Antimikrobiális rezisztencia

EU's indsats mod antimikrobiel resistens

  1. Magyar
  2. Dansk
  3. English
  4. Malti

Antimikrobiel resistens (AMR) – mikroorganismers evne til at modstå antimikrobielle behandlinger, navnlig antibiotika – har en direkte indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og medfører en tung økonomisk byrde som følge af højere behandlingsomkostninger og nedsat produktivitet som følge af sygdom. AMR anslås at være skyld i omkring 33.000 dødsfald om året i EU. Det anslås også, at AMR koster EU 1,5 mia. euro om året i sundhedsudgifter og produktivitetstab.

I opgavebeskrivelsen til kommissær Stella Kyriakides defineres behovet for at tackle en stigning eller tilbagevenden af meget smitsomme sygdomme, og det understreges, at det er nødvendigt at fokusere på fuld gennemførelse af den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens og samarbejde med internationale partnere om at slå til lyd for en global aftale om anvendelse af og adgang til antimikrobielle stoffer.

EU's handlingsplan mod antimikrobiel resistens

EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens

I juni 2017 vedtog Europa-Kommissionen EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som EU-landene anmodede om i Rådets konklusioner af 17. juni 2016. Den bygger på handlingsplanen fra 2011 (se nedenfor), evalueringen af handlingsplanen, den feedback, der er modtaget om Europa-Kommissionens køreplan for antimikrobiel resistens og en åben offentlig høring.

De vigtigste mål for denne nye plan hviler på tre hovedsøjler:

  1. Gøre EU til forbillede for bedste praksis

  2. Styrke forskning, udvikling og innovation

  3. Forme den globale dagsorden

Kommissionen har også vedtaget de første resultater af planen, f.eks. EU-retningslinjer for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer til mennesker (findes på alle sprog). Disse retningslinjer har til formål at reducere uhensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer og fremme hensigtsmæssig anvendelse af dem. De er rettet mod alle aktører, der er ansvarlige for eller spiller en rolle i anvendelsen af antimikrobielle stoffer.

Europa-Kommissionen udsender to gange om året en statusrapport om EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017.

Siden gennemførelsen af handlingsplanen er der foretaget vigtige opdateringer for yderligere at styrke EU's reaktion på antimikrobiel resistens, f.eks.:

  • Den 25. november 2020 vedtog Europa-Kommissionen lægemiddelstrategien for Europa for at tackle en række problemer med antimikrobiel resistens, herunder manglen på investeringer i antimikrobielle stoffer og uhensigtsmæssig brug af antibiotika. Desuden vil strategien også omfatte foranstaltninger til forbedring af sundhedspersonalets og EU-borgernes bevidsthed om antimikrobiel resistens.
  • I november 2020 blev den nye Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1729 om overvågning og rapportering af antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier offentliggjort. Denne afgørelse er baseret på de seneste videnskabelige udtalelser og behandler kendte gennemførelsesspørgsmål, samtidig med at den videnskabeligt reagerer på og sikrer kontinuitet i vurderingen af fremtidige tendenser inden for antimikrobiel resistens.
  • Europa-Kommissionen bebudede oprettelsen af en ny EU-myndighed kaldet HERA (Kriseberedskabsmyndigheden på Sundhedsområdet), som skal støtte den europæiske kapacitet og beredvillighed til at reagere på grænseoverskridende trusler og nødsituationer – uanset om de er af naturlig oprindelse eller forsætlige. HERA vil samarbejde med erhvervslivet, den videnskabelige og akademiske verden samt kliniske forskningsnetværk med det formål at skabe vellykkede offentlig-private partnerskaber.
  • EU4Health-programmet (2021-2027) blev fremlagt og repræsenterer EU's reaktion på covid-19, som har haft stor indvirkning på sundhedspersonale, patienter og sundhedssystemer i Europa. Gennem investering af 5,1 mia. euro er dette program det største sundhedsprogram nogensinde målt i penge. EU4Health yder støtte til EU-lande, sundhedsorganisationer og NGO'er, herunder hastende sundhedsprioriteter, der reducerer antallet af infektioner, der er resistente over for antimikrobielle stoffer, og forbedrer vaccinationsraten
  • I maj 2020 vedtog Europa-Kommissionen Fra jord til bord-strategien, et værktøj, der skal bidrage til at forme EU's vej mod bæredygtige fødevaresystemer. Målet er at reducere EU's samlede salg af antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr og akvakultur med 50 % inden 2030. Opfyldelsen af dette mål vil blive understøttet af gennemførelsen af den nye forordning (EU) nr. 2019/6 om veterinærlægemidler og forordning (EU) 2019/4 om foderlægemidler. De indeholder en lang række foranstaltninger til bekæmpelse af AMR og til fremme af en mere forsigtig og ansvarlig anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr.
  • Bedre dyrevelfærd forbedrer dyresundheden, reducerer behovet for medicin og bidrager til at bevare biodiversiteten. Europa-Kommissionen har iværksat processen med at revidere lovgivningen om dyrevelfærd for at bringe den i overensstemmelse med den seneste videnskabelige dokumentation, udvide dens anvendelsesområde, gøre den lettere at håndhæve og i sidste ende sikre et højere dyrevelfærdsniveau.
  • I marts 2019 vedtog Europa-Kommissionen en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet. Formålet var at adressere de miljømæssige konsekvenser af alle faser af livscyklussen for (både human- og veterinærmedicinske) lægemidler fra design og produktion til bortskaffelse. Flere foranstaltninger i den strategiske tilgang har til formål at bidrage til målene i EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens. 

EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens

EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens, der ledes af Europa-Kommissionen, omfatter regeringseksperter inden for menneskers og dyrs sundhed, EU's videnskabelige agenturer (ECDC, EMA og EFSA) og eksperter fra Europa-Kommissionen. EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens afholder halvårlige møder, der giver medlemmerne en platform, hvor de kan fremlægge nationale handlingsplaner og strategier og holde hinanden ajour om deres fremskridt, udveksle bedste praksis og drøfte politiske løsningsmodeller og hvordan de kan forbedre samarbejdet og koordineringen.

En særlig databeskyttelseserklæring med oplysninger om behandling og beskyttelse af personoplysninger finder anvendelse på møderne i One Health-netværket vedrørende AMR.

Se også: