeling af sundhedsmedarbejdere
  • ulighed på sundhedsområdet

I 2014 søsatte EU sin dagsorden om sundhedssystemer for at sikre koordineret handling på EU-plan, hvad angår disse systemers effektivitet, tilgængelighed og elasticitet.

EU's dagsorden for effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer

Effektivisering

Bedre tilgængelighed

Større elasticitet

Vurdering af sundhedssystemernes resultater Planlægning af arbejdstyrken i EU's sundhedssystemer Sundhedsteknologivurdering
Patientsikkerhed og sundhedsplejens kvalitet Omkostningseffektiv anvendelse af lægemidler Sundhedsinformationssystemer
Integration af pleje Optimal gennemførelse af direktiv 2011/24 E-sundhed

 

Bæredygtige sundhedssystemer

Det er almindeligt anerkendt, at der er sammenhæng mellem folkesundhed, økonomisk fremgang og social samhørighed, og samtidig er der en udbredt bekymring for, om de offentlige finanser fortsat vil være tilstrækkelige.

EU's dagsorden for sundhedssystemer, den fælles rapport fra Kommissionen og Udvalget for Økonomisk Politik om sundhedspleje og finanspolitisk bæredygtighed (2016) og den ledsagende rapport "Sundhedstilstanden i EU" indeholder alle en række mulige løsninger, der kan nedbringe udgiftspresset via effektiviseringer, samtidig med at man sikrer, at sundhedsplejen bliver både bedre og mere tilgængelig.

Sundhed i det europæiske semester

De nationale sundhedssystemers effektivitet, tilgængelighed og elasticitet er i flere år blevet analyseret i forbindelse med det europæiske semester, som er den ramme, der siden 2014 har været brugt til at koordinere de økonomiske politikker i EU. Betydningen af sundhed bliver generelt understreget i de årlige vækstundersøgelser, som Kommissionen offentliggør ved starten af hvert europæisk semester.

Det er Kommissionens mål at hjælpe EU-landene inden for denne ramme ved at levere analyser og prognoser og komme med forslag til konkrete tiltag, der kan føre til forbedringer på sundhedsområdet. Den yder også finansiel støtte til at øge de nationale institutioners kapacitet, så de bedre kan gennemføre reformer ved hjælp af en række forskellige finansieringsinstrumenter.

Processen i forbindelse med det europæiske semester tilskynder til og understøtter strukturelle reformer af sundhedssystemerne. Disse reformer og foranstaltninger analyseres og beskrives i de landerapporter og de landespecifikke henstillinger, der offentliggøres i forbindelse med den årlige semestercyklus. Ca. en tredjedel af EU-landene har fået henstillinger vedrørende deres sundhedssystemer siden begyndelsen af det nuværende europæiske semester, og Kommissionen overvåger fremskridtene. Da henstillingerne drejer sig om komplekse sundhedsreformer, skal disse reformer vurderes over en længere periode.