Turismestatistikker


Data fra december 2017. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: marts 2019.
Tabel 1: Turistindkvarteringsfaciliteter, 2016
Kilde: Eurostat (tour_cap_nat) og (tour_occ_ninat)
Graf 1: Tendenser i overnatninger i EU-28-turistindkvarteringsfaciliteter, EU-28, 2005-2016
(indeks 2005=100)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)
Graf 2: Turismedestinationer — antal overnatninger foretaget i turistindkvarteringsfaciliteter, 2016
(mio. overnatninger foretaget i landet af ikke-residenter)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)
Graf 3: Andelen af overnatninger foretaget i EU-28-turistindkvarteringsfaciliteter af turister på rejser i udlandet, 2016
(% of alle overnatninger foretaget i EU-28-turistindkvarteringsfaciliteter)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)
Graf 4: Turismeintensitet, 2016
(overnatninger foretaget af residenter og ikke-residenter i turistindkvarteringsfaciliteter pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (tour_occ_ninat)
Graf 5: Andel af befolkning, der tager del i turisme, 2016
(% af befolkning på 15 år eller derover)
Kilde: Eurostat (tour_dem_tttot)
Tabel 2: Residenters ferierejser (15 år eller derover), 2016
Kilde: Eurostat (tour_dem_tttot) og (tour_dem_totot)
Graf 6: Andel af overnatninger under europæernes udadgående ferier, efter turistens bopælsland, 2016
(% af overnatninger foretaget af residenter i EU-28)
Kilde: Eurostat (tour_dem_tntot)
Graf 7: Oprindelsesland for udadgående turisme, 2016
(gennemsnitligt antal overnatninger i udlandet pr. indbygger, der er over 15 år)
Kilde: Eurostat (tour_dem_tntot) og (demo_pjanbroad)
Tabel 3: Rejseindtægter og -udgifter på betalingsbalancen, 2011–2016
Kilde: Eurostat (bop_c6_q), (bop_eu6_q) og (nama_10_gdp)

Denne artikel giver oplysninger om de seneste statistikker om turisme i Den Europæiske Union (EU). Turisme spiller en vigtig rolle i EU på grund af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale og virkningerne for samfundet og miljøet. Turismestatistikker anvendes ikke kun til at overvåge EU's turismepolitikker, men også dets regionalpolitikker og politikker for bæredygtig udvikling.

Hver tiende virksomhed i den europæiske ikke-finansielle erhvervsøkonomi i 2014 var en del af turistbranchen. Disse 2,3 mio. virksomheder beskæftigede skønsmæssigt 12,3 mio. personer. Virksomheder i sektorer med turismerelaterede aktiviteter tegnede sig for 9,1 % af de beskæftigede i hele den ikke-finansielle erhvervsøkonomi og 21,5 % af de beskæftigede i servicesektoren. Turistbranchens andel af den samlede omsætning og værditilvæksten i faktorpriser var relativt lavere, idet turistbranchen tegnede sig for 3,7 % af omsætningen og 5,6 % af værditilvæksten i den ikke-finansielle erhvervsøkonomi.

Vigtigste statistiske resultater

En tredjedel af alle sengepladser i EU-28 var koncentreret i Frankrig og Italien

Det anslås, at der var lidt mere end 608 000 turistindkvarteringsfaciliteter i drift inden for EU-28 i 2016, og at de i alt udbød mere end 31 mio. sengepladser (se tabel 1). Knap en tredjedel (32,2 %) af alle sengepladser i EU-28 var koncentreret i blot to af EU-medlemsstaterne, nemlig Frankrig (5,1 mio. sengepladser) og Italien (4,9 mio. sengepladser) efterfulgt af Det Forenede Kongerige, Spanien og Tyskland.

I de senere år har antallet af overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter generelt vist en opadgående tendens (se graf 1). Der var dog en kort nedgang i antallet af overnatninger foretaget i turistindkvarteringsfaciliteter i 2008 og 2009 som en konsekvens af den finansielle og økonomiske krise. Antallet af turistovernatninger i EU-28 faldt med 0,6 % i 2008 og med yderligere 2,0 % i 2009. I 2010 begyndte antallet af overnatninger dog at stige og nåede et højdepunkt på 2,9 mia. overnatninger i 2016, hvilket var en stigning på 3,0 % sammenlignet med 2015.

Mere end halvdelen (55,7 %) af alle de overnatninger, som ikke-residenter foretog i EU-28, blev foretaget i Spanien, Italien, Frankrig og Det Forenede Kongerige

I 2016 var Spanien den mest almindelige turistdestination i EU for ikke-residenter (turister på rejser i udlandet) med 295 mio. overnatninger i turistindkvarteringsfaciliteter eller 22,2 % af det samlede antal for EU-28 (se graf 2 og graf 3). Mere end 7 af 10 af disse 295 mio. overnatninger i Spanien var koncentreret i tre regioner: De Kanariske Øer, Balearerne og Catalonien.

I hele EU var de fire mest populære destinationer for ikke-residenter Spanien, Italien (199 mio. overnatninger), Frankrig (124 mio. overnatninger) og Det Forenede Kongerige (119 mio. overnatninger, skøn baseret på månedlige data fra 2016), der sammenlagt repræsenterede mere end halvdelen (55,7 %) af alle de overnatninger, som ikke-residenter foretog i EU-28. De mindst almindelige destinationer var Luxembourg og Letland. Den indvirkning, som medlemsstaternes størrelse har, bør tages i betragtning ved fortolkningen af disse værdier.

Antallet af overnatninger (foretaget af residenter og ikke-residenter) kan sættes i perspektiv ved at foretage en sammenligning med hvert lands befolkningstal, hvilket giver en indikator for turismeintensitet. Ved anvendelse af denne målestok var middelhavsdestinationerne Malta, Kroatien og Cypern, samt de alpine destinationer og bydestinationerne i Østrig de mest populære turistdestinationer i EU-28 i 2016 (se graf 4); Island og Montenegro var også populære destinationer ved anvendelse af denne målestok for turismeintensitet.

62 % af EU's befolkning tog del i turisme og foretog 1,2 mia. rejser

Det skønnes, at omkring 62,1 % af EU-28's befolkning over 15 år tog del i turisme i personligt øjemed i 2016, med andre ord foretog de mindst én rejse i personligt øjemed i løbet af året. Igen kan der observeres store forskelle mellem EU-medlemsstaterne, da denne deltagelsesprocent varierede fra 23,7 % i Rumænien til 88,9 % i Finland (se graf 5).

Residenter (15 år og derover) fra EU-28 foretog skønsmæssigt 1,2 mia. ferierejser i 2016 i personligt øjemed eller forretningsøjemed. Størstedelen (58,0 %) af alle de foretagne rejser varkorte rejser med fra en til tre overnatninger (se tabel 2), og mens tre fjerdedele (74,4 %) ) af alle rejserne gik til indenlandske destinationer, var resten til udlandet.

I nogle EU-medlemsstater var over halvdelen af det samlede antal ferierejser i 2016 til destinationer i udlandet; det var tilfældet for Luxembourg, Belgien, Malta og Slovenien (samt Schweiz). Imidlertid gik mindre end 10 % af de ferierejser, som blev foretaget af residenter i Rumænien og Spanien, til udlandet. Disse tal synes at være influeret af både medlemsstaternes størrelse og geografiske placering (ifølge indberetningerne fra mindre og nordlige lande havde residenter fra disse lande større tilbøjelighed til at holde ferie i udlandet).

Residenter fra EU-28 foretrak at rejse i sommermånederne, og næsten en fjerdedel af deres rejser blev således foretaget i juli og august.

Residenter fra Tyskland og Det Forenede Kongerige tegnede sig for mere end halvdelen af det samlede antal overnatninger foretaget i udlandet af residenter i EU-28

Residenter fra EU-28 foretog skønsmæssigt 2,6 mia. overnatninger i udlandet på ferierejser i 2016 (se graf 6). Residenter fra Tyskland foretog 771 mio. overnatninger på rejser uden for Tyskland i 2016, mens residenter fra Det Forenede Kongerige foretog 564 mio. overnatninger i udlandet (data for Det Forenede Kongerige er fra 2013). Residenter fra disse to medlemsstater tegnede sig for mere end halvdelen (51,3 %) af det samlede antal overnatninger foretaget i udlandet af residenter i EU-28.

Under hensyntagen til landets befolkningstal var Luxembourg den EU-medlemsstat, hvis residenter foretog de fleste overnatninger i udlandet pr. indbygger (gennemsnitligt 22,3 overnatninger i 2016) efterfulgt af Cypern (18,7 overnatninger). I den anden ende af skalaen havde residenter i Rumænien, Bulgarien og Grækenland i gennemsnit mindre end én overnatning i udlandet i 2016 (se graf 7).

Tyskerne havde de største udgifter til international turisme

Den internationale turismes økonomiske betydning kan måles ved at se på forholdet mellem indtægterne fra den internationale turisme og BNP. Disse oplysninger er fra betalingsbalancestatistikken og omfatter forretningsrejser samt fornøjelsesrejser. I 2016 var indtægterne fra turisme som procent af BNP blandt EU-medlemsstaterne højest i Kroatien (18,6 %), Cypern (13,7 %) og Malta (13,2 %), hvilket bekræftede turismens betydning for disse lande (se tabel 3). I absolutte tal blev de højeste internationale turismeindtægter i 2016 registreret i Spanien ( 54,7 mia. EUR), Frankrig ( 38,3 mia. EUR) og Det Forenede Kongerige (37,4 mia. EUR) efterfulgt af Italien (36,4 mia. EUR) og Tyskland (33,8 mia. EUR).

Tyskland registrerede de største udgifter til international turisme, der beløb sig til i alt 72,1 mia. EUR i 2016, efterfulgt af Det Forenede Kongerige ( 58,4 mia. EUR) og Frankrig (36,5 mia. EUR).

Spanien var EU-medlemsstaten med de højeste registrerede nettoindtægter fra turisme i 2016 (37,2 mia. EUR), mens Tyskland registrerede det største underskud ( -38,3 mia. EUR).

Datakilder og adgang til data

Ved turisme forstås i statistisk sammenhæng personers rejse til en destination uden for deres normale miljø i en periode på mindre end et år. Det kan være til ethvert hovedformål, herunder forretning, fritid eller andre personlige årsager (bortset fra ansættelse hos en person,husstand eller virksomhed, der er hjemmehørende på det besøgte sted.

I juli 2011 vedtog Europa-Parlamentetog Rådet en ny forordning (EU) nr. 692/2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF. Denne forordning trådte i kraft fra og med referenceåret 2012 og kræver, at EU-medlemsstaterne regelmæssigt indsender et sæt sammenlignelige turismestatistikker.

Turismestatistikker i EU består af to hovedelementer: på den ene side statistikker vedrørende kapacitet og belægningsgrader i turistindkvarteringsfaciliteter og på den anden side statistikker vedrørende turismeefterspørgsel. I de fleste EU-medlemsstater indsamles førstnævnte via spørgeskemaer, som udfyldes af turistindkvarteringsstederne, mens sidstnævnte hovedsagelig indsamles ved hjælp af rejseundersøgelser ved grænsepassager eller gennem husstandsundersøgelser.

Statistikker over kapaciteten i turistindkvarteringsfaciliteter omfatter antallet af indkvarteringssteder, soveværelser og sengepladser. Disse statistikker er opstillet efter indkvarteringstype eller efter region og udarbejdes hvert år. Statistikker over belægningsgrader i turistindkvarteringsfaciliteter bygger på antallet af ankomster (til turistindkvarteringsfaciliteter) og antallet af overnatninger foretaget af residenter og ikke-residenter, opdelt efter indkvarteringstype eller region. Der foreligger årlige og månedlige statistiske serier. Desuden udarbejdes der statistikker over udnyttelsen af soveværelser og sengepladser (belægningsgrader).

Statistikker over turismeefterspørgsel indsamles i forbindelse med antallet af turistrejser (og antallet af overnatninger på disse rejser) opdelt efter:

  • destinationsland
  • formål
  • opholdets varighed
  • indkvarteringstype
  • udrejsemåned
  • transportform
  • udgifter.

Dataene kan også analyseres ved hjælp af turistens sociodemografiske kendetegn:

  • køn
  • aldersgruppe
  • højeste fuldførte uddannelse (valgfrit)
  • husstandsindkomst (valgfrit)
  • erhvervsmæssig status (valgfrit).

Indtil 2013 var turismestatistikker begrænset til mindst én overnatning Fra og med referenceåret 2014 er udadgående éndagsture uden overnatning også dækket af officielle europæiske statistikker. Disse data vil snart blive analyseret i en ny "Statistics explained"-artikel.

Data fra en række andre officielle kilder kan også benyttes til at undersøge turisme. Disse statistikker omfatter:

Kontekst

Ifølge en publikation fra FN's Verdensturistorganisation (UNWTO) "Tourism highlights" (på engelsk) er EU en stor turistdestination med fem medlemsstater på verdens top 10-liste over destinationer i 2015. Turisme har potentialet til at bidrage til beskæftigelse og økonomisk vækst samt til udviklingen i landdistrikter samt i perifere eller mindre udviklede områder. Der er derfor efterspørgsel efter pålidelige og harmoniserede statistikker på dette område og i et bredere perspektiv, f.eks. i forbindelse med regionalpolitik og politik for bæredygtig udvikling.

Turisme kan spille en betydningsfuld rolle for udviklingen af Europas regioner. Infrastruktur, der skabes med henblik på turisme, bidrager til lokal udvikling, og job, der skabes eller bevares i industri- eller landområder ramt af tilbagegang, kan modvirke denne tilbagegang. Bæredygtig turisme indebærer bevarelse og forbedring af kultur- og naturarven, som spænder fra kunst til lokal gastronomi eller bevarelse af biodiversitet.

I 2006 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse med titlen En ny turismepolitik i EU: Mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme" (KOM(2006) 134 endelig). Dokumentet fokuserer på en række udfordringer, der vil forme turismen i de kommende år, herunder Europas aldrende befolkning, voksende konkurrence fra tredjelande, forbrugerefterspørgsel efter mere specialiseret turisme og behovet for at udvikle mere bæredygtige og miljøvenlige turismepraksisser. Det blev fremført, at udvikling af et mere konkurrencedygtigt turismeudbud og bæredygtige destinationer ville medvirke til at opfylde turisternes behov og forventninger og sikre Europas position som verdens førende turistdestination. I oktober 2007 blev den efterfulgt af en ny meddelelse med titlen Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme" (KOM(2007) 621 endelig), hvori der foreslås foranstaltninger i forbindelse med bæredygtig forvaltning af destinationer, virksomheders integration af bæredygtighedsaspektet og bevidsthed om bæredygtighed blandt turister.

Lissabontraktaten erkendte betydningen af turisme, beskrev en specifik kompetence for EU på dette område og åbnede op for, at beslutninger kan træffes med kvalificeret flertal. Ved en artikel i traktaten fastsættes det, at EU "supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor". En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (KOM(2010) 352 endelig) blev vedtaget af Europa-Kommissionen i juni 2010. Denne meddelelse søger at fremme en koordineret tilgang til initiativer i tilknytning til turisme og fastlagde en ny ramme for aktioner til at øge turismens konkurrenceevne og dens evne til at opnå en bæredygtig vækst. En række europæiske eller multinationale initiativer blev foreslået i meddelelsen – herunder en konsolidering af det samfundsøkonomiske vidensgrundlag for turisme – med henblik på at nå disse mål.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

Database

Særligt afsnit

Metodologi/metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links