Boligstatistikker


Data fra maj 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: oktober 2019.

Højdepunkter

Et flertal af befolkningen i hver enkelt EU-medlemsstat boede i ejerbolig i 2016, men andelen varierede fra 52 % i Tyskland til 96 % i Rumænien.

I 2016 boede en sjettedel af EU's befolkning i overfyldte boliger. Rumænien tegnede sig for den højeste andel blandt EU's medlemsstater (48,4 %).

I hele EU var ca. 1 ud af 20 indbyggere ramt af alvorlig boligmangel i 2016.

I 2016 i EU var de overbebyrdende boligudgifter for lejere med markedsreguleret husleje højest i Grækenland: 84,6 % af dem brugte over 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligen. EU-gennemsnittet lå på 28,0 %.

Overcrowding rate, 2016

Denne artikel giver et overblik over de seneste boligstatistikker i Den Europæiske Union (EU), tre af EFTA-landene og tre kandidatlande med fokus på boligtyper, ejerform (eje kontra leje), boligkvalitet samt prisoverkommelighed.

Adgangen til anstændige boliger til overkommelige priser i et sikkert miljø er et grundlæggende behov og betragtes af mange som en menneskeret. At imødekomme dette behov, der formodes at afbøde fattigdom og social udstødelse, er fortsat en stor udfordring i en række europæiske lande.

Hele artiklen

Boligtype

I 2016 boede flere end 4 ud af 10 personer (41,8 %) i EU-28 i lejlighed, næsten en fjerdedel (23,9 %) boede i række-, kæde- og dobbelthus og lidt over en tredjedel (33,6 %) boede i parcelhus (se graf 1). Blandt EU-medlemsstaterne var andelen af befolkningen, som boede i lejlighed, højest i Spanien, Letland (begge 66,1 %) og Estland (62,0 %), mens en lignende andel af befolkningen boede i lejligheder i Schweiz (62,7 %). Den højeste andel personer, der boede i række-, kæde- og dobbelthus, blev registreret i Det Forenede Kongerige (60,1 %), Nederlandene (58,4 %) og Irland (52,4 %). De var de eneste medlemsstater, hvor mere end to femtedele af befolkningen boede i række-, kæde- og dobbelthus. Andelen personer, der boede i parcelhus, var højest i Kroatien (71,0 %), Slovenien (65,5 %), Ungarn (62,8 %) og Rumænien (61,9 %). En høj andel af befolkningen, der boede i parcelhus, blev også indberettet af den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (72,9 %), Serbien (64,2 %) og Norge (59,9 %).

Graf 1: Befolkningens fordeling efter boligtype, 2016
(% af befolkningen)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho01)

Ejerform

I 2016 boede mere end hver fjerde (26,6 %) indbygger i EU-28 i en ejerbolig, for hvilken der var et udestående lån eller realkreditlån, mens mere end to femtedele (42,6 %) af befolkningen boede i en ejerbolig uden lån eller realkreditlån. Således boede 7 ud af 10 (69,2 %) personer i EU-28 i ejerbolig, mens 19,9 % boede i en bolig med markedsreguleret husleje og 10,8 % boede i en bolig med nedsat eller ingen husleje.

Over halvdelen af befolkningen i hver enkelt EU-medlemsstat (se graf 2) boede i ejerbolig i 2016. Andelen varierede fra 51,7 % i Tyskland til 96,0 % i Rumænien. I ingen af EU's medlemsstater var lejernes andel større end andelen personer, der boede i ejerbolig. I Schweiz var andelen personer, der boede i lejebolig, derimod større end andelen personer, der boede i ejerbolig, da hele 57,5 % af befolkningen boede i lejebolig. I Nederlandene (61,0 %) og Sverige (54,8 %) boede over halvdelen af befolkningen i ejerbolig med et udestående lån eller realkreditlån. Dette var også tilfældet i Island (63,9 %) og Norge (62,3 %).

Graf 2: Befolkningens fordeling efter boligtype, 2016
(% af befolkningen)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho02)


Andel personer, der boede i en lejebolig med markedsreguleret husleje i 2016, var mindre end 10,0 % i 11 EU-medlemsstater. Derimod boede tæt på to femtedele af befolkningen i Tyskland (39,8 %) og Danmark (37,9 %) i en lejebolig med markedsreguleret husleje, og det samme gjorde omkring tre tiendedele af befolkningen i Sverige (34,0 %), Nederlandene (30,3 %) og Østrig (29,7 %) og omkring en femtedel i Luxembourg (21,5 %), Grækenland (20,8 %) og Belgien (20,0 %). Andelen af befolkningen, der boede i en lejebolig med markedsreguleret husleje, var endnu større i Schweiz, nemlig lidt over halvdelen (50,2 %). Andelen af befolkningen, som boede i en bolig med nedsat eller ingen husleje var mindre end 20,0 % i alle EU-medlemsstaterne og de seks lande uden for EU, for hvilke der vises data.

Boligkvalitet

Én af de væsentligste dimensioner ved vurderingen af boligkvaliteten er rådigheden over tilstrækkelig plads i boligen. Overbelægningsandelen betegner andelen af mennesker, som bor i en overfyldt bolig, hvilket defineres som antal værelser, den pågældende husstand har til rådighed, husstandens størrelse, medlemmernes alder og disses familiemæssige situation.

I 2016 boede 16,6 % af befolkningen i EU-28 i overfyldte boliger (se graf 3). Den højeste overbelægningsandel blandt EU's medlemsstater blev registreret i Rumænien (48,4 %), mens andelen var over 50 % i Serbien (55,5 %) og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (50,1 %) og også relativt høj i Tyrkiet (46,0 %, data for 2015). Overbelægningsandelen var lavest i Cypern (2,4 %), Malta (2,9 %), Irland (3,2 %), Belgien (3,7 %) og Nederlandene (4.0 %), mens syv andre EU-medlemsstater samt Norge, Schweiz og Island alle indberettede en overbelægningsandel på under 10,0 % af deres respektive befolkninger.

Graf 3: Overbelægningsandel, 2016
(% af nærmere specificeret befolkning)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho05a)


I den del af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisiko (med andre ord mennesker, der bor i en husstand, hvor den ækvivalerede disponible indkomst pr. person var under 60 % af den nationale median), lå overbelægningsandelen i EU-28 på 29,5 % i 2016, altså omkring 12,9 procentpoint højere end andelen for befolkningen som helhed. De højeste overbelægningsandele blandt den del af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisiko, blev registreret i Rumænien (60,6 %), Polen (59,2 %), Ungarn (54,7 %), Slovakiet (54,2 %) og Bulgarien (51,1 %). Tyrkiet (71,8 %, data for 2015), Serbien (65,0 %) og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (63,6 %) indberettede også store overbelægningsandele blandt den andel af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisiko. I den anden ende af skalaen blev de laveste overbelægningsandele for den del af befolkningen, der er udsat for fattigdomsrisko, registreret i Cypern (5,7 %), Irland (6,0 %) og Malta (7,5 %). De var de eneste EU-medlemsstater, der indberettede, at færre end 1 ud af 10 personer, der var udsat for fattigdomsrisiko, boede i overfyldte boliger (se graf 3). Ud over overbelægning tages der hensyn til andre aspekter af boligmangel – f.eks. mangel på bade- eller toiletfaciliteter, et utæt tag i boligen eller en bolig, som anses for at være for mørk – for at få en mere komplet indikator for boligkvaliteten. Andelen udsat for alvorlig boligmangel defineres som andelen af befolkningen, der bor i en bolig, som anses for at være overfyldt, mens den samtidig lider under mindst et af de førnævnte aspekter af boligmangel. I EU-28 som helhed var 4,8 % af befolkningen berørt af alvorlig boligmangel i 2016 (se graf 4). Der var fire EU-medlemsstater, hvor mere end 1 ud af 10 af befolkningen var udsat for alvorlig boligmangel i 2016: I Bulgarien var andelen 11,6 %, mens den var højere i Letland (14,6 %) og Ungarn (16,9 %) samt Rumænien, som registrerede den højeste andel som næsten en ud af fem personer (19,8 %), der var udsat for alvorlig boligmangel. Derimod var 1,0 % eller derunder af befolkningen i Finland og Irland udsat for alvorlig boligmangel i 2016.

Graf 4: Alvorlig boligmangel, 2015 og 2016
(% af befolkningen)
Kilde: Eurostat (ilc_mdho06a)


Den samlede andel af befolkningen i EU-28, der er udsat for alvorlig boligmangel, faldt lidt mellem 2015 og 2016 (med 0,1 procentpoint). Blandt EU-medlemsstaterne tegnede Ungarn og Belgien sig for den største stigning i andelen, der er udsat for alvorlig boligmangel, med henholdsvis 1,4 og 1,0 procentpoint mellem 2015 og 2016. En større stigning blev konstateret i den tidligere jugoslaviske Republik Makedonien, hvor andelen, der er berørt af alvorlig boligmangel, steg med 2,4 procentpoint. Det største fald blandt medlemsstaterne fandt sted i Italien, hvor andelen faldt med 2,0 procentpoint, mens den faldt med 1,1 procentpoint i Danmark og Slovenien. Island registrerede et fald på 1,0 procentpoint.

Tilgængelighed af boliger til overkommelige priser

I 2016 boede en andel på 11,1 % af befolkningen i EU-28 i husstande, som brugte 40 % eller mere af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligen (se tabel 1). Andelen af befolkningen, hvis boligudgifter oversteg 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst var højest for lejere med markedsreguleret husleje (28,0 %) og lavest for personer i en ejerbolig med lån eller realkreditlån (5,4 %).

Tabel 1: Procentdel af befolkningen i husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af den disponible indkomst, opdelt efter ejerform, 2016
(% af befolkningen)
Kilde: Eurostat (ilc_lvho07c) og (ilc_lvho07a)


Gennemsnittet for EU-28 dækker over betydelige forskelle mellem medlemsstaterne: Ved det ene yderpunkt var der en række lande, hvor en relativt lille del af befolkningen boede i husstande med boligudgifter, som oversteg 40 % af deres disponible indkomst, navnlig Malta (1,4 %) og Cypern (3,1 %). Ved det andet yderpunkt brugte godt to ud af fem personer (40,5 %) i Grækenland og lidt over én ud af fem personer (20,7 %) i Bulgarien over 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligen, og den tilsvarende andel var én ud af seks i Tyskland (15,8 %) og Danmark (15,0 %).

Med hensyn til den ejerform med den største andel af befolkningen, hvis boligudgifter oversteg 40 % af deres disponible indkomst, nemlig lejere med markedsreguleret husleje, var der også store forskelle EU-medlemsstaterne imellem, hvor nogle registrerede meget høje andele i 2016. I 10 medlemsstater brugte over en tredjedel af befolkningen, som boede i lejebolig med markedsreguleret husleje, over 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligen, idet denne andel af befolkningen var over to femtedele i Spanien (43,0 %), Kroatien (45,2 %) og Litauen (48,3 %), godt halvdelen (50,4 %) i Bulgarien og hele 84,6 % i Grækenland.

Kildedata for tabeller og grafer

Datakilder

De anvendte data i denne artikel stammer primært fra mikrodata fra EU-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC). Referencepopulationen er alle private husstande og deres medlemmer, som boede på en EU-medlemsstats område på tidspunktet for dataindsamlingen. Personer, der bor i kollektive husstande og institutioner, indgår normalt ikke i målpopulationen. Data for EU-28 og euroområdet er baseret på et befolkningsvægtet gennemsnit af data for medlemsstaterne.

Kontekst

Hjemmet påvirker husstandens livskvalitet på mange måder: Det giver ly, sikkerhed, privatlivets fred og plads til at slappe af, lære og leve. Hjemmet kan også ses i sammenhæng med lokalmiljøet, hvad angår adgang til børnepasning, uddannelsessteder, arbejdspladser, fritidstilbud, butikker, offentlige tjenester osv. For mange husstande spiller finansiering af en bolig, uanset om den ejes eller lejes, en stor rolle, der ofte hænger sammen med boligkvaliteten.

EU har ikke noget særligt ansvar med hensyn til boliger. Det er snarere de nationale regeringer, der udvikler deres egen boligpolitik. Ikke desto mindre står mange af EU's medlemsstater over for de samme udfordringer, f.eks. med hensyn til fornyelse af boligmassen, byplanlægning og modvirkning af uhæmmet byspredning, fremme af bæredygtig udvikling, hjælp til at få unge og sårbare grupper ind på boligmarkedet, eller fremme af energieffektiviteten blandt husejere.

Spørgsmål vedrørende socialt boligbyggeri, hjemløshed eller integration indtager en vigtig plads på EU's socialpolitiske dagsorden. I artikel IV-34 i EU's charter om grundlæggende rettigheder står der, at "for at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis". I denne sammenhæng nåede Det Europæiske Råds møde i Nice i 2000 til enighed om en række fælles mål for EU's strategi om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder to mål vedrørende boliger, nemlig "gennemførelse af politikker, som har til formål at give alle adgang til en anstændig og sund bolig, samt grundlæggende tjenesteydelser, som er nødvendige for at leve et normalt liv under hensyntagen til lokale forhold (elektricitet, vand, varme osv.)" og "gennemførelse af politikker med henblik på at undgå forstyrrelser af levevilkårene, som kan føre til social udstødelse, især hvad angår tilfælde af overdreven gældsættelse, udelukkelse fra skolegang eller tab af bolig". Dette mandat blev udvidet i 2010, hvor den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (COM(2010) 758 final) fastlagde en række foranstaltninger til at nedbringe antallet af personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse med mindst 20 mio. mennesker i 2020 (i forhold til 2008) – se også artiklen om risiko for fattigdom eller social udstødelse.

Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links





Living conditions (t_ilc_lv)
Housing conditions (t_ilc_lvho)
Overcrowding rate (t_ilc_lvho_or)
Housing cost burden (t_ilc_lvho_hc)
Material deprivation (t_ilc_md)
Housing deprivation (t_ilc_mdho)
Living conditions (ilc_lv)
Housing conditions (ilc_lvho)
Overcrowding rate (ilc_lvho_or)
Under-occupied dwellings (ilc_lvho_uo)
Housing cost burden (ilc_lvho_hc)
Material deprivation (ilc_md)
Housing deprivation (ilc_mdho)