Nyhedsbrevet Sundhed-EU – Ved at udveksle viden kan vi give demenspatienter bedre pleje i EU

Nr. 96, 21. September 2012

I dette nummer


Velkommen


Ved at udveksle viden kan vi give demenspatienter bedre pleje i EU


Af dr. Armelle Leperre-Desplanques, projektleder i ALCOVE – ALzheimer COperative Valuation In Europe



Syv millioner mennesker er ramt af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme i EU. Dertil kommer deres 20 millioner familiemedlemmer. Dette tal vil vokse til det dobbelte inden 2040. September 2012 er den første internationale alzheimermåned. Der er tale om en international kampagne, der sætter fokus på oplysning og stigmatisering. Årets tema er "Sammen om demens".

 

Den høje forekomst af demens har store omkostninger og alvorlige følgevirkninger for samfundet. Derfor er sygdommen en vigtig prioritet for EU. Vi må handle hurtigt for at forbedre omsorgen og livskvaliteten for demenspatienter og dem, der plejer dem. Vi må også hjælpe til med de problemer, der er knyttet til at miste sin uafhængighed, og opfordre til solidaritet – ikke mindst mellem generationerne.

 

Sigtet med den fælles aktion ALCOVE er at udveksle sundhedsviden om demens, tilrettelæggelse af pleje, klinisk behandling og etik. Den fælles aktion støttes af en række EU-lande, sundhedseksperter og patientforeninger og supplerer EU's andre initiativer om demens og sund aldring.

 

I marts 2013 vil de 19 EU-lande, der er med i ALCOVE, fremlægge deres konklusioner og resultater, der kan komme alle EU-lande til gode. ALCOVE tilbyder en række værktøj og benchmarks, der kan gøre det lettere at gennemføre nye sundhedstiltag, herunder inden for antipsykotisk risikoforebyggelse.

 

Demens stiller vores samfund og velfærdssystemer over for store udfordringer. Dem kan vi kun klare ved at udveksle viden og erfaringer. Når vi går sammen om demens i EU, er det ikke kun, fordi vi har behov for det – det er også i vores fælles interesse.





Nyt fra EU


Lancering af EU-kampagnen "Eksrygere er ikke til at stoppe", nyt partnerskab med FC Barcelona og app til mobiltelefoner

EU's sundhedskommissær, John Dalli, og FC Barcelonas formand, Sandro Rosell, er gået sammen om at bekæmpe rygning i et partnerskab kaldet "Kvit smøgerne med Barça".


ECDC anbefaler, at alle piger får HPV-vaccination

Det europæiske center anbefaler rutinevaccination mod HPV for at inddrage piger i alderen 10-14, inden de bliver seksuelt aktive. Vaccinationen skal gives i tre doser i løbet af seks måneder.


Nye regler for import af aktive lægemiddelstoffer

EU har forbedret reglerne for import af aktive stoffer til humanmedicinske lægemidler.


Projekt sammenligner byers sundhedsdata

Projektet "Miniature Cities" skal gøre det muligt at sammenligne byer inden for en række temaer – sundhed, livsstil, kultur og miljø. Det skal give ny indsigt i forbindelse med sundhed og uligheder mellem de deltagende byer og mere alment i hele Europa.


Europæiske narkotika- og lægemiddelorganisationer styrker samarbejdet takket være nye regler

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har indgået en ny samarbejdsaftale i Lissabon, som letter udvekslingen af oplysninger om nye psykoaktive stoffer og medicinmisbrug.


Europa-Parlamentet udgiver rapport om mental sundhed i krisetider

Rapporten opsummerer præsentationer og debatter fra workshoppen om "mental sundhed i en økonomisk krisetid", der fandt sted i Europa-Parlamentet i Bruxelles i juni 2012.




Nyt fra EU-landene


Storbritannien

"Stoptober"

Den 1. oktober starter det første forsøg på masserygestop nogensinde. I 28 dage skal deltagerne lade smøgerne ligge og inspirere Englands otte millioner rygere til at gå en røgfri fremtid i møde. Forsøget støttes af den britiske hjerteforening.


Østrig

Sundhed og sygdom blandt den ældre generation i Østrig

Det østrigske sundhedsministerium har sammen med ældreforeningen udgivet en rapport i anledning af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Det er den første samlede databaserede fremstilling af sundhed og sygdom blandt ældre i Østrig.



Pressemeddelelser fra EU


Det cypriotiske EU-formandskab holder konference om sund aldring hele livet

Konklusionen af konferencen er, at det er vigtigt at værne om helbredet hele livet igennem for at sikre en sund aldring.




Kommende begivenheder


Det globale sundhedstopmøde 2012 (London, 29.-30. november 2012)

EU's sundhedskommissær, John Dalli, er en af de mange talere på mødet. Han vil fortælle om sit syn på EU-landenes forskellige udfordringer inden for sundhedspleje.






Europæisk sundhedsforum – Gastein (Bad Hofgastein, Østrig, 3.-6. oktober 2012)

Det europæiske sundhedsforum er den vigtigste sundhedspolitiske begivenhed i EU, hvor eksperter fra forskellige sundhedssektorer har lejlighed til at mødes.




Nye publikationer


Retningslinjer for overvågning af invasive myg i Europa

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har udstedt retningslinjer for en målrettet overvågning af invasive myggearter af betydning for folkesundheden.


Sundhedspolitiske reaktioner på finanskrisen i Europa

WHO har udgivet publikation om de europæiske sundhedssystemers forskellige reaktioner på den økonomiske krise.


Tværsektoriel sundhedsforvaltning i alle politikker – Strukturer, tiltag og erfaringer

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udgivet publikation om, hvordan en tværsektoriel forvaltning fungerer. Den giver beslutningstagere nyttige eksempler på tilgængelige forvaltningsværktøjer og indeholder over 20 små casestudier.



Nyt på Sundhed-EU


Følg os på Twitter

Nu kan du følge nyhedsbrevet Sundhed-EU på Twitter og blive holdt ajour med udviklingen på sundhedsområdet i EU. Følg @EU_Health på Twitter.



Fokus


International alzheimerdag den 21. september, Sammen om demens


Aktiviteter på EU-plan


Sundhed-EU – Mental sundhed

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

Folkesundhed – Mental sundhed

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere


Nyheder


Rapport viser bekymring over medicinering af demenspatienter

Det irske center for alderdomsforskning (CARDI) har udgivet en ny rapport, der viser betydelig usikkerhed og store forskelle i den medicin, læger vælger at ordinere til terminale demenspatienter, når de stilles over for forskellige kliniske scenarier.


Alzheimer Europes 22. konference om, hvordan man ændrer opfattelser, praksis og politik (Wien, 4.-6. oktober 2012)

Konferencen stiller skarpt på initiativer, der fremmer tidlig diagnose og en helhedsorienteret tilgang til pleje, uddannelse og bevidstgørelse af personale samt serviceydelser, der sætter demenspatienter i fokus fra diagnose til livets udgang.



Andre interessante links


Alzheimer Europe – Øget opmærksomhed om alle former for demens


Fælles EU-program – Forskning i neurodegenerative sygdomme (JPND)


DECIDE – International diagnosticeringsplatform


INTERLINKS – Et europæisk projekt, der skal sikre bedre langtidspleje af ældre


SHARE – Undersøgelse af sundhed, aldring og pension i Europa


Det europæiske konsortium for Alzheimers sygdom – Et europæiske ekspertisenet inden for Alzheimers sygdom.


Sundhed-EU. EU-portalen for folkesundhed
Nyhedsbrevet udkommer på 22 officielle EU-sprog:
http://health.europa.eu/newsletter


Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her