Nr. 92,
14. Juni 2012
|
|
14. juni 2012 – den internationale bloddonordag: Alle bloddonorer er helte
af Dr. Dominik Schnichels, kontorchef, Europa-Kommissionen, afdelingen for kontrol med substanser af menneskelig oprindelse og tobak, SANCO D4
Den 14. juni fejrer vi den internationale bloddonordag med en række arrangementer. Årets tema er "Alle bloddonorer er helte". Målet er at udbrede kendskabet til behovet for flere frivillige faste bloddonorer. Samtidig vil Kommissionen minde borgerne om, hvor vigtigt det er at give blod, og hylde bloddonorer i hele verden for deres uselviskhed. Uden deres solidaritet ville hospitalerne ikke være i stand til at give folk blodtransfusioner i forbindelse med operationer, komplicerede fødsler eller efter trafikulykker. Sådanne situationer er hyppige og kan ramme os alle eller vores familier.
Blod og blodprodukter kan ikke lagres evigt. Derfor har hospitalerne brug for regelmæssige forsyninger af blod. Desuden er befolkningen i EU ved at blive ældre. Det giver flere aldersrelaterede sygdomme som kræft eller hoftebrud, hvor behandlingen ofte kræver blodtransfusion.
EU-lovgivningen er med til at skaffe sikre bloddonationer af høj kvalitet for såvel donorer som modtagere. Reglerne fastsætter kriterier for udvælgelse og hjælper donorer med at træffe ansvarlige beslutninger. Alle donerede blodposer skal testes, og der er kvalitetskrav til håndtering af blod, lige fra indsamlingen til distributionen. Det betyder sikrere blod til alle.
Hvis du vil være donor, kan du på SANCO's website finde et link til de største nationale programmer for bloddonation og de oplysninger, du skal bruge for selv at blive en helt.
|
Kommissær Dalli uddeler karakterbøger om børns sikkerhed
EuroSafes børnesikkerhedsalliance har sammen med WHO, UNICEF og partnere i medlemslandene givet karakterbøger til over 30 lande og udarbejdet en samlet oversigt over landenes bestræbelser for børns og unges sikkerhed.
Det Europæiske Lægemiddelagentur åbner website om bivirkninger
Det Europæiske Lægemiddelagentur er begyndt at offentliggøre rapporter om mistanke om bivirkninger af medicin, der er tilladt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EEA), på et nyt website: www.adrreports.eu
EU-Kommissionen rapporterer om gennemførelsen af sundhedsprogrammet i 2010
Rapporten indeholder detaljerede oplysninger om budgettet for 2010 og resultaterne af de vigtigste aktiviteter.
Udtalelse af kommissær John Dalli om tobak
EU's kommissær for sundhed og forbrugerpolitik taler om tobak i et videoklip i anledning af den internationale røgfrie dag – 31. maj 2012.
"Eksrygere er ikke til at stoppe" – nye videoklip
Kommissionen har indledt næste fase af sin kampagne "Eksrygere er ikke til at stoppe" med 3 nye videoklip og et kort til flypassagerer, der vil holde op.
Paola Testori Coggi, generaldirektør for sundhed og forbrugere holder tale om strategier for aktiv og sund aldring
Paola Testori Coggi deltog i konferencen om gode styreformer for aktiv og sund aldring den 4. juni.
Kommissær Dalli taler om strategi for lægemiddelsektoren
EU-kommissæren for sundhed og forbrugere, John Dalli, deltog i det 53. årsmøde i GIRP (den europæiske sammenslutning af lægemiddelforhandlere) i Lissabon.
På tærsklen til EM i fodbold bekendtgjorde FC Barcelona, at klubben deltager i kampagnen "Eksrygere er ikke til at stoppe"
Barça og Europa-Kommissionen går sammen om at få europæerne til at holde op med at ryge.
|
|
Spanien
Ny indsats mod fedme
Den 28. maj åbnede Spanien et nationalt observatorium for ernærings- og fedmestudier, der skal indsamle oplysninger om spaniernes madvaner og data om fedme og overvægt, især hos børn. Knap 46 % af alle spanske børn mellem 6 og 9 er fede eller overvægtige.
Frankrig
Plan for hedebølger til sommer
Den årlige nationale plan for hedebølger trådte i kraft den 1. juni. Overvågning vil give oplysninger om sundhedsrisici i varmen for den brede befolkning, bestemte erhverv, sundhedsinstitutioner, lokale myndigheder m.fl.
|
EU-Kommissionen og UEFA enige om, at et "røgfrit" EM i fodbold vil gavne sundheden i Europa
UEFA’s beslutning om at forbyde rygning ved verdens tredjestørste sportsbegivenhed er i tråd med Kommissionens løbende indsats for at få folk til at holde op med at ryge og sender et klart og inspirerende budskab om et bedre liv uden tobak.
Ombudsmanden vil have mere åbenhed om medicin til børn
Den europæiske ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, har bedt Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om at gøre procedurerne for at sikre, at børn nyder godt af ny medicin, mere åbne.
Nu 1 000 lægemidler mod sjældne sygsomme: et bedre liv for patienterne
Det lave antal patienter, der er ramt af en bestemt sygdom, og den spredte viden om sjældne sygdomme, gør det vanskeligt at stille den rette diagnose. Dagens udpegelse af lægemiddel nr. 1 000 mod en sjælden sygdom er en milepæl på vejen mod at forbedre situationen.
|
|
2012 verdenskonference om aktiv og sundhed aldring og teknologi (Eindhoven, 26.-29. juni 2012)
Under overskriften "Hvem er bange for at blive gammel?" vil konferencen, der afholdes af Den Internationale Forening for Geronteknologi, analysere det aldrende samfund fra alle synsvinkler.
Det europæiske partnerskab om en indsats mod kræft – åbent forum (Rom, 19.-20. juni)
Det italienske sundhedsministerium er vært for det åbne forum, som vil drøfte kræftforebyggelse og oplysning og data om kræft.
22. kongres i Den Europæiske Sammenslutning for Kræftforskning (EACR-22) (Barcelona, 7.-10. juli 2012)
EACR-22 er et diskussionsforum for eksperter inden for alle former for kræftforskning. Kongressen fokuserer på den seneste udvikling fra forskning til individuel kræftbehandling.
EU's kommende alkoholstrategi (Bruxelles, 27. juni 2012)
Afholdt af Den Europæiske Alkoholsammenslutning – i samarbejde med Eurohealthnet, Det Europæiske Trafiksikkerhedsråd og Sammenslutningen af Europæiske Kræftforeninger – en lejlighed til at drøfte bestræbelserne for at bekæmpe alkoholskader.
|
|
Projekt om alkohol og stoffer i europæiske skoler (ESPAD)
Ny ESPAD-undersøgelse viser samlet stabilt forbrug af stoffer blandt eleverne og et fald i drukture, men ikke i cigaretrygning.
Indgreb for at forbedre sundhedskompetencer
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har foretaget gennemgang af tegn på effektiviteten af indgreb for at forbedre sundhedskompetencer.
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme udgiver ny rapport om hiv-behandling som forebyggelse på europæisk plan
Rapporten "Evaluering af hiv-behandling som forebyggelse på europæisk plan" indsamler data om virkningerne af brugen af antiretroviral behandling for at forebygge hiv-infektion og sammenholder dataene med nuværende retningslinjer for hiv-behandling.
|
Din mening om EU's sundhedsportal
Deltag i undersøgelsen på nettet og hjælp os med at evaluere portalen.
|
14. juni 2012 – den internationale bloddonordag: Alle bloddonorer er helte
Aktiviteter på EU-plan
Folkesundhed – Blod
Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere
Nyheder
Videoerklæring af kommissær John Dalli
EU's kommissær for sundhed og forbrugerpolitik taler om at give blod i et videoklip i anledning af den internationale bloddonordag.
International bloddonordag
Den internationale bloddonordag holdes hvert år den 14. juni. Formålet med at have en international årsdag er at få folk i hele verden til frivilligt og uden betaling at give blod.
EU's sundhedspris for journalister - Artikler
Alle vil leve
af Majka Lisińska-Kozioł, Polens kandidat (2011).
En ny definition af at give
af Moira Mizzi, Maltas kandidat (2011).
Sundhedsprogramprojekter
DOMAINE-projektet – Donorhåndtering i Europa
Dette projekt bidrager til at bane vej for en sikker og tilstrækkelig blodforsyning ved at sammenligne og anbefale god praksis for donorhåndtering.
EuBIS – Europæisk blodinspektionsprojekt
Projektet skal vurdere kvaliteten og sikkerheden af blod og er rettet mod de ansvarlige for blodcentre og dem, der er ansvarlige for at føre tilsyn med dem.
Andre interessante links
Det Europæiske Direktorat for Lægemiddelkvalitet (EDQM) – Europarådets arbejde med blodtransfusion
Optimal udnyttelse af blod i EU – bedre klinisk transfusion
Den internationale sammenslutning af bloddonororganisationer
|
|