Overførbare sygdomme

Oversigt

I de seneste årtier har EU-landene haft succes med at bekæmpe smitsomme sygdomme gennem behandling og forebyggelse. Forekomsten af smitsomme sygdomme har været faldende eller stabil, og de fleste dødsfald i EU skyldes nu ikke-smitsomme sygdomme som kræft og hjertesygdomme.

Smitsomme sygdomme er dog stadig en sundhedsfare for EU's borgere. I vores globaliserede samfund kan smitsomme sygdomme hurtigt sprede sig fra et land til et andet. Smitsomme sygdomme, der (gen)opstår, antimikrobiel resistens og modvilje mod vaccine er blandt de udfordringer, EU skal forholde sig til. Over for truslen fra smitsomme sygdomme har EU's politik fokuseret på:

  • Overvågning
  • Hurtig konstatering af sygdomme
  • Hurtig reaktion

Overvågning af smitsomme sygdomme

Overvågningssystemer giver oplysninger, så tendenser for smitsomme sygdomme kan overvåges, og udbrud kan konstateres hurtigt, hvilket hjælper til med at kortlægge risikofaktorer og indsatsområder. De giver oplysninger, der kan anvendes til prioritering, planlægning, gennemførelse af forebyggende programmer og tildeling af bevillinger hertil og til evaluering af forebyggende programmer og indsatsen mod sygdommene.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF blev der oprettet et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med smitsomme sygdomme. Der blev vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger, og der blev udarbejdet en referenceliste over smitsomme sygdomme og beslægtede sundhedsspørgsmål (Kommissionens beslutning nr. 2000/96/EF), herunder definitioner (Kommissionens afgørelse nr. 2002/253/EF).

Beslutning nr. 2119/98/EF blev ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1082/2013/EU af 22. oktober om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Med den nye afgørelse blev nettet til epidemiologisk overvågning af smitsomme sygdomme og beslægtede sundhedsemner genoprettet. Der blev fastlagt regler for, hvilke data og informationer som nationale kompetente myndigheder skal videregive, og det blev ligeledes bestemt, at nettet fortsat skal koordineres af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Listen over sygdomme og definitioner opdateres regelmæssigt for at afspejle ændringer i sygdomsforekomster og -hyppighed samt nye videnskabelige oplysninger og nye kriterier og praksis for laboratoriediagnostik.

Hurtig konstatering af sygdomme

Smitsomme sygdomme kender ikke landegrænser og kan sprede sig hurtigt, hvis der ikke reageres i tide. Hvis der sker udbrud, skal EU reagere hurtigt og koordineret.

Systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS)

EWRS er et system til hurtig varsling på EU-plan, hvis der opstår alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, i henhold til artikel 8 i afgørelse 1082/2013/EU. Dette fortrolige computersystem gør det muligt for Kommissionen og EU-landene at opretholde permanent kommunikation med henblik på at slå alarm, vurdere risici for folkesundheden og fastlægge de foranstaltninger, der kan være nødvendige for at beskytte folkesundheden.

Systemet ejes af EU-Kommissionen og drives af ECDC. EWRS har været brugt til at slå alarm, dele oplysninger og koordinere foranstaltninger ved tidligere udbrud som SARS, pandemisk influenza A(H1N1), ebola, zika og andre grænseoverskridende smitsomme sygdomme.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/253 af 13. februar 2017 fastlægger procedurer for udsendelse af varslinger som led i systemet for tidlig varsling og reaktion og for udveksling af oplysninger om, konsultation om og koordination af reaktionerne på sådanne trusler.

Hurtig reaktion

Den hurtige reaktion ved alvorlige grænseoverskridende trusler mod sundheden koordineres på EU-plan af Udvalget for Sundhedssikkerhed (HSC). HSC og EWRS står for platformen og redskaberne til koordinering af foranstaltningerne og tiltagene ved alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. HSC består af repræsentanter fra EU-landene. Udvalget støtter udveksling af oplysninger mellem dem og koordinerer deres beredskab, planlægning, risiko- og krisekommunikation samt tiltag i samarbejde med Kommissionen.

HSC mødes regelmæssigt, og hvis Kommissionen eller et EU-land mener, at situationen kræver det. Alle møderne ledes af en repræsentant for Kommissionen.

Når et EU-land agter at indføre folkesundhedsforanstaltninger for at bekæmpe en alvorlig grænseoverskridende sundhedsfare, skal det oplyse de andre EU-lande og Kommissionen om foranstaltningernes art, formål og omfang, før de vedtages, medmindre behovet for at beskytte befolkningens sundhed gør det nødvendigt at vedtage dem omgående.

Pandemifare

Hvis der opstår en influenzapandemi, står Kommissionen i spidsen for EU's koordineringsindsats via systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS), hvor de nationale myndigheder skal underrette hinanden om de foranstaltninger, de har truffet eller planlægger at træffe. Kommissionen er desuden i løbende kontakt med vigtige partnere, som f.eks. ECDC, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), WHO og Initiativet vedrørende sundhedssikkerheden i verden (GHSI).

Den kan også overveje en fremskyndet procedure til hurtig godkendelse af vaccine mod pandemisk influenza. De erfaringer, der er gjort med f.eks. H1NI-pandemien, har resulteret i et styrket samarbejde mellem Kommissionen og EU-landene, der skal øge adgangen til vaccine i tilfælde af influenzapandemier i fremtiden.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

ECDC blev etableret i 2005 for at bistå med at konstatere og vurdere risikoen ved eksisterende og kommende farer mod menneskers sundhed, der skyldes smitsomme sygdomme. Gennem dette arbejde støtter ECDC Kommissionens arbejde inden for beredskab, risikostyring og kriseindsats.

Et eksempel på ECDC's indsats inden for overvågning er indsamling, analyse og udbredelse af overvågningsdata om smitsomme sygdomme og dermed forbundne særlige sundhedsspørgsmål fra alle lande i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), dvs. Island og Norge. Disse oplysninger indsamles gennem TESSy-databasen og udbredes gennem Surveillance Atlas.

ECDC udarbejder hurtige risikovurderinger efter forespørgsel fra EU-Kommissionen, et EU-land eller på eget initiativ.

Se også