Nyhedsbrevet Sundhed-EU – Børnevaccination: sikker og effektiv forebyggelse

Nr. 97, 4. Oktober 2012

I dette nummer


Velkommen


Børnevaccination sikker og effektiv forebyggelse


Af Herta Adam, afdelingen for sundhedstrusler, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere



Vacciner er en af de mest bemærkelsesværdige opfindelser på sundhedsområdet nogen sinde. Vaccine udryddede kopper og har holdt Europa frit for polio siden 2002 – tidligere betød disse sygdomme død og invaliditet for millioner af mennesker. Hyppigheden af andre sygdomme som difteri og stivkrampe er faldet kraftigt, efter at man indførte rutinemæssig vaccination.

 

Alligevel er vi langt fra fuldt ud at have udnyttet mange af de vacciner, vi har adgang til i dag. Det er uacceptabelt, at vi hver dag skal lide under unødige sygdomme og deres omkostninger, når vi kan vaccinere mod dem, ikke mindst i disse hårde økonomiske tider.

 

I juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om vaccination af børn. De fremhæver behovet for at nå og opretholde en høj dækningsgrad for børnevaccinationer. Samtidig skal vi forbedre tilsynet med sygdomme, vi kan vaccinere imod, og holde øje med vaccinationsdækningen. De foreslår desuden udvikling og gennemførelse af kommunikationsstrategier og bedre adgang til vaccination for undervaccinerede grupper. Alle disse emner vil blive drøftet på den konference om vaccination af børn, som Kommissionen holder den 16.-17. oktober 2012 i Luxembourg. Konferencen vil gøre status over, hvad der hidtil er gjort for at følge op på Rådets konklusioner, og samtidig være en platform for sammen med et bredt udsnit af de berørte parter at drøfte, hvor EU især skal sætte ind i fremtiden. Du kan følge konferencen direkte på nettet.





Nyt fra EU


Sikrere, mere effektivt og nyskabende medicinsk udstyr

At hensyn til borgernes sikkerhed har Kommissionen foreslået to nye forordninger om medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr spænder lige fra hæfteplastre til de mest avancerede respiratorer.


Kampagnen "Eksrygere er ikke til at stoppe" vinder to eftertragtede priser!

EU's kampagne "Eksrygere er ikke til at stoppe" har vundet priserne Gold Euro Effie og Best innovative use of Print Award. Det er første gang, en EU-institution har fået en Euro Effie. Juryen lagde vægt på kampagnens vinkel, hvor rygerne tiltales på en ny og ikke fordømmende måde, kampagnens innovative aspekt, hvor rygerne får praktisk hjælp til at holde op med at ryge, og den fremragende brug af både traditionelle og utraditionelle medier.


Kommissær John Dalli taler om personaliseret medicin

John Dalli, EU's kommissær for sundhed og forbrugerpolitik, deltog i et møde med Den Europæiske Alliance for Personaliseret Medicin, hvor han talte om personaliseret medicin og Kommissionens nye forslag om kliniske forsøg.


Ny hjemmeside med pålidelige oplysninger om urinvejslidelser på en række sprog

Siden, der er startet af den europæiske urologiforening, vil give pålidelige, upartiske, grundige og klare oplysninger om urinvejslidelser på forskellige sprog.


Den europæiske dag for organdonation og -transplantation – 13. oktober

Europarådet har siden 1998 brugt denne dag til at skabe debat i medlemslandene og oplyse om organdonation og -transplantation samt juridiske og medicinske foranstaltninger. I år finder arrangementet sted i Budapest.


Narkotikacenterets årlige prisuddeling for videnskabelig litteratur afholdt i Lissabon

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs (EONN) pris for videnskabelige artikler hylder videnskabelig litteratur og udpeger forskning af høj kvalitet inden for ulovlige stoffer. Årets vindere er fra Tyskland, Sverige og Storbritannien.


Kommissær John Dalli taler ved den 8. konference for europæiske regioner og byer

John Dalli, EU's kommissær for sundhed og forbrugerpolitik, deltager i paneldiskussion: "omkostningseffektiv sundhedspleje og hospitalsforvaltning på regionalt og lokalt plan".




Nyt fra EU-landene


Polen

Schweizisk-polsk samarbejde om sundhed

Schweiz har givet 39 millioner frank (240 millioner kroner) til sundhedsprogrammer i Polen, der skal dække forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med: fedme, forebyggelse af hiv-smitte, forebyggelse af narkomisbrug blandt gravide og forbedring af tandsundheden blandt børn på op til fem år. Det polske sundhedsministerium bidrager med 9 millioner zloty (godt 16 millioner kroner).


Luxembourg

Sæsonen for influenzavaccination er startet

Sundhedsministeriet i Luxembourg har indledt en ny vinterkampagne for at få befolkningen og sundhedspersonale til at blive vaccineret mod influenza.



Pressemeddelelser fra EU


Mange europæere stadig udsat for skadelig luftforurening, viser rapport

En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at store dele af Europa har varige problemer med udendørskoncentrationer af partikler og jordnær ozon. Partikler kan skade vores helbred ved at trænge ind i åndedrætssystemet.




Kommende begivenheder


Konference om vaccination af børn: fremskridt, udfordringer og prioriteter for kommende indsats (Luxembourg, 16.-17. oktober 2012)

Afholdt af Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere. Her bliver lejlighed til at gøre status over EU's seneste initiativer vedrørende vaccination af børn.


4. verdenstopmøde for sundhed 2012, Forskning for sundhed og bæredygtig udvikling, (Berlin, 21.-24. oktober 2012)

Verdenstopmødet har med kansler Angela Merkel og præsident François Hollande som protektorer et fælles mål: at udforme sundhedsplejen for det 21. århundrede.


Hvorfor er det vigtigt at blive vaccineret? Erfaringer med udbrud af sygdomme, der kan forhindres med vaccine

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere holder pressekonference om vaccination (Luxembourg, 15.-16. oktober 2012)




Nye publikationer


33 sundhedsmæssige succeshistorier i EU

En ny publikation fra Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere viser vellykkede projekter, som har fået støtte under EU's sundhedsprogrammer.


Den europæiske undersøgelse om sundhedskompetence – endelig rapport

Den endelige rapport om den europæiske undersøgelse om sundhedskompetence, som er finansieret af EU og fandt sted i sommeren 2011 i 8 europæiske lande (Bulgarien, Grækenland, Holland, Irland, Polen, Spanien, Tyskland og Østrig), er offentliggjort.


Nyhedsbrevet Roma Health

Udgives af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) regionale kontor for Europa i samarbejde med Kommissionen (GD SANCO)


Årsrapport 2011 for alliancen for sundhed og miljø (HEAL)

Rapporten fremhæver HEAL's resultater og samarbejdet med medlemsorganisationer og partnere på forskellige områder og viser, hvordan indsatsen for miljøet fører til bedre sundhed.


Den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed – årsrapport 2012

Platformen er et forum for europæiske organisationer, lige fra fødevareindustrien til ngo'er, der arbejder med forbrugerbeskyttelse, som er villige til at gå imod de nuværende tendenser inden for kost og fysisk aktivitet.



Nyt på Sundhed-EU


Luftforurening dræber fortsat tusinder og koster milliarder

Aphekom-projektet viser, at der er store sundhedsgevinster, når der indføres målrettede EU-politikker om luftforurening, der overholdes på sigt.


EU og FC Barcelona i fælles kamp mod rygning

EU's sundheds- og forbrugerkommissær, John Dalli, har sammen med FC Barcelonas præsident, Sandro Rosell, løftet sløret for et nyt rygestopsamarbejde mellem EU-Kommissionen og FC Barcelona. Formålet med "Kvit rygningen med Barça" er at hjælpe EU's 28 millioner rygere i alderen 25-34 med at lægge cigaretterne på hylden.



Fokus


Børnevaccination


Aktiviteter på EU-plan


Sundhed-EU – Vaccinationer

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

Folkesundhed – Vaccination

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

EUVAC.NET

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Vaccination

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Program for sygdomme, der kan forebygges med vaccine

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Folkesundhed – Vaccination af børn

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere


Nyheder


Indførelse af HPV-vaccination af piger i EU-landene – en opdatering

Europæisk agentur anbefaler rutinemæssig HPV-vaccination af piger i alderen 10-14, inden de bliver seksuelt aktive.


Lægemidler til børn – Større fremskridt

Offentlig høring om erfaringerne med forordningen om pædiatriske lægemidler.



EU's sundhedspris for journalister - Artikler


Hvem er bange for vacciner? Af Antonino Michienzi, national vinder i Italien

Artiklen handler om, hvordan stadigt flere forældre vælger ikke at få vaccineret deres børn, og hvilke risici de dermed løber.



Sundhedsprogramprojekter


Fremme af vaccination blandt indvandrere i Europa (PROMOVAX)

Dette treårsprojekt skal fremme vaccination blandt indvandrergrupper i Europa og give ny viden om hindringerne for vaccination af indvandrere.


Vaccine European New Integrated Collaboration Effort (VENICE)

Venice-projektet skal indsamle, udveksle og udbrede viden og bedste praksis inden for vaccination gennem et netværk af europæiske eksperter.



Andre interessante links


UNICEF – Vaccinationsresumé 2012


Verdenssundhedsorganisationen – Vaccination


Sundhed-EU. EU-portalen for folkesundhed
Nyhedsbrevet udkommer på 22 officielle EU-sprog:
http://health.europa.eu/newsletter


Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her