Europa-Kommissionens logo

NEWSLETTER

Nr. 140, 13. November 2014

Sundhed-EU

Din indgang til pålidelig information om folkesundhed

Brug hovedet, ikke antibiotika: Fornuftig brug af antibiotika

Af Martin Seychell, Europa-Kommissionens vicegeneraldirektør for sundhed og forbrugere med ansvar for direktorat B, C og D.

Af Martin Seychell, Europa-Kommissionens vicegeneraldirektør for sundhed og forbrugere med ansvar for direktorat B, C og D.

Antallet af antibiotikaresistente infektioner fortsætter med at stige i et foruroligende tempo, og det er en alvorlig trussel mod vores sundhed. En af hjørnestenene i vores EU-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR) er at fremme fornuftig brug af antibiotika – både i og uden for Europa.

Derfor støtter vi medlemslandene i deres bestræbelser på at informere borgerne om, hvor vigtigt det er at bruge antibiotika med omtanke. I forbindelse med den europæiske antibiotikadag, som afholdes den 18. november hvert år, slår Kommissionen, WHO og en række andre interesserede parter sig sammen med Det Europæ [...]

I dette nummer

Nyt fra EU » 
Pressemeddelelser fra EU » 
Nyt fra EU-landene » 
Kommende begivenheder » 
Nye publikationer » 
  Abonner
  Tidligere numre
  Foreslå nyheder og begivenheder
  Send til en ven

Læs hele artiklen  »

Mere i fokus

Sundhedsprogramprojekter »

ARPEC – Antibiotikaresistens og -ordinering blandt europæiske børn

EU's sundhedspris for Journalister - Artikler »

"En krop fuld af liv", af Kim Verhaeghe, Belgiens nationale vinder 2012

"Når medicinen ikke virker", af Ben Hirschler og Kate Kelland, vindere af førstepræmien og Storbritanniens nationale vindere 2011.

"Vi taber krigen mod superbakterier", af Gary Finnegan, Irlands nationale vinder 2011

"Enden på antibiotika" af Monika Poskaityte, Litauens nationale vinder 2011

"Bakterie udfordrer prostatapatienter", af Anna Larsson, Sveriges nationale vinder 2011

 
 

Nyt fra EU 

Førende specialister deltager i Kommissionens workshop om ebolavirus i sundhedsvæsenet  »

Førende specialister inden for forebyggelse og kontrol involveret i beredskabsplanlægning for håndtering af ebola i Europa deltog den 4. november i en workshop om forhindring af overførsel af ebola i sundhedsvæsnet i Luxembourg. Se opdateringer om ebola her.

Sundhedsstatus for vaccinering i EU blev drøftet i Rom den 3. november  »

Italiens sundhedsminister, Beatrice Lorenzin, og GD Sancos fungerende direktør for folkesundhed, John Ryan, var blandt de fremtrædende talere ved denne konference, hvor emner som mæslinger og influenza og hindringer for vaccinegodkendelse blev drøftet.

Resultaterne af konferencen om forbedring af mental sundhed på arbejdspladsen skal indgå i udarbejdelsen af henstillinger  »

Konferencen blev afholdt i Berlin den 29.-30. oktober gennem den fælles aktion om mental sundhed og trivsel for at udveksle modeller for støtte til håndteringen af mentale sundhedsproblemer på arbejdspladsen. Resultaterne vil indgå i handlingsplanen om mental sundhed og trivsel.

Netværket for vurdering af sundhedsteknologi vedtager ny strategi for EU-samarbejde  »

Nationale myndigheder med ansvar for vurdering af sundhedsteknologi har vedtaget en strategi, som sætter en ramme for det europæiske samarbejde på området.

Pressemeddelelser fra EU 

Erklæring fra EU's ebolakoordinator og nyligt udpegede kommissær, Christos Stylianides  »

EU's nye koordinator for indsatsen mod ebola, Christos Stylianides, udtaler, at medlemslandene har gjort et fantastisk stykke arbejde med forskelige former for hjælp, og at "vi nu skal skifte til et højere gear og sikre, at disse elementer fungerer som en samlet europæisk indsats".

EU sætter skub i Ebola-forskningen med 24,4 mio. EUR  »

Europa-Kommissionen har meddelt, at den afsætter 24,4 mio. euro fra EU-budgettet til Ebola-forskning, som der er hårdt brug for. Midlerne vil gå til fem projekter, som spænder fra et omfattende klinisk forsøg med en potentiel vaccine til afprøvning af eksisterende og nye forbindelser til behandling af Ebola.

Nyt fra EU-landene 

Drøftelser om hjælp til personer med cøliaki  [Malta]  »

Den maltesiske regering vil gøre livet lettere for personer med cøliaki og overvejer ifølge statssekretær for sundhed Chris Fearne at indføre en ny ordning for vurdering af glutenfri produkter. Omkring 1,2 % af alle voksne europæere lider af cøliaki.

Forebyggelse og kontrol med sæsonbetinget influenza: anbefalinger for sæsonen 2014-2015  [Italien]  »

Sundhedsministeriet har udstedt de årlige instruktioner om foranstaltninger mod sæsonbetinget influenza. Risikogrupper opfordres til at blive vaccineret mod influenza.

Kommende begivenheder 

Møde med sundhedspersonale og andre fagfolk, som kan komme i kontakt med ebolapatienter (Luxembourg, den 13. november)  »

Mødet, som arrangeres af Europa-Kommissionen, vil handle om ebolatiltag på EU-niveau, det aktuelle udbrud, og hvordan organisationer kan informere deres målgrupper. Det skal også udpege områder, hvor EU kan bidrage, og hvor der eventuelt kan gøres en fælles indsats.

Sundhedssikkerhed – Udnyttelse af fordelene ved europæiske projekter (Bruxelles, den 13.-14. november 2014)  »

Her vil man drøfte, hvordan resultaterne af tiltag finansieret af sundhedsprogrammet 2008–2013 kan anvendes til at forbedre EU-landenes kapacitet til at håndtere sundhedstrusler.

Symposium for den europæiske sammenslutning for sundhedstelematik 2014 (Bruxelles, den 25.-26. november 2014)  »

Konferencen om innovation for bedre resultater i sundheds- og plejesektoren er et sted for udveksling af oplysninger om anvendelse af innovative tjenester inden for sundhedspleje og social omsorg og deres forbindelse til sundhedsresultater, integrerede plejefællesskaber, telemedicin, big data/big health med mere.

Konference under det italienske formandskab: Demens i Europa: en udfordring for vores fælles fremtid (Rom, den 14. november 2014)  »

I et aldrende Europa er demens en af de største årsager til handicap og den fjerdestørste årsag til dødsfald blandt personer over 65 år. Konferencen vil demonstrere italienske og europæiske demensstrategier med fokus på forebyggelse, pleje og sundhedsfremme for ældre.

Nye publikationer 

Årsrapport fra alliancen for sundhed og miljø (HEAL) 2013  »

Denne udgave, som viser eksempler på medlemmers og partneres succes inden for forskellige politikområder (miljø og sundhed, klima og energi, luftkvalitet og kemikalier), sætter fokus på HEAL's 10-års jubilæum og omfatter et nyt afsnit om sygdomsforebyggelse og miljø.

I næste udgave

Hiv/aids

Nyhedsbrevet udkommer på 23 officielle EU-sprog
http://ec.europa.eu/health/newsletter

Du kan ikke svare på denne besked, da dit svar ikke vil blive læst.

Hvis du ikke længere vil abonnere på nyhedsbrevet, klik her