Sundhedsstrategien

Oversigt

Det er de enkelte EU-lande, der har det primære ansvar for at tilrettelægge og yde sundhedstjenester og -pleje. EU's sundhedspolitik supplerer de nationale politikker og sikrer, at sundhedsbeskyttelse indgår i alle EU's politikker.

EU's initiativer på sundhedsområdet har til formål at:

  • beskytte og forbedre EU-borgernes sundhed
  • understøtte moderniseringen af sundhedsinfrastrukturen
  • effektivisere sundhedssystemerne i EU

Repræsentanter for de nationale myndigheder og Europa-Kommissionen drøfter strategiske sundhedsspørgsmål i arbejdsgruppe på højt plan om folkesundhed. EU-institutionerne, medlemslandene, regionerne, de lokale myndigheder og andre interesserede parter bidrager alle til gennemførelsen af sundhedsstrategien.

Europa-Kommissionens rolle

Det er Kommissionens opgave at understøtte den indsats, som EU-landene gør for at beskytte og forbedre deres borgeres sundhed og sikre, at deres sundhedssystemer er tilgængelige, effektive og elastiske. Det sker på forskellige måder, bl.a. ved at:

  • foreslå lovgivning
  • yde økonomisk støtte
  • koordinere og lette udvekslingen af god praksis mellem EU-lande og sundhedseksperter
  • gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter.

Lovgivning

EU kan vedtage lovgivning om sundhed i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: artikel 168 (om beskyttelse af folkesundheden), artikel 114 (om indbyrdes tilnærmelse af EU-landenes love) og artikel 153 (om socialpolitik). EU har blandt andet vedtaget lovgivning om:

Rådet kan også rette henstillinger om folkesundhed til medlemslandene.

Investering i sundhed

Kommissionen understøtter sundhedsinvesteringer som et generelt middel til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det sker ved at:

  • fremme opbygningen af effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer
  • finansiere sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
  • medvirke til indsatsen for sundhed for alle som led i bekæmpelse af ulighed og social eksklusion

Instrumenter til samfinansiering

Prioriteringer i perioden 2016-2020:

EU's initiativer på folkesundhedsområdet drejer sig især om incitamenter og samarbejdsforanstaltninger. Europa-Kommissionen har en vigtig rolle at spille som rådgiver og stiller desuden værktøjer til rådighed som en hjælp til medlemslandene i deres indbyrdes samarbejde og i effektiviseringen af deres sundhedssystemer. Initiativerne har fokus på, hvordan landene kan:

  • opnå større omkostningseffektivitet
  • kombinere konkurrenceevne og sikkerhed
  • tackle nye globale trusler som antimikrobiel resistens
  • udforme evidensbaserede politikker
  • nedbringe risikoen ved ikke-overførbare sygdomme
  • fremme vaccination

Se også