Vi har brugt – og misbrugt – antibiotika i årtier. Derfor mister de deres virkning i et skræmmende tempo. Samtidig bliver der kun fremstillet ganske få antibiotika, der er stærkere end modstandsdygtigheden. Allerede nu meldes der om, at antibiotikaresistente bakterier, koster 25 000 menneskeliv i EU hvert år.
Flere EU-lande har lagt vægt på forskellige aspekter af antibiotikaresistens under deres formandskab. Det svenske EU-formandskab afholdt for nylig en konference om innovative incitamenter til antibakterielle midler. Formålet var at udforske mulighederne for at skabe incitamenter til udvikling af nye antibiotika, bl.a. reguleringsmekanismer og innovative finansielle instrumenter, der kan mindske kløften mellem antibiotikaresistens og udvikling af antibakterielle midler.
Hvis vi skal forsinke nye, resistente bakterier i at opstå og sprede sig, kræver det hensigtsmæssig og ansvarlig brug af antibiotika. Et eksempel på problemet er ubegrundede recepter på antibiotika i den primære sundhedspleje ved luftvejsinfektioner. Forskere i ekspertisenettet GRACE, der finansieres af EU, har for nylig set på forskelle i brugen af antibiotika rundt omkring i EU ved behandling af akut hoste og den virkning, det har for helbredelsen. De fandt store forskelle mellem landene, der ikke kunne forklares af kliniske hensyn.
Brug af antibiotika i primær pleje er et af de områder, der sættes fokus på under den anden europæiske antibiotikadag den 18. november 2009. På topmødet mellem EU og USA den 3. november var der også enighed om at etablere en transatlantisk aktionsgruppe om presserende problemer med antimikrobakteriel resistens. Der er behov for et globalt udspil for at gøre noget ved den stigende antibiotikaresistens. Alternativet er at vende tilbage til tiden før antibiotika.
