Nyhedsbrevet Sundhed-EU – Ferietid: Det er bedre at være på den sikre side!

Nr. 94, 19. Juli 2012

I dette nummer


Velkommen


Forebyggelse af personskader: der er behov for bedre data for benchmarking på EU-plan og effektive tiltag


af dr. Wim Rogmans, generalsekretær for EuroSafe



Ulykker og skader er den fjerdestørste årsag til dødsfald blandt den europæiske befolkning. Én ud af ti hospitalsindlæggelser er relateret til en ulykke, og det er derfor en væsentlig økonomisk byrde for sundhedssystemerne og vurderes at koste omkring 15 milliarder euro i EU om året. Der er også store uligheder blandt medlemslandene med hensyn til risikoen for ulykker og skader.

 

Ulykker kan i stort omfang undgås. Forebyggelsespolitikker skal bygge på korrekt information om risikogrupper, risici og årsager. Det er desværre de færreste lande, der indsamler oplysninger om ulykker og skader regelmæssigt. Det er derfor med rette, at Rådets henstilling om forebyggelse af ulykker og fremme af sikkerhed (2007) anbefaler medlemslandene at oprette nationale systemer til overvågning og rapportering af personskader, som skal overvåge udviklingen af sikkerhedsrisici og virkningen af forebyggelsestiltag over tid.

 

Én ting, sundhedssektoren kan gøre for at mindske ulykker, er at informere om skadernes omfang og slå til lyd for samordnede aktioner.

 

Som reaktion herpå deltager 22 lande i den fælles aktion til overvågning af personskader i Europa (JAMIE). Dette projekt, der koordineres af EuroSafe, skal etablere ét fælles system for indsamling af oplysninger om skader baseret på tal fra skadestuerne i alle medlemslande inden 2015. Systemet skal danne grundlag for benchmarking og udarbejdelse af passende forebyggelsespolitikker både på EU-plan og nationalt.

 

Rådets henstilling opfordrede også medlemslandene til at udarbejde nationale planer for forebyggelse af ulykker og skader. I løbet af de seneste par år er der indledt samarbejdsprojekter inden for fremme af børns sikkerhed, sikkerhed i forbindelse med sport og sikkerhed for ældre. Disse initiativer, som også koordineres af EuroSafe, omfatter et stigende antal partnere fra alle medlemslandene og har haft betydelig indvirkning på politikker til forebyggelse af personskader samt på tiltag i partnerlande og lokalsamfund.

 

Kommissionen er i øjeblikket ved at evaluere de forslåede tiltag for at vurdere, om de er effektive og om der er behov for yderligere tiltag.  

 

I mellemtiden ønsker vi alle læsere af nyhedsbrevet Sundhed-EU en sund og sikker sommer. Sommer er den bedste tid til actionprægede udendørsaktiviteter som mountainbiking, svømning og vandreture i ofte ukendte områder. Sørg for at være godt forberedt, brug ordentligt udstyr og overhold sikkerhedsforanstaltninger: "Det er bedre at være på den sikre side!"





Nyt fra EU


Kliniske forsøg med lægemidler i Europa: Kommissionen foreslår mindre bureaukrati

Kommissionen har vedtaget et forslag, der skal forenkle reglerne for udførelse af kliniske forsøg i EU med det formål at sætte skub i klinisk forskning i Europa. Det er afgørende for at udvikle lægemidler og forbedre og sammenligne brugen af allerede tilladte lægemidler.


Andet sundhedsprogram (2008-2013): Tildeling af tilskud til forslag for 2012

Kommissionens afgørelse indeholder listen over folkesundhedsprojekter, der vil få tildelt støtte efter indkaldelsen af forslag 2012.


Videnskabelig udtalelse om tærskelværdien for, hvornår et stof anses for toksikologisk problematisk (TTC)

De videnskabelige komitéer SCCS/SCHER/SCENIHR har vedtaget en udtalelse om brugen af en TTC-metode til at vurdere, om kemikalier er sikre for mennesker, med særlig fokus på kosmetik og forbrugerprodukter.


EU-samarbejde om forudsigelse af sundhedspersonalets behov, sundhedspersonaleplanlægning og sundhedspersonaletendenser

Europa-Kommissionens forundersøgelse tager udgangspunkt i 34 landeprofiler, 12 casestudier og en debatrunde med et ekspertpanel.


Depression og selvmord: hvordan mindsker man de menneskelige omkostninger ved krisen?

Parlamentets miljøudvalg har afholdt en workshop med titlen "Mental Health in Times of Economic Crisis" for at drøfte, hvordan krisen i stigende grad sætter sit spor på den mentale sundhed.


Den sundhedspolitiske dagsorden under Cyperns EU-formandskab

Formandskabet vil sætte fokus på en række alvorlige sundhedsproblemer på tværs af landegrænser og sund aldring i forbindelse med EU's sundhedsstrategi 2008-2013.




Nyt fra EU-landene


Portugal

Der er åben for tilmelding til ernæringsprisen.

Prisen er et initiativ støttet af den portugisiske regering, som kårer projekter inden for området ernæring i Portugal og fremmer sund livsstil. Der kan indsendes ansøgninger indtil den 31. juli 2012.


Polen

Safe water – ny regeringskampagne lanceret i forbindelse med sommeren

"Safe water" skal fremme sikker adfærd i og ved vandet for at mindske antallet af ulykker i sommerferien blandt børn og unge.




Kommende begivenheder


IUHPE's 9. europæiske konference om sundhedsfremme (Tallinn, den 27.-29. september 2012)

Arrangementet, der er organiseret af den internationale union for sundhedsfremme og sundhedsuddannelse, har til formål at udveksle og lære af EU-landenes erfaringer vedrørende effekten af den økonomiske nedgang og søge efter nye løsninger for befolkningens sundhed.




Nye publikationer


Den rette start på et sundt liv

Denne bog offentliggjort af EuroHealthNet bygger på forskning under projektet GRADIENT og indeholder endelige anbefalinger til beslutningstagere og læger for at sikre, at alle børn og unge i EU får den rette start på et sundt liv.


Sundhed i EU – Seneste resultater

Europa-Kommissionens brochure giver information om den seneste udvikling i EU's sundhedspolitik for at sikre, at EU's borgere i fuld udstrækning nyder godt af retten til sundhed og sikkerhed.




Fokus


Ferietid: Det er bedre at være på den sikre side!


Aktiviteter på EU-plan


Sundhed-EU – Forebyggelse og oplysning

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

Folkesundhed – Forebyggelse af personskader

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere

HEIDI-wiki – EU's database over personskader

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere


Nyheder


Sundhed og sikkerhed betaler sig, selv i svære tider: EU-OSHA's årsberetningen 2011

I den seneste årsberetning argumenterer Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur videre for investering i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, både af økonomiske og etiske årsager.


Verdenskonference om sikkerhed 2012

Verdenssundhedsorganisationen støtter en række verdenskonferencer om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed, der afholdes hvert andet år. Næste konference afholdes i New Zealand i oktober 2012.



EU's sundhedspris for journalister - Artikler


EU's sundhedspris for journalister 2012 – sidste frist for indsendelse af bidrag: 31. juli 2012

EU opfordrer journalister til at indsende artikler, som skal have været offentliggjort på tryk eller online i et EU-land mellem den 25. juli 2011 og den 31. juli 2012.



Sundhedsprogramprojekter


Projektet JAMIE (fællesaktion til overvågning af personskader i Europa)

En række tiltag over tre år skal lægge fundamentet for et informationssystem om personskader, der omfatter hele EU.


TACTICS (værkstøjer til at håndtere børns traumer og skader samt børnesikkerhed)

Omfattende flerårigt initiativ, der skal sørge for bedre information, praktiske værktøjer og ressourcer for at støtte vedtagelse og gennemførelse af evidensbaseret god praksis.


Sikkerhedsstyringsordninger for højrisikosportsaktiviteter i samarbejde med europæiske idrætsorganisationer (sikkerhed i sport)

Projektet skal udvikle, teste og indføre sikkerhedsstyringsordninger for sportsaktiviteter, der medfører et stort antal skader, særlig holdsport med hyppig kropskontakt. Håndbold og basketball er eksempler på denne type højrisikosportsgrene.



Andre interessante links


WHO – Program for handicap og forebyggelse af vold og skader


WHO Europa – Vold og skader


Den europæiske sammenslutning for trafikofre


Europæisk færdselssikkerhedsråd


La Prévention Routière Internationale


IOSH – Institution of Occupational Safety and Health


Royal Society for the Prevention of Accidents


Sundhed-EU. EU-portalen for folkesundhed
Nyhedsbrevet udkommer på 22 officielle EU-sprog:
http://health.europa.eu/newsletter


Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her