Passagertransportstatistikker - Statistics Explained
    

Passagertransportstatistikker


Data fra juli 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: november 2021.

Højdepunkter

8 mia. passagerer rejste på nationale jernbanenet i EU-27 i 2018.

Næsten 1 mia. passagerer rejste gennem lufthavne i EU-27 i 2018.

Flypassagertransport til/fra lufthavne uden for EU-27, EU-27, 2018
Kilde: Eurostat (avia_paexcc)


Denne artikel indeholder nærmere oplysninger om den aktuelle situation og seneste udvikling inden for passagertransportstatistikker i Den Europæiske Union (EU-27) baseret på de senest tilgængelige oplysninger. Den indeholder oplysninger om en række transportformer, såsom vej-, jernbane-, luft- og søtransport. Blandt disse er personbilen den primære passagertransportform, fordi den tilgodeser ønsket om større mobilitet og fleksibilitet. Den store afhængighed af personbilen som transportmiddel i hele EU-27 har imidlertid bidraget til øget trængsel og forurening i mange byområder og langs mange hovedfærdselsårer.

Hele artiklen

Indenlandsk passagertransport fordelt på transportform

Graf 1 viser, at personbilen tegnede sig for 82,9 % af den indenlandske passagertransport i EU-27 i 2017, mens rutebiler, busser og trolleybusser (9,4 %) og passagertog (7,8 %) udgjorde mindre end en tiendedel af al trafik (målt i passagerkilometer).

Graf 1: Indenlandsk passagertransport fordelt på transportform, 2017
(andel i % af passagerkilometer)
Kilde: Eurostat (tran_hv_psmod)

Personbilen var langt den mest fremherskende passagertransportform i samtlige medlemsstater i EU-27. I Litauen tegnede personbiler sig for 91 % af al passagertransport i 2017. Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn var de eneste medlemsstater i EU-27, hvor personbilernes andel udgjorde under tre fjerdedele. For Ungarn blev dette afspejlet i den højeste andel af rutebiler og busser (21,1 %) blandt medlemsstaterne i EU-27. Der blev indberettet en endnu højere andel i kandidatlandene Tyrkiet (28,2 %) og Nordmakedonien (22,2 %). Den laveste andel rutebiler, busser og trolleybusser var i Nederlandene (2,9 %). De medlemsstater i EU-27, der havde den højeste andel passagertransport med tog, var Østrig (11,9 %) og Nederlandene (11,4 %). Dette var imidlertid langt under EFTA-landet Schweiz, hvor togkørsel tegnede sig for 19,7 % af al passagertransport i 2017. Samtidig var togkørslens andel 2,0 % i Slovenien, Litauen og Grækenland samt i kandidatlandene Nordmakedonien og Tyrkiet.

Togpassagerer

Med hensyn til jernbanetransport rejste 8 mia. passagerer på nationale jernbanenet i EU i 2018 (tabel 1). Det skal bemærkes, at international transport udgjorde under 8 % af den samlede jernbanepassagertransport for alle lande undtagen Luxembourg, hvor den udgjorde 26 %. Alt i alt rapporterede 19 af EU's 27 medlemsstater en stigning — og 3 lande rapporterede et fald — i det samlede antal togpassagerer mellem 2017 og 2018 (Cypern og Malta har ingen jernbaner, og for Belgien, Ungarn og Nederlandene er disse data fortrolige). De største stigninger blev registreret i Litauen (+11,7 %), Grækenland (+9,4 %), Sverige (+7,3 %) og Østrig (+7,1 %). Kandidatlandet Tyrkiet oplevede også en betragtelig stigning (+17,8 %). Derimod faldt passagertransporten med 3,9 % i Rumænien og 2,4 % i Frankrig.

Tabel 1: Jernbanepassagertransport opdelt efter transporttype 2017-2018
(i tusind passagerer)
Kilde: Eurostat (rail_pa_typepas) og (rail_pa_quarta)

De største stigninger i udviklingen inden for indenlandsk transport mellem 2017 og 2018 var at finde i Litauen (+11,5 %) efterfulgt af Grækenland (+9,4 %), Sverige (+8,1 %) og Østrig (+7,1 %), mens Rumænien rapporterede det største fald (-3,9 %).

For at sammenligne jernbanetransportens relative betydning i de forskellige lande, kan dataene normaliseres ved at udtrykke passagertrafikken i forhold til befolkningen (graf 2). Rejser på de nationale jernbanenet i Østrig, Sverige, Frankrig og Tyskland udgjorde gennemsnitligt mere end 1 000 passagerkilometer pr. indbygger i 2018; dette var et godt stykke under gennemsnittet i Schweiz (2 133 passagerkilometer pr. indbygger). I de 22 af EU's 27 medlemsstater, der har jernbanenet og for hvilke, der foreligger data, blev de korteste gennemsnitlige tilbagelagte strækninger på de nationale jernbanenet i 2018 derimod registreret i Grækenland (103 passagerkilometer pr. indbygger) og Litauen (121 passagerkilometer pr. indbygger), mens niveauet i kandidatlandet Tyrkiet (68 passagerkilometer pr. indbygger) og Nordmakedonien (30 passagerkilometer pr. indbygger) var endnu lavere.

Graf 2: Jernbanepassagertransport opdelt efter transporttype, 2018
(passagerkilometer pr. indbygger)
Kilde: Eurostat (rail_pa_typepas) og (demo_gind)

For så vidt angår den internationale togtrafik var de eneste af EU's 27 medlemsstater, der indberettede niveauer på mere end 100 passagerkilometer pr. indbygger i 2018, Luxembourg (213 passagerkilometer pr. indbygger) Tjekkiet (160 passagerkilometer pr. indbygger) og Frankrig (143 passagerkilometer pr. indbygger). Dette niveau blev også overgået i EFTA-landet Schweiz (128 passagerkilometer pr. indbygger). Disse tal kan bl.a. afspejle nærhed til landegrænser, betydningen af grænsependling blandt arbejdsstyrken, adgang til højhastighedstogforbindelser og hvorvidt internationale transportkorridorer går gennem et givet land eller ej.

Flypassagerer

I 2018 nåede det samlede antal flypassagerer i EU-27 op på næsten op på 1 mia. (graf 3). Tyskland var den medlemsstat i EU-27, der befordrede det største antal passagerer i 2018 (222 mio. passagerer), efterfulgt af Spanien (221 mio. passagerer) og Frankrig (162 mio. passagerer). Disse tre lande samt Italien repræsenterede 58 % af summen af alle 27 medlemsstaters lufttransport. (Denne andel kan ikke beregnes ved hjælp af EU-27-værdien, der udelukker dobbelttælling, dvs. at man ikke kan tælle den samme passager både ved afgang og ankomst på indenlandske og internationale flyvninger inden for EU-27). I den anden ende af skalaen registrerede Slovenien blot 1,8 mio. passagerer.

Halvdelen af flypassagertransporten vedrørte flyvninger uden for EU-27 (50 %), mens indenlandsk transport og international transport mellem lufthavne i EU-27 udgjorde henholdsvis 16 % og 34 % af flypassagertransporten. For næsten alle EU's 27 medlemsstater udgør international transport inden for EU-27 en væsentlig andel, fra 37 % for Frankrig til 76 % for Luxembourg. Undtagelserne er Frankrig, Irland, Cypern, Nederlandene, Slovakiet og Slovenien, som har en højere andel af transport til/fra tredjelande end andelen af international transport inden for EU-27. Den højeste andel af transport til/fra tredjelande blev registreret af Cypern (60 %) og den laveste af Luxembourg (24 %). For alle EU-27-lande var andelen af indenlandsk transport lavere end både andele af transport inden for EU-27 og andelen af transport til/fra tredjelande. Den højeste andel af indenlandsk transport blev registreret i Italien (21 %), Sverige (20 %), Frankrig (19 %), Spanien (18 %) og Grækenland (16 %).

Graf 3: Flypassagertransport opdelt efter transporttype, 2018
(mio. passagerer)
Kilde: Eurostat (avia_paoc)

Paris-Charles de Gaulle var den mest befærdede lufthavn i EU-27 målt i antal passagerer i 2018 med 72 mio. passagerer, der ankom hertil eller afrejste herfra (graf 4). Paris-Charles de Gaulle har været den travleste lufthavn i EU-27 siden 2002. Næst efter Paris-Charles de Gaulle fulgte Amsterdam Schiphol (71 mio.) og lufthavnen i Frankfurt am Main (69 mio.).

Langt størstedelen af de passagerer, der rejste via disse tre mest befærdede lufthavne, var passagerer på internationale flyvninger. Den laveste andel blev registreret for Frankfurt lufthavn (89 %), og den højeste andel (100 %) for Amsterdam Schiphol. Derimod udgjorde indenlandske flyvninger 28 % af de 56 mio. passagerer, der fløj via EU-27's fjerde største lufthavn i 2018 opgjort i antal rejsende, nemlig Adolfo Suárez Madrid-Barajas. Der var også forholdsvis store andele af passagerer på indenlandske flyvninger til og fra Paris-Orly (43 %), Barcelona El Prat og Rom Fiumicino (begge omkring 27 %).

Graf 4: De 15 største lufthavne i EU-27, 2018
(mio. passagerer)
Kilde: Eurostat (avia_paoa)

Kort 1 viser nogle kendetegn ved flypassagertransport til/fra lufthavne uden for EU-27. Langt den største partnerregion var "Andre lande i Europa (ikke-EU-27)", som udgjorde 60 % af flypassagertransport til/fra lufthavne uden for EU-27. Med en stigning på 18,6 % mellem 2017 og 2018 er partnerregionen "det indiske subkontinent" den region i verden med den største stigning for transport af passager fra EU-27, efterfulgt af "Nordafrika" (+ 17,5 %) og "de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien" (+ 15,1 %). Flypassagertransporten til/fra lufthavne uden for EU-27 steg for alle regioner i verden, undtagen "Centralamerika og Vestindien" (-0,6 %).

Kort 1: Flypassagertransport til/fra lufthavne uden for EU-27, EU-27, 2018
Kilde: Eurostat (avia_paexcc)

Skibspassagerer

Hvad angår søtransport anslås det samlede antal passagerer, der gik om bord eller fra borde i EU-27-havne, at være omkring 410 mio. i 2018, en stigning på 5,6 % sammenlignet med det foregående år (tabel 2). I modsætning til godstransport, hvor ca. 60 % af varerne losses og 40 % læsses i EU-27's havne, er forskellen mellem antallet af passagerer, der går fra borde ("indkommende") og om bord ("udgående") i EU-27-havne, generelt lille. Dette skyldes, at søpassagertransport i Europa hovedsageligt består af indenlandsk færgefart eller færgefart inden for EU-27, hvor de samme passagerer tælles to gange i havnene i statistikkerne (en gang, når de går om bord på færgen i en EU-27-havn, og en gang til, når de går fra borde fra samme færge i en anden EU-27-havn).

Med henholdsvis 85,4 mio. og 72,5 mio. søpassagerer stod italienske og græske havne for en andel på tilsammen 38,5 % af det samlede antal af passager, der gik om bord og fra borde i EU-27-havne i 2018. Italien og Grækenland var derfor fortsat de lande, der tegnede sig for den største andel af EU-27's søpassagertransport. Italien registrerede en væsentlige stigning i antallet af passagerer, der gik om bord og fra borde sammenlignet med 2017 (+15,6 %). Disse to lande blev efterfulgt af Danmark med tæt på 43,8 mio. passagerer, der gik om bord og fra borde i 2018, en stigning på 2,2 % fra 2017.

Tabel 2: Søpassagerer, der gik om bord eller fra borde i alle havne, 2015-2018
(i tusind passagerer)
Kilde: Eurostat (mar_mp_aa) og (mar_mp_aa_cphd)

Sammenlignet med det foregående år blev de største relative stigninger i søpassagertransport i 2018 registreret i Bulgarien (+20,9 % fra et lavt udgangspunkt), Spanien (+16,8 %) og Italien (+15,6 %). Derimod er de største relative fald registreret i Rumænien (ingen passagertransport i 2018), Cypern (-60,9 % fra et lavt udgangspunkt), Slovenien (-21,1 % fra et lavt udgangspunkt) og Belgien (-11,3 %).

Selv om krydstogtpassagerer kun udgjorde 3,3 % af det samlede antal passagerer, der gik om bord og fra borde i EU-27-havne i 2018, spiller disse passagerer en vigtig rolle i de havne og lande, hvor krydstogtsejlads er koncentreret. Omkring 78 % af det samlede antal af krydstogtpassagerer, der gik om bord og fra borde i EU-27-havne i 2018, gjorde det i havne i et af de tre lande: Italien, Spanien og Tyskland. Krydstogtpassagerer på endagsudflugter i EU-27-havne indgår ikke i disse tal.

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

Størstedelen af statistikker over den indenlandske passagertransport er baseret på køretøjers bevægelser i hver af de indberettende lande, uanset det pågældende køretøjs eller fartøjs nationalitet ("territorialprincippet"). Det er grunden til, at passagerkilometer (pkm, hvilket svarer til, at én passager tilbagelægger en strækning på én kilometer) generelt anses for at være en mere pålidelig målestok, idet tælling af passagerer indebærer højere risiko for dobbelttælling, navnlig i forbindelse med international transport. Den metode, der anvendes på tværs af EU's medlemsstater, er ikke harmoniseret inden for passagertransport ad vej.

Fordelingen på transportformer for den indenlandske passagertransport omfatter transport med personbil, rutebil, bus, trolleybus og tog. Der er normalt tale om bevægelser inden for et lands nationale område, uanset køretøjets nationalitet. Fordelingen på transportformer af passagertransport defineres som hver transportforms andel (i procent) og er baseret på data udtrykt i passagerkilometer. I forbindelse med denne artikel omfatter den samlede indenlandske passagertransport ikke indenlandsk lufttransport og skibsfart (indenlandsk transport ad luftvejen og søvejen).

Togpassagerer

En togpassager er en person, der foretager en rejse med tog, eksklusive togpersonale. Togpassagerdata er ikke relevante for Malta og Cypern (eller Island), da disse lande ikke har nogen jernbaner. Årlige passagertransportstatistikker for indenlandsk og international jernbanetransport dækker generelt kun større jernbanetransportvirksomheder, selv om nogle lande anvender detaljeret rapportering for alle jernbaneoperatører.

Flypassagerer

Lufttransportstatistikker vedrører indenlandsk og international transport, målt i antal passagerer. Der indsamles oplysninger om ankomster og afgange. Transporterede flypassagerer omfatter alle passagerer på en given flyvning, registreret én gang, selv om flyvningen består af flere etaper. Flypassagerer omfatter alle betalende og ikke betalende passagerer, hvis flyrejse begynder eller slutter i den indberettende lufthavn, samt transitpassagerer, der stiger på eller af i den indberettende lufthavn. Passagerer i direkte transit er ikke medtaget. Lufttransportstatistikker indsamles månedligt, kvartalsvis eller årligt, selv om det kun er sidstnævnte, der præsenteres i denne artikel. Lufttransportstatistikker indeholder også antallet af kommercielle passagerflyvninger samt oplysninger vedrørende individuelle ruter og antal udbudte sæder. Årlige data er tilgængelige for de fleste af EU's medlemsstater fra og med 2003.

Skibspassagerer

Søtransportdata er generelt tilgængelige fra 2001 og fremefter, men nogle af EU's medlemsstater har indberettet data siden 1997. Søtransportstatistikker indberettes ikke af Tjekkiet, Luxembourg, Ungarn, Østrig og Slovakiet, da disse er indlandsstater uden nogen søskibsfart. Det samme gælder for Liechtenstein og Schweiz.

En skibspassager defineres som en person, der foretager en sørejse på et handelsskib. Skibspersonale betragtes ikke som passagerer, og det samme gælder for besætningsmedlemmer, der rejser uden at have løst billet, selv om de ikke arbejder. Spædbørn (uden egen plads) medregnes heller ikke. Dobbelttælling kan forekomme, når både indskibningshavn og udskibningshavn indberetter data. Dette er ret almindeligt for passagertransport ad søvejen, som typisk er rejser over relativt korte afstande.

Kontekst

EU's transportpolitik har til formål at sikre, at passagerer som udgangspunkt får den samme behandling, uanset hvor i EU de rejser. Passagerer har allerede en række rettigheder, der dækker forskellige områder såsom: oplysninger om rejsen, reservation og billetpriser, beskadiget bagage, forsinkelser og aflysninger samt problemer med pakkerejser. Med dette for øje lovgiver EU for at beskytte passagerernes rettigheder på tværs af de forskellige transportformer:

Der er også udarbejdet specifikke bestemmelser for at sikre, at bevægelseshæmmede passagerer får den nødvendige hjælp og ikke nægtes transport uden lovlig grund. Forordning (EF) nr. 1107/2006 fastlægger "handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly"

I december 2011 vedtog Europa-Kommissionen "En europæisk vision for passagerer: meddelelse om passagerrettigheder inden for samtlige transportformer" (COM(2011) 898 final). Heri ligger der en anerkendelse af arbejdet med at indføre beskyttelsesforanstaltninger for passagerer under alle transportformer, men det skal bemærkes, at det fuldkomne sæt rettigheder endnu ikke helt implementeret. Formålet med meddelelsen er at konsolidere det arbejde, der allerede er blevet udført, og den er et skridt på vejen hen imod en mere sammenhængende, effektiv og harmoniseret anvendelse af rettigheder og en bedre forståelse blandt passagererne.

I marts 2011 vedtog Europa-Kommissionen en hvidbog, En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (KOM(2011) 144 endelig). Denne omfattende strategi indeholder en køreplan for 40 specifikke initiativer til at opbygge et konkurrencedygtigt transportsystem over en 10-årsperiode, der sigter mod at øge mobiliteten, fjerne væsentlige hindringer på centrale områder og sætte skub i vækst og beskæftigelse.

Yderligere oplysninger om Europa-Kommissionens forslag til transportpolitiske initiativer findes i en indledende artikel om transport i EU.

Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links





Transport, volume and modal split (t_tran_hv)
Volume of passenger transport relative to GDP (tsdtr240)
Modal split of passenger transport (tsdtr210)
Railway transport (t_rail)
Rail transport of passengers (ttr00015)
Air transport (t_avia)
Air transport of passengers (ttr00012)
Multimodal data (tran)
Transport, volume and modal split (tran_hv)
Volume of passenger transport relative to GDP (tran_hv_pstra)
Modal split of passenger transport (tran_hv_psmod)
Railway transport (rail)
Railway transport measurement - passengers (rail_pa)
Road transport (road)
Road transport measurement - passengers (road_pa)
Maritime transport (mar)
Maritime transport - passengers - detailed annual and quarterly results (mar_pa)
Air transport (avia)
Air transport measurement - passengers (avia_pa)

Referencemanualer

Metodologiske bemærkninger

ESMS-metadatafiler