Intet kan skille os ad
Spis, køb og sælg bæredygtige fisk

Opdrættet i EU - Skoleprojektet

Opdrættet i EU - Skoleprojektet

Skoleprojekt – Lær om europæisk akvakultur

Det er nok den hurtigst voksende sektor inden for fødevareproduktion i hele verden, men akvakultur, eller fiskeopdræt, er fortsat forbavsende ukendt for mange mennesker uden for industrien.

Skoleprojektet “Opdrættet i EU” er blevet udformet med det formål at skabe opmærksomhed om akvakultursektoren blandt Europas teenagere (12-18 år). Projektet vil bringe eleverne tættere på fiskeopdræt, så de kan opleve, hvordan det berører deres lokalsamfund.

De vil undersøge, hvilken rolle sektoren spiller i fødevareproduktionen og i bevarelsen af miljøet. Og de vil få mere at vide om de forskellige forretnings- og karrieremuligheder, som akvakultursektoren har at byde på.

Der er masser af muligheder for eleverne for at udforske og opdage de forskellige havfisk og ferskvandsfisk, bløddyr, skaldyr og alger, der produceres, og de forskellige traditioner og de mere moderne produktionsmetoder, der anvendes.

Projektet gennemføres i øjeblikket som et pilotforsøg i 20 skoler fordelt på 10 EU-lande (Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige).

 

 

Akvakulturproducenterne tilbage på skolebænken

En central del af projektet er et besøg på skolen af en lokal fiskeopdrætter, så eleverne får mulighed for at snakke med en ekspert, bygge videre på deres egne undersøgelser, og være med i et morsomt og interaktivt besøg i klassen.

Der er blevet udformet et projektkit for lærere, så du får alt det, du har brug for til at hjælpe dem med at planlægge og gennemføre projektet, lige fra den første lektion, via besøget, til opfølgningsaktiviteterne, der kan fokusere på alt, lige fra ernæring og madlavning, videnskab og teknologi, eller kommunikation og kunst. 

/fisheries/inseparable/en/file/schoolskitphoto2pngschools_kit_photo2.png

Vær med

Alle skoler opfordres til at deltage.
Det materiale, som dine elever frembringer, vil løbende blive lagt op på vores konti i de sociale medier.

Hold os informeret på: mare-communication@ec.europa.eu

Skolekit

Du kan finde flere oplysninger om dette projekt i dette hæfte.

Liste over fagfolk inden for akvakultur, der kan kontaktes af skoler.

Bemærk, at EU ikke kan afholde eventuelle omkostninger i forbindelse hermed.