Sundhedsstrategien

Interessegrupper

Offentligheden, interessegrupper og organisationer kan alle spille en aktiv rolle i EU's aktiviteter på sundhedsområdet via systemer, som Kommissionen opretter. Disse systemer bygger på input fra både offentligheden og fagfolk, hvilket sikrer, at der bliver udvekslet nyttig viden, og at politikkerne bliver evidensbaserede.

EU's platform for sundhedspolitik

EU's platform for sundhedspolitik er det vigtigste forum for kontakt og samarbejde mellem sundhedsrelaterede interessegrupper og organisationer og Europa-Kommissionen og bidrager dermed til at forbedre kommunikationen mellem parterne.

Formålet med platformen er at:

  • skabe en ramme for dialogen mellem Kommissionen og sundhedsrelaterede interessegrupper og organisationer
  • fremme målrettede drøftelser mellem Kommissionens afdelinger og disse grupper og organisationer
  • sikre gennemsigtighed i den sundhedspolitiske dialog
  • opbygge viden og ekspertise på folkesundhedsområdet
  • udbrede information som GD for Sundhed og Fødevaresikkerheds projekter (f.eks. samfinansierede sundhedsprojekter)
  • identificere, udveksle og tilskynde til udbredelse af god praksis inden for sundhedspolitik
  • indsamle og dele forskningsresultater
  • skaffe information om andre sundhedsrelaterede politikområder.

Platformen er åben for alle sundhedsrelaterede interessegrupper og organisationer, hvis de er registreret i EU og i åbenhedsregistret.

  • Forretningsorden
  • Møder
  • Direkte webinarer
    Disse direkte webinarer om aktuelle og vigtige folkesundhedsspørgsmål blev organiseret af EU's platform for sundhedspolitik i samarbejde med sundhedsorganisationer.
    Registrér dig som bruger af platformen for sundhedspolitik for at finde alle webinarer og yderligere information om dem og om andre emner.
    Registrerede brugere kan reklamere for deres arbejde på platformen og nå ud til en stor målgruppe, der er særlig interesseret i folkesundhed.

EU's sundhedspris

Med EU's sundhedspris hylder Kommissionen en række NGO'ers fremragende initiativer inden for sundhedspleje og sundhedspolitik i lokalsamfundet.

Hvert år sætter EU's sundhedspris fokus på et nyt emne og lægger eksempler på god praksis ud på platformen for sundhedspolitik, så de kan inspirere andre til at bruge lignende metoder.