Statistikker om vedvarende energi


Data fra januar 2018. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: juli 2019. Den engelske udgave er nyere.
Graf 1: Andel af energi fra vedvarende energikilder, 2004 og 2016
(% af endeligt bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (t2020_31)
Graf 2: Andel af vedvarende energikilder til transport, 2016
(% af endeligt bruttoenergiforbrug)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_335a)
Graf 3: Primærproduktion af energi fra vedvarende energikilder, EU-28, 1990-2016
(Mtoe)
Kilde: Eurostat (nrg_110a)
Graf 4: Vedvarende energikilders andel af det interne bruttoenergiforbrug, EU-28, 1990-2016
(Mtoe)
Kilde: Eurostat (nrg_110a)
Tabel 1: Vedvarende energikilders andel af det interne bruttoenergiforbrug, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_100a) og (nrg_107a)
Tabel 2: Andel af energi fra vedvarende energikilder af det endelige bruttoenergiforbrug, 2004-2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_335a)
Graf 5: Bruttoelproduktion fra vedvarende energikilder, EU-28, 1990-2016
(TWh)
Kilde: Eurostat (nrg_105a)
Tabel 3: Andel af elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder i bruttoelforbrug, 2004-2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_335a)
Tabel 4: Andel af energi fra vedvarende energikilder anvendt til opvarmning og køling, 2004-2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_335a)
Tabel 5: Vedvarende energikilders andel til transport, 2004-2016
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_ind_335a)
Graf 6: Primærproduktion af flydende biobrændsler, EU-28, 1990-2016
(Mtoe)
Kilde: Eurostat (nrg_110a)

Denne artikel indeholder de seneste statistikker om vedvarende energikilder i Den Europæiske Union (EU). Vedvarende energikilder omfatter vindkraft, solenergi (termisk – herunder koncentreret – og solcelleanlæg), vandkraft, tidevands-, bølge- og havkraft, geotermisk energi, biobrændsel og vedvarende affald.

Der er mange potentielle fordele forbundet med anvendelsen af vedvarende energi, herunder en nedbringelse af udledningerne af drivhusgas, diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af markederne for fossile brændsler (navnlig olie og gas). Væksten i vedvarende energikilder kan også stimulere beskæftigelsen i EU ved at skabe job inden for nye "grønne" teknologier.

Vigtigste statistiske resultater

Vedvarende energi er vokset kraftigt i EU i de senere år. Mere konkret er andelen af vedvarende energi af det endelige bruttoenergiforbrug næsten fordoblet i de senere år, fra omkring 8,5 % i 2004 til 17,0 % i 2016.

Baggrunden for denne positive udvikling er de juridisk bindende mål vedrørende en forøgelse af andelen af energi fra vedvarende energikilder, som er indført ved direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Mens EU overordnet set er på rette kurs til at opfylde sine 2020-mål, vil nogle medlemsstater være nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger for at overholde deres forpligtelser for så vidt angår de to vigtigste mål: den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug (se graf 1) og den specifikke andel af energi fra vedvarende energikilder til transport (se graf 2).

Primærproduktion af energi fra vedvarende energikilder

Den primære produktion af vedvarende energi i EU-28 i 2016 udgjorde i alt 211 mio. ton olieækvivalenter (toe). Mængden af energi produceret ud fra vedvarende energikilder i EU-28 steg samlet set med 66,6 % mellem 2006 og 2016. Det svarede til en gennemsnitlig stigning på 5,3 % om året.

Blandt de vedvarende energikilder var den største i EU-28 træ og andet fast biobrændsel samt vedvarende affald, som tegnede sig for 49,4 % af primærproduktionen af vedvarende energi i 2016 (se graf 3). Vandkraft var den andenstørste bidragyder til det vedvarende energimiks (14,3 % af totalen) efterfulgt af vindkraft (12,4 %). Selv om deres andele af produktionen forblev relativt små, skete der en særligt hurtig udvidelse af produktionen af vind- og solenergi, hvor sidstnævnte tegnede sig for en andel på 6,3 % af EU-28's produktion af vedvarende energi i 2016, mens geotermisk energi tegnede sig for 3,2 % af totalen. Produktionen af tidevands-, bølge- og havenergi er i dag meget lav. Disse teknologier findes primært i Frankrig og Det Forenede Kongerige.

Forbrug af energi fra vedvarende energikilder

Vedvarende energikilder tegnede sig for 13,2 % af EU-28's interne bruttoenergiforbrug i 2016. Træ og anden fast biomasse er fortsat den største bidragyder til mikset af vedvarende energikilder. Vandkraft og træ tegnede sig allerede i 1990 for 91,5 %. Siden da har stigningstakten imidlertid været meget lavere end for andre kilder. Derfor faldt deres kombinerede andel til 59,3 % i 2016. Udviklingen i det interne bruttoenergiforbrug af vedvarende energikilder er vist i graf 4 (hvor elproduktionen ikke er normaliseret).

Vedvarende energi udgjorde en relativt stor andel af det interne bruttoenergiforbrug (se tabel 1) i Danmark (28,7 %), Østrig (29,6 %) og Finland (30,7 %) og oversteg en tredjedel af det interne forbrug i Letland (37,2 %) og Sverige (37,1 %). Det samme var tilfældet i Island (82,7 %).

Vedvarende energikilders andel i det interne bruttoenergiforbrug bør ikke forveksles med vedvarende energikilders andel i det endelige bruttoenergiforbrug (hvor sidstnævnte er den officielle indikator til overvågning af det 2020-mål, der er fastsat i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder). De præcise definitioner af det interne bruttoforbrug og endelige bruttoenergiforbrug kan findes i afsnittet Datakilder og adgang til data.

Andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug

Det er EU's mål, at 20 % af dets endelige bruttoenergiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder inden 2020. Dette mål er fordelt mellem EU-medlemsstaterne gennem nationale handlingsplaner, der beskriver strategien for udviklingen af vedvarende energi i hver medlemsstat. I graf 1 vises de seneste data, der foreligger for andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug, og de mål, der er fastsat inden 2020. Vedvarende energikilders andel i det endelige bruttoenergiforbrug var 17,0 % i EU-28 i 2016 sammenlignet med 8,5 % i 2004.

Blandt EU-medlemsstaterne havde Sverige i 2016 langt den største andel i det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder, mere end halvdelen (53,9 %), efterfulgt af Finland (38,7 %), Letland (37,2 %), Østrig (33,5 %) og Danmark (32,2 %). I den modsatte ende af skalaen blev de laveste andele af vedvarende energikilder registreret i Luxembourg (5,4 %), Malta og Nederlandene (begge 6,0 %), Belgium (8,7 %) samt Det Forenede Kongerige og Cypern (begge 9,3 %). Sammenlignet med de seneste data, der foreligger for 2016, kræver målene for Frankrig, Nederlandene og Irland, at de hver øger de vedvarende energikilders andel i deres endelige energiforbrug med mindst 6,0 procentpoint. I modsætning dertil havde elleve af medlemsstaterne allerede opfyldt deres 2020-mål. Det omfang, hvori målet blev overgået, var særligt stort i Kroatien, Sverige og Estland. Nogle oplysninger for Grækenlands andel i 2016 er skønnet af Eurostat.

En sammenligning af gennemsnittet for 2015-16 med det vejledende forløb, der er fastsat i direktivet om vedvarende energi, viser, at Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien lå under det andet vejledende forløbs værdier, mens alle andre lande lå over.

Tabel 2 viser data for alle medlemsstater samt værdierne for det vejledende forløb.

Andelen af energi fra vedvarende energikilder er opdelt i tre forskellige komponenter (andel anvendt til el, opvarmning og køling samt transport).

Andel af energi fra vedvarende energikilder - elektricitet

I 2016 bidrog elproduktionen fra vedvarende energikilder med mere end en tredjedel (29,6 %) til EU-28's samlede bruttoelforbrug. Vandkraft er den vigtigste kilde, tæt efterfulgt af vindkraft (se graf 5). Det skal tages i betragtning, at beregningsreglerne i direktiv 2009/28/EF foreskriver, at elektricitet produceret af vandkraft og vindkraft skal normaliseres for at udjævne virkningerne af årlige klimaforskelle (vandkraft er normaliseret over de seneste 15 år og vindkraft over de seneste fem år). Væksten i elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder i perioden 2006-2016 afspejler generelt en udvidelse inden for tre vedvarende energikilder i EU, primært vindkraft, men også solenergi og fast biobrændsel (herunder vedvarende affald). Selv om vandkraft stadig var den største kilde til produktion af elektricitet ud fra vedvarende energikilder i EU-28 i 2016 (36,9 % af den samlede produktion), svarede den mængde elektricitet, der blev produceret med denne teknologi, relativt til den mængde, der blev registreret et årti tidligere, idet produktionen steg med 10,8 % samlet set. I modsætning dertil var mængden af elektricitet produceret i EU-28 fra sol- og vindenergi 44,4 gange og 3,7 gange så stor i 2016 som i 2006. Vind- og solenergis andel af den samlede mængde elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder steg følgelig til henholdsvis 31,8 % og 11,6 % i 2016. Stigningen i elektricitet produceret ved hjælp af solenergi var endnu mere dramatisk, idet den steg fra kun 2,5 TWh i 2006, overhalede geotermisk energi i 2008 og nåede op på 110,8 TWh i 2016. I denne periode på ti år steg solenergis andel af den samlede mængde elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder i EU-28 fra 0,3 % til 11,6 %. Tidevands-, bølge- og havkraft bidrog med kun ca. 0,05 % af den samlede mængde elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder i EU-28 i 2016.

Der er betydelige variationer mellem EU-medlemsstaterne. I Østrig (72,6 %) og Sverige (64,9 %) blev mindst tre femtedele af det samlede elforbrug produceret ud fra vedvarende energikilder – generelt vandkraft og fast biobrændsel – mens mere end halvdelen af elforbruget i Portugal (54,1 %), Danmark (53,7 %) og Letland (51,3 %) kom fra vedvarende energikilder. På den anden side var andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder mindre end 10 % i Cypern, Ungarn, Luxembourg og Malta (se tabel 3).

Andel af energi fra vedvarende energikilder - opvarmning og køling

I 2016 udgjorde energi fra vedvarende energikilder 19,1 % af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling i EU-28. Dette er en markant stigning fra 10,3 % i 2004. Stigninger i industrisektoren, servicesektoren og boligsektoren (byggesektoren) bidrog til denne vækst. Der tages hensyn til mængden af aerotermisk, geotermisk og hydrotermisk energi opsamlet ved hjælp af varmepumper i det omfang, den er rapporteret af medlemsstaterne. Yderligere oplysninger om andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling præsenteres i tabel 4.

Andel af energi fra vedvarende energikilder - transport

EU-medlemsstaterne blev enige om at fastsætte et fælles mål på 10 % for andelen af vedvarende energi (herunder flydende biobrændsler, hydrogen, biometan, "grøn" elektricitet osv.) i transportsektoren inden 2020.

Den gennemsnitlige andel af energi fra vedvarende energikilder til transport steg fra 1,4 % i 2004 til 7,1 % i 2016. Blandt EU-medlemsstaterne varierede den relative andel af vedvarende energi i brændstofforbruget til transport fra de største andele på 30,3 % i Sverige og 10,6 % i Østrig til mindre end 2,0 % i Kroatien, Grækenland, Slovenien og Estland (se graf 2).

I nogle EU-medlemsstaterne har vedvarende energi til transport fundet hurtig udbredelse. Dette gælder især i Irland, Grækenland, Luxembourg og Finland.

Yderligere oplysninger om andelen af energi fra vedvarende energikilder kan findes i tabel 5.

Hvad angår anvendelsen af vedvarende energi til transport, er den mest udbredte energikilde flydende biobrændsler, som normalt blandes med fossile brændsler. Graf 6 viser udviklingen i produktionen af flydende biobrændsler i DenEuropæiske Union i de senere år.

På grund af det bindende 2020-mål er produktionen af flydende biobrændsler i EU steget væsentligt, hvoraf biodiesel er det mest producerede biobrændsel efterfulgt af biobenzin og andre flydende biobrændsler.

Datakilder og adgang til data

Metodologi

De statistikker, der præsenteres i denne artikel, er baseret på oplysninger indsamlet i overensstemmelse med de beregningsregler, der er fastsat i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og beregnet på grundlag af energistatistik efter den metode, der er beskrevet i forordning 1099/2008 om energistatistik, senest ændret i november 2017 ved forordning 2017/2010.

De seneste tilgængelige oplysninger om andelen af energi fra vedvarende energikilder er for referenceåret 2016. Der foreligger oplysninger for alle EU-medlemsstater (med undtagelse af nogle oplysninger for Grækenland i 2016, som Eurostat har skønnet) samt EØS-landene Island og Norge og desuden for Albanien, Montenegro og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Generelt er dataene fuldstændige, opdaterede og pålideligt sammenlignelige på tværs af landene. Hvad angår generelle data om vedvarende energi, kan der være mindre afvigelser i forbindelse med listen over tilgængelige lande og andre data, idet den tidlige frigivelse af denne artikel finder sted inden offentliggørelsen af de officielle Eurostat-energibalancer for 2016. De foreliggende oplysninger i denne artikel bliver fuldstændiggjort og opdateret (om nødvendigt), når den officielle offentliggørelse af Eurostat-balancerne for 2016 finder sted i begyndelsen af februar. Derudover er udtrækningen af de nyeste data foretaget fra den interne produktionsdatabase (kun tilgængelig i Eurostat). Derfor vil links til de officielle datakilder i Eurostats offentlige database ikke vise de opdaterede oplysninger, før den opdateres officielt i begyndelsen af februar.

De vedvarende energikilders andel i det endelige bruttoenergiforbrug udpeges som en nøgleindikator til måling af status i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Denne indikator kan anses for et estimat med henblik på at overvåge direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Det statistiske system i nogle lande er imidlertid endnu ikke fuldt udviklet til at opfylde dette direktivs krav for så vidt angår specifikke energiteknologier. Eksempelvis er der ikke mange lande, som rapporterer omgivende varme til varmepumper.

Alle beregninger tager hensyn til specifikke bestemmelser såsom i direktiv 2009/28/EF efter ændringen heraf ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Et vigtigt aspekt at tage i betragtning ved fortolkning af data er statistiske revisioner. De seneste oplysninger for 2005 viser en lille variation med hensyn til tilgængelige oplysninger under forberedelsen og vedtagelsen af direktivet i 2007-2008. Ændringerne skyldes revisioner af de datasæt, som medlemsstaterne sender til Kommissionen som svar på årlige energispørgeskemaer. På grund af revision af data om forbruget af biomasse i boligsektoren viser de opdaterede data for Kroatien, at dets forbrug af energi fra vedvarende energikilder har ligget over dets 2020-mål siden 2004 (det første år, for hvilket der er tilgængelige data). Men Kroatien er ikke det eneste tilfælde. Det skal fremhæves, at som følge af direktivet om vedvarende energi overvåger landene nu strømmene af vedvarende energiråvarer inden for deres økonomier mere indgående. Et meget vigtigt forhold er forbruget af biomasse, hvor landene lancerer nye mere detaljerede undersøgelser, som giver dem mulighed for at indsamle flere data om det endelige energiforbrug af biomasse. Som følge deraf reviderer flere lande deres statistikker, hvilket har medført en stigning i deres andel af energi fra vedvarende energikilder (f.eks. Kroatien, Frankrig, Litauen og Ungarn).

Det interne bruttoenergiforbrug repræsenterer den samlede mængde energiressourcer anvendt til alle formål.

Energi til endeligt forbrug repræsenterer den samlede mængde energiressourcer, der er tilgængelig for forbrugerne (private, kommercielle og industrielle). Dette omfatter ikke energi anvendt i omdannelsesprocesser (f.eks. elkraftværker, brændstofraffinaderier, højovne). Men det omfatter også energiprodukter, der kan anvendes til ikke-energimæssige formål (f.eks. i kemiske processer).

Endeligt bruttoenergiforbrug er defineret i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi som energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission.

Energiproduktion fra ikke-vedvarende husholdningsaffald blev fratrukket biomasses bidrag til varme- og elproduktion. Forbrug til rørledningstransport blev inkluderet i det endelige bruttoenergiforbrug i overensstemmelse med den sektormæssige klassificering af forordningen om energistatistikker. For at forbedre nøjagtigheden og konsistensen med nationale statistikker ved beregningen af andelen af vedvarende energi blev der anvendt nationale brændværdier, hvis sådanne forelå, til at omdanne mængdeenheder for alle energiprodukter til energienheder, i stedet for standardbrændværdier.

Kommissionen har først for nylig indført endelige retningslinjer for beregning af energien fra varmepumper. Nogle lande har endnu ikke forbedret deres nationale statistiske system, så det fuldt ud tager højde for alle vedvarende energikilder (f.eks. for vedvarende energi med hensyn til varmepumper). Til trods for manglen på en godkendt statistisk metodologi på tidspunktet for dataindsamlingen og for fuldstændighedens skyld blev der taget hensyn til bidraget fra vedvarende energi fra varmepumper i tilfælde, hvor medlemsstaterne havde indsendt tilstrækkelige oplysninger. Derfor er der nogle små forskelle mellem data, der anvendes til denne offentliggørelse, og dem, der offentliggøres i energibalancerne.

Energistatistikker og energibalancer, der er tilgængelige fra Eurostat, sondrer ikke mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige vedvarende energikilder. Denne opdeling er mulig i beregningsværktøjet (SHARES tool[1]) udviklet af Eurostat, hvor rapporteringslandene skal give yderligere oplysninger i denne henseende. Man skal derfor huske på, at — medmindre andet udtrykkeligt er angivet — omfatter vedvarende energikilder alle vedvarende energikilder, både dem, der opfylder bæredygtighedskriterierne, og dem, der ikke opfylder sådanne kriterier.

Data for perioden 2004-2010: Direktiv 2009/28/EF fandtes endnu ikke eller var vedtaget for nylig. I de fleste europæiske lande var det ikke blevet gennemført i national lovgivning. Værdierne for disse år anvendes ikke til måling af den lovmæssige overholdelse af det vejledende forløb, der er fastlagt i del B i bilag I til direktivet. Af direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi fremgår, at kun biobrændsler og flydende biobrændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, bør tælle med i målene. Det blev besluttet, at for årene 2004-2010 ville alle biobrændsler og flydende biobrændsler tælle ved beregningen af tælleren i andelen af energi fra vedvarende energikilder.

Data for 2011 og frem: Overensstemmelse med artikel 17 (Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler) skal vurderes med hensyn til artikel 18 (Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler). Fra og med referenceåret 2011 skal landene kun rapportere de biobrændsler og flydende biobrændsler som overensstemmende, for hvilke der kan påvises fuld overensstemmelse med både artikel 17 og artikel 18. Kun biobrændsler og flydende biobrændsler, der er rapporteret som overensstemmende, tælles med i de respektive andele af vedvarende energikilder. I nogle lande blev forbruget af biobrændsler og flydende biobrændsler i perioden 2011-2015 ikke certificeret som overensstemmende (bæredygtigt) på grund af forsinket gennemførelse af direktiv 2009/28/EF. Mens andelen af energi fra vedvarende energikilder som helhed har været stigende siden 2004, faldt dens andel til transport mellem 2010 og 2011. Dette kan delvis tilskrives den totale mangel på overensstemmelse for de biobrændsler, som flere EU-medlemsstater rapporterede (landene rapporterede en vis anvendelse af biobrændsler, men ingen eller meget få var overensstemmende i 2011). Da nogle lande endnu ikke fuldt ud har gennemført alle bestemmelser i direktivet om vedvarende energi, medregnes nogle biobrændsler og flydende biobrændsler ikke som overensstemmende (bæredygtige) i perioden 2011-2015.

Andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder defineres som forholdet mellem elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder og det interne bruttoelforbrug. Som anført i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi er det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder elektricitet produceret ud fra vedvarende energikilder. Dette omfatter elektricitet produceret af vandkraftanlæg (bortset fra elektricitet produceret ud fra vandkraft fra pumpelagringsanlæg under anvendelse af vand, der tidligere har været pumpet opstrøms) samt elektricitet produceret ved hjælp af fast biobrændsel/affald, vind, solenergi og geotermiske anlæg. Direktivet kræver også, at elproduktion fra vandkraft- og vindkraftanlæg normaliseres. Som følge af det 15-årige normaliseringskrav for vandkraftproduktion og tilgængeligheden af energistatistik (for EU-28 begyndende med 1990) foreligger der ikke lange tidsserier for denne indikator.

Med henblik på at beregne andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling defineres endeligt energiforbrug fra vedvarende energikilder som det endelige forbrug af vedvarende energi til industri, husholdninger, servicesektoren, landbrug, skovbrug og fiskeri til opvarmnings- og kølingsformål plus fjernvarme produceret ud fra vedvarende energikilder. Det samlede endelige forbrug til opvarmning og køling er det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab i nettet. Der findes en mere detaljeret definition på SHARES tool manual.

De vedvarende energiers andel af transportsektorens brændstofforbrug beregnes på grundlag af energistatistik efter den metode, der er beskrevet i direktiv 2009/28/EF. Bidraget fra alle flydende biobrændsler er medtaget i beregningen af denne indikator indtil 2010. Fra 2011 er data for flydende biobrændsler til transport begrænset til flydende biobrændsler, som overholder direktiv 2009/28/EF (dvs. som opfylder bæredygtighedskriterierne).

Kontekst

Kommissionen har opstillet flere energistrategier for en mere sikker og bæredygtig lavemissionsøkonomi. Ud over at bekæmpe klimaændringer gennem en nedbringelse af drivhusgasemissionerne vil udnyttelsen af vedvarende energikilder sandsynligvis føre til forbedret energiforsyningssikkerhed, større energiforsyningsdiversitet, mindre luftforurening og mulighed for at skabe arbejdspladser inden for miljø og vedvarende energi.

Unionens klima- og energipakke for 2020, som blev vedtaget i december 2008, gav et yderligere incitament til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder til 20 % af det samlede energiforbrug inden 2020 og opfordrede samtidig til en nedbringelse af både energiforbruget og drivhusgasemissionerne med 20 %. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder blev der fastsat et overordnet mål for Unionen om, at 20 % af energiforbruget skal udledes af vedvarende energikilder inden 2020, og at mindst 10 % af transportsektorens brændstofforbrug skal komme fra vedvarende energikilder inden 2020. Med dette direktiv ændres den retlige ramme for fremme af vedvarende elektricitet, og det kræves, at hver medlemsstat opstiller en national handlingsplan for, hvordan den vil udvikle vedvarende energikilder. Der etableres samarbejdsmekanismer, og der opstilles bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler (efter bekymringer over deres potentielle negative indvirkning på afgrødepriser, fødevareforsyningen, skovbeskyttelse, biodiversiteten samt vand- og jordressourcer). En rapport om bæredygtigheden af faste og gasformige biobrændsler anvendt til elektricitet, opvarmning og køling (SWD(2014) 259) blev vedtaget i juli 2014.

Den 6. juni 2012 fremlagde Kommissionen meddelelsen med titlen Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked (COM(2012) 271 final), hvori der gives en beskrivelse af mulighederne for en vedvarende energipolitik i perioden efter 2020. I meddelelsen opfordres der ligeledes til en mere koordineret europæisk tilgang til etablering og reform af støtteordninger og øget anvendelse af handel med vedvarende energi mellem medlemsstaterne. I januar 2014 fremsatte Kommissionen en række energi- og klimamål for 2030 med det formål at tilskynde til private investeringer i infrastruktur og lavemissionsteknologier. Et af de centrale mål, som Kommissionen foreslår, er at øge andelen af vedvarende energi til mindst 27 % inden 2030. Disse mål anses for et trin hen imod opfyldelsen af de 2050-mål for drivhusgasemissioner, der er opstillet i Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 (KOM (2011) 112 endelig).

En af Kommissionens ti prioriteter, som blev fremsat i 2014, er en energiunion. Det er hensigten, at en europæisk energiunion skal sikre adgang til sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og økonomisk overkommelig energi. I februar 2015 opstillede Kommissionen sine planer for en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik i en meddelelse (COM(2015) 80 final). I meddelelsen foreslår Kommissionen fem dimensioner til strategien, hvoraf den ene er dekarbonisering af økonomien.

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

Energy statistics - main indicators (t_nrg_indic)
Energy statistics - quantities (t_nrg_quant)

Database

Energy statistics - quantities, annual data (nrg_quant)

Særligt afsnit

Metodologi/metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Eksterne links

Noter

  1. SHARES tool