Statistikker over den digitale økonomi og det digitale samfund – husstande og privatpersoner


Data fra marts 2018.

Planlagt opdatering af artiklen: juni 2019.

Højdepunkter

I 2017 var andelen af husstande i EU-28 med internetadgang steget til 87 %, ca. 32 procentpoint højere end i 2007.

Bredbåndsinternet blev anvendt af 85 % af husstandene i EU-28 i 2017, ca. det dobbelte af den registrerede andel i 2007 (42 %).

Andelen personer i alderen 16-74 år i EU-28, som bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål, var 57 % i 2017.

Internet access of households, 2017


Denne artikel præsenterer statistik for flere forskellige aspekter af informationssamfundet (på engelsk) i Den Europæiske Union (EU) med fokus på tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og husstandes/enkeltpersoners brug heraf.

IKT påvirker menneskers dagligdag på mange forskellige måder, både på arbejdspladsen og i hjemmet, f.eks. i forbindelse med kommunikation og køb af varer og tjenesteydelser på nettet. EU's politikker på dette område spænder fra regulering af hele områder, såsom e-handel, til forsøg på at beskytte den enkeltes privatliv. Udviklingen af informationssamfundet betragtes derfor af mange som afgørende for at skabe de nødvendige betingelser for at fremme en moderne og konkurrencedygtig økonomi.

Hele artiklen

Internetadgang

IKT er blevet alment tilgængelig for befolkningen både med hensyn til adgang og pris. En milepæl blev nået i 2007, da et flertal (55 %) af husstandene i EU-28 havde internetadgang. Denne andel fortsatte med at vokse og nåede op på 75 % i 2012 og 80 % i 2014. I 2017 var andelen af husstande i EU-28 med internetadgang steget til 87 %, ca. 32 procentpoint højere end i 2007.

Udbredt og billig adgang til bredbånd er en af metoderne til at fremme et videnbaseret og velinformeret samfund. I alle medlemsstaterne var bredbånd langt den mest almindelige form for internetadgang. Det blev anvendt af 83 % af husstandene i EU-28 i 2017, ca. det dobbelte af den registrerede andel i 2007 (42 %) — se graf 1.

Graf 1: Husstandenes internetadgang og bredbåndsforbindelse, EU-28, 2007-2017
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h) og (isoc_ci_it_h)


Den største andel (98 %) af husstande med internetadgang i 2017 blev registreret i Nederlandene (se graf 2), mens Danmark, Luxembourg, Sverige, Finland, Det Forenede Kongerige og Tyskland også oplyste, at mindst 9 ud af 10 husstande havde internetadgang i 2017. Den mindste andel af husstande med internetadgang blandt EU-medlemsstaterne blev registreret i Bulgarien (67 %). Bulgarien registrerede imidlertid — sammen med Tjekkiet, Italien, Cypern, Grækenland, Portugal og Spanien — en hastig vækst i husstandenes adgang til internettet med stigninger på mellem 16 og 18 procentpoint mellem 2012 og 2017. Relativt små stigninger blev ikke overraskende registreret i flere af de medlemsstater, der allerede var tæt på mætningspunktet i 2012, såsom Nederlandene, Luxembourg og Danmark Dette var også tilfældet i Island og Norge.

Graf 2: Husstandenes internetadgang, 2012 og 2017
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)


Graf 3 viser, at der i et vist omfang er en kløft mellem byer og landdistrikter i EU-28 for så vidt angår internetadgang. Mens husstande i storbyer samt i byer og forstæder havde forholdsvis høj grad af internetadgang — 90 % i storbyer og 87 % i byer og forstæder — var den noget lavere i landdistrikterne (82 %). I 23 EU-medlemsstater var andelen af husstande i landdistrikter med internetadgang lavere end de tilsvarende andele af husstande i storbyer eller i byer og forstæder. Kløften mellem landdistrikterne og de to andre typer områder var særligt udtalt i Grækenland, Portugal, Bulgarien og Rumænien, som hver især havde en lavere overordnet grad af internetadgang end EU-28-gennemsnittet. I Luxembourg var situationen modsat det generelle mønster, idet andelen af husstande med internetadgang i landdistrikter var højere end i storbyer eller i byer og forstæder. I Estland var der, selv om graden af internetadgang var højere i storbyerne, ingen forskel i andelen af husstande med adgang til internettet mellem folk i byer og forstæder og folk i landdistrikter. I Det Forenede Kongerige var andelen af husstande med internetadgang næsten identisk på tværs af de tre forskellige grader af urbanisering (ét procentpoint lavere i byer og forstæder). I Belgien havde byer og forstæder den højeste grad af internetadgang, mens andelen af husstande med internetadgang i storbyer og landdistrikter var identisk. Den sidste undtagelse var Frankrig, hvor den højeste grad af internetadgang blev registreret i storbyer, men den laveste blev registreret i byer og forstæder (snarere end i landdistrikter).

Graf 3: Internetadgang i husstande opdelt efter graden af urbanisering, 2017
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)

Brug af internettet

I begyndelsen af 2017 anvendte mere end fire femtedele (84 %) af alle personer i EU-28 (i alderen 16-74 år) internettet (mindst én gang i de seneste tre måneder inden undersøgelsesdatoen). Mindst 9 ud af 10 personer i Danmark, Luxembourg, Sverige, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Finland og Tyskland anvendte internettet i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Til sammenligning anvendte mere end to tredjedele af alle personer i alderen 16-74 år internettet i Italien (71 %), Grækenland (70 %) og Kroatien (67 %). Denne andel var kun 64 % i Rumænien og 63 % i Bulgarien.

Andelen af EU-28's befolkning, som aldrig har anvendt internettet, var 13 % i 2017 (et enkelt procentpoint lavere end året før), hvor denne andel kun var omkring en tredjedel af niveauet i 2007 (hvor den lå på 37 %).

I 2017 brugte næsten tre fjerdedele (72 %) i EU-28 internettet dagligt – se graf 4 — og yderligere 8 % brugte det mindst én gang om ugen (men ikke hver dag). Dermed brugte 80 % af alle personer i EU-28 internettet regelmæssigt (mindst ugentligt). Andelen af daglige internetbrugere blandt alle internetbrugere (dem, som havde anvendt internettet inden for de seneste tre måneder) var gennemsnitligt 87 % i EU-28 og varierede på tværs af EU's medlemsstater fra 73 % i Rumænien op til over 90 % i otte medlemsstater og toppede med 96 % i Italien. Island indberettede en endnu højere andel (97 %) daglige internetbrugere blandt alle internetbrugere.

Graf 4: Hyppighed af internetanvendelse, 2017
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ifp_iu) og (isoc_ci_ifp_fu)


Graf 5 illustrerer anvendelsen af mobilt internet med andre ord anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, f.eks. på en bærbar computer eller en håndholdt enhed via en mobil- eller wififorbindelse. I grafen sammenlignes data for 2012, hvor 36 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU-28 anvendte en mobil enhed til at gå på internettet, med data for 2017, hvor denne andel var steget til 65 %. De mest almindelige mobile enheder til at gå på internettet var mobiltelefoner, smartphones, bærbare computere og tablets.

Nederlandene, Sverige, Det Forenede Kongerige, Danmark og Luxembourg registrerede den største andel af anvendelse af mobilt internet i 2017, idet mere end fire femtedele af alle personer i alderen 16-74 år anvendte mobilt internet, aller højest var andelen i Nederlandene og Sverige og Norge (alle toppede med 87 %). Også i Norge blev der registreret en andel på 87 %. Til sammenligning anvendte mellem 50 % og 60 % af alle personer i alderen 16-74 år i Kroatien, Rumænien, Grækenland, Litauen, Bulgarien, Letland, Portugal og Tjekkiet internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, og denne andel var kun 40 % i Polen og 32 % i Italien.

Graf 5: Personer, der anvendte en bærbar computer eller håndholdt udstyr til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen, 2012 og 2017
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_im_i)


En af de mest almindelige onlineaktiviteter i EU-28 i 2017 var deltagelse i sociale netværk, se graf 6. Over halvdelen (54 %) af alle personer i alderen 16-74 år anvendte internettet til sociale netværk (f.eks. til websteder som Facebook eller Twitter). Mellem 70 % og 75 % af befolkningen i Malta, Det Forenede Kongerige, Sverige, Belgien og Danmark anvendte sociale netværkssider, i Danmark nåede andelen op på 75 %, mens den var betydeligt højere i Island (89 %) og Norge (83 %). I den anden ende af skalaen var der tre EU-medlemsstater, hvor det højest var 45 % af befolkningen, som anvendte sådanne sider, nemlig Slovenien (45 %), Frankrig (43 %) og Italien (43 %).

Graf 6: Personer, som anvendte internettet til at deltage i sociale netværk, 2017
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_bde15cua)

Privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger

Der kan konstateres forskelle mellem EU-medlemsstaterne i den måde, hvorpå internetbrugerne forvaltede adgangen til deres personoplysninger på internettet i 2016. Mere end en fjerdedel (28 %) af internetbrugerne i EU-28 afgav ikke personoplysninger over internettet, en andel, som varierede fra kun 8 % i Luxembourg til halvdelen eller mere i Bulgarien, Portugal og Rumænien (se graf 7). Over 70 % af internetbrugerene i EU-28 afgav dermed en eller anden form for personoplysninger online, og der var mange, som traf forskellige foranstaltninger for at kontrollere adgangen til disse personoplysninger på internettet. Næsten halvdelen (46 %) af alle internetbrugere afslog at give tilladelse til at anvende deres personoplysninger til reklameformål, og to femtedele (40 %) begrænsede adgangen til deres profil eller indhold på sociale netværkssider. Derudover læste over en tredjedel (37 %) af internetbrugerne erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred, mens lidt under en tredjedel (31 %) begrænsede adgangen til at spore deres geografiske placering.

Graf 7: Andel personer, som ikke afgav personoplysninger over internettet, 2016
(% af personer, som anvendte internettet inden for det seneste år)
Kilde: Eurostat (isoc_cisci_prv)


I 2016 var 71 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU-28, som havde anvendt internettet i de seneste 12 måneder, bekendte med, at cookies kan bruges til at spore folks internetaktiviteter. Kendskabet var en anelse højere (74 %) blandt yngre brugere (i alderen 16-24 år) og lavere (64 %) blandt ældre brugere (i alderen 55-74 år). Lidt over en tredjedel (35 %) af brugerne i alderen 16-74 år opgav, at de havde ændret deres internetbrowserindstillinger for at forhindre eller begrænse brugen af cookies (se graf 8).

Blandt EU-medlemsstaterne havde internetbrugerne i Nederlandene (89 %), Tyskland og Finland (begge 85 %) den største kendskab til, at cookies kan bruges til at spore deres internetaktiviteter. Kendskabet var også højt i Danmark (81 %), Kroatien (78 %), Italien (77 %), Luxembourg og Østrig (begge 76 %). Derimod var under halvdelen af internetbrugerne i Rumænien klar over dette (38 %), Letland (47 %) og Cypern (48 %); Der blev også rapporteret lavt kendskab hertil i Tyrkiet og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (begge 30 %). Andelen internetbrugere, der havde ændret deres internetbrowserindstillinger eller begrænset brugen af cookies, var kun over halvdelen (54 %) i én medlemsstat, nemlig Luxembourg. Derimod var det under en femtedel af internetbrugerne i Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Letland, der havde truffet sådanne foranstaltninger, og det samme var også tilfældet i Tyrkiet.

Graf 8: Brug af cookies og browserindstillinger, 2016
(% af personer, der har anvendt internettet inden for det seneste år)
Kilde: Eurostat (isoc_cisci_prv)

Bestilling eller køb af varer og tjenester

Andelen personer i alderen 16-74 år i EU-28, som bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål, fortsatte med at stige: i 2017 nåede denne andel op på 57 %, en stigning på 13 procentpoint i forhold til 2012 (se graf 9). Mindst tre fjerdedele af alle personer i Tyskland bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser via internettet i 2017, og andelen var på mindst fire femtedele i Luxembourg, Danmark (begge 80 %), Sverige (81 %) og Det Forenede Kongerige (82 %). Derimod var denne andel under 30 % i Kroatien og under 20 % i Bulgarien og Rumænien.

Med undtagelse af fire EU-medlemsstater, som rapporterede et "databrud"— Estland, Letland, Rumænien og Sverige — blev den største stigning i andelen personer, der bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet, mellem 2012 og 2017, konstateret i Tjekkiet (24 procentpoint) efterfulgt af Spanien (20 procentpoint). Ikke overraskende blev nogle af de mindste stigninger (på 6 eller 7 procentpoint) konstateret i Danmark og Finland, hvor andelen personer, der bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser online, allerede var relativt høj i forhold til de andre medlemsstater Dette var også tilfældet i Norge. Andelen personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet, steg imidlertid også i et relativt moderat tempo i Irland (7 procentpoint) og Kroatien (6 procentpoint).

Graf 9: Personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2012 og 2017
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ec_ibuy)

Tjenesteydelser bestilt fra andre personer over internettet

I 2017 lå andelen personer (i alderen 16-74 år) i EU-28, som anvendte et websted eller en app til at bestille overnatning fra en anden (privat)person i de seneste 12 måneder, på 18 %. Denne andel var højest i Det Forenede Kongerige (34 %) og Luxembourg, Irland, Malta og Nederlandene (alle mindst en femtedel), mens andelen var mindre end 1 ud af 10 personer i 10 EU-medlemsstater, hvoraf de laveste andele blev registreret i Kroatien (7 %), Portugal og Rumænien (begge 6 %), Tjekkiet (5 %) og Cypern (4 %). Online reservering af overnatning fra andre privatpersoner var mere almindelig blandt midaldrende personer (i alderen 25-54 år) end blandt såvel yngre (i alderen 16-24 år) som ældre personer (i alderen 55-74 år). De fleste af disse tjenesteydelser blev bestilt via særlige websteder eller apps, der fungerer som formidlere, hvorigennem privatpersoner kan give adgang til overnatningstjenester — eksempler herpå er Airbnb, Lovehomeswap og Couchsurfing.

Graf 10: Personer, som anvendte et websted eller en app til at bestille overnatning fra en anden person i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2017
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ce_i)


En lignende analyse præsenteres i Graf 11, som viser andelen personer, der anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse fra en anden person. Denne type tjenesteydelse var generelt mindre almindelig end bestilling af overnatning, men blev ligeledes ofte foretaget via særlige websteder og apps (f.eks. Liftshare, UberPool eller Wundercar). Den gennemsnitlige anvendelse af disse typer tjenesteydelser i hele EU-28 af personer (i alderen 16-74 år) var 8 %. Blandt EU's medlemsstater var andelen personer, der anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse i 2017, størst i Det Forenede Kongerige (27 %), mens Estland var den eneste anden medlemsstat, som registrerede en andel på mindst en femtedel. Det var almindeligt, at færre end 1 ud af 10 personer anvendte et websted eller en app til at bestille transportydelser. Denne situation blev konstateret i 22 af de 27 medlemsstater, for hvilke der foreligger data. Onlinereservering af transportydelser fra andre personer var generelt mere udbredt blandt de yngre personer (i alderen 16-24 år) end blandt ældre.

Graf 11: Personer, som anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse fra en anden person i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2017
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ce_i)

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Datakilder

Den hastige teknologiske udvikling på områder med relation til internettet og andre nye IKT-applikationer udgør en udfordring for statistikker. Der er som sådan sket en betydelig udvikling på dette område, og statistiske værktøjer er blevet tilpasset, så de opfylder nye krav om data. Statistik på dette område revurderes årligt for at opfylde brugernes behov og afspejle den hurtige udvikling.

Denne tilgang afspejles i Eurostats undersøgelser af husstandes og personers anvendelse af IKT. Denne årlige undersøgelse anvendes til benchmarking af IKT-dreven udvikling ved både at følge udviklingen i de centrale variabler over tid og ved at se nærmere på andre aspekter på et bestemt tidspunkt. Mens undersøgelsen indledningsvis var koncentreret om adgangs- og forbindelsesspørgsmål, er dens omfang efterfølgende blevet udvidet til at dække en række emner (f.eks. e-forvaltning og e-handel) og socioøkonomiske analyser (såsom regional diversitet, kønsspecificitet, alders- og uddannelsesmæssige forskelle og forskelle i personers beskæftigelsessituation). Undersøgelsens omfang med hensyn til forskellige teknologier er også tilpasset, så den dækker nye produktgrupper og måder at levere kommunikationsteknologi til slutbrugerne (bl.a. er der indført nye spørsgmål om online peer-to-peer-tjenester for overnatning eller transport i 2017).

Referenceperioden for undersøgelsen vedrørende IKT-brug i husstande og for personer er i de fleste tilfælde det første kvartal i hvert år. I de fleste lande gennemføres undersøgelsen i andet kvartal hvert år. Bemærk, at modulet vedrørende privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger indgik i 2016-undersøgelsen (men blev ikke gentaget i 2017).

Dækning og definitioner

IKT-husstandsundersøgelsen omfatter husstande med mindst ét medlem i aldersgruppen 16-74 år. Husstandenes internetadgang angiver den procentdel af husstande, der har internetadgang, så alle i husstanden, der ønsker det, kan anvende internettet i hjemmet, også blot til at afsende en e-mail.

Internetbrugere defineres som alle personer i alderen 16-74 år, som havde anvendt internettet i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Regelmæssige internetbrugere er personer, som anvendte internettet gennemsnitligt mindst én gang om ugen i de seneste tre måneder inden undersøgelsen.

De mest almindeligt anvendte fastnetsteknologier til internetadgang er bredbånd og opkaldsadgang over en normal telefonlinje eller ISDN. Bredbånd omfatter digitale abonnentlinjer (DSL) og anvender teknologi, der transporterer data ved høj hastighed. Bredbåndsforbindelser er defineret ved at have en større kapacitet end ISDN, dvs. mindst 144 kbit/s. Populært udstyr med henblik på internetadgang i hjemmet omfatter stationære og bærbare computere, mens der i den senere tid har været en øget anvendelse af andre teknologier med internetadgang.

Mobil internetanvendelse defineres som anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen på bærbare computere eller håndholdte enheder via mobiltelefonnet eller trådløse forbindelser.

Personers bestillinger af varer og tjenesteydelser vedrører de seneste 12 måneder inden undersøgelsen og omfatter bekræftede reservationer af overnatning eller rejser, køb af finansielle investeringer, telekommunikationstjenester, videospil eller software samt informationstjenester på internettet, som der betales for direkte. Varer og tjenesteydelser, der fås gratis via internettet, er ikke inkluderet. Bestillinger foretaget via manuelt skrevne e-mails, SMS'er eller MMS'er er heller ikke inkluderet.

Kontekst

Europa-Kommissionen vedtog i maj 2015 en strategi for et digitalt indre marked i EU (på engelsk) COM(2015) 192 final som en af sine 10 vigtigste politiske priorities. Strategien havde 16 initiativer, som omfattede tre brede områder: fremme bedre onlineadgang til varer og tjenesteydelser i EU udforme et optimalt miljø, så digitale netværk og tjenester kan udvikle sig sikre, at den europæiske økonomi og industri fuldt ud udnytter den digitale økonomi som en potentiel drivkraft bag vækst. I Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2017 Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer (COM(2016) 710), foreslog Kommissionen at sikre en hurtig behandling af de forslag, der allerede er fremsat, og gennemgå de fremskridt, der er gjort hen imod fuldførelse af det digitale indre marked.

Bredbåndsteknologi anses for at være vigtig ved måling af adgang til og brug af internettet, da teknologien giver brugerne mulighed for hurtigt at overføre store mængder data og holder bredbåndslinjen åben. Adgangen til hurtigt og ultrahurtigt bredbånd anses for at være en nøgleindikator på IKT-politikområdet. Selv om digitale abonnentlinjer (DSL) fortsat er den primære form for levering af bredbåndsteknologi, bliver alternativer såsom brugen af kabel, satellit, optiske fibre og trådløs adgang (wireless local loops - WLL) stadig mere udbredte i EU.

EU-Kommissionen arbejder på en række initiativer med det formål at styrke IKT-færdighederne i arbejdsstyrken som en del af en bredere dagsorden med henblik på at opnå en forbedring af kvalifikationerne, foregribelse af kvalifikationsbehovet samt bedre overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Med henblik på at øge udbuddet af IKT-specialister har Kommissionen lanceret et storstilet samarbejde om digitale job, et partnerskab på europæisk plan, der søger at anvende europæiske struktur- og investeringsfonde til at afbøde vanskeligheder i forbindelse med rekrutteringen af IKT-specialister.

Den 10. juni 2016 vedtog Europa-Kommissionen en dagsorden for færdigheder i Europa, som søger at fremme en række foranstaltninger for at sikre, at befolkningen i EU har den rette uddannelse, de rette færdigheder og den rette støtte, således at de har de færdigheder, der er nødvendige i et moderne arbejdsmiljø, herunder fremme af digitale færdigheder.

Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links







ICT usage in households and by individuals (t_isoc_i) (på engelsk)


ICT usage in households and by individuals (isoc_i)
Connection to the internet and computer use (isoc_ici)
Households - level of internet access (isoc_ci_in_h)
Households - type of connection to the internet (isoc_ci_it_h)
Individuals - mobile internet access (isoc_ci_im_i)
Internet use (isoc_iiu)
Individuals - internet use (isoc_ci_ifp_iu)
Individuals - frequency of internet use (isoc_ci_ifp_fu)
Individuals - collaborative economy (isoc_ci_ce_i)
E-commerce (isoc_iec)
Internet purchases by individuals (isoc_ec_ibuy)
ICT trust, security and privacy (isoc_ci_sci)
Privacy and protection of personal information (isoc_cisci_prv)