Sundhedsindikatorer

Oversigt

En indikator angiver, hvor tæt man kvantitativt eller kvalitativt er på at nå et bestemt mål (et politisk resultat). Ved hjælp af indikatorer kan man analysere og sammenligne resultater for forskellige befolkningsgrupper eller geografiske områder – og dermed bedre fastsætte politiske prioriteter.

Europa-Kommissionen offentliggør en række forskellige sundhedsindikatorer, der er baseret på pålidelige og sammenlignelige data, som er afgørende for udformningen af strategier og politikker til at forbedre EU-borgernes sundhedstilstand og for den efterfølgende overvågning af implementeringen af disse strategier og politikker.

EU-sundhedsindikatorer

Kommissionen ønsker ved hjælp af værktøjer som f.eks. Sundhedstilstanden i EU at levere sammenlignelige og pålidelige data om sundhed og sundhedsrelateret adfærd, sygdomme og sundhedssystemer, der kan danne grundlag for udformningen af politikker. Dette skal ske på basis af fælles EU-sundhedsindikatorer, som defineres, indsamles og bruges efter fælles aftale. Disse indikatorer findes i:

EU-sundhedsdata

EU-sundhedsdata består af en blanding af administrative sundhedsdata og data indsamlet via spørgeundersøgelser om sundhed og sociale forhold.

Da dataene skal være sammenlignelige, er det afgørende at bruge internationalt anerkendte klassifikationssystemer med fælles begreber og definitioner.

Ekspertgruppen for sundhedsinformation

Ekspertgruppen for sundhedsinformation (EGHI) er en rådgivende gruppe, der skal sikre evidensbaserede politikker. Den består af repræsentanter fra EU's medlemslande, EØS-lande, potentielle fremtidige EU-lande og internationale organisationer.

Fælles indsats vedrørende sundhedsinformation

Den såkaldte fælles aktion vedrørende sundhedsinformation, InfAct, blev sat i gang den 28. marts 2018. InfAct vil gøre det nemmere at udvikle en velfungerende EU-infrastruktur for sundhedsinformation, fordi den forbedrer tilgængeligheden af sammenlignelige, robuste og relevante sundhedsdata og data om sundhedssystemernes ydeevne.