Statistikker om elpriser

This is the stable Version.


Data fra maj 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: november 2019.

Den engelske udgave er nyere.

Højdepunkter

Elpriser for husholdninger i EU højest i Danmark og Tyskland i andet halvår 2017.

Elpriser for erhvervsforbrugere i EU højest i Italien og Tyskland i andet halvår 2017.

Electricity prices for household consumers (taxes included), second half 2017 (EUR per kWh)

Denne artikel omhandler udviklingen i elpriser for både husholdninger og erhvervsforbrugere i Den Europæiske Union (EU). Den omfatter også prisdata fra Island, Liechtenstein, Norge, Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Bosnien-Herzegovina, Kosovo [1], Moldova og Ukraine.

Prisen på energi i EU afhænger af en række forskellige forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel, herunder den geopolitiske situation, det nationale energimiks, diversificering af importen, omkostninger for forsyningsnet, miljøbeskyttelsesomkostninger, ekstreme vejrforhold eller afgifts- og skatteniveau. Bemærk, at priserne i denne artikel er inklusive skatter, afgifter og moms for husholdningsforbrugere, men eksklusive refusionsberettigede skatter, afgifter og moms for erhvervsforbrugere.

Hele artiklen

Elpriser for husholdningsforbrugere

Højeste elpriser i Danmark og Tyskland

En oversigt over de gennemsnitlige elpriser i euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh) i de sidste tre år (andet halvår af hvert år) vises i tabel 1.

Tabel 1: Elpriser 2015-2017, andet halvår
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204) og (nrg_pc_205)

For husholdninger (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i intervallet 2 500 kWh < forbrug < 5 000 kWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i andet halvår 2017 registreret i Tyskland (0,305 EUR pr. kWh), Danmark (0,301 EUR pr. kWh) og Belgien (0,288 EUR pr. kWh), se graf 1. De laveste elpriser var i Bulgarien (0,098 EUR pr. kWh), Litauen (0,111 EUR pr. kWh) og Ungarn (0,113 EUR pr. kWh). Elprisen for husholdningsforbrugere i Danmark og Tyskland var mere end tre gange højere end i Bulgarien.

Graf 1: Elpriser for husholdninger, andet halvår 2017
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Gennemsnitsprisen i EU-28 – et vægtet gennemsnit baseret på de seneste (2016) data for husholdningernes forbrugsmængde – var 0,205 EUR pr. kWh.

Udviklingen i elpriser for husholdninger i EU-28 siden første halvår 2008 vises i graf 2. Disse priser steg i 2008, faldt svagt i 2009 og steg derefter kontinuerligt fra første halvår 2010 til andet halvår 2015. I første halvår 2016 faldt priserne og forblev derefter stabile.

Graf 2: Udvikling i elpriser for husholdninger, EU-28 og EA, 2008-2017
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)


Betydningen af skatter og afgifter varierer kraftigt mellem EU's medlemsstater

Andel skatter og afgifter af den samlede elpris for husholdninger vises i graf 3. Skattebidragets andel i andet halvår 2017 var mindst i Malta (4,8 %), hvor en relativt lav momssats blev pålagt grundprisen, og hvor husholdninger ikke pålægges andre afgifter. De højeste skatter blev opkrævet i Danmark, hvor 69,4% af den endelige pris bestod af skatter og afgifter.

Graf 3: Andel skatter og afgifter betalt af husholdninger, andet halvår 2017
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Største fald i elpriserne i Italien, Kroatien og Litauen

I graf 4 vises udviklingen i elpriser for husholdninger, inklusive alle skatter, afgifter og moms, i den nationale valuta mellem andet halvår 2016 og andet halvår 2017. Disse priser faldt i den pågældende periode i 13 af EU-medlemsstaterne. De højeste prisstigninger blev konstateret i Cypern (12,6 %), mens elprisen for husholdninger faldt mest markant i Italien (-11,1 %) og Kroatien (-7,5 %).

Graf 4: Udvikling i elpriser for husholdninger sammenlignet med det foregående år, samme halvår, andet halvår 2017
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_204)

Elpriser for erhvervsforbrugere

Elpriser højest i Italien og Tyskland

For erhvervsforbrugere (som i denne artikel defineres som mellemstore forbrugere med et årligt forbrug i intervallet 500 MWh < forbrug < 2 000 MWh) blev de højeste elpriser blandt EU-medlemsstaterne i andet halvår 2017 registreret i Italien og Tyskland (se graf 5). Gennemsnitsprisen i EU-28 – et vægtet gennemsnit baseret på de seneste nationale (2016) data for erhvervsforbrugernes forbrugsmængde – var 0,112 EUR pr. kWh.

Graf 5: Elpriser for erhvervsforbrugere, andet halvår 2017
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Udviklingen i elpriser for erhvervsforbrugere i EU-28 siden første halvår 2008 vises i graf 6. Disse priser steg i 2008 og i første halvår 2009, faldt i andet halvår 2009 og steg igen hvert halvår til og med første halvår 2013. I andet halvår 2013 faldt gennemsnitsprisen svagt, inden den steg ganske kraftigt (4,3 %) i første halvår 2014 og toppede med 0,123 EUR pr. kWh. Mellem andet halvår 2014 og andet halvår 2016 blev der konstateret en faldende tendens. I første halvår 2017 kunne der konstateres en svag stigning på mindre end 1 % sammenlignet med andet halvår 2016, men prisen faldt igen i andet halvår 2017.

Graf 6: Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere, EU-28 og EA, 2008-2017
(EUR pr. kWh)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Andel ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter af den samlede elpris

Andelen ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter af den samlede elpris for erhvervsforbrugere vises i graf 7. I andet halvår 2017 blev den største andel af skatter opkrævet i Danmark, hvor de ikke-refunderbare skatter og afgifter udgjorde 72,3 % af den samlede pris.

Graf 7: Andel ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter betalt af erhvervsforbrugere, andet halvår 2017
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere

I graf 8 vises ændringen i elpriser for erhvervsforbrugere, inklusive alle ikke-refusionsberettigede skatter og afgifter, i den nationale valuta mellem andet halvår 2016 og andet halvår 2017. Disse priser faldt i denne periode i 16 af EU-medlemsstaterne. De største prisstigninger blev konstateret i Cypern (7,5 %) og Grækenland (6,7 %), mens elprisen for erhvervsforbrugere faldt med 7,1 % i Tjekkiet.

Graf 8: Udvikling i elpriser for erhvervsforbrugere sammenlignet med det foregående år, samme halvår, andet halvår 2017
(%)
Kilde: Eurostat (nrg_pc_205)

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

Definition af husholdningsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisninger til husholdninger det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for husholdninger, dvs. et årligt elforbrug på mellem 2 500 og 5 000 kWh. Alle tal er forbrugerdetailpriser og omfatter skatter, afgifter og moms.

Bemærk, at sammenligningen mellem 2016- og 2017-priser er foretaget med priser i national valuta for at udelukke virkningen af valutakursudsving mellem national valuta og euroen for de EU-medlemsstater og tredjelande, der ikke anvender euro.

Definition af erhvervsforbrugere

I denne artikel vedrører henvisninger til erhvervsforbrugere det middelhøje standardiserede forbrugsinterval for erhvervsforbrugere, dvs. et årligt elforbrug på mellem 500 og 2 000 MWh. Priserne i denne artikel svarer til grundprisen for elproduktion og omkostninger til forsyningsnet, inklusive alle ikke-refunderbare skatter og afgifter.

Metodologi

Som følge af en ændring i metodologien fra og med 2007 er der et brud i tidsserien, og der foreligger derfor kun en relativt kort tidsserie. Selv inden for denne relativt korte tidsramme har elpriserne alligevel varieret betydeligt.

I 2016 trådte forordning (EU) 2016/1952 i kraft, som fastlægger forpligtelsen til at indsamle og formidle elpriser for husholdningsforbrugere og erhvervsforbrugere. Indtil januar 2017 blev prisdata for husholdningssektoren fremlagt af de indberettende myndigheder på frivillig basis. Indtil 2016 blev området erhvervsforbrugere defineret som industrielle forbrugere, men de indberettende myndigheder fik lov til at inkludere andre erhvervsforbrugere. Med indførelsen af forordning (EU) 2016/1952 blev definitionen ændret fra industrielle forbrugere til erhvervsforbrugere med henblik på at have en unik metodologi for alle indberettende lande.

Eltakster eller prisordninger varierer fra leverandør til leverandør. De kan være resultatet af forhandlede kontrakter, især for større erhvervsforbrugere. For mindre forbrugere fastsættes de generelt ud fra elforbruget og en række andre forhold. De fleste takster indbefatter et fast gebyr. Der findes derfor ikke én enkelt pris for elektricitet. For at kunne sammenligne priserne over tid og mellem EU-medlemsstater vises oplysninger for forbrugsintervaller for husholdninger og for erhvervsforbrugere. Der findes fem forskellige typer husholdninger, for hvilke elpriser indsamles, som følger forskellige årlige forbrugsintervaller. På tværs af erhvervsforbrugere indsamles elpriserne for i alt syv forskellige brugertyper.

De indsamlede priser dækker gennemsnitspriser over en periode på seks måneder (et halvår) fra januar til juni (første halvår) og fra juli til december (andet halvår) hvert år. Priserne indkluderer grundprisen på elektricitet, transmissions- og distributionstakster, målerleje og andre tjenester. Elpriser for husholdninger vises inklusive skatter, afgifter, ikke-skattemæssige afgifter, gebyrer og moms, da dette generelt afspejler den slutpris, der betales af husholdningsforbrugere. Da erhvervsforbrugere sædvanligvis kan få refunderet moms og andre skatter, vises priserne for virksomheder eksklusive moms og andre refusionsberettigede skatter, afgifter og gebyrer. Enheden for elpriser er euro pr. kilowatt-time (EUR pr. kWh).

Kontekst

Energiforsyningspriser og pålidelighed, især for elektricitet, er centrale for et lands energiforsyningsstrategi. Elpriser er især vigtige for den internationale konkurrenceevne, da elektricitet ofte udgør en væsentlig del af de samlede energiomkostninger for industrien og servicevirksomheder. I modsætning til prisen for andre fossile brændstoffer, der sædvanligvis handles på de globale markeder med relativt ensartede priser, er der et større interval af elpriser inden for EU's medlemsstater. Elprisen påvirkes i en vis udstrækning af prisen på primære brændstoffer og i de seneste år også af prisen på CO2-emissionscertifikater.

Disse spørgsmål er omhandlet i Kommissionens meddelelse Tackling af de højere oliepriser (KOM(2008) 384), hvori EU opfordres til at udnytte energien mere effektivt og blive mindre afhængig af fossile brændstoffer – navnlig ved at følge den tilgang, der beskrives i klima- og energipakken.

EU har truffet foranstaltninger for at liberalisere el- og gasmarkederne siden anden halvdel af 1990'erne. I 2003 blev der vedtaget direktiver om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas. Der blev fastsat tidsfrister for åbningen af markederne og for at give kunderne mulighed for at vælge leverandør: senest den 1. juli 2004 for erhvervskunder og senest den 1. juli 2007 alle forbrugere (også husholdninger). Nogle EU-medlemsstater fremskyndede liberaliseringsprocessen, mens det for andre gik meget langsommere med at træffe de nødvendige foranstaltninger. Der er stadig betydelige hindringer for at komme ind på mange el- og naturgasmarkeder, hvilket bekræftes af det antal markeder, som stadig domineres af leverandører med en monopol(lignende) position. I juli 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en tredje pakke lovforslag (på engelsk), der skal sikre reelle og effektive muligheder for at vælge leverandør og give kunderne en række fordele. Det forventes, at øget gennemsigtighed af gas- og elpriserne vil hjælpe med at fremme fair konkurrence, idet kunderne vil blive tilskyndet til at vælge mellem forskellige energikilder (olie, kul, naturgas og vedvarende energikilder) og forskellige leverandører. Energiprisernes gennemsigtighed kan forbedres ved at offentliggøre og formidle priser og prisfastsættelsessystemer så bredt som muligt.

Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links






Energy Statistics - prices (t_nrg_price) (på engelsk)
Elpriser efter forbrugertype (ten00117)


Energy Statistics - prices of natural gas and electricity (nrg_price) (på engelsk)
Energy statistics - natural gas and electricity prices (from 2007 onwards) (nrg_pc) (på engelsk)
Energy statistics - natural gas and electricity prices (until 2007) (nrg_pc_h) (på engelsk)

Noter

  1. Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.