Fra jord til bord — en statistisk rejse - Statistics Explained
    

Fra jord til bord — en statistisk rejse


Data fra april 2020.

Forventet opdatering: juli 2022.

Højdepunkter

10,3 mio. landbrugsbedrifter i EU med 156,7 mio. hektar landbrugsarealer.

Omkring 280 000 virksomheder i EU fremstiller føde- og drikkevarer.

Omkring 920 000 virksomheder i EU forhandler føde- og drikkevarer, enten engros eller detail.

Fødevarekædens struktur, udvalgte indikatorer, EU-27, 2017
(%)
Kilde: Eurostat


Denne artikel kaster et statistisk lys over de forskellige stadier af råvarernes rejse fra mark eller hav via forarbejdning til distribution af føde- og drikkevarer ud til vores spiseborde. Disse er hovedkomponenterne i den kæde, der er mest relevant for Den Europæiske Unions langsigtede strategi Fra jord til bord.

Beskrivelsen af de fire primære stadier i kæden fra jord til bord er gjort så enkel som muligt for at give et overblik, og der fokuseres på de fire hovedstadier i den kæde, der er mest relevant for strategien Fra jord til bord. Vigtige aktiviteter og virksomheder i forudgående produktionsled, som landbrugsvirksomhederne er afhængige af, er ikke medtaget. Disse omfatter producenter og leverandører af landbrugsredskaber og maskiner og af produktionsmaterialer, såsom foder, gødning og skadedyrsbekæmpelse.

Analysen viser også, hvor sårbar kæden er over for forstyrrelser, såsom covid 19-pandemien. Afhentning og distribution af varer mellem de forskellige stadier er afgørende for kæden som helhed. Alle stadier i kæden kan blive ramt af forstyrrelser, bl.a. mangel på sæsonarbejdere til høsttiden, afbrydelser i transportnettet, som benyttes til leverancer fra landbrug til forarbejdningsanlæg (herunder slagterier og mejerier) eller fra fabrikant til forhandler, samt lukning af restauranter og barer. Det er ikke muligt at redegøre for effekterne af covid 19 i denne artikel, så de mulige virkninger inden for bestemte områder vil blive behandlet i separate nyhedsartikler.

Hele artiklen

Stadiet landbrugsproduktion

Landbrug er en aktivitet, som går ud på at dyrke afgrøder og opdrætte husdyr. Aktiviteten tager afsæt i en række forskellige naturlige og biologiske processer, navnlig med hensyn til jordbunden. Formålet er at levere grundingredienserne til det, vi spiser, og til meget af det, vi drikker. Landbruget trækker på en række ressourcer for at kunne producere landbrugsvarer og levere landbrugsydelser.

Mange af disse produktionsmaterialer og ressourcer stammer fra aktiviteter og virksomheder i forudgående produktionsled, som ikke analyseres direkte i denne artikel. Landbrugssektoren indkøber maskiner, såsæd, gødning, skadedyrsbekæmpelse og andre produktionsmaterialer for at kunne producere sine råvarer. Disse forsyningsvirksomheder i forudgående produktionsled er ligeså afhængige af landbruget, som landbruget er af dem.

Ved at klarlægge, hvor stor en del af disse ressourcer, der bliver brugt, og hvad der bliver produceret ud fra en given mængde ressourcer, får vi indsigt i, hvordan landbruget i EU kan imødegå udfordringerne i forbindelse med den europæiske grønne pagt.

Landbrug og landbrugsarealer

Der var 10,3 mio. landbrugsbedrifter i Den Europæiske Unions (EU) nuværende 27 medlemsstater i 2016 (som er det seneste år, for hvilket der foreligger strukturdata) med 156,7 mio. hektar landbrugsarealer. En tredjedel (33,3 %) af EU's landbrugsbedrifter var beliggende i Rumænien, og yderligere en fjerdedel lå i Polen (13,7 %) og Italien (11,1 %).

Langt hovedparten (96,3 %) af EU's landbrugsbedrifter er familiebrug (yderligere oplysninger herom kan findes i denne artikel). De fleste af EU's landbrugsbedrifter er småbrug, og to tredjedele (66,6 %) af dem var på under 5 hektar (ha) i 2016. Selv om den gennemsnitlige størrelse på en bedrift i EU var 15,2 ha i 2016, var det kun ca. 17 % af dem, der havde denne størrelse eller var større.

Graf 1: Landbrugsbedrifter og landbrugsareal i EU-27, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

EU's landbrugsbedrifter kan i grove træk betegnes som værende enten i) knyttet til delvis selvforsynende husholdninger, ii) små og mellemstore landbrugsbedrifter eller iii) store landbrugsvirksomheder. De mindste 7,0 mio. bedrifter i EU (68,3 % af alle bedrifter) havde en økonomisk størrelse opgjort i standardproduktion på under 8 000 EUR pr. år og stod for lige knap 5 % af EU's samlede landbrugsøkonomiske produktion. De største 278 000 bedrifter i EU (blot 2,7 % af alle bedrifter) havde i 2016 en standardproduktion på over 250 000 og tegnede sig for over halvdelen (54,4 %) af den samlede landbrugsøkonomiske produktion.

EU's landbrugsbedrifter er fortsat meget forskellige med hensyn til, hvad de dyrker eller opdrætter. Omkring halvdelen (52,9 %) af alle landbrugsbedrifter i 2016 kunne kategoriseres som afgrødespecialiserede bedrifter. Lige knap en tredjedel (31,7 %) af alle bedrifter var specialiseret i markafgrøder, omkring en femtedel (19,3 %) var specialiseret i flerårige afgrøder, mens resten (1,8 %) var specialiseret i gartneriprodukter. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel.

Yderligere en fjerdedel (24,5 %) af EU's landbrugsbedrifter var husdyrbedrifter specialiseret i opdræt af får, geder og andre græssende husdyr (5,7 %), hvoraf den største undergruppe var specialiserede malkekvægbedrifter (5,4 %). Blandingslandbrug udgjorde hovedparten af de resterende bedrifter (21,4 %). En mindre andel af bedrifterne kunne ikke umiddelbart klassificeres.

Graf 2: Landbrugsbedrifter i EU-27 opdelt efter specialisering, 2016
(andel af samtlige bedrifter i %)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmleg)

EU's landbrugsbedrifter anvendte et areal på 156,7 mio. hektar (ha) til landbrugsproduktion i 2016 Over to tredjedele (68,5 %) af det udnyttede landbrugsareal i EU var beliggende i seks medlemsstater. Frankrig anvendte 27,8 mio. ha til landbrugsformål i 2016, Spanien 23,2 mio. ha, Tyskland 16,7 mio. ha, Polen 14,4 mio. ha, Italien 12,6 mio. ha og Rumænien 12,5 mio. ha.

Landbrugsbedrifter anvendte 37,2 % af EU-27's samlede landareal i 2016, herunder 6,4 % af skovarealet. Langt hovedparten (62,0 % i 2016) af det landareal i EU, der blev anvendt til landbrug, var opdyrket jord, som overvejende blev anvendt til produktion af afgrøder til fødevarer eller dyrefoder. Permanente græsningsarealer tegnede sig for en tredjedel (31,2 %) af landbrugsarealet og blev hovedsagelig anvendt til produktion af dyrefoder. Resten af arealet (5,5 %) blev anvendt til flerårige afgrøder, såsom oliven, druer og anden frugt.

Økologisk landbrug

Økologisk landbrug er en landbrugsmetode, hvorved produktionen af fødevarer sker ved hjælp af naturlige stoffer og processer. EU's regler for økologisk landbrug er udformet med henblik på at skabe en tydelig struktur for produktion af økologiske varer i hele EU.

Omkring 750 000 bedrifter i EU driver økologisk landbrug på mindst en del af deres landareal, og dette tal er stigende. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel. I 2016 var der ca. 244 000 bedrifter i EU, der drev økologisk landbrug på mindst en del af deres landareal. Dette var omkring en femtedel flere end i 2013. Over to tredjedele (68,2 %) af disse landbrugsbedrifter med økologisk landbrug i EU drev udelukkende økologisk landbrug i 2016, mens den sidste tredjedel af dem drev både økologisk og ikke-økologisk landbrug.

Der blev drevet økologisk landbrug på skønsmæssigt 13,0 mio. ha land i EU i 2018, svarende til 8,3 % af det samlede landbrugsareal. Det samlede areal under økologisk drift udgøres af summen af "areal under omlægning" og "certificeret areal". For at blive certificeret som "økologisk" skal et landbrugsareal først igennem en omlægningsproces, som kan tage 2-3 år, alt afhængigt af den pågældende afgrøde.

Over halvdelen af EU's samlede økologiske landbrugsareal var beliggende i blot fire medlemsstater: Spanien (17,3 %), Frankrig (15,7 %), Italien (15,1 %) og Tyskland (9,4 %). Dette er en større andel (57,5 %) end disse fire medlemsstaters samlede andel (51,3 % i 2016) af EU's samlede landbrugsareal.

Graf 3: Økologisk landbrugsareal i alt (omlagt og under omlægning), 2012 og 2018
(mio. ha)
Kilde: Eurostat (org_cropar)

Landbrugere

Landbruget er en vigtig arbejdsgiver i EU: I 2019 var der ca. 8,8 mio. fuldtidsarbejdspladser inden for landbruget, når man omregner deltidsarbejde til årsværk. Beskæftigede inden for landbrug (og jagt) udgjorde ca. 4,5 % af alle beskæftigede i EU i 2017. Landbruget er især en vigtig arbejdsgiver i Rumænien, hvor det beskæftiger næsten hver fjerde erhvervsaktive person (22,8 %).

Ledere af landbrugsbedrifter er typisk mænd og er typisk forholdsvis gamle. Syv ud af ti (71,2 %) ledere af landbrugsbedrifter i EU i 2016 var mænd, og flertallet (57,8 %) var 55 år eller derover. Kun hver tiende (10,7 %) leder af en landbrugsbedrift var under 40 år gammel. Denne skæve aldersfordeling har bragt øget politisk interesse for et generationsskifte inden for landbruget.

Graf 4: Ledere af landbrugsbedrifter i EU-27 opdelt efter aldersgruppe og køn, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (ef_m_farmang)

Aldrende ledere af landbrugsbedrifter driver typisk mindre landbrug (opgjort i økonomisk produktion). Fire ud af fem (82,7 %) ledere af landbrugsbedrifter i EU i alderen 65 og derover drev i 2016 selvforsyningslandbrug på meget små bedrifter med en standardproduktion på under 8 000 EUR pr. år.

Kun yderst få ledere af landbrugsbedrifter i EU havde fuldført en komplet landbrugsuddannelse. De fleste ledere af landbrugsbedrifter i EU havde udelukkende modtaget praktisk oplæring. Dette var tilfældet for syv ud af ti (68,3 %) af lederne af landbrugsbedrifter i 2016. Færre end hver tiende (8,9 %) leder af en landbrugsbedrift var landbrugsuddannet, mens resten (22,7 %) havde modtaget en grunduddannelse inden for landbrugsdrift.

Landbrugsproduktion

Hvad producerer man på EU's landbrug?

På trods af tørken i Central- og Nordeuropa og den megen nedbør i store dele af Sydeuropa i høståret 2018 var EU en af verdens største producenter af afgrøder. EU-27's landbrugsbedrifter producerede dét år 274,3 mio. ton korn, hvilket er 13 % af verdens kornhøst — og dette var endda 34,0 mio. ton mindre end i rekordåret 2014. De mest udbredte kornsorter er hvede/spelt (115,6 mio. ton i 2018), majs (69,0 mio. ton), byg (50,2 mio. ton), havre (7,0 mio. ton) og rug og blandsæd (6,5 mio. ton). Disse kornafgrøder anvendes enten til at fremstille fødevarer og kvægfoder eller til at producere en række forskellige varer, lige fra spiritus til kosmetik.

EU er verdens største producent af sukkerroer med 111,9 mio. ton i 2018, svarende til halvdelen af verdens samlede produktion. Det er imidlertid kun omkring en femtedel af alt sukker, der er fremstillet af sukkerroer — resten kommer fra sukkerrør. EU producerede samme år 46,8 mio. ton kartofler. Sukker anvendes til en lang række fødevarer, såsom konserveringsmiddel, sødemiddel og overfladebehandling, eller for at give fylde og konsistens. Det anvendes desuden til diverse produkter i sundheds- og skønhedsbranchen samt til husholdnings- og haveartikler eller indenfor industrien. Kartofler anvendes til forskellige fødevarer, spiritus, kvægfoder, sovsejævning, m.v.

I 2018 producerede EU's landbrug også mange andre afgrøder, bl.a. 32,0 mio. ton oliefrø, 61,0 mio. ton grøntsager (inklusive meloner og jordbær), 11,1 mio. ton citrusfrugter, 26,2 mio. ton druer, 13,7 mio. ton oliven og 27,6 mio. ton andre slags frugt, nødder og bær.

Foruden dyrkning af afgrøder opdrættede EU's landbrug husdyr til slagtning eller malkning. Blandt de vigtigste kødprodukter i 2018 var 22,9 mio. ton svinekød, 13,2 mio. ton kyllingekød og 6,0 mio. ton oksekød. Derudover producerede EU's landbrugsbedrifter 156,6 mio. ton mælk, hvoraf 144,8 mio. ton blev afhentet af mejerier og 11,8 mio. ton blev brugt på selve bedriften.

Hvad er al denne produktion værd for økonomien? Den samlede produktion i EU-27's landbrugssektor i 2018 havde en anslået værdi på 404,7 mia. EUR. Dette omfatter værdien af afgrøder, husdyr, landbrugstjenester samt visse varer og tjenester, der strengt taget ikke henhører under landbrugsproduktion, men som ikke lader sig kategorisere separat.

Omkring halvdelen (53,0 %) af den samlede produktionsværdi fra EU-erhvervsgrenen landbrug (landbrugserhvervet)[1] i 2018 stammede fra afgrøder (214,4 mia. EUR), hvoraf grøntsager, gartnerivarer og korn tegnede sig for den største værdi. To tredjedele (38,5 %) stammede fra dyreopdræt og animalske produkter (155,8 mia. EUR), herunder primært komælk og svinekød. Landbrugstjenester (19,5 mia. EUR) og derfra uadskillelige ikke-landbrugsmæssige aktiviteter (15,1 mia. EUR) udgjorde de resterende 8,5 %.

De forskellige medlemsstater bidrog med vidt forskellige andele, hvilket giver sig udslag i forskellige produktionsmængder og indtægter samt i sammensætningen af forskellige typer afgrøder, husdyr, animalske produkter og udbudte tjenester. Langt over halvdelen (59,0 %) af den samlede produktionsværdi fra landbrugserhvervet stammede fra EU's fire dominerende landbrugslande: Frankrig (77,2 mia. EUR), Italien (56,9 mia. EUR), Tyskland (52,7 mia. EUR) og Spanien (52,2 mia. EUR).

Forbrug i produktionen af varer og tjenester

Hvilke produktionsmaterialer forbruger landbrugerne? Der er omkostninger forbundet med produktionen. Landbrugerne indkøber varer og tjenester til brug i produktionsprocessen, bl.a. såsæd, gødning, foder og traktorbrændstof samt dyrlægetjenester. I regnskabssammenhæng benævnes disse produktionsomkostninger "forbrug i produktionen". Omkostninger til forbrug i produktionen inden for landbrugserhvervet beløb sig i 2018 til 233,2 mia. EUR for EU som helhed.

Nogle af omkostningerne var forbundet med husdyropdræt, bl.a. foder, som udgjorde over en tredjedel (37,7 %) af de samlede omkostninger til forbrug i produktionen, og dyrlægetjenester (2,6 %). Ligeledes er visse af omkostningerne forbundet med dyrkning af afgrøder, bl.a. såsæd og stiklinger (5,1 % af de samlede omkostninger), i mange tilfælde plantebeskyttelsesmidler, såsom ukrudtsmiddel, insektmiddel og pesticider (4,8 %), samt gødning og jordbundsforbedringsmiddel (6,6 %). Atter andre omkostninger pådrages af alle typer bedrifter, uanset om de er specialiserede eller driver blandingsbrug.

Relaterede datasæt: Korn, sukkerroer og kartofler, kød, Mælk, værdier og produktion inden for erhvervsgrenen landbrug.

Pesticider og mineralsk gødning

Brugen af pesticider og mineralsk gødning i landbruget vækker stor interesse. Salget af pesticider i EU-27 var i 2018 på omkring 360 000 ton, og dette tal har været stort set uændret siden 2011. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel. Forbruget af mineralsk gødning, kvælstof (N) og fosfor (P) inden for landbruget var højt i perioden mellem 2007 og 2018, og lå i 2018 på ca.11,3 mio. ton. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel.

Graf 5: Salg af pesticider i EU-27, 2011-2018
(tusind ton)
Kilde: Eurostat (aei_fm_salpest09)

Når de næringsstoffer, der tilføres landbrugsjorden, ikke bliver optaget af afgrøderne, bedømmes forbruget som værende for højt, hvilket har miljømæssige konsekvenser hvad angår vandforurening, klimaet[2] og forringet biodiversitet. Bruttokvælstofbalancen er en indikator for det potentielle overskud af kvælstof (N) i landbrugsjorden (kg N pr. ha pr. år). Bruttokvælstofbalancen i EU-27 faldt fra et gennemsnit på ca. 51 kg N pr. ha pr. år i perioden 2004-2006 til 47 kg N pr. ha pr. år i perioden 2013-2015. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel. Mineralsk gødning tegnede sig for 45 % af det tilførte kvælstof i EU i 2014, mens gylle udgjorde 38 %.

Bruttofosforbalancen giver et billede af sammenhængen mellem brug af fosfor i landbruget, udvaskning af fosfor i miljøet og bæredygtig tilførsel af næringsstoffer til landbrugsjorden. Et vedvarende overskud er tegn på mulige miljøproblemer, såsom udvaskning af fosfor og deraf følgende forurening af drikkevandet og eutrofiering af overfladevand. Et vedvarende underskud kan hæmme bæredygtigheden af landbrugsjordens ressourcer gennem forringelse eller forarmning af jordbunden med deraf følgende mindskning i frugtbarhed af den jord, der anvendes til at dyrke afgrøder eller foder. Bruttofosforbalancen i EU var 1,2 kg P pr. ha pr. år i perioden 2013-2015, hvilket er markant fald i forhold til 3,9 kg P pr. ha pr. år i perioden 2004-2006. Dette indebærer, at selv om der fortsat er årligt overskud, er dette overskud blevet mindre. I perioden 2013-2015 var det ca. 30 % af, hvad det var i begyndelsen af 2000'erne. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel.

Økonomiske resultater

Hvordan kommer dette til udtryk i EU's landbrugs økonomiske resultater? Bruttoværditilvæksten fra landbrugserhvervet er forskellen mellem værdien af alt, der blev produceret i landbrugets råvareproduktionssektor i EU i 2018, og omkostningerne til de varer og tjenester, der blev brugt i produktionsprocessen. I 2018 var dette beløb på ca. 171,5 mia. EUR. Én måde at udtrykke dette er, at for hver euro, der blev brugt til produktionsomkostninger (dvs. forbrug i produktionen) i landbrugserhvervet, blev der genereret en værdi på 74 eurocent.

Landbrugsproduktionen i EU varetages af millioner af fortrinsvis småbrug, som tilsammen udgør en storindustri, selv uden at der tages højde for erhvervsgrenens betydning som leverandør til forarbejdningen af føde- og drikkevarer. Landbrugssektoren bidrog i 2018 med 1,2 % til EU-27's BNP. For at sætte dette tal ind i en større sammenhæng: Landbrugets bidrag til EU's økonomi var i 2018 lidt mindre end Grækenlands BNP, og dette land er den syvende største økonomi i EU.

Én måde at opgøre landbrugets resultater er ved at måle landbrugserhvervets nettotilvækst i faktorpriser pr. arbejdsenhed (opgjort i årsarbejdsenheder). Landbrugsindkomsten pr. årsarbejdsenhed i EU som helhed faldt i 2018 (3,5 %), fra et højt niveau i 2017. Det tal var dog stadig omkring en femtedel (+21,5 %) højere end i 2010.

Graf 6: Landbrugsindkomst pr. årsarbejdsenhed (indikator A), 2017-2018
(2010 = 100)
Kilde: Eurostat (aact_eaa06)

Produktion inden for fiskeriet

I tillæg til de fødevarer, der dyrkes eller opdrættes til lands, fanges og opdrættes der også fisk og andre vandlevende organismer til havs. EU's statistikforordninger om fiskeri omfatter syv havområder[3], nemlig det nordøstlige Atlanterhav, det nordvestlige Atlanterhav, Middelhavet og Sortehavet, det østlige centrale Atlanterhav, det sydøstlige Atlanterhav, det sydvestlige Atlanterhav og det vestlige Indiske Ocean. Hvert af disse havområder inddeles i et antal farvande.

Fiskefartøjer, som er registreret i EU-fiskeflåderegisteret, har principielt lige adgang til alle EU-farvande og ressourcer, der forvaltes under den fælles fiskeripolitik. Adgang til fiskeri bevilges normalt gennem udstedelse af fiskelicens. Havressourcerne er imidlertid — for de fleste kommercielt fiskede arters vedkommende — begrænset gennem fiskekvoter kaldet samlede tilladte fangstmængder (TAC), som fastsættes hvert år for hvert havområde ud fra videnskabelige anbefalinger fra rådgivningsorganer, såsom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF)[4]. For året 2018 gik Det Europæiske Råd med til at hæve eller fastholde det foregående års fangstbegrænsninger for 53 bestande og at sænke dem for 25 bestande.

Fiskeflåden og beskæftigelsen

EU-27's fiskeflåde bliver stadigt mindre. Antallet af registrerede fartøjer i aktiv brug lå i 2018 på 75 800, og disse fartøjer havde en samlet kapacitet på 1,4 mio. bruttoton og en samlet maskineffekt på 5,4 mio. kilowatt (kW). Siden 2008 er antallet af fartøjer faldet med 3,8 %, den samlede bruttotonnage er faldet med 18,4 % og maskineffekten er faldet med 9,8 %.

EU's fiskeflåde er særdeles varieret, men de allerfleste kuttere er ikke mere end 10 meter lange, og kun et fåtal af fartøjer overstiger en længde på 40 meter. Gennemsnitsstørrelsen på en kutter i EU i 2018 var 18 bruttoton, mens den gennemsnitlige maskineffekt var 71,2 kW.

Opgjort i bruttotonnage havde Spanien langt den største fiskeflåde af alle medlemsstaterne (24,4 % af det samlede tal for EU). Opgjort i maskineffekt var det derimod Frankrig, der havde den største fiskeflåde (17,9 %), tæt efterfulgt af Italien (17,2 %). Opgjort i antal fartøjer havde Grækenland EU's største fiskeflåde (19,7 % af samtlige fartøjer), efterfulgt af Italien (15,9 %). De græske fartøjer var imidlertid mindre end gennemsnittet, idet deres gennemsnitsstørrelse i 2018 lå på 4,8 bruttoton og deres gennemsnitlige maskineffekt var 28,6 kW.

Det skønnes, at 166 600 personer var beskæftiget med råvareproduktion i EU's fiskerierhverv i 2017, heraf omkring en tredjedel inden for delsektoren akvakultur. Omkring 41 000 personer i Spanien var beskæftiget i fiskerierhvervet i 2017, mens tallet var 29 000 i Italien, 21 000 i Grækenland og 20 000 i Frankrig.

Relaterede datasæt: Fiskeflåden og beskæftigelse inden for fiskeri og akvakultur.

Fangster og akvakultur

Overvågning af fangster og akvakulturproduktion er et vigtigt redskab til at sikre fiskebestandene og opretholde de fælles ressourcer, der findes i Europas omfattende og righoldige fiskeområder.

Den samlede produktion af fiskevarer i EU-27 i 2017 anslås til 5,7 mio. ton levende vægt (dvs. vægtmængde eller vægt ved ophalingstidspunktet). Fire femtedele (80,1 %) af den samlede fiskeriproduktion var i form af fangst (4,6 mio. ton), mens den resterende femtedel var fra akvakultur (1,1 mio. ton).

Omkring halvdelen (48,8 %) af EU's fiskeriproduktion fra fangst og akvakultur i 2017 var fra tre medlemsstater: Spanien (17,9 %), Danmark (16,1 %) og Frankrig (14,7 %). Til sammenligning er det værd at bemærke, at Norges samlede fiskeriproduktion (3,5 mio. ton levende vægt i 2017) var ca. 60 % af hele EU's fiskeriproduktion, og at Islands (1,2 mio. ton levende vægt i 2017) var næsten lige så stor som Spaniens, som har EU's største fiskeriproduktion.

I 2018 var EU-27's samlede fangst ca. 4,6 mio. ton levende vægt, og fangsten i 2017 var af nogenlunde samme størrelsesorden. Dette er imidlertid væsentligt lavere end omkring årtusindeskiftet (1,3 mio. ton mindre end i 2001), men alligevel 0,8 mio. ton mere end i 2012, hvor fangsten nåede sit bundniveau.

Selv om den europæiske fiskeflåde opererer over hele verden, blev tre fjerdedele af EU's fangst ophalet i det nordøstlige Atlanterhav. De hyppigst fiskede arter i det nordøstlige Atlanterhav var atlantisk sild, almindelig makrel, europæisk brisling og blåhvilling (sortmund).

I Middelhavet og Sortehavet bestod omkring en femtedel (i levende vægt) af den fangst, som EU's fiskeflåde ophalede, af sardiner, mens yderligere en femtedel var ansjoser. I det østlige centrale Atlanterhav blev der primært fisket bugstribet bonit, gulfinnet tun, sardiner og makrel. I det vestlige Indiske Ocean bestod fangsten især af tunfisk (herunder både bugstribet bonit, gulfinnet tun og storøjet tun). Hvad gælder de øvrige havområder, var de vigtigste fangstarter i det sydvestlige Atlanterhav kulmule, andre bundfisk samt blæksprutter, i det sydøstlige Atlanterhav makrel og bugstribet bonit og i det nordvestlige Atlanterhav rødfisk, hellefisk og torsk.

EU producerede ca. 1,1 mio. ton vandlevende organismer (såsom bløddyr og krebsdyr) i 2017, svarende til en femtedel af hele den europæiske fiskeriproduktion. EU's akvakultursektor var i 2016 den ottendestørste i verden, med en andel på 1,6 % af produktionsmængden i verden. EU's akvakulturproduktion havde en værdi på ca. 5,1 mia. EUR i 2017, hvilket er to femtedele af den samlede værdi af EU's fiskeriproduktion.

Relaterede datasæt: Fangster og akvakultur.

Affaldsproduktion

De økonomiske aktiviteter landbrug, skovbrug og fiskeri medfører, at der produceres en hel del forskellige affaldsmaterialer, ikke mindst i form af animalsk og vegetabilsk affald. Disse omfatter bl.a. ajle og husdyrgødning samt diverse planteaffald, herunder også bionedbrydeligt affald.

Landbrug, skovbrug og fiskeri i EU-27 producerede 20,3 mio. ton affald i 2016, hvilket udgjorde 0,9 % af alt affald, der blev produceret af alle økonomiske aktiviteter og af husholdninger i EU. Langt hovedparten af dette affald (17,0 mio. ton) var animalsk og vegetabilsk affald.

Mængderne af animalsk og vegetabilsk affald i 2016 var væsentlig mindre end de 57,3 mio. ton, der blev produceret i 2004. Men tallene for 2016 tyder på en svag stigning i forhold til det relative lavpunkt på 14,5 mio. ton, der blev produceret i 2012.

Broderparten af alt animalsk og vegetabilsk affald, der blev produceret af denne sektor af økonomien, bestod af animalsk fæces, urin og husdyrgødning. Landbruget producerede 12,0 mio. ton af denne type affald i 2016, hvilket er en markant nedgang fra de 30,9 mio. ton, der blev produceret i 2004, mens dog stadig 2,3 mio. ton mere end det relative bundniveau i 2012.

Efter vægt blev to tredjedele af EU's affald i form af animalsk fæces, urin og husdyrgødning produceret i Spanien (39,4 %) og Nederlandene (27,5 %). Mens denne type affald i Spanien er mindsket med 11,8 mio. ton mellem 2004 og 2016, steg den i Nederlandene med 2,7 mio. ton i samme periode.

Relateret datasæt: Affaldsproduktion.

Forarbejdningsleddet

Fødevaresystemet omfatter meget andet end blot landbrugets råvareproduktion. Det omfatter også forarbejdning og salg af fødevarer. Landbrug består også i at dyrke, opdrætte og høste råvarer. Men før føde- og drikkevarerne når frem til spisebordet, skal de som regel forarbejdes, emballeres, transporteres, distribueres og markedsføres.

EU's fælles landbrugspolitik (FLP) anerkender disse led med sine målsætninger om at "sikre en stabil forsyning af fødevarer til overkommelige priser", at "holde økonomien i landdistrikterne i live ved at fremme beskæftigelsen i landbruget, fødevareindustrien og relaterede sektorer" og at "beskytte fødevarekvalitet og sundhed".

En stor del af produktionen fra EU's 10,3 mio. landbrug videresælges til føde- og drikkevareindustrien med henblik på forarbejdning både i og uden for EU, og det er kun enkelte varetyper, såsom vin, olivenolie og ost, der i mange tilfælde forarbejdes på selve landbrugsvirksomheden eller i tilknyttede andelslandbrug.

Herefter producerer forarbejdningsindustrien en række forskellige varer enten til konsum eller som mellemprodukt (såsom olie, fedtstof og sukker) til yderligere forarbejdning eller omdannelse i næste produktionsled, inden varerne når ud til forbrugerne.

Mejerier og slagterier

Første led i forarbejdningen af animalske fødevarer er i mejerier eller slagterier. Mejerierne køber råmælken enten fra mælkeindsamlingssteder eller — hyppigere — direkte fra selve landbrugene med henblik på at producere mejerivarer af råmælken. Slagterier i EU er registrerede og godkendte virksomheder, der slagter og slagtemæssigt behandler dyr, hvis kød er bestemt til konsum. Deres funktion regnes normalt ikke til forarbejdningsleddet, men af helhedshensyn er de alligevel medtaget i denne analyse.

Der var omkring 4 900 mejeriselskaber i EU-27 i 2018. En stor del af disse var beliggende i de sydlige medlemsstater, hvoraf Italien havde næsten 1 200 mejerier og Grækenland ca. 800.

I de fleste af medlemsstaterne var mejerierne forholdsvis små, idet de indsamlede under 5 000 ton mælk pr. år. Eksempelvis indsamlede næsten tre fjerdedele af Italiens mejerier mindre end 5 000 ton mælk pr. år, og det samme gjaldt for 94 % af alle mejerier i Grækenland. Der er dog visse undtagelser. Et fåtal af medlemsstater havde et mindre antal forholdsvis store mejerier, som hver indsamlede over 100 000 ton mælk pr. år. Til denne kategori hører omkring en tredjedel af Irlands 38 mejerier, omkring 40 % af Nederlandenes 30 og Litauens 14 mejerier samt 46 % af Tysklands 115 mejerier.

Der er sket mange sammenlægninger på mejerimarkedet i EU. Eksempelvis blev antallet af mejeriselskaber i Italien, Frankrig og Tyskland halveret (eller mere end halveret) mellem 1994 og 2018.

Relateret datasæt: Mejerier.

Fremstilling af føde- og drikkevarer

Der var omkring 280 000 virksomheder, der fremstillede føde- og drikkevarer, i EU-27 i 2017. Lige godt halvdelen (51,4 %) af disse virksomheder fremstillede bageri- og dejprodukter, såsom brød, kager, kiks, pasta og nudler. Virksomheder, der fremstiller kød og kødprodukter, drikkevarer og andre varer, såsom sukker og konfekture, færdigretter og te, tegnede sig i 2017 for en tredjedel af al produktion af føde- og drikkevarer.

Graf 7: Føde- og drikkevarevirksomheder i EU-27, opdelt på varetype, 2017
(%)
Kilde: Eurostat (sbs_sc_sca_r2)

Føde- og drikkevarevirksomheder beskæftigede 4,4 mio. personer i 2017. Fødevarevirksomhederne havde en omsætning på ca. 930 mia. EUR i 2017, mens drikkevarevirksomhedernes omsætning var på 151 mia. EUR (for de 26 medlemsstater, for hvilke der foreligger data).

Frankrig og Italien havde det største antal føde- og drikkevarevirksomheder, hver med ca. 20 % af EU's samlede antal. Tyskland havde det højeste antal beskæftigede inden for denne sektor (20,3 % af EU's samlede antal), efterfulgt af Frankrig (16,1 %) og Italien (10,4 %).

Langt de fleste (ca. 95 %) af alle føde- og drikkevarevirksomheder i EU var mindre virksomheder med under 50 ansatte. Faktisk udgjorde mikrovirksomheder med under 10 ansatte omkring 80 % af alle føde- og drikkevarevirksomheder i 2017.

Mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte og større virksomheder med 250 eller flere ansatte udgjorde tilsammen kun en mindre del af virksomhederne, med størst andel i Luxembourg (14,6 %), Tyskland (13,0 %) og Litauen (9,8 %). De øvrige medlemsstater havde langt mindre andele, bl.a. Spanien (4,4 %), Frankrig (1,8 %) og Italien (1,8 %).

Produktionen af føde- og drikkevarer i EU havde i 2018 en anslået værdi på 860 mia. EUR. Dette var over dobbelt så meget som værdien af råvarer fra EU's landbrugserhverv.

Der indsamles data om 372 varekategorier af føde- og drikkevarer, deriblandt ni for foder til husdyr og kæledyr. Værdien af de føde- og drikkevarer, der blev produceret i EU i 2018, var højest i Tyskland (149,5 mia. EUR), efterfulgt af Frankrig (135,5 mia. EUR) og Italien (124,0 mia. EUR).

Den mest værdifulde af alle føde- og drikkevarer i EU i 2018 var øl (af malt, undtagen alkoholfrit øl), som havde en værdi på 29,0 mia. EUR. Dette marked er således af særlig betydning for landbrugere, der dyrker maltbyg (og visse andre kornsorter) samt humle. EU's største ølproducenter var Tyskland (20,6 % af EU's samlede produktion) og Spanien (12,6 %), og der var også specialisering i Belgien (10,2 % af EU's samlede produktion i 2017) og Nederlandene (7,6 %).

Blandt andre vigtige føde- og drikkevarer, der blev produceret i EU, kan nævnes frisk brød (26,7 mia. EUR i 2018), revet ost, ostepulver, blåskimmelost og andre uforarbejdede oste (26,5 mia. EUR), kager og wienerbrød (22,1 mia. EUR) samt pølser og lignende varer (21,0 mia. EUR).

Affaldsproduktion

Fremstilling og forarbejdning af fødevarer i EU-27 producerede 36,1 mio. ton affald i 2016, hvilket udgjorde 1,4 % af alt affald, der blev produceret af alle økonomiske aktiviteter og af husholdninger i EU. En stor del af dette var animalsk og vegetabilsk affald (både farligt og ikke-farligt affald). Dette omfatter affald i form af animalske og vegetabilske vævsdele, slam, affald fra konserveringsmidler, fedtstoffer og olie samt bionedbrydeligt affald.

Fremstillingen af føde- og drikkevarer samt tobaksvarer i EU-27 producerede 21,4 mio. ton animalsk og vegetabilsk affald (både farligt og ikke-farligt affald) i 2016. Dette var væsentligt mindre end de 36,3 mio. ton, der blev produceret i 2004.

Nederlandene producerede den største andel af dette animalske og vegetabilske affald (30,3 % af EU's samlede produktion). Mængden af affald fra fremstilling og forarbejdning af fødevarer var stabil i Nederlandene mellem 2004 og 2016, i modsætning til tendensen for EU som helhed. I mange medlemsstater mindskedes mængden nemlig markant, bl.a. i Polen (fra 7,0 mio. ton til 1,4 mio. ton).

Relateret datasæt: Affaldsproduktion.

Handel med landbrugsvarer samt føde- og drikkevarer

Landbrugshandel er køb og salg af landbrugsvarer og tjenester. Når et land har et produktionsoverskud, kan dette overskud handles i bytte for andre varer og tjenester. Hvorfor handle med landbrugsvarer? Det kan der være mange grunde til, bl.a. at et land ikke selv producerer en given vare (visse afgrøder kan f.eks. kun gro i et bestemt klima), eller at nogle lande eller regioner udbyder en vare, der er billigere, af højere kvalitet, mere sikker, mere bæredygtigt produceret eller mere næringsrig. Handel kan samtidig indbringe udenlandsk valuta, skabe beskæftigelse i eksportsektoren, øge industriens indtægter og forsyne forbrugerne med kvalitetsvarer til konkurrencedygtige priser i en større del af året end ellers.

I handelsklassifikationer inddeles landbrugsvarer i tre hovedgrupper: dyr og animalske produkter, vegetabilske produkter samt fødevarer.

EU er verdens største handelspartner i den internationale handel med landbrugsvarer. Importen til EU-27 består overvejende af uforarbejdede landbrugsråvarer, hvorimod eksporten primært består af forarbejdede fødevarer. Nærmere oplysninger herom kan fås i denne artikel. Den største varegruppe for EU's eksport af landbrugsvarer var føde- og drikkevarer (54 %), efterfulgt af henholdsvis vegetabilske og animalske produkter (begge 23 %). Den største varegruppe for importen var vegetabilske produkter (44 %), efterfulgt af fødevarer (34 %) og animalske produkter (22 %).

I 2019 havde den samlede handel (import og eksport) med landbrugsvarer mellem EU-27 og resten af verden en værdi på 325 mia. EUR. Eftersom eksporten (182 mia. EUR) var større end importen (143 mia. EUR), var der et handelsoverskud på 39 mia. EUR. Mellem 2002 og 2019 blev EU's handel med landbrugsvarer mere end fordoblet, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 5,0 %.

Kategorien animalske produkter indbefatter levende dyr, kød, fisk, krebsdyr, hvirvelløse vanddyr, mejeriprodukter, æg, honning og andre produkter af animalsk oprindelse. EU havde i 2019 et handelsoverskud på 7,3 mia. EUR inden for denne kategori. Handelsoverskuddet for mejeriprodukter (herunder ost, mælk og yoghurt) og fugleæg (12,5 mia. EUR), kød og spiselige slagtebiprodukter (9,9 mia. EUR) og levende dyr (2,8 mia. EUR) var større end handelsoverskuddet for fisk, krebsdyr og hvirvelløse vanddyr (17,7 mia. EUR).

Graf 8: Eksport og import af landbrugsvarer i 2019, opdelt efter varekategorier, EU-27
(mio. EUR)
Kilde: Eurostat (Comext-datakode: DS-016894)

Vegetabilske produkter indbefatter korn, grøntsager, gartneriprodukter, frugt, kaffe samt fedstoffer og olie. EU havde i 2019 et handelsunderskud på 25,3 mia. EUR inden for denne kategori af vegetabilske produkter, hvilket hovedsageligt skyldtes underskud i handel med spiselige frugter og nødder (13,9 mia. EUR), kaffe, te, mate og krydderier (7,6 mia. EUR) og olieholdige frø og frugter (7,1 mia. EUR).

Fødevarer omfatter diverse forarbejdede produkter fremstillet af afgrøder og animalske produkter, såsom sukker, drikkevarer, tobaksvarer og tilberedt dyrefoder. EU havde i 2019 et handelsoverskud på 51,1 mia. EUR inden for denne kategori af fødevarer. Handelsoverskuddet skyldtes især overskud i handelen med drikkevarer, ethanol (ethylalkohol) og eddike (25,7 mia. EUR) og tilberedte varer af korn, mel, stivelse eller mælk (13,7 mia. EUR).

Hvilke er EU's største partnere for handel med landbrugsvarer?

Da Det Forenede Kongerige var et EU-land, var landet de øvrige 27 EU-landes største handelspartner for landbrugsprodukter. De øvrige EU-lande eksporterede i 2019 landbrugsprodukter til Det Forenede Kongerige til en værdi af 46,7 mia. EUR, svarende til 25,1 % af den samlede værdi af EU-27's eksport af landbrugsprodukter, og de importerede landbrugsprodukter til en værdi af 19,7 mia. EUR, svarende til 12,9 % af importen.

USA var det næststørste eksportmarked for EU's landbrugsprodukter (11,6 % eller 12,6 mia. EUR), og Kina var tredjestørst (5,8 % eller 10,8 mia. EUR). Brasilien og USA var henholdsvis den næststørste og tredjestørste handelspartner for EU's import af landbrugsvarer i 2019.

Graf 9: EU's eksterne handel med landbrugsvarer i 2019, opdelt efter største handelspartner, EU-27
(% af EU-27's eksport/import)
Kilde: Eurostat (Comext-datakode: DS-016894)

Distributionsleddet

Distributører af føde- og drikkevarer udgør ofte bindeleddet mellem producent og forbruger. De omfatter grossister og detailhandlende. I grove træk kan grossisterne beskrives som mellemled mellem producenter og detailhandlende eller mellem to producenter.

Grossister, detailhandlende og tjenesteudbydere inden for føde- og drikkevarer

I 2017 var der 203 000 virksomheder i EU, der var specialiseret i engroshandel med føde- og drikkevarer, og yderligere 719 000 virksomheder, der havde føde- og drikkevarer som sin eneste eller vigtigste niche. Derudover var der ca. 1,5 mio. restaurationsvirksomheder i EU, deriblandt restauranter, værtshuse, caféer og cateringvirksomheder.

Distributionsselskaber for føde- og drikkevarer er en vigtig arbejdsgiver i EU. I 2017 var 10,6 mio. personer beskæftiget med engroshandel og i specialforretninger med føde- og drikkevarer samt i restauranter, værtshuse, caféer og cateringvirksomheder. Hertil kommer yderligere 5,0 mio. ansatte i dagligvareforretninger, der primært sælger føde- og drikkevarer.

Café- og restaurantkulturen samt turisme kan forklare, hvorfor der er en koncentration i de sydlige medlemsstater. Som eksempel herpå kan nævnes, at der er ét udskænkningssted (såsom en café eller bar) for hver 234 indbyggere i Portugal, for hver 255 indbyggere i Spanien og for hver 291 indbyggere i Grækenland.

Relaterede datasæt: Grossister og detailhandlende.

Transport

Forsyningskæden fra jord til bord er naturligvis afhængig af transport for at fragte landbrugets råvarer og fabrikkernes fødevarer ud til forbrugerne. Denne rejse kan være af forskellig længde, og transportmidlerne kan også variere. Dette afhænger af adskillige faktorer, bl.a. hvorvidt varerne er letfordærvelige, samt hvilke opbevaringsforhold der kræves for at holde varerne friske undervejs. Eksempelvis skal nogle landbrugs- og fødevarer transporteres nedfrosset, nedkølet eller i en kontrolleret atmosfære, mens andre skal transporteres i tør tilstand eller i luftkonditionerede omgivelser.

Milliarder af ton landbrugsvarer bliver hvert år transporteret med lastbil i EU. I 2017 og 2018 blev der fragtet 1,2 mia. ton råvarer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri med lastbiler, der var indregistreret i EU-27 (en lasteevne på over 3,5 ton). Dette tal omfatter både varer, der er produceret i EU, og varer, der importeres fra tredjelande. Derudover blev der i 2017 fragtet 1,5 mia. ton føde- og drikkevarer samt tobaksvarer med lastbiler, der var indregistreret i EU.

Graf 10: Vejtransport af landbrugs- og fødevarer i EU-27, 2010-2018
Kilde: Eurostat (road_go_ta_tg) og (road_go_ta_dctg)

Det er værd at bemærke, at disse tal hverken indbefatter vægten på de varer, der blev fragtet ad EU's veje med lastbiler, der ikke var indregistreret i EU, eller de varer, der blev fragtet med lastbiler med en lasteevne på under 3,5 ton. Dette har betydning for de EU-lande, der grænser op til tredjelande, idet fragt til og fra tredjelande ikke er medregnet i disse statistikker.

Tonkilometer (tkm) er en måleenhed for godstransport, som angiver transport af 1 ton gods over en strækning på 1 km, uanset transportmiddel. I denne analyse benævnes denne måleenhed imidlertid "nyttelaststrækning". I 2017 havde de varer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri, der blev fragtet med lastbiler, der var indregistreret i EU og havde en lasteevne på over 3,5 ton, en nyttelaststrækning på 195 mia. tonkilometer. I 2018 var tallet 191 mia. tonkilometer. Derudover blev der i 2017 fragtet føde- og drikkevarer samt tobaksvarer for 288 mia. tonkilometer. For at sætte dette tal ind i en større sammenhæng svarer det til en gennemsnitsstrækning på 176 km for hvert ton af alle disse varer (kombineret), der blev fragtet ad vejnettet.

Der blev fragtet mange forskellige varetyper med lastbiler, der var indregistreret i EU, men nyttelaststrækningen for vejtransport af varer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri samt fødevarer, drikkevarer og tobaksvarer (kombineret) var i 2017 større end for alle andre varegrupper. Disse kombinerede varegrupper tegnede sig i 2017 for 27,5 % af nyttelaststrækningen for al vejtransport med lastbiler, der var indregistreret i EU, og 20,8 % af vejtransportens fragttonnage.

Langt den overvejende del (85,4 % af fragttonnagen i 2017) af de varer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri, der blev fragtet med lastbiler, der var indregistreret i EU, blev fragtet over strækninger under 300 km. Det samme var tilfældet for 79,8 % af føde- og drikkevarer samt tobaksvarer. Hovedparten af begge disse varegrupper (henholdsvis 68,1 % og 58,9 %) blev endda fragtet over strækninger under 150 km. Dette skyldes i høj grad, at mange af disse landbrugs- og fødevarer (især ferskvarer) er letfordærvelige, og at der ofte er et stort udbud af disse varer fra lokale producenter.

Indenlandsk vejgodstransport, som foregår mellem to punkter inden for samme land med et køretøj, der var indregistreret i det pågældende land, udgjorde den største del af al vejgodstransport af varer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri samt fødevarer i EU, og det samme gjaldt for alle andre varer. Den indenlandske transport var i samtlige medlemsstater dominerende i vejgodstransport af varer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri. De højeste andele (over 99 %) havde østater, såsom Cypern og Irland, samt medlemsstater med veludbyggede internationale søtransportforbindelser, såsom Finland og Sverige. Kun i enkelte medlemsstater var andelen af international godstransport af varer fra landbrug, jagt, skovdrift og fiskeri over 15 %, bl.a. i Nederlandene og Belgien, som har store internationale godshavne, samt Luxembourg, Slovenien, Ungarn og Slovakiet.

Forbrugerleddet

EU's forbrugere har adgang til et bredt udbud af føde- og drikkevarer. Indkøbsvanerne afspejler ofte lokale, regionale og nationale madtraditioner, som indgår i hver medlemsstats kulturelle identitet. Der er stor forskel på, hvilken andel af husstandsindkomsten der bruges på føde- og drikkevarer.

Føde- og drikkevarer (herunder cateringtjenester) udgjorde i 2018 i gennemsnit 21,5 % af husstandenes udgifter til konsum i EU-27. Heraf blev der i gennemsnit brugt 11,8 % på fødevarer, 6,8 % på cateringtjenester, 1,6 % på alkoholholdige drikkevarer og 1,2 % på alkoholfrie drikkevarer. Der var dog store forskelle på disse andele medlemsstaterne imellem. Andelen var højest i Rumænien og Estland (begge 30,9 %) og lavest i Luxembourg (17,3 %) og Tyskland (16,6 %).

De fleste føde- og drikkevarer er livsfornødenheder, men alligevel er der mange mennesker, der lider af fødevarefattigdom. I 2018 havde omkring én ud af ti (11,9 %) personer over 16 år enten visse eller store vanskeligheder med at få råd til et måltid med kød, kylling eller fisk (eller tilsvarende vegetarret). Denne andel var højest (13,8 %) i aldersgruppen 55-64 år.

Fattigdommen i EU forhindrer mennesker i at få næringsrigtig kost. Men i takt med at middelindkomsten stiger, vil lavprisvarerne typisk blive erstattet med varer af lidt bedre kvalitet og af et større forbrug af cateringtjenester. I gennemsnit vil de relative udgifter til føde- og drikkevarer typisk mindskes, i takt med at gennemsnitsindkomsten stiger.

De socioøkonomiske grupper i EU, der brugte den største andel af husstandsudgifterne på fødevarer, var arbejdsløse (17,2 %) og pensionister (15,9 %), mens andelen var mindst blandt funktionærer (12,6 %). Andelen af husstandsudgifterne, der bruges på cateringtjenester, var størst blandt funktionærer (5,4 %). Blandt de forskellige socioøkonomiske grupper er der kun ubetydelige forskelle på, hvor stor en andel af husstandenes forbrug, der bruges på alkoholholdige drikkevarer (mellem 0,9 og 1,1 procentpoint).

Hvilke føde- og drikkevarer bruger folk flest penge på? Den fødevarekategori, der udgjorde den største andel af husstandenes udgifter til forbrug, var kød i samtlige medlemsstater (i gennemsnit 3,3 % i EU i 2015, og størst i Rumænien med 7,8 %).

Europa-Kommissionen har drevet flere kampagner til fremme af sunde og bæredygtige kostvaner. Blandt disse var et initiativ fra 2007 om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme[5], som omfattede tiltag om mærkning af fødevarer, ordninger for frugt og mælk til skoleelever samt projekter inden for idræt og forskning. Formålet var bl.a.: at modvirke fejlernæring og sundhedsproblemer, der skyldes overvægt; at fremme sikre og bæredygtige fødevarer; at mindske fødevarespild; og at forbedre dyrevelfærden. De sundhedsproblemer, der forårsages af overvægt og fedme, har konsekvenser for økonomien i form af udgifter til behandling af lidelser, der især rammer overvægtige. Fedme er årsag til flere kroniske lidelser, deriblandt diabetes, kræft og hjertelidelser. Kropsmasseindekset (BMI) definereres som et menneskes kropsvægt i kilogram divideret med højden i meter i anden potens.

Hver anden indbygger i EU-27 (51,8 %) blev i 2017 klassificeret som overvægtig. I 2017 var lige godt hver tredje (36,9 %) indbygger i EU overvægtig, men ikke svært overvægtig, (med et BMI over 25, men under 30), mens yderligere 14,9 % var svært overvægtige (med et BMI på 30 eller derover). Begge disse tal synes at være stigende. Dette var tilfældet for langt de fleste af de medlemsstater, for hvilke der forelå data fra 2008. Nogle af medlemsstaterne havde en væsentlig stigning i de overvægtiges andel af befolkningen. Eksempelvis steg andelen i Bulgarien fra 50,8 % i 2008 til ca. 59,5 % i 2017, mens andelen i samme periode steg i Rumænien fra 50,3 % til ca. 62,9 % (hvilket var den højeste andel blandt medlemsstaterne).

Andelen af personer, der var overvægtige eller svært overvægtige, steg typisk med alderen frem til aldersgruppen 55-74 år, hvorefter andelen mindskede. Over en femtedel (22,1 % i 2014) af unge voksne (på 18-24 år) i EU var overvægtige eller fede. Næsten to tredjedele (66,4 % i 2014) af befolkningen i aldersgruppen 65-74 år var overvægtige eller svært overvægtige.

Tabel 1: Andel af overvægtige i befolkningen, opdelt efter køn og alder, 2014
(%)
Kilde: Eurostat (hlth_ehis_bm1e)

Disse tal forklarer den politiske interesse for at fremme sunde og bæredygtige kostvaner blandt alle aldersgrupper samt bæredygtigt fødevareforbrug.

Relaterede datasæt: Udgifter til forbrug, socioøkonomisk struktur og fedme.

Affaldsproduktion

Husholdningerne i EU-27 producerede 187,4 mio. ton affald i 2016, hvilket udgjorde 8,3 % af alt affald, der blev produceret af alle økonomiske aktiviteter og af husholdninger. Dette affald bestod af plastik, metal, tekstiler og mange andre materialer. 28,3 mio. ton af alt husholdningsaffald i 2016 bestod af animalsk og blandet fødevareaffald samt vegetabilsk affald.

Graf 11: Affaldsproduktion fra økonomisk aktivitet og husholdninger i EU-27, 2016
(%)
Kilde: Eurostat (env_wasgen)

Mængden af animalsk og blandet fødevareaffald samt vegetabilsk affald, som husholdningerne producerede, blev fordoblet (+104,1 %) mellem 2004 og 2016. Dette tydeliggør den opgave, vi har foran os, med hensyn til at tøjle fødevarespildet i EU.

Relateret datasæt: Affaldsproduktion.

Konklusion

Bestræbelserne på at håndtere affald, overvægt og folkesundhed og samtidig sikre fødevareforsyningen og imødegå klimaforandringerne vil påvirke hele fødevarekæden. Det vil få betydning for, hvad landbrugerne og fiskerne producerer, og hvordan de producerer. Det vil få betydning for, hvordan fødevarerne emballeres, mærkes og transporteres. Det vil få betydning for, hvilke varer der handles med vores partnere i hele verden. Og det vil få betydning for, hvilke varer vi spiser og drikker. Et første skridt i denne nye strategi er at skabe overblik over den aktuelle situation for fødevarekæden.

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

Undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur

Næsten alle statistikkerne om landbrugsbedrifter og landbrugere blev udarbejdet på baggrund af undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur for 2016. Undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur giver en lang række oplysninger om landbrugsbedrifter, herunder detaljerede oplysninger om karakteristika ved landbrugsarbejdskraften. Undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur gennemføres i form af en landbrugstælling hvert tiende år og stikprøveundersøgelser hvert tredje år.

Økologisk landbrug

Hvert år indsamles og indberettes der data af EU's medlemsstater samt Island, Norge, Schweiz, Tyrkiet, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien i form af et standardspørgeskema. Dataene fra denne årlige indsamling stammer fra administrative data fra de nationale organer, der har til opgave at certificere virksomheder inden for økologisk landbrug. Frem til referenceåret 2007 var det frivilligt at indberette disse data. Siden referenceåret 2008 er det obligatorisk at indberette datene i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007.

Afgrødestatistikker

Der indsamles statistikker over afgrøder i medfør af forordning (EF) nr. 543/2009, og dette gøres gennem stikprøveundersøgelser, som suppleres med administrative data og skøn på grundlag af eksperters iagttagelser. De forskellige medlemsstater bruger ikke samme type kilder, hvilket skyldes hvert lands specifikke forhold og praksis for statistik. Det er de nationale statistiske kontorer eller landbrugsministerier, der har ansvar for at indsamle dataene i henhold til EU's forordninger. Efter slutbehandling indsendes dataene til Eurostat i et format, der er så harmoniseret som muligt. Eurostat sørger for at skabe aggregerede EU-data. De statistikker, der indsamles om landbrugsvarer, omfatter over 100 forskellige afgrøder.

Statistikker over husdyrbestande og kødproduktion

EU's medlemsstater indsamler statistikker over husdyrbestande og kødproduktion i medfør af forordning (EC) nr. 1165/2008. Disse statistikker omfatter kvæg, svin, får og geder; statistikker over slagtninger af kvæg, svin, får, geder og fjerkræ; samt prognoser for produktion af okse-, kalve-, svine-, fåre- og gedekød. Undersøgelserne af husdyrbestande omfatter tilstrækkeligt mange landbrugsbedrifter til at dække mindst 95 % af hvert lands samlede husdyrbestand, som beregnes ud fra den seneste undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur. Statistikkerne over kvæg- og svinebestande udarbejdes to gange årligt med en bestemt dag i maj/juni og en bestemt dag i november/december som referencedage.

Statistikker over mælk og mejeriprodukter

Der indsamles statistikker over mælk og mejeriprodukter i medfør af afgørelse 1997/80/EF og gennemførelsesdirektiv 1996/16/EF. Disse statistikker omfatter landbrugsproduktion og anvendelse af mælk samt beskrivelse (struktur) af mejerierne og deres indsamlings- og produktionsaktiviteter. På grund af det lille antal mejeriselskaber behandles de nationale data ofte som fortrolige statistiske oplysninger. Det kan derfor være vanskeligt at tilvejebringe data for hele EU, og en del af de oplysninger, der fremgår af analysen, bygger således på ufuldstændige data om medlemsstaterne (og nogle af landene kan være udeladt). På den ene side giver statistikker fra disse få mejeriselskaber mulighed for at foretage foreløbige skøn over tendenser. På den anden side kræver et komplet overblik over mejerisektoren detaljerede oplysninger fra landbrugsbedrifterne, hvilket indebærer, at de endelige tal for mælkeproduktionen først foreligger på EU-plan omkring ét år efter referenceåret. Mejeriprodukter registreres efter vægt. Dette gør det vanskeligt at sammenligne produkterne med hinanden (f.eks. at sammenligne frisk mælk med mælkepulver). De mængder af sødmælk og skummetmælk, som anvendes til mejeriernes processer, giver mere sammenlignelige tal.

Landbrugsregnskaber

Landbrugsregnskaberne er et satellitregnskab til det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010). Det omfatter alle landbrugsvarer og tjenester, der blev produceret i løbet af regnskabsperioden og solgt af landbrugsenheder, opbevaret på landbrugsejendomme eller anvendt til videre forarbejdning af landbrugsproducenterne. Begreberne fra landbrugsregnskaberne tilpasses til de særlige forhold, der råder i landbrugserhvervet: Eksempelvis omfatter landbrugsregnskaberne ikke blot produktion af druer og oliven, men også landbrugsproducenternes produktion af vin og olivenolie, hvis de produceres af landbrugsproducenternes egne druer og oliven. Dette omfatter oplysninger om bedriftsinternt forbrug af vegetabilske produkter til dyrefoder samt høst, der er medregnet i regnskabet om egen produktion af faste aktiver og landbrugsenheders eget forbrug. Landbrugsregnskaberne består af en produktionskonto, en indkomstdannelseskonto, en konto for virksomhedsindkomst og visse elementer af en kapitalkonto. Med hensyn til produktionsposterne indberetter EU's medlemsstater værdien i basispriser til Eurostat samt komponenterne heraf (værdi i producentpriser, produktsubsidier og produktskatter).

Forbrug af pesticider

Dataindsamlingen fra referenceåret 2011 og fremefter er baseret på forordning (EF) nr. 1185/2009 om statistik over pesticider, hvori der er fastlagt fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over salg og anvendelse af de pesticider, der er plantebeskyttelsesmidler. Ved den "harmoniserede klassificering af stoffer" klassificeres hvert aktivstof i en hovedgruppe, en produktkategori og en kemisk gruppe. Eurostat har tilladelse til at offentliggøre ikke-fortrolige landedata for hovedgrupper og produktkategorier.

Plantebeskyttelsesmidler er præparater, der i den form, hvori de leveres til brugeren, består af eller indeholder et eller flere aktivstoffer, og som er bestemt til:

  • at beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb, for så vidt sådanne stoffer eller præparater ikke er defineret nedenfor,
  • at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som næringsstof (f.eks. vækstregulerende midler)
  • at bevare planteprodukter, for så vidt sådanne stoffer eller præparater ikke er omfattet af særlige bestemmelser fra Rådet eller Kommissionen om konserveringsmidler
  • at tilintetgøre uønskede planter eller
  • at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.

Ikke desto mindre findes der ingen almengyldig definition, som samtlige medlemsstater har vedtaget, og der kan være betydelige forskelle med hensyn til, hvilke produkter der anvendes i forskellige lande, så sammenligneligheden er begrænset. Der er behov for yderligere oplysninger om situationen i bestemte lande for at kunne foretage en detaljeret vurdering. Dataene vedrører mængder af aktivstoffer, som er de stoffer i et kommercielt produkt, der har den ønskede virkning på målorganismerne (svampe, ukrudt, skadedyr osv.). Basisdataene angives normalt som antal kg af den aktive ingrediens, der sælges hvert år, for hver af de vigtigste produktfunktionskategorier ("Herbicider, afsvidningsmidler og mosdræbere", "Fungicider og baktericider", "Insekticider og acaricider" m.fl.).

Dataene om salg af pesticider omfatter både landbrugsmæssig og ikke-landbrugsmæssig anvendelsesformål.

Statistikker over salg af pesticider er omfattet af visse begrænsninger af fortrolighedshensyn. Disse begrænsninger påvirker dataene på forskellig vis alt afhængigt af, hvilken medlemsstat, hvilken type af pesticider og hvilket år dataene vedrører. Med hensyn til det samlede salg af pesticider i EU 2011-2017 er under 3 % af salgsmængden fortrolige data.

Forbrug af mineralsk gødning

Eurostat offentliggør to datasæt om uorganisk gødning: (aei_fm_usefert) og (aei_fm_manfert). Førstnævnte indsamles af medlemsstaterne og er et skøn over landbrugets forbrug af kvælstof (N) og fosfor (P). Sidstnævnte datasæt er et skøn over forbruget fra den europæiske sammenslutning af kunstgødningsfabrikanter, som bygger på salget af mineralsk gødning i EU. Skønnet fra den europæiske sammenslutning af kunstgødningsfabrikanter baseret på salg af mineralsk gødning stemmer stort set overens med de skøn over forbrug af kvælstof og fosfor, som landene har indberettet, selv om disse ikke er umiddelbart sammenlignelige på grund af metodologiske forskelle.

Bruttokvælstofbalance

Metoden til beregning af kvælstofbalancer er beskrevet i håndbogen Eurostat/OECD Nutrient Budgets. Bruttokvælstofbalancen angiver alle stoffer, der bliver tilført eller fjernet fra jorden, og bruttooverskuddet af kvælstof beregnes som forskellen mellem de tilførte og de fjernede stoffer. Bruttooverskuddet af kvælstof pr. ha beregnes ved at dividere det samlede bruttokvælstofoverskud med referencearealet. Referencearealet for den nuværende version af balancer, der er uploadet i Eurostats database, er det udnyttede landbrugsareal. Det skal bemærkes, at nogle lande anvender en lidt anderledes metode, bl.a. Østrig og Spanien. Det betyder, at tidsserierne er sammenlignelige internt i landene, men at de enkelte værdier ikke bør sammenlignes med andre landes enkelte værdier.

Fiskeristatistikker

Eurostat indsamler fiskeristatistikker fra officielle nationale kilder i EU's medlemsstater og medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Statistikkerne indsamles ved brug af internationalt vedtagne begreber og definitioner, som er udarbejdet af den koordinerende arbejdsgruppe, som består af Eurostat og en række andre internationale organisationer med ansvar for fiskeristatistikker.

Statistikkerne over Europas fiskeriproduktion omfatter fangst og akvakultur. Fangst omfatter alle ophalede fiskevarer til alle formål (kommercielt fiskeri, industrifiskeri, lystfiskeri og selvforsyningsfiskeri) med alle typer og kategorier af fangstmetoder (herunder fiskere, fartøjer, udstyr, mv.). Det er primært det flag, som et fiskefartøj sejler under, der bruges til at afgøre, hvilket land fangsten registreres i. Ud over fangststatistikker indsamler Eurostat også statistikker over landinger, der vedrører alle fiskevarer (udtrykt som produktvægt), der landes i det indberettende land, uanset hvor fartøjet er indregistreret. Landinger, der er foretaget af fartøjer fra det indberettende land i havne uden for EU og importeret til EU, skal også medtages. Akvakultur omfatter opdræt af vandlevende organismer (i ferskvand eller saltvand) under kontrollerede forhold. Akvakultur indebærer indgreb i dyrenes naturlige livscyklus, f.eks. regelmæssig udsætning, fodring og beskyttelse mod rovdyr. Opdræt indebærer endvidere, at en person eller virksomhed ejer den bestand, der opdrættes.

EØS-medlemslandene indberetter fangststatistikker til Eurostat i overensstemmelse med følgende EU-lovgivning:

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

Statistikkerne indberettes som landingens levende vægt (dvs. produktets vægt ved ophalingstidspunktet påført en omregningsfaktor). Derfor medregnes de mængder af fiskevarer, der fanges, men ikke landes, ikke. For landingsstatistikkerne indberetter hvert land årlige data om mængder og værdier af fiskevarer, der landes i dets havne, i henhold til forordning (EF) nr. 1921/2006 af 18. december 2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af fiskevarer i medlemsstaterne og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 (EUT L 403 af 30.12.2006). For akvakulturstatistikkerne indberetter de nationale myndigheder statistikker over akvakulturproduktion til Eurostat i henhold til de bestemmelser, der fremgår af forordning (EF) nr. 762/2008 af 9. juli 2008 om medlemsstaternes indberetning af statistiske oplysninger om akvakultur og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 788/96 (EUT L 218 af 13.8.2008).

Statistikker om EU's medlemsstaters fiskeflåder stammer fra EU-fiskeflåderegisteret, som forvaltes af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri. Statistikker fra Island og Norge indsamles fra dokumenter om fiskeflåderne, som indberettes af de nationale myndigheder.

Affaldsproduktion

For at føre kontrol med gennemførelsen af affaldspolitikken, især overholdelsen af principperne for nyttiggørelse og sikker bortskaffelse, skal der udarbejdes pålidelige statistikker om produktion og håndtering af affald fra virksomheder og private husholdninger. I 2002 blev forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik vedtaget. Derved blev der etableret en ramme for harmoniseret fællesskabsstatistik inden for dette område. Ifølge forordningen skal EU-medlemsstaterne med udgangspunkt i referenceåret 2004 indberette data om affaldsproduktion, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald hvert andet år. Der foreligger på nuværende tidspunkt data om affaldsproduktion og behandling for lige referenceår fra 2004 til 2016.

Statistikker over erhvervsstrukturer

Statistikker over erhvervsstrukturer beskriver de økonomiske aktiviteters struktur, forløb og resultater ned til det mest detaljerede aktivitetsniveau (flere hundrede økonomiske sektorer). Statistikkerne over erhvervsstrukturer indberettes hvert år af EU's medlemsstater som følge af en retlig forpligtelse fra 1995 og fremefter. Statistikkerne over erhvervsstrukturer omfatter alle aktiviteter i erhvervslivet med undtagelse af landbrugsaktiviteter og personlige tjenesteydelser, og dataene indberettes af samtlige EU's medlemsstater, Norge, Schweiz samt visse kandidatlande og potentielle kandidatlande. Dataene indsamles opdelt efter aktivitetsområde: Bilag I (Tjenesteydelser), bilag II (Industri), bilag III (Handel) og bilag IV (Bygge- og anlægsvirksomhed) samt opdelt efter datasæt. Hvert bilag indeholder flere datasæt som anført i forordningen om statistik over erhvervsstrukturer. Hovedparten af dataene indsamles af nationale statistiske kontorer på grundlag af statistiske undersøgelser, virksomhedsregistre eller fra forskellige administrative kilder. De nationale kontorer for regulering af eller tilsyn med finansielle institutioner eller centralbanker leverer ofte de oplysninger, der kræves for den finansielle sektor (NACE rev. 2, hovedafdeling K/NACE rev. 1.1, hovedafdeling J). Medlemsstaterne anvender forskellige statistiske metoder alt efter datakilde, f.eks. opregning, modelbaseret estimering eller forskellige former for imputation, for at sikre kvaliteten af de udarbejdede erhvervsstrukturstatistikker.

Prodcom-statistikker

Prodcom-statistikkerne indeholder detaljerede oplysninger om den fysiske produktionsmængde, der blev solgt i undersøgelsesperioden, værdien af den produktion, der blev solgt i undersøgelsesperioden, og for visse varer den samlede produktionsmængde i undersøgelsesperioden. Prodcom-undersøgelsen er baseret på Prodcom-listen, som indeholder ca. 3 900 varer. De ottecifrede koder, der anvendes i listen, er baseret på de sekscifrede CPA-positioner og dermed de fire cifre i NACE rev. 1.1. Fra og med 2008 er Prodcom-koden knyttet til CPA 2008 og NACE rev. 2. Sammenkoblingen med NACE giver de nationale statistiske kontorer mulighed for at anvende virksomhedsregistret til at identificere, hvilke virksomheder der formodes at fremstille varen. Prodcom-listen revideres hvert år.

Transportstatistikker

Data om vejtransport af varer stammer fra mikrodata, som indsamles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 70/2012 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Tallene aggregeres på grundlag af stikprøveundersøgelser foretaget af de indberettende lande. Dataene omhandler ton, tonkilometer, køretøjskilometer og antal rejser. Statistikker om vejgodstransport indberettes af medlemsstaterne for køretøjer, der er indregistreret i det pågældende land. Statistikkerne over godstransport ad indre vandveje inden for EU indeholder oplysninger om godstransportens omfang og resultater. Disse statistikker indberettes på grundlag af "territorialitetsprincippet", hvilket indebærer, at hvert land indberetter lastning, losning og transport af varer inden for sit nationale område, uanset aktiviteternes oprindelsesland, og uanset hvor den første lastning og den sidste losning finder sted.

Handelsstatistikker

EU's data stammer fra Eurostats Comext-database. Comext er Eurostats referencedatabase for international varehandel. Den indeholder ikke kun aktuelle og historiske data fra EU's medlemsstater, men også statistikker for en lang række tredjelande. De aggregerede og detaljerede statistikker over international handel, som formidles via Eurostats websted, indsamles fra Comext i henhold til en månedlig proces. Da Comext opdateres dagligt, kan de data, der offentliggøres på internetsiden, afvige fra de data, der findes i Comext (i tilfælde af nye revisioner).

I denne artikel klassificeres landbrugsvarer i henhold til deres underposition i den kombinerede nomenklatur (KN), baseret på den internationale klassificering kaldet det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS), som forvaltes af Verdenstoldorganisationen. De 24 kapitler (tocifrede koder) med landbrugsvarer i KN er inddelt i 3 hovedtyper: animalske produkter, vegetabilske produkter og fødevarer. Kapitel 15 (animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt deres spaltningsprodukter; tilberedt spisefedt; animalsk og vegetabilsk voks) er omfattet under grøntsager.

Udgifter til konsum

Eurostat indsamler data om husholdningernes udgifter til konsum i henhold til den internationale klassificering af individuelt konsum efter formål (COICOP) inden for rammerne af ENS 2010. Indberetningskravene for hvert datasæt er defineret i dataindberetningsprogrammet for ENS 2010. For COICOP-data er dette t+9 måneder efter referenceperioden.

Husholdningernes udgifter til forbrug klassificeres efter forbrug i henhold til COICOP-klassificeringen (klassificering af individuelt konsum efter formål, jf. desuden Kommissionens forordning (EF) nr. 113/2002 af 23. januar 2002). Relevante COICOP-kategorier på trecifret niveau er som følger:

  • P010 — Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer
  • P011 — Fødevarer
  • P012 — Ikke-alkoholiske drikkevarer
  • P020 — Alkoholiske drikkevarer, tobak og euforiserende stoffer
  • P021 — Alkoholiske drikkevarer
  • P111 — Cateringtjenester

Statistikker over kropsmasseindeks (BMI)

Interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU (EHIS) er kilde til oplysninger om statistikker over kropsmasseindeks. Den har til formål at tilvejebringe harmoniserede statistikker på tværs af EU's medlemsstater om respondenternes sundhedstilstand, livsstil (sundhedsdeterminanter) og udnyttelse af sundhedsydelser. Kropsmasseindeks (BMI) er et mål for en persons kropsvægt i forhold til højden, hvilket korrelerer nogenlunde med graden af kropsfedt. Kropsmasseindekset er anerkendt som den mest brugbare målestok for fedme blandt voksne (personer på 18 år og derover), hvis de eneste data, der foreligger, er vægt og højde. Indekset beregnes som en persons kropsvægt (i kg) divideret med højden (i meter) i anden potens. BMI = vægt (kg) / højde (m²)

Følgende underopdeling (ifølge WHO) anvendes til at klassificere resultater af BMI:

< 18,50: undervægtig
18,50 – < 25,00: normalvægtig
>=25,00: overvægtig
>= 30,00: svært overvægtig.

Baggrund

Strategien Fra jord til bord for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem er en hjørnesten i den europæiske grønne pagt.

Den har fem strategiske mål:

i) Sikring af en bæredygtig fødevareproduktion
Dette omfatter tiltag, der skal: styrke landbrugernes og fiskernes indsats for at bekæmpe klimaforandringerne, beskytte miljøet og bevare biodiversiteten, væsentligt nedbringe brugen af og afhængigheden af kemiske pesticider, gødning og antibiotika, udvide økologisk landbrug, yderligere støtte eksistensgrundlaget for landbrugere og fiskere, der befinder sig i en overgangsfase.
ii) Stimulering af bæredygtig forarbejdning af fødevarer og behandling i næste produktionsled
Dette omfatter tiltag, der skal: påvirke forbrugernes kostvalg, opdatere de fælles markedsføringsnormer, fastlægge ernæringsprofiler, forbedre emballeringen af fødevarer.
iii) Fremme af et bæredygtigt fødevareforbrug
Dette omfatter tiltag, der skal: vende udviklingen med stigende overvægt og fedme i EU, forbedre forbrugerinformationen gennem bedre mærkning af fødevarer, fastsætte obligatoriske minimumskrav til bæredygtighed ved indkøb af fødevarer.
iv) Reduktion af fødevaretab og madspild
Dette omfatter tiltag, der skal: nedbringe fødevaretab i hele forsyningskæden, forbedre nyttiggørelsen af næringsstoffer og sekundære råstoffer, styrke bioøkonomien, affaldshåndtering og vedvarende energi.
v) Bekæmpelse af fødevaresvindel i hele forsyningskæden
Dette omfatter tiltag, der skal: forbedre sporbarheden af og advarsler om fødevarer.
Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links





(på engelsk) 

Metodologi

Bemærkninger

  1. I regnskabssammenhæng er en erhvervsgren en branche med økonomisk aktivitet. "Erhvervsgrenen landbrug" er betegnelse for branchen for landbrugsproduktion og indbefatter bl.a. industrialiseret landbrug eller forarbejdning af råvarer.
  2. OECD (2019), Accelerating Climate Action: Refocusing policies through a Well-being lens.
  3. De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) hovedområder 21, 27, 34, 37, 41, 47 og 51.
  4. Yderligere oplysninger fås på Europa-Kommissionens websted om den fælles fiskeripolitik.
  5. Yderlige information herom kan læses her.