Statistics Explained

Archive:Turismestatistikker

Revision as of 16:11, 28 May 2020 by EXT-S-Allen (talk | contribs)


Data fra januar 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: marts 2021.

Highlights

Halvdelen af alle overnatninger i EU, der blev foretaget af ikke-residenter i 2018, blev foretaget i Spanien, Italien og Frankrig.

I 2018 var Spanien den mest almindelige destination i EU for udenlandske turistrejser med 301 mio. overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter eller 23 % af det samlede antal for hele EU.

64 % af alle residenter i EU foretog mindst én turistrejse i personligt øjemed i 2018.

[[File:Tourism_statistics_FP2020-interactive-DA.XLSX]]

Denne artikel indeholder oplysninger om de seneste statistikker over turisme i Den Europæiske Union (EU). Turisme spiller en vigtig rolle i EU på grund af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale og virkningerne for samfundet og miljøet. Turismestatistikker anvendes ikke kun til at overvåge EU's turismepolitikker, men også dets regionalpolitikker og politikker for bæredygtig udvikling.

Hver tiende virksomhed i den europæiske ikke-finansielle erhvervsøkonomi i 2016 var en del af turistbranchen. Disse 2,4 mio. virksomheder beskæftigede skønsmæssigt 13,6 mio. personer. Virksomheder i sektorer med turismerelaterede aktiviteter tegnede sig for 9,5 % af de beskæftigede i hele den ikke-finansielle erhvervsøkonomi og 21,7 % af de beskæftigede i servicesektoren. Turistbranchens andel af den samlede omsætning og værditilvæksten i faktorpriser var relativt lavere, idet turistbranchen tegnede sig for 3,9 % af omsætningen og 5,8 % af merværdien i den ikke-finansielle erhvervsøkonomi.


Full article

Sengepladser i EU-27: Italien og Frankrig dominerer billedet

I 2018 var 36 % af alle sengepladser i EU-27 koncentreret i Frankrig og Italien

Det anslås, at der i 2018 var lidt over 600 000 turistindkvarteringsfaciliteter i drift inden for EU-27, og at de i sammenlagt udbød over 28,3 mio. sengepladser (se tabel 1). Mere end en tredjedel (36,1%) af alle sengepladser i EU-27 var koncentreret i blot to af EU's medlemsstater, nemlig Italien og Frankrig (med hver 5,1 mio. sengepladser), efterfulgt af Spanien og Tyskland (med henholdsvis 3,6 og 3,5 mio. sengepladser).

Tabel 1: Turistindkvarteringsfaciliteter, 2018
Kilde: Eurostat (tour_cap_nat), (tour_occ_ninat) og (tour_occ_nim)

Overnatninger foretaget af ikke-residenter i EU-27: Spanien ligger i spidsen

Halvdelen af alle overnatninger i EU-27, der blev foretaget af ikke-residenter, blev foretaget i Spanien, Italien og Frankrig.

I de senere år har antallet af overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter generelt vist en opadgående tendens (se graf 1). Der var dog en kort nedgang i antallet af overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter i 2008 og 2009 som følge af den finansielle og økonomiske krise. Antallet af turistovernatninger i EU-27 faldt med 0,2 % i 2008 og med yderligere 2,8 % i 2009. I 2010 begyndte antallet af overnatninger dog at stige og nåede et højdepunkt på 2,8 mia. overnatninger i 2018, hvilket var en stigning på 5,2 % i forhold til 2017.

Graf 1: Tendenser i overnatninger i EU-27-turistindkvarteringsfaciliteter, EU-27, 2005-2018
(indeks: 2005=100)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)

I 2018 var Spanien den mest almindelige turistdestination i EU for ikke-residenter (dvs. tilrejsende fra udlandet) med 301 mio. overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter eller 22,6 % af det samlede antal for EU-27 (se graf 2 og 3). Næsten 7 af 10 af disse 301 mio. overnatninger i Spanien var koncentreret i tre regioner: Canarias (De Kanariske Øer), Illes Balears (De Baleariske Øer) og Catalunya (Catalonien), (se også artiklen "Turismestatistikker på regionalt niveau").

I hele EU var de fire mest velbesøgte destinationer for ikke-residenter Spanien, Italien (hver 217 mio. overnatninger), Frankrig (141 mio. overnatninger) og Grækenland (103 mio. overnatninger), og tilsammen tegnede disse fire lande sig for over halvdelen (57,2 %) af alle de overnatninger, som ikke-residenter foretog i EU-27. De mindst almindelige destinationer var Luxembourg og Letland. Medlemsstaternes størrelse bør tages i betragtning ved fortolkningen af disse værdier.

Graf 2: Turistdestinationer — antal overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter, 2018
(mio. overnatninger i landet foretaget af ikke-residenter)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)


Graf 3: Andel overnatninger, der blev foretaget i turistindkvarteringsfaciliteter i EU-27 af turister på rejse i udlandet, 2018.
(% af samtlige overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter i EU-27)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)

Antallet af overnatninger (foretaget af residenter og ikke-residenter) kan sættes i perspektiv ved at foretage en sammenligning med hvert lands befolkningstal, hvilket giver en indikator for turismeintensitet. Ved anvendelse af denne målestok lå middelhavslandene Malta, Kroatien og Cypern i spidsen med ca. 20 overnatninger pr. indbygger (se graf 4), efterfulgt af Østrig (14 overnatninger pr. indbygger), Grækenland og Spanien (begge med 10 overnatninger pr. indbygger).

Graf 4: Turismeintensitet, 2018
(antal overnatninger pr. indbygger i turistindkvarteringsfaciliteter foretaget af residenter og ikke-residenter)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)

Deltagelse i turisme: Mere end ni ud af ti residenter i Finland tog del i turisme

64 % af alle residenter i EU foretog mindst én turistrejse i personligt øjemed i 2018

Det skønnes, at omkring 64,1 % af EU-27's befolkning over 15 år tog del i turisme i personligt øjemed i 2018, med andre ord foretog de i årets løb mindst én turistrejse i personligt øjemed. Igen kan der observeres store forskelle mellem EU-medlemsstaterne, da denne deltagelsesprocent varierede fra 27,0 % i Rumænien til 91,0 % i Finland (se graf 5).

<image imgid="figure5" zoom="100">
Graf 5: Andel af befolkningen, der tog del i turisme, 2018
(% af befolkningen på 15 år eller derover)
Kilde: Eurostat (tour_dem_tttot)

Turistrejser: Residenter i Luxembourg, Belgien, Malta og Slovenien foretog flere udlandsrejser end indenlandske rejser

Syv ud af ti rejser, der blev foretaget af residenter i EU, gik til indenlandske destinationer

Residenter (på 15 år og derover) fra EU-27 foretog skønsmæssigt 1,1 mia. turistrejser i 2018, enten i personligt øjemed eller i forretningsøjemed. Over halvdelen (54,8 %) af alle de foretagne rejser var korte rejser med en til tre overnatninger (se tabel 2). 70,5 % af alle rejser gik til indenlandske destinationer, og resten til udlandet.

<image imgid="table2" zoom="100">
Tabel 2: Turistrejser foretaget af residenter
(på 15 år og derover), 2018
Kilde: Eurostat (tour_dem_tttot) og (tour_dem_totot)

I nogle EU-medlemsstater gik over halvdelen af alle turistrejser i 2018 til udlandet. Dette var tilfældet for Luxembourg (98 %), Belgien (78 %), Malta (72 %) og Slovenien (61 %). Derimod gik mindre end hver femte turistrejse, som blev foretaget af residenter i Rumænien (6 %), Spanien (11 %), Portugal (12 %), Grækenland (13 %) og Bulgarien (18 %), til udlandet. Disse tal synes at hænge sammen med medlemsstaternes størrelse og geografiske placering (ifølge indberetningerne fra mindre og nordlige lande havde residenter fra disse lande større tilbøjelighed til at rejse til udlandet).

Residenter i EU rejste fortrinsvis i sommermånederne, og de foretog således næsten en fjerdedel af deres rejser i juli og august (jf. artiklen "Sæsonudsving i turismeefterspørgslen").

Overnatninger foretaget i udlandet af residenter i EU-27: Luxembourg fører i antal overnatninger pr. indbygger

Residenter i Tyskland og Frankrig tegnede sig i 2018 for over halvdelen af det samlede antal overnatninger, der blev foretaget i udlandet af residenter i EU-27

Residenter i EU-27 foretog skønsmæssigt 2,6 mia. overnatninger i udlandet på turistrejser i 2018 (se graf 6). Residenter i Tyskland foretog 911 mio. overnatninger uden for Tyskland i 2018, mens residenter i Frankrig foretog 400 mio. overnatninger i udlandet. Residenter i disse to medlemsstater tegnede sig for over halvdelen (51,0 %) af det samlede antal overnatninger, der blev foretaget i udlandet af residenter i EU-27.

Graf 6: Andel overnatninger under europæernes ferierejser til udlandet, opdelt efter turistens bopælsland, 2018
(% af alle overnatninger, der blev foretaget af residenter i EU-27)
Kilde: Eurostat (tour_dem_tntot)

Set i forhold til landets befolkningstal var Luxembourg den EU-medlemsstat, hvis residenter foretog flest overnatninger i udlandet pr. indbygger (gennemsnitligt 31,3 overnatninger i 2018) efterfulgt af Sverige (17,2 overnatninger) og Cypern (16,5 overnatninger). I den modsatte ende af skalaen foretog residenter i Rumænien, Bulgarien og Grækenland i gennemsnit under to overnatninger i udlandet i 2018 (se graf 7).

Graf 7: Oprindelsesland for udenlandske turistrejser, 2018
(gennemsnitligt antal overnatninger i udlandet pr. indbygger på 15 år og derover)
Kilde: Eurostat (tour_dem_tntot) og (demo_pjanbroad)

Turismeudgifter: Residenter i Tyskland brugte flest penge

Tyskerne var de EU-residenter, der brugte flest penge på turisme i udlandet, nemlig 80,9 mia. EUR i 2018

Den internationale turismes økonomiske betydning kan måles ved at se på forholdet mellem indtægterne fra den internationale turisme og BNP. Disse oplysninger kommer fra betalingsbalancestatistikken og omfatter både forretningsrejser og fritidsrejser. I 2018 var indtægterne fra turisme i procent af EU-medlemsstaternes BNP højest i Kroatien (18,4 %), Cypern (13,9 %) og Malta (12,7 %), hvilket bekræfter turismens betydning for disse lande (se tabel 3). I absolutte tal blev de højeste internationale turismeindtægter i 2018 registreret i Spanien (69,0 mia. EUR) og Frankrig (55,5 mia. EUR) efterfulgt af Italien (41,7 mia. EUR) og Tyskland (36,4 mia. EUR).

Tabel 3: Rejserelaterede indtægter og udgifter på betalingsbalancen, 2013-2018
Kilde: Eurostat (bop_c6_q), (bop_eu6_q) og (nama_10_gdp)


Tyskland registrerede de største udgifter til international turisme, der beløb sig til i alt 80,9 mia. EUR i 2018, efterfulgt af Frankrig (40,5 mia. EUR), Italien (25,5 mia. EUR) og Spanien (22,7 mia. EUR).

Spanien var det EU-land, der havde de højeste registrerede nettoindtægter fra turisme i 2018 (46,3 mia. EUR), mens Tyskland registrerede det største underskud ( 44,5 mia. EUR).

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

Ved turisme forstås i statistisk sammenhæng personers rejser til en destination uden for deres normale miljø i en periode på mindre end et år. Det kan være til ethvert hovedformål, herunder forretning, fritid eller andre personlige årsager (bortset fra ansættelse hos en person, husstand eller virksomhed, der er hjemmehørende på det besøgte sted).

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union vedtog i juli 2011 en ny forordning (EU) nr. 692/2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF. Denne nye forordning trådte i kraft fra og med referenceåret 2012 og pålægger EU-medlemsstaterne regelmæssigt at indsende et sæt sammenlignelige turismestatistikker.

Turismestatistikker i EU består af to hovedelementer: på den ene side statistikker vedrørende kapacitet og belægningsgrader i turistindkvarteringsfaciliteter og på den anden side statistikker vedrørende turismeefterspørgsel. I de fleste EU-medlemsstater indsamles førstnævnte via spørgeskemaer, som udfyldes af turistindkvarteringsstederne, mens sidstnævnte hovedsagelig indsamles ved hjælp af rejseundersøgelser ved grænsepassager eller gennem husstandsundersøgelser.

Statistikker over kapaciteten i turistindkvarteringsfaciliteter omfatter antallet af indkvarteringssteder, soveværelser og sengepladser. Disse statistikker er opstillet efter indkvarteringstype eller efter region og udarbejdes hvert år. Statistikker over belægningsgrad i turistindkvarteringsfaciliteter bygger på antallet af indtjekninger på indkvarteringsfaciliteter og antallet af overnatninger, der blev foretaget af residenter og ikke-residenter, opdelt efter indkvarteringstype eller region. Der foreligger årlige og månedlige statistiske serier. Desuden udarbejdes der statistikker over udnyttelsen af soveværelser og sengepladser (belægningsgrader).

Statistikker over turismeefterspørgsel indsamles i forbindelse med antallet af turistrejser (og antallet af overnatninger på disse rejser) opdelt efter:

  • destinationsland
  • formål
  • opholdets varighed
  • indkvarteringstype
  • udrejsemåned
  • transportform
  • udgifter.

Dataene kan også analyseres ud fra turistens sociodemografiske profil:

  • køn
  • aldersgruppe
  • højeste fuldførte uddannelse (ikke obligatorisk)
  • husstandsindkomst (ikke obligatorisk)
  • beskæftigelsesstatus (ikke obligatorisk).

Frrem til 2013 omfattede turismestatistikkerne kun ophold med mindst én overnatning. Fra og med referenceåret 2014 omfatter de officielle europæiske statistikker også éndagsture til udlandet uden overnatning.

Data fra en række andre officielle kilder kan også benyttes til at undersøge turisme. Disse statistikker omfatter bl.a.:

  • statistik over erhvervsstrukturer og konjunkturstatistik, der kan give yderligere oplysninger om turiststrømme og om økonomiske resultater for visse turismerelaterede sektorer
  • data om beskæftigelse i turistindkvarteringssektoren fra arbejdsstyrkeundersøgelsen (LFS), analyseret efter arbejdstid (fuld-/deltid), beskæftigelsesstatus, alder, uddannelsesniveau, køn, ansættelseforhold (fast el. tidsbegrænset ansættelse) og anciennitet hos den samme arbejdsgiver (årlige og kvartalsvise data)
  • data om personlige rejseindtægter og udgifter fra betalingsbalancen
  • transportstatistikker (f.eks. flypassagertransport).

Kontekst

Ifølge en publikation fra FN's Verdensturistorganisation (UNWTO), "International Tourism Highlights", er EU en vigtig turistdestination med fire medlemsstater med blandt verdens ti største destinationer. Turisme har potentialet til at bidrage til beskæftigelse og økonomisk vækst og til udviklingen i landdistrikter samt i perifere eller mindre udviklede områder. Disse karakteristika driver efterspørgslen efter pålidelige og harmoniserede statistikker på dette område og, i et bredere perspektiv, på områderne regionalpolitik og politik for bæredygtig udvikling.

Turisme kan spille en betydningsfuld rolle for udviklingen af Europas regioner. Infrastruktur, der skabes med henblik på turisme, bidrager til lokal udvikling, og der skabes eller bevares job i industri- eller landområder, som er ramt af tilbagegang. Bæredygtig turisme indebærer bevarelse og forbedring af kultur- og naturarven, som spænder fra kunst til lokal gastronomi eller bevarelse af biodiversitet.

Europa-Kommissionen vedtog i 2006 en meddelelse med titlen "En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme" (KOM(2006) 134 endelig). Heri beskrives en række udfordringer, der vil forme turismen i de kommende år, herunder Europas aldrende befolkning, stigende konkurrence fra tredjelande, forbrugerefterspørgsel efter mere specialiseret turisme og behovet for at udvikle mere bæredygtige og miljøvenlige turismepraksisser. Det blev fremført, at udvikling af et mere konkurrencedygtigt turismeudbud og bæredygtige destinationer ville medvirke til at opfylde turisternes behov og forventninger og sikre Europas position som verdens førende turistdestination. I oktober 2007 blev denne meddelelse efterfulgt af en ny meddelelse med titlen "Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme" (KOM(2007) 621 endelig), hvori der foreslås foranstaltninger i forbindelse med bæredygtig forvaltning af destinationer, virksomheders integration af bæredygtighedsaspektet og bevidsthed om bæredygtighed blandt turister.

I Lissabontraktaten anerkendes turismens betydning, og der beskrives en specifik kompetence for EU på dette område og gives mulighed for, at beslutninger kan træffes med kvalificeret flertal. Ved en artikel i traktaten fastsættes det, at EU "supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor". "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (KOM(2010) 352 endelig) blev vedtaget af Europa-Kommissionen i juni 2010. Denne meddelelse søger at fremme en koordineret tilgang til initiativer i tilknytning til turisme og fastlægger en ny ramme for aktioner til at øge turismens konkurrenceevne og dens evne til at opnå en bæredygtig vækst. En række europæiske eller multinationale initiativer blev foreslået i meddelelsen – herunder en konsolidering af det samfundsøkonomiske vidensgrundlag for turisme – med henblik på at nå disse mål.

Direct access to

Other articles
Tables
Database
Dedicated section
Publications
Methodology
Visualisations