Statistikker over den digitale økonomi og det digitale samfund – husstande og privatpersoner


Data fra juni 2019.

Planlagt opdatering af artiklen: januar 2021.

Den engelske udgave er nyere.

Højdepunkter

I 2018 var andelen af husstande i EU-28 med internetadgang steget til 89 %, hvilket er ca. 29 procentpoint højere end i 2008.

Bredbåndsinternet blev anvendt af 86 % af husstandene i EU-28 i 2018, hvilket er 38 procentpoint mere end i 2008 (48 %).

Andelen af personer i alderen 16-74 år i EU-28, som bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål, var 60 % i 2018.

Husstandenes internetadgang, 2013 og 2018


Denne artikel præsenterer statistik for flere forskellige aspekter af informationssamfundet (på engelsk) i Den Europæiske Union (EU) med fokus på tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og husstandes/enkeltpersoners brug heraf.

IKT påvirker menneskers dagligdag på mange forskellige måder, både på arbejdspladsen og i hjemmet, f.eks. i forbindelse med kommunikation og køb af varer og tjenesteydelser på nettet. EU's politikker på dette område spænder fra regulering af hele områder, såsom e-handel, til forsøg på at beskytte den enkeltes privatliv. Udviklingen af informationssamfundet betragtes derfor af mange som afgørende for at skabe de nødvendige betingelser for at fremme en moderne og konkurrencedygtig økonomi.

Hele artiklen

Internetadgang

IKT er blevet alment tilgængelig for befolkningen både med hensyn til adgang og pris. En milepæl blev nået i 2007, da et flertal (55 %) af husstandene i EU-28 havde internetadgang. Denne andel fortsatte med at vokse og nåede op på 75 % i 2012 og 80 % i 2014. I 2018 var andelen af husstande i EU-28 med internetadgang steget til 89 %, hvilket er ca. 29 procentpoint højere end i 2008.

Udbredt og billig adgang til bredbånd er en af metoderne til at fremme et videnbaseret og velinformeret samfund. I alle medlemsstaterne var bredbånd langt den mest almindelige form for internetadgang. Det blev anvendt af 86 % af husstandene i EU-28 i 2018, hvilket er 38 procentpoint mere end i 2008 (48 %) — se graf 1.

Graf 1: Husstandenes internetadgang og bredbåndsforbindelse, EU-28, 2008-2018 (% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h) og (isoc_ci_it_h)


Den højeste andel (98 %) af husstande med internetadgang i 2018 blev registreret i Nederlandene (se graf 2), mens Det Forenede Kongerige, Tyskland, Finland, Danmark, Luxembourg og Sverige også indberettede, at mindst 9 ud af 10 husstande havde internetadgang. Den laveste andel af husstande med internetadgang blandt EU-medlemsstaterne blev registreret i Bulgarien (72 %). Bulgarien registrerede imidlertid — sammen med Rumænien, Cypern, Grækenland, Portugal og Kroatien — en hastig vækst i andelen af husstande med internetadgang, med stigninger på 17-23 procentpoint mellem 2013 og 2018. Der blev ikke overraskende registreret relativt små stigninger i flere af de medlemsstater, der allerede var tæt på mætningspunktet i 2013, såsom Nederlandene og Danmark. Dette var også tilfældet i Island og Norge.

Graf 2: Husstandenes internetadgang, 2013 og 2018
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)


Graf 3 viser, at der i et vist omfang er en kløft mellem byer og landdistrikter i EU-28 for så vidt angår internetadgang. Mens der i storbyer samt i mindre byer og forstæder var en forholdsvis høj andel af husstande med internetadgang — 91 % i storbyer og 89 % i mindre byer og forstæder — var andelen noget lavere i landdistrikterne (85 %). I 23 EU-medlemsstater var andelen af husstande i landdistrikter med internetadgang lavere end de tilsvarende andele af husstande i storbyer eller i mindre byer og forstæder. Kløften mellem landdistrikterne og de to andre typer områder var særligt udtalt i Grækenland, Portugal, Bulgarien og Rumænien, som hver især havde en lavere overordnet grad af internetadgang end EU-28-gennemsnittet. I Estland, Østrig og Italien var der, selv om andelen af husstande med internetadgang var højere i storbyerne, ingen forskel i andelen af husstande med internetadgang mellem hustande i mindre byer og forstæder og hustande i landdistrikterne. I Nederlandene var andelen af husstande med internetadgang den samme på tværs af de tre forskellige urbaniseringsgrader og for Det Forenede Kongerige næsten den samme (ét procentpoint lavere i landdistrikter). I Belgien og Slovenien havde mindre byer og forstæder den højeste andel af husstande med internetadgang, mens andelen i storbyer og landdistrikter var ens. Frankrig og Luxembourg var også undtagelser, idet den højeste andel af husstande med internetadgang blev registreret i storbyer, men den laveste andel blev registreret i mindre byer og forstæder (snarere end i landdistrikter).

Graf 3: Internetadgang i husstande opdelt efter urbaniseringsgrad, 2018
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)

Brug af internettet

I begyndelsen af 2018 anvendte mere end fire femtedele (85 %) af alle personer i EU-28 (i alderen 16-74 år) internettet (mindst én gang i de seneste tre måneder inden undersøgelsesdatoen). Mindst 9 ud af 10 personer i Danmark, Luxembourg, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Finland, Tyskland og Sverige havde anvendt internettet i de seneste tre måneder forud for undersøgelsen. Til sammenligning anvendte knap tre fjerdedele af alle personer i alderen 16-74 år internettet i Italien (74 %), Grækenland (72 %) og Rumænien (71 %), og den laveste andel var i Bulgarien (65 %).

Andelen af EU-28's befolkning, som aldrig har anvendt internettet, var 11 % i 2018 (to procentpoint lavere end året før), hvor denne andel kun var en tredjedel af niveauet i 2008 (hvor den lå på 33 %).

I 2018 brugte over tre fjerdedele (76 %) i EU-28 internettet dagligt – se graf 4 – og yderligere 7 % brugte det mindst én gang om ugen (men ikke hver dag). Dermed brugte 83 % af alle personer internettet regelmæssigt (mindst ugentligt). Andelen af daglige internetbrugere blandt alle de internetbrugere, som havde anvendt internettet inden for de seneste tre måneder, var gennemsnitligt 89 % i EU-28 og varierede på tværs af EU-medlemslandene fra 76 % i Rumænien op til over 90 % i ti medlemsstater og toppede med 96 % i Italien og Det Forenede Kongerige. Island havde en endnu højere andel (97 %) daglige internetbrugere blandt alle internetbrugere.

Graf 4: Hyppighed af internetanvendelse, 2018
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ifp_iu) og (isoc_ci_ifp_fu)


Graf 5 illustrerer anvendelsen af mobilt internet, med andre ord anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, f.eks. på en bærbar computer eller en håndholdt enhed via en mobil- eller wifi-forbindelse. I grafen sammenlignes data for 2013, hvor 43 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU-28 anvendte en mobil enhed til at gå på internettet, med data for 2018, hvor denne andel var steget til 69 %. De mest almindelige mobile enheder til at gå på internettet var mobiltelefoner, smartphones, bærbare computere og tablets.

Danmark Sverige, Nederlandene, Luxembourg og Det Forenede Kongerige registrerede den højeste andel af anvendelse af mobilt internet i 2018, idet mere end fire femtedele af alle personer i alderen 16-74 år anvendte mobilt internet – Danmark og Sverige lå i spidsen, begge med en andel på 88 %. Den højeste andel blev registreret i Norge, hvor den var ét procentpoint højere (89 %). Til sammenligning anvendte mellem 50 % og 60 % af alle personer i alderen 16-74 år i Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Letland og Portugal internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, og denne andel var kun 49 % i Polen og 40 % i Italien.

Graf 5: Personer, der anvendte en bærbar computer eller håndholdt udstyr til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen, 2013 og 2018
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_im_i)


En af de mest almindelige onlineaktiviteter i EU-28 i 2018 var deltagelse i sociale netværk, se graf 6. Over halvdelen (56 %) af alle personer i alderen 16-74 år anvendte internettet til sociale netværk (f.eks. websteder som Facebook, Twitter, Instagram eller Snapchat). Mellem 70 % og 80 % af befolkningen i Danmark, Belgien, Sverige og Det Forenede Kongerige anvendte sociale netværk. I Danmark nåede andelen op på 79 %, mens den var betydeligt højere i Island (91 %) og Norge (82 %). I den anden ende af skalaen var der tre EU-medlemsstater, hvor under halvdelen brugte sådanne netværk, nemlig Slovenien (49 %), Italien (46 %) og Frankrig (42 %).

Graf 6: Personer, som anvendte internettet til at deltage i sociale netværk, 2018
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ac_i)

Privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger (undersøgelse fra 2016)

Der kan konstateres forskelle mellem EU-medlemsstaterne i den måde, hvorpå internetbrugerne forvaltede adgangen til deres personoplysninger på internettet i 2016. Mere end en fjerdedel (28 %) af internetbrugerne i EU-28 afgav ikke personoplysninger over internettet, en andel, som varierede fra kun 8 % i Luxembourg til halvdelen eller mere i Bulgarien, Portugal og Rumænien (se graf 7). Over 70 % af internetbrugerene i EU-28 afgav dermed en eller anden form for personoplysninger online, og der var mange, som traf forskellige foranstaltninger for at kontrollere adgangen til disse personoplysninger på internettet. Næsten halvdelen (46 %) af alle internetbrugere afslog at give tilladelse til at anvende deres personoplysninger til reklameformål, og to femtedele (40 %) begrænsede adgangen til deres profil eller indhold på sociale netværkssider. Derudover læste over en tredjedel (37 %) af internetbrugerne erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred, mens lidt under en tredjedel (31 %) begrænsede adgangen til at spore deres geografiske placering.

Graf 7: Andel personer, som ikke afgav personoplysninger over internettet, 2016
(% af personer, som anvendte internettet inden for det seneste år)
Kilde: Eurostat (isoc_cisci_prv)


I 2016 var 71 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU-28, som havde anvendt internettet i de seneste 12 måneder, bekendte med, at cookies kan bruges til at spore folks internetaktiviteter. Kendskabet var en anelse højere (74 %) blandt yngre brugere (i alderen 16-24 år) og lavere (64 %) blandt ældre brugere (i alderen 55-74 år). Lidt over en tredjedel (35 %) af brugerne i alderen 16-74 år opgav, at de havde ændret deres internetbrowserindstillinger for at forhindre eller begrænse brugen af cookies (se graf 8).

Blandt EU-medlemsstaterne havde internetbrugerne i Nederlandene (89 %), Tyskland og Finland (begge 85 %) den største kendskab til, at cookies kan bruges til at spore deres internetaktiviteter. Kendskabet var også højt i Danmark (81 %), Kroatien (78 %), Italien (77 %), Luxembourg og Østrig (begge 76 %). Derimod var under halvdelen af internetbrugerne i Rumænien (38 %), Letland (47 %) og Cypern (48 %) klar over dette. Der blev også rapporteret lavt kendskab hertil i Tyrkiet og Nordmakedonien (begge 30 %). Andelen af internetbrugere, der havde ændret deres internetbrowserindstillinger eller begrænset brugen af cookies, var kun over halvdelen (54 %) i én medlemsstat, nemlig Luxembourg. Derimod var det under en femtedel af internetbrugerne i Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Letland, der havde truffet sådanne foranstaltninger, og det samme var også tilfældet i Tyrkiet.

Graf 8: Brug af cookies og browserindstillinger, 2016
(% af personer, som anvendte internettet inden for det seneste år)
Kilde: Eurostat (isoc_cisci_prv)

Bestilling eller køb af varer og tjenester

Andelen af personer i alderen 16-74 år i EU-28, som bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål, fortsatte med at stige: i 2018 nåede denne andel op på 60 %, en stigning på 13 procentpoint i forhold til 2013 (se graf 9). Mindst tre fjerdedele af alle personer i Tyskland og Sverige bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser via internettet i 2018, og andelen var på mindst fire femtedele i Nederlandene (80 %), Det Forenede Kongerige (83 %) og Danmark (84 %). Andelen var lavest i Cypern (32 %), Bulgarien ( 21 %) og Rumænien (20 %).

Med undtagelse af fem EU-medlemsstater, som rapporterede en afbrydelse i dataserien — Estland, Letland, Luxembourg, Rumænien og Sverige — blev den største stigning i andelen af personer, der bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet mellem 2013 og 2018, konstateret i Tjekkiet (23 procentpoint) efterfulgt af Spanien (21 procentpoint). Ikke overraskende blev nogle af de mindste stigninger (på 6-7 procentpoint) konstateret i Danmark og Det Forenede Kongerige, hvor andelen af personer, der bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser online, allerede var relativt høj i forhold til de andre medlemsstater Dette var også tilfældet i Norge. Andelen af personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet, steg imidlertid også i et relativt moderat tempo i Malta (8 procentpoint) og Cypern (7 procentpoint).

Graf 9: Personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2013 og 2018
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ec_ibuy)

Tjenesteydelser bestilt fra andre personer over internettet

I 2018 havde 19 % af samtlige personer (i alderen 16-74 år) i EU-28 anvendt et websted eller en app til at bestille overnatning fra en anden (privat)person i de seneste 12 måneder. Denne andel varierede fra 44 % i Luxembourg og mindst en fjerdedel af samtlige personer i Irland, Malta og Det Forenede Kongerige til færre end 1 ud af 10 personer i syv EU-medlemsstater, hvoraf de laveste andele blev registreret Bulgarien (9 %), Grækenland, Rumænien og Slovenien (alle 8 %), Letland (7 %), Tjekkiet (5 %) og Cypern (3 %). Online reservering af overnatning fra andre privatpersoner var mere almindelig blandt midaldrende personer (i alderen 25-54 år) end blandt såvel yngre (i alderen 16-24 år) som ældre personer (i alderen 55-74 år). De fleste af disse tjenesteydelser blev bestilt via særlige websteder eller apps, der fungerer som formidlere, hvorigennem privatpersoner kan give adgang til overnatningstjenester — eksempler herpå er Airbnb, Lovehomeswap og Couchsurfing.

Graf 10: Personer, som anvendte et websted eller en app til at bestille overnatning fra en anden person i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2018
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ce_i)


En lignende analyse præsenteres i graf 11, som viser andelen af personer, der anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse fra en anden person. Denne type tjenesteydelse var generelt mindre almindelig end bestilling af overnatning, men blev ligeledes ofte foretaget via særlige websteder og apps (f.eks. Liftshare, UberPool eller Wundercar). Den gennemsnitlige anvendelse af disse typer tjenesteydelser i hele EU-28 af personer (i alderen 16-74 år) var 8 %. I EU-medlemsstaterne var den højeste andel af personer, der anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse i 2018, at finde i Estland (23 %). Det var almindeligt, at færre end 1 ud af 10 personer anvendte et websted eller en app til at bestille transportydelser. Dette var faktisk tilfældet i 18 medlemsstater. Onlinereservering af transportydelser fra andre personer var generelt mere udbredt blandt de yngre personer (i alderen 16-24 år) end blandt ældre.

Graf 11: Personer, som anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse fra en anden person i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2018
(% af personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ce_i)

Datakilder

Den hastige teknologiske udvikling på områder med relation til internettet og andre nye IKT-applikationer udgør en udfordring for statistikker. Der er som sådan sket en betydelig udvikling på dette område, og statistiske værktøjer er blevet tilpasset, så de opfylder nye krav om data. Statistik på dette område revurderes årligt for at opfylde brugernes behov og afspejle den hurtige udvikling.

Denne tilgang afspejles i Eurostats undersøgelser af husstandes og personers anvendelse af IKT. Denne årlige undersøgelse anvendes til benchmarking af IKT-dreven udvikling ved både at følge udviklingen i de centrale variabler over tid og ved at se nærmere på andre aspekter på et bestemt tidspunkt. Mens undersøgelsen indledningsvis var koncentreret om adgangs- og forbindelsesspørgsmål, er dens omfang efterfølgende blevet udvidet til at dække en række emner (f.eks. e-forvaltning og e-handel) og socioøkonomiske analyser (såsom regionale forskelle, kønsspecifikke forhold, alders- og uddannelsesmæssige forskelle samt forskelle i personers beskæftigelsessituation). Undersøgelsens omfang med hensyn til forskellige teknologier er også tilpasset, så den dækker nye produktgrupper og måder at levere kommunikationsteknologi til slutbrugerne (bl.a. er der indført nye spørsgmål om online peer-to-peer-tjenester for overnatning eller transport i 2017).

Referenceperioden for undersøgelsen vedrørende IKT-brug i husstande og for personer er i de fleste tilfælde det første kvartal i hvert år. I de fleste lande gennemføres undersøgelsen i andet kvartal hvert år. Bemærk, at modulet vedrørende privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger indgik i 2016-undersøgelsen (men det blev ikke gentaget i 2017 og 2018).

Dækning og definitioner

IKT-husstandsundersøgelsen omfatter husstande med mindst ét medlem i aldersgruppen 16-74 år. Husstandenes internetadgang angiver den procentdel af husstande, der har internetadgang, så alle i husstanden, der ønsker det, kan anvende internettet i hjemmet, også blot til at afsende en e-mail.

Internetbrugere defineres som alle personer i alderen 16-74 år, som havde anvendt internettet i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Regelmæssige internetbrugere er personer, som anvendte internettet gennemsnitligt mindst én gang om ugen i de seneste tre måneder inden undersøgelsen.

De mest almindeligt anvendte fastnetsteknologier til internetadgang er bredbånd og opkaldsadgang over en normal telefonlinje eller ISDN. Bredbånd omfatter digitale abonnentlinjer (DSL) og anvender teknologi, der transporterer data ved høj hastighed. Bredbåndsforbindelser defineres som forbindelser med større kapacitet end ISDN, dvs. mindst 144 kbit/s. Populært udstyr med henblik på internetadgang i hjemmet omfatter stationære og bærbare computere, mens der i den senere tid har været en øget anvendelse af andre teknologier med internetadgang.

Mobil internetanvendelse defineres som anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen på bærbare computere eller håndholdte enheder via mobiltelefonnet eller trådløse forbindelser.

Personers bestillinger af varer og tjenesteydelser vedrører de seneste 12 måneder inden undersøgelsen og omfatter bekræftede reservationer af overnatning eller rejser, køb af finansielle investeringer, telekommunikationstjenester, videospil eller software samt informationstjenester på internettet, som der betales for direkte. Varer og tjenesteydelser, der fås gratis via internettet, er ikke inkluderet. Bestillinger foretaget via manuelt skrevne e-mails, SMS'er eller MMS'er er heller ikke inkluderet.

Kontekst

Europa-Kommissionen vedtog i maj 2015 en strategi for et digitalt indre marked i EU (på engelsk) (COM(2015) 192 final) som en af sine 10 vigtigste politiske prioriteter. Strategien havde 16 initiativer, som omfattede tre brede områder: fremme bedre onlineadgang til varer og tjenesteydelser i EU udforme et optimalt miljø, så digitale netværk og tjenester kan udvikle sig sikre, at den europæiske økonomi og industri fuldt ud udnytter den digitale økonomi som en potentiel drivkraft bag vækst. I Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2017, Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer (COM(2016) 710), foreslog Kommissionen at sikre en hurtig behandling af de forslag, der allerede er fremsat, og gennemgå de fremskridt, der er gjort hen imod fuldførelse af det digitale indre marked.

Bredbåndsteknologi anses for at være vigtig ved måling af adgang til og brug af internettet, da teknologien giver brugerne mulighed for hurtigt at overføre store mængder data og holder bredbåndslinjen åben. Adgangen til hurtigt og ultrahurtigt bredbånd anses for at være en nøgleindikator på IKT-politikområdet. Selv om digitale abonnentlinjer (DSL) fortsat er den primære form for levering af bredbåndsteknologi, bliver alternativer såsom brugen af kabel, satellit, optiske fibre og trådløs adgang (wireless local loops - WLL) stadig mere udbredte i EU.

EU-Kommissionen arbejder på en række initiativer med det formål at styrke IKT-færdighederne i arbejdsstyrken som en del af en bredere dagsorden med henblik på at opnå en forbedring af kvalifikationerne, foregribelse af kvalifikationsbehovet samt bedre overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Med henblik på at øge udbuddet af IKT-specialister har Kommissionen lanceret et storstilet samarbejde om digitale job (på engelsk), et partnerskab på europæisk plan, der søger at anvende europæiske struktur- og investeringsfonde til at afbøde vanskeligheder i forbindelse med rekrutteringen af IKT-specialister.

Den 10. juni 2016 vedtog Europa-Kommissionen en dagsorden for færdigheder i Europa, som søger at fremme en række foranstaltninger for at sikre, at befolkningen i EU har den rette uddannelse, de rette færdigheder og den rette støtte, således at de har de færdigheder, der er nødvendige i et moderne arbejdsmiljø, herunder fremme af digitale færdigheder.

Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links







ICT usage in households and by individuals (t_isoc_i) (på engelsk)


ICT usage in households and by individuals (isoc_i)
Connection to the internet and computer use (isoc_ici)
Households - level of internet access (isoc_ci_in_h)
Households - type of connection to the internet (isoc_ci_it_h)
Individuals - mobile internet access (isoc_ci_im_i)
Internet use (isoc_iiu)
Individuals - internet use (isoc_ci_ifp_iu)
Individuals - frequency of internet use (isoc_ci_ifp_fu)
Individuals - collaborative economy (isoc_ci_ce_i)
E-commerce (isoc_iec)
Internet purchases by individuals (isoc_ec_ibuy)
ICT trust, security and privacy (isoc_ci_sci)
Privacy and protection of personal information (isoc_cisci_prv)