Statistikker over dødsårsager

Data fra juli 2019.

Planlagt opdatering af artiklen: november 2020.

Den engelske udgave er nyere.

Højdepunkter

I 2016 indberettede Ungarn den højeste standardiserede mortalitetsrate som følge af lungekræft og tyk- og endetarmskræft blandt EU-medlemsstaterne.

I 2016 havde Cypern og Grækenland de laveste standardiserede mortalitetsrater som følge af selvmord blandt EU-medlemsstaterne.

I EU var de standardiserede mortalitetsrater højere blandt mænd end blandt kvinder for næsten alle de hyppigste dødsårsager i 2016.

Dødsårsager — Standardiseret mortalitetsrate, EU-28, 2016
(pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr2)


Denne artikel giver et overblik over de seneste statistikker over dødsårsager i Den Europæiske Union (EU). Ved at knytte alle dødsfald i befolkningen til en tilgrundliggende dødsårsag er det muligt at vurdere risikoen for at dø af en række bestemte sygdomme og af andre årsager, og disse tal kan analyseres yderligere opdelt efter alder, køn, land, hvor dødsfaldet fandt sted eller hvor den afdøde havde sin bopæl og region på (NUTS 2-niveau) ved hjælp af standardiserede mortalitetsrater

Hele artiklen

Vigtigste resultater

De seneste foreliggende skøn over dødsårsager i EU-28 dækker referenceperioden 2016. Af tabel 1 fremgår det, at kredsløbssygdomme og kræft (på engelsk) (ondartede tumorer) var langt de hyppigste dødsårsager i EU.

Tabel 1: Dødsårsager — standardiseret mortalitetsrate, 2016
(pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr2)

Udviklingen mellem 2006 og 2016

Standardiserede mortalitetsrater for kræft, iskæmiske hjertesygdomme og trafikulykker har fulgt en nedadgående tendens mellem 2006 og 2016

Mellem 2006 og 2016 var der et fald på 10,5 % i de standardiserede EU-28-mortalitetsrater for kræft blandt mænd og et fald på 5,2 % blandt kvinder — se graf 1 og 2. Der blev registreret større nedgange i antal dødsfald i forbindelse med iskæmiske hjertesygdomme, hvor mortalitetsraten faldt med 29,1 % blandt mænd og 35,2 % blandt kvinder. Der blev registreret endnu større fald i dødsfald som følge af trafikulykker, hvor raterne faldt med 41,8 % for mænd og 42,7 % for kvinder. Den standardiserede mortalitetsrate for brystkræft blandt kvinder faldt med 8,0 %, hvilket var et større fald end det samlede registrerede fald for kræft. Derimod steg mortalitetsraterne grundet sygdomme i nervesystemet med 29,6 % for mænd og med 33,1 % for kvinder. Selv om den standardiserede mortalitetsrate for lungekræft (herunder også kræft i luftrør og bronkier) steg blandt både mænd og kvinder, var den procentvise ændring vidt forskellig: blandt mænd steg raten med 3,9 % (med en nedadgående tendens efter 2009), mens den for kvinder steg med hele 52,0 %.

Graf 1: Dødsårsager — standardiseret mortalitetsrate pr. 100 000 indbyggere, mænd, EU-28, 2006-2016
(2006 = 100)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr) og (hlth_cd_asdr2)
Graf 2: Dødsårsager — standardiseret mortalitetsrate pr. 100 000 indbyggere, kvinder, EU-28, 2006-2016
(2006 = 100)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr) og (hlth_cd_asdr2)

Dødsårsager i EU-medlemsstaterne i 2016

Den standardiserede mortalitetsrate for iskæmiske hjertesygdomme i EU-28 var 119 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i 2016

Kredsløbssygdomme omfatter de sygdomme, der er relateret til højt blodtryk, kolesterol, diabetes og rygning. De hyppigste dødsårsager som følge af kredsløbssygdomme er iskæmiske hjertesygdomme og cerebrovaskulære sygdomme. Iskæmiske hjertesygdomme tegnede sig for 119 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i EU-28 i 2016. De EU-medlemsstater, som havde de højeste standardiserede mortalitetsrater som følge af iskæmiske hjertesygdomme, var Litauen, Letland, Ungarn og Slovakiet, som alle registrerede mellem 359 og 561 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i 2016. I den anden ende af skalaen havde Frankrig, Nederlandene, Spanien, Portugal, Belgien, Danmark, Luxembourg, Italien, Grækenland og Slovenien de laveste standardiserede mortalitetsrater som følge af iskæmiske hjertesygdomme, alle med under 100 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i 2016. Dette var også tilfældet i Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Ungarn indberettede de højeste standardiserede mortalitetsrater som følge af lungekræft og tyk- og endetarmskræft

Kræft var blandt de hyppigste dødsårsager med gennemsnitligt 259 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i EU-28 i 2016. De mest almindelige kræftformer – alle med standardiserede mortalitetsrater over 10 pr. 100 000 indbyggere – omfattede ondartede tumorer i: luftrør, bronkier og lunger, tyktarm, den rektosigmoide overgang, endetarm, anus og analkanal, bryst, bugspytkirtel, prostata, mave, lever og galdegange.

Indbyggere i Ungarn, Kroatien, Slovakiet og Slovenien havde størst risiko for at dø af kræft, da disse medlemsstater registrerede mindst 300 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i 2016. I Polen, Letland og Danmark samt Serbien lå mortalitetsraterne på næsten samme niveau. Ungarn registrerede langt den højeste standardiserede mortalitetsrate som følge af lungekræft blandt EU-medlemsstaterne i 2016 (90 dødsfald pr. 100 000 indbyggere) fulgt af Polen (69 dødsfald pr. 100 000 indbyggere), Danmark (67 dødsfald pr. 100 000 indbyggere), Kroatien og Nederlandene (begge med 66 dødsfald pr. 100 000 indbyggere). Serbien indberettede også en relativt høj standardiseret mortalitetsrate (71 pr. 100 000 indbyggere). Den højeste standardiserede mortalitetsrate for tyk- og endetarmskræft blev ligeledes registreret i Ungarn med 54 dødsfald pr. 100 000 indbyggere, mens Kroatien registrerede en standardiseret rate på 52 dødsfald pr. 100 000 indbyggere og Slovakiet en rate på 50 dødsfald pr. 100 000 indbyggere.

Luftvejssygdomme var den tredjehyppigste dødsårsag i EU-28

Næstefter kredsløbssygdomme og kræft var luftvejssygdomme den tredjehyppigste dødsårsag i EU-28 med et gennemsnit på 83 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i 2016. Inden for denne gruppe af sygdomme var kroniske sygdomme i de nedre luftveje den hyppigste dødsårsag efterfulgt af andre sygdomme i de nedre luftveje og lungebetændelse. Luftvejssygdomme er aldersbetingede, og langt hovedparten af dødsfaldene registreres blandt personer på 65 år eller derover.

De højeste standardiserede mortalitetsrater for luftvejssygdomme blandt EU-medlemsstaterne blev registreret i Det Forenede Kongerige (136 pr. 100 000 indbyggere), Irland (134 pr. 100 000 indbyggere), Portugal (123 pr. 100 000 indbyggere), Danmark (117 pr. 100 000 indbyggere) og Grækenland (109 pr. 100 000 indbyggere).

Cypern og Grækenland havde de laveste standardiserede mortalitetsrater som følge af selvmord

Eksterne dødsårsager omfatter blandt andet dødsfald som følge af tilsigtet selvskade (selvmord) og trafikulykker. Selv om selvmord ikke er en væsentlig dødsårsag, og registreringen af dataene for nogle af EU-medlemsstaterne sandsynligvis er utilstrækkelig, betragtes selvmord ofte som en vigtig indikator for samfundsmæssige problemer. I gennemsnit var der 10 dødsfald pr. 100 000 indbyggere som følge af selvmord i EU-28 i 2016. De laveste standardiserede mortalitetsrater for selvmord i 2016 blev registreret i Cypern og Grækenland (begge med 4 pr. 100 000 indbyggere), og der blev også registreret relativt lave rater — færre end 8 dødsfald pr. 100 000 indbyggere — i Malta, Italien, Det Forenede Kongerige, Spanien og Slovakiet. Blandt EFTA-landene og i kandidatlandene blev der registreret en særdeles lav rate i Tyrkiet (3 dødsfald pr. 100 000 indbyggere). Den standardiserede mortalitetsrate som følge af selvmord i Litauen (28 dødsfald pr. 100 000 indbyggere) var næsten tre gange så høj som EU-28-gennemsnittet.

Det Forenede Kongerige, Sverige, Irland og Danmark havde de laveste standardiserede mortalitetsrater som følge af trafikulykker

Selv om der dagligt indtræffer trafikulykker, var antallet dødsfald forårsaget af trafikulykker i EU-28 i 2016 (en standardiseret mortalitetsrate på 5,6 pr. 100 000 indbyggere), lavere end antallet af selvmord. Rumænien, Letland, Polen, Bulgarien, Kroatien og Grækenland havde de højeste standardiserede mortalitetsrater (mindst 9,0 dødsfald pr. 100 000 indbyggere) som følge af trafikulykker i 2016, mens Det Forenede Kongerige, Sverige, Irland og Danmark i den anden ende af skalaen hver især indberettede mellem 2,7 og 3,7 dødsfald som følge af trafikulykker pr. 100 000 indbyggere. EFTA-landene Liechtenstein og Schweiz indberettede ligeledes lave rater.

Dødsårsager i 2016 opdelt efter køn

De standardiserede mortalitetsrater var højere blandt mænd end blandt kvinder for næsten alle de hyppigste dødsårsager

Med undtagelse af brystkræft var de standardiserede mortalitetsrater i EU-28 højere blandt mænd end blandt kvinder for alle de hyppigste dødsårsager i 2016 – se graf 3. De standardiserede mortalitetsrater for alkohol- og narkotikamisbrug var omkring fire gange så høje blandt mænd som blandt kvinder, mens mortalitetsraterne for tilsigtet selvskade og HIV var næsten tre gange så høje blandt mænd som blandt kvinder.

Graf 3: Dødsårsager — standardiseret mortalitetsrate, EU-28, 2016
(pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr2)

Mens dødsfald som følge af kræft generelt var hyppigere blandt mænd end blandt kvinder, er der en række kræftformer, som i overvejende grad rammer det ene køn, såsom brystkræft for kvinder, mens visse kræftformer udelukkende kan ramme det ene køn, såsom livmoderkræft hos kvinder eller prostatakræft hos mænd. Brystkræft var årsag til 32,9 dødsfald pr. 100 000 kvindelige indbyggere i EU-28 i 2016. De højeste standardiserede mortalitetsrater blev registreret for Kroatien (40,4 pr. 100 000 kvindelige indbyggere), Irland (40,3 pr. 100 000 kvindelige indbyggere), Ungarn (39,4 pr. 100 000 kvindelige indbyggere) og Slovakiet (38,9 pr. 100 000 kvindelige indbyggere). I den anden ende af skalaen blev der registeret færre end 30,0 dødsfald som følge af brystkræft pr. 100 000 kvindelige indbyggere i 2016 i Spanien, Sverige, Finland, Portugal, Litauen, Cypern og Estland, hvilket også var tilfældet i EFTA-landene Liechtenstein og Norge samt i kandidatlandet Tyrkiet.

Litauen, Letland, Ungarn og Slovakiet indberettede de højeste forekomster af iskæmiske hjertesygdomme blandt mænd og kvinder

De højeste standardiserede mortalitetsrater som følge af iskæmiske hjertesygdomme blandt både mænd og kvinder blev registreret i Litauen, Letland, Ungarn og Slovakiet, mens den laveste forekomst af dødsfald som følge af iskæmiske hjertesygdomme blandt både mænd og kvinder blev registreret i Frankrig og Nederlandene. Forekomsten af dødsfald som følge af iskæmiske hjertesygdomme var systematisk højere blandt mænd end blandt kvinder i hver af EU's medlemsstater (se graf 4), hvor de største kønsforskelle — i absolutte tal — blev registreret i de tre baltiske medlemsstater.

Graf 4: Dødsfald som følge af iskæmiske hjertesygdomme – standardiseret mortalitetsrate, 2016
(pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr2)

På samme måde var standardiserede mortalitetsrater for selvmord systematisk højere blandt mænd end blandt kvinder – se graf 5. Den største kønsforskel i absolutte tal i 2016 var i Litauen, hvor raten blandt mænd var 54,5 pr. 100 000 indbyggere sammenlignet med 7,8 pr. 100 000 indbyggere blandt kvinder. Ved at se på forholdetl mellem raterne blandt mænd og kvinder viste det sig imidlertid, at raten blandt mænd i Polen var 7,6 gange højere end raten blandt kvinder. Dette forholdstal mellem kønnene var lavest i Luxembourg, Belgien, Sverige og Nederlandene, hvor de standardiserede mortalitetsrater som følge af selvmord blandt mænd var højst 3,0 gange så høj som raterne blandt kvinder.

Graf 5: Dødsfald som følge af selvmord – standardiseret mortalitetsrate, 2016
(pr. 100 000 indbyggere)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr2)

Dødsårsager i 2016 blandt personer under 65 år

Blandt personer under 65 år var de hyppigste dødsårsager noget anderledes med hensyn til deres relative betydning (se tabel 2). Kræft var den vigtigste dødsårsag i denne aldersgruppe – i gennemsnit var der en standardiseret mortalitetsrate på 76 dødsfald pr. 100 000 indbyggere i EU-28 i 2016 – efterfulgt af kredsløbssygdomme (44 dødsfald pr. 100 000 indbyggere). I modsætning til befolkningen som helhed optrådte luftvejssygdomme ikke blandt de tre mest udbredte årsager til dødelighed i aldersgruppen under 65 år: Den standardiserede mortalitetsrate for luftvejssygdomme var ikke alene lavere end mortalitetsraterne for kræft og kredsløbssygdomme, men også lavere end mortalitetsraten for sygdomme i fordøjelsessystemet (ikke vist i graf 2) og kun en smule højere end mortalitetsraten for selvmord.

Tabel 2: Dødsårsager — standardiseret mortalitetsrate, 2016
(pr. 100 000 indbyggere under 65 år)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr2)

Mortalitetsraterne i EU-28 for personer under 65 år var faldende mellem 2006 og 2016 for hver enkelt af de vigtigste dødsårsager vist i graf 6 bortset fra lungekræft (grundet en kraftig stigning i 2009). Dette var navnlig tilfældet for trafikulykker og iskæmiske hjertesygdomme, hvor forekomsten af dødsfald faldt med henholdsvis 45,8 % og 32,4 % i løbet af den betragtede periode.

Graf 6: Dødsårsager — standardiseret mortalitetsrate pr. 100 000 indbyggere under 65 år, EU-28, 2006-2016
(2006 = 100)
Kilde: Eurostat (hlth_cd_asdr) og (hlth_cd_asdr2)

Kildedata til tabeller og grafer

Excel.jpg Causes of death: tables and figures (på engelsk)

Datakilder

Statistikkerne over dødsårsager er baseret på to ting: medicinske oplysninger fra dødsattester, som kan bruges som grundlag for at fastslå dødsårsagen, og indkodning af dødsårsagen i henhold til WHO's ICD-system. Alle dødsfald i befolkningen identificeres ved den tilgrundliggende dødsårsag, med andre ord "den sygdom eller personskade, der igangsatte forløbet af morbide hændelser, som var direkte dødbringende, eller omstændighederne ved den ulykke eller voldsepisode, som forårsagede personskade med dødelig udgang" (en definition, som er vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen) (på engelsk).

Statistikkernes nøjagtighed og pålidelighed med hensyn til dødsårsager beror til en vis grad på kvaliteten af de data, som de attesterende læger oplyser. Unøjagtigheder kan forekomme af forskellige årsager, herunder:

  • fejl ved udstedelse af dødsattesten
  • problemer i forbindelse med den medicinske diagnose
  • fastsættelse af den primære dødsårsag
  • indkodning af dødsårsagen.

Nogle gange er der en tvetydig dødsårsag. Ud over den sygdom, som var direkte årsag til dødsfaldet, bør de medicinske oplysninger på dødsattesten også indeholde en årsagssammenhæng i relation til den afdødes lidelser. Der kan anføres andre væsentlige sundhedsforhold, som ikke havde relation til den sygdom, der var direkte årsag til dødsfaldet, men som kan have påvirket sygdomsforløbet i negativ retning og dermed have bidraget til den dødelige udgang. Der fremsættes undertiden den kritik, at indkodning med kun én sygdom angivet som dødsårsag virker stadigt mere urealistisk set i lyset af den stigende forventede levetid og de dermed forbundne ændringer i morbiditeten. For størstedelen af de afdøde på 65 år og derover kan angivelsen af kun én ud af en række mulige dødsårsager være noget misvisende. Derfor er nogle af EU's medlemsstater begyndt at overveje indkodning af flere årsager. Eurostat har støttet medlemsstaterne i deres arbejde med at udvikle et fælles automatisk indkodningssystem kaldet IRIS (på engelsk) med henblik på at opnå bedre kvalitet og sammenlignelighed af oplysninger om dødsårsager i Europa.

Den reviderede europæiske standardbefolkning

Antallet dødsfald som følge af en given dødsårsag kan sættes i forhold til befolkningens størrelse. Man kan udarbejde en standardiseret (frem for en summarisk) mortalitetsrate, som er uafhængig af befolkningens alders- og kønsstruktur. Man gør dette, fordi de fleste dødsårsager varierer betydeligt efter alder og køn, og standardiseringen letter sammenligning af raterne over tid og mellem lande.

Den europæiske standardbefolkning, der anvendes til standardiseringer af summariske rater, stammer fra 1976, og det var derfor nødvendigt at tilpasse den til de forandringer i EU-befolkningens aldersstruktur, der har fundet sted siden midten af 1970'erne. Medlemsstaterne blev enige om en revideret europæisk standardpopulation (ESP). Den omfatter alle medlemsstaterne i EU-28, undtagen Kroatien, samt EFTA-landene. Beregningsgrundlaget var de befolkningsfremskrivninger, der blev udført i 2010 for perioden 2011-2030. Den har været i brug siden sommeren 2013.

Kontekst

Statistikkerne over dødsårsager, som er blandt de ældste medicinske statistikker, der er tilgængelige, giver oplysninger om forandringer over tid og forskelle i dødsårsager mellem EU's medlemsstater. Disse statistikker spiller en nøglerolle i det generelle informationssystem vedrørende sundhedstilstanden i EU. De kan bruges til at fastslå, hvilke forebyggende og helbredende foranstaltninger eller hvilke investeringer i forskning der vil kunne højne befolkningens forventede levetid.

Da der er en gennemgående mangel på omfattende europæiske morbiditetsstatistikker, bruges oplysningerne om dødsårsager ofte som et værktøj til at evaluere sundhedssystemerne i EU, og de kan også anvendes i forbindelse med evidensbaseret sundhedspolitik.

EU fremmer en sammenhængende strategi til afhjælpning af udbredte og kroniske sygdomme gennem integrerede foranstaltninger vedrørende risikofaktorer på tværs af sektorer, kombineret med en indsats for at styrke sundhedssystemerne med henblik på at forbedre forebyggelse og kontrol, ved:

  • at gøre de nationale statistikker så pålidelige og sammenlignelige som muligt, så de kan fungere som vejledning for udarbejdelse af effektive politikker
  • at støtte oplysningskampagner og sygdomsforebyggende kampagner, der er aktivt rettet mod højrisikogrupper og enkeltpersoner, der tilhører højrisikogrupper
  • systematisk at integrere politik og tiltag for at begrænse uligheder på sundhedsområdet
  • at skabe partnerskaber i forbindelse med specifikke sygdomme, for eksempel kræft.
Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links





Onlinepublikationer

Dødsårsager

Sundhedstilstand

Specifikke sundhedsforhold

Metodologi

Generelle artikler om sundhedsstatistikker

  • Health (t_hlth) (på engelsk)
Statistikker over dødsårsager (t_hlth_cdeath)
Statistikker over dødsårsager (hlth_cdeath)