Sundhed og strukturfonde

Sundhedspolitik i EU's fremtidige budget (2021-2027)

Kommissionen vedtog i maj 2018 et forslag til lovgivning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) baseret på den foreslåede flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. ESF+ vil være EU's vigtigste finansielle instrument til investeringer i mennesker og implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som bl.a. omfatter sundhedspolitik.

Sundhedsaspekterne af ESF+-programmet vil gøre det nemmere at skabe synergi mellem det og andre EU-instrumenter, der yder finansiering til sundhedsrelaterede projekter. Med ESF+-programmet sammenlægger vi en række eksisterende fonde og programmer 

Finansieringen via ESF+ vil blive koncentreret om tre hovedområder:

  • For det første (tidligere) ESF-bistand og grundlæggende materiel bistand til de socialt dårligst stillede
  • For det andet initiativer, der fremmer beskæftigelse og social innovation (EaSI)
  • For det tredje initiativer, der har til formål at forebygge sundhedsrisici og fremme folkesundheden.

Vil der være et specifikt sundhedsprogram i det nye EU-budget?

Den nye flerårige finansielle ramme har en stærk sundhedsdimension, hvor sundhedspolitikkerne gennemføres ved hjælp af såvel øremærket finansiering (indsatsområde inden for ESF+) som andre finansielle instrumenter.

Det vil være muligt at få finansieret sundhedsrelaterede aktiviteter både via Den Europæiske Socialfond og via fondene for forskning og for det digitale marked og regional- og samhørighedsfondene samt en række andre støttemekanismer, og det vil øge effekten af sundhedspolitikkerne.

Hvorfor er sundhed en del af ESF+?

Sundhedsindsatsen under ESF+ skal understøtte folkesundhedspolitikkerne, så vi når målet om at sikre en høj grad af sundhedsbeskyttelse i EU. Den skal desuden supplere andre ESF+-tiltag, som går ud på at gøre noget ved de sundhedsproblemer, der er identificeret i forbindelse med det europæiske semester.

Ved at integrere sundhed i ESF+ opnår vi nye, stærke synergier med de andre elementer i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

ESF+-programmets sundhedsindsats har til formål at støtte og supplere medlemslandenes indsats med den hensigt bl.a. at:

  • styrke kriseberedskabet og ‑responsen i EU for at beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler
  • styrke sundhedsvæsenerne ved at understøtte den digitale omstilling af sundhedsplejen, udviklingen af et bæredygtigt EU-sundhedsinformationssystem og gennemførelsen af de enkelte landes reformer, der skal føre til mere effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer – alt sammen primært inden for de problemområder, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester
  • understøtte EU's lovgivning om folkesundhed (f.eks. inden for lægemidler, medicinsk teknologivurdering, rygning og grænseoverskridende sundhedspleje)
  • understøtte den integrerede indsats via de bedste metoder til strukturel innovation inden for folkesundhed (f.eks. via de europæiske netværk af referencecentre, medicinsk teknologivurdering samt brug af god praksis inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og -håndtering).

Øremærket sundhedsfinansiering under ESF+

I ESF+-programmet er der afsat 413 mio. euro specifikt til sundhedsindsatsen.

Med den nye struktur i ESF+ vil der ikke blot være et særligt sundhedsindsatsområde – der vil også være støtte til at integrere sundhed i andre beslægtede politikker og koordinere finansieringen mellem komplementære sundhedsrelaterede budgetposter.

De vigtigste modtagere af sundhedsfinansiering i det nye ESF+-program

De potentielle kandidater til finansiering er nationale sundhedsmyndigheder, offentlige og private organer, internationale organisationer og NGO'er, som har generel interesse i sundhed på EU-plan og beskæftiger sig med at nå de specifikke mål for programmet.

ESF+-budgettet til sundhedsindsatsen omfatter finansiering via alle de midler, der indgår i den nye finansforordning (bl.a. tilskud og udbud).

Sundhedspolitikker finansieret via andre finansielle instrumenter

For at øge effekten af EU-budgettet på sundhedspolitikkerne, skal andre finansielle EU-instrumenter også bruges i folkesundhedsindsatsen. Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Horisont Europa, Digitalt Europa, InvestEU-fonden og Connecting Europe-faciliteten.

De næste skridt

Rådet skal enstemmigt vedtage det kommende langsigtede EU-budget og forslag til lovgivning om dette, og Europa-Parlamentet skal godkende det.

Kommissionen har allerede udtalt, at den vil gøre alt, hvad den kan, for at fremme en hurtig vedtagelse. Der skal opnås enighed inden valget til Europa-Parlamentet og topmødet i Sibiu den 9. maj 2019.

/health/file/34587_daesf_s.jpg