Asylstatistikker


Data fra den 16. marts 2018 og
18. april 2018 (afsnittet vedrørende endelige afgørelser).
Planlagt opdatering af artiklen: september 2019.

Højdepunkter
I 2017 ansøgte 650 000 førstegangsasylansøgere om international beskyttelse i EU's medlemsstater.
538 000 asylansøgere blev tildelt beskyttelsesstatus i EU's medlemsstater i 2017.
I 2017 fik næsten halvdelen (46 %) af EU's afgørelser om asyl i første instans positivt udfald.

Asylum applications (non-EU) in the EU-28 Member States, 2006–2017

Denne artikel beskriver den seneste udvikling i relation til antallet af asylansøgere og afgørelser vedrørende asylansøgninger i Den Europæiske Union (EU). Asyl er en slags international beskyttelse, der ydes af en stat på dennes område. Den tildeles til en person, der ikke har mulighed for at søge beskyttelse i det land, hvor vedkommende har statsborgerskab og/eller bopæl, navnlig af frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.


Hele artiklen


Antal asylansøgere: fald i 2017

Efter at have toppet i 1992 (672 000 ansøgninger i EU-15), hvor EU's medlemsstater modtog mange asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien, og igen i 2001 (424 000 ansøgninger i EU-27), faldt antallet asylansøgninger i EU-27 til lidt under 200 000 i 2006.

Hvis der kun fokuseres på ansøgninger fra statsborgere fra tredjelande (se graf 1), skete der en gradvis stigning i antallet asylansøgninger i EU-27 og senere i EU-28 frem til 2012, hvorefter antallet asylansøgere steg markant med 431 000 ansøgninger i 2013, 627 000 i 2014 og ca. 1,3 mio. i både 2015 og 2016. Som sådan var antallet af asylansøgninger i EU-28 i 2015 og 2016 cirka det dobbelte af det antal, der blev registreret i EU-15 i 1992, som udgjorde det foregående relative højdepunkt. I 2017 ansøgte næsten 705 000 asylansøgere om international beskyttelse i EU's medlemsstater. Dette var lidt over halvdelen af det antal, der blev registreret i 2016, hvor der blev registreret næsten 1,3 mio. asylansøgninger. Dette tal kan sammenlignes med det niveau, der blev registreret i 2014 inden højdepunkterne i 2015 og 2016.

Graf 1: Asylansøgninger (tredjelande) i EU-28, 2006-2017
(tusinder)
Kilde: Eurostat (migr_asyctz) og (migr_asyappctza)

Førstegangsansøgere: 560 000 færre i 2017

Antallet førstegangsasylansøgere i EU-28 [1] I 2017 var det 650 000, hvilket var 55 000 (ca. 8 %) færre end det samlede antal ansøgere. En førstegangsansøger af international beskyttelse er en person, der indgiver en asylansøgning for første gang i en given EU-medlemsstat, og flergangsansøgere (i denne medlemsstat) er således ikke medtaget, hvilket derfor mere præcist afspejler antallet af nyankomne personer, der ansøger om international beskyttelse i den indberettende medlemsstat.

Dette seneste tal for 2017 viste et fald på 560 000 førstegangsansøgere i EU-28 sammenlignet med året før, idet antallet af førstegangsansøgere faldt fra 1,2 mio. i 2016 til 650 000 i 2017. Dette skete i kølvandet på et mindre fald på 50 000 førstegangsansøgere mellem 2015 og 2016. Den vigtigste bidragende årsag til faldet var et lavere antal ansøgere fra Syrien, Afghanistan og Irak (se graf 2).

Graf 2: Statsborgerskabslande blandt asylansøgere (fra tredjelande) i EU-28, 2016 og 2017
(i tusinder af førstegangsansøgere)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Statsborgerskab blandt førstegangsasylansøgere: størstedelen fra Syrien og Irak

Syrien var det hyppigst forekommende statsborgerskabsland blandt asylansøgere i EU's medlemsstater i 2017, en plads, som landet har indtaget hvert år siden 2013. I 2017 faldt antallet førstegangsasylansøgere i EU-28 fra Syrien til 102 000 fra 335 000 i 2016, mens de syriske statsborgeres andel af det samlede antal i EU-28 faldt fra 27,8 % til 15,8 %. Til trods for dette fald var Syrien det hyppigst forekommende statsborgerskabsland i 14 af EU's medlemsstater.

Irakere tegnede sig for 7 % af det samlede antal førstegangsasylansøgere og afghanere for 7 %, mens nigerianere og pakistanere udgjorde henholdsvis 6 % og 5 %.

Blandt de hyppigst forekommende statsborgerskaber blandt asylansøgere i EU-28 i 2017 blev de største relative stigninger i forhold til 2016 registreret blandt nigerianere (en stigning på 2,2 procentpoint) samt bangladeshere og guineanere (en stigning på hver 1,6 procentpoint). Der var også betydelig vækst i relative tal i antallet ansøgere fra Tyrkiet, Venezuela, Elfenbenskysten, Eritrea og Albanien. De største relative fald i antal ansøgere blandt de hyppigst forekommende statsborgerskabslande blandt asylansøgere i 2017 (undtagen for Syrien) blev registreret for Afghanistan, Irak og Iran [2].

Bestemmelseslande: Hovedsagelig Tyskland, Italien og Frankrig

Med 198 000 registrerede ansøgere i 2017 tegnede Tyskland sig for 31 % af alle førstegangsasylansøgere i EU-28. Det blev efterfulgt af Italien (127 000 eller 20 %), Frankrig (91 000 eller 14 %), Grækenland (57 000 eller 9 %), Det Forenede Kongerige (33 000 eller 5 %) og Spanien (30 000 eller 5 %).

Blandt medlemsstater med over 5 000 førstegangsasylansøgere i 2017 steg antallet af ansøgere i relative tal sammenlignet med det foregående år mest i Spanien (+96 %, eller 15 000 flere førstegangsansøgere i 2017 end i 2016), Frankrig (+19 %, eller 14 000 flere), Grækenland (+14 %, eller 7 000 flere) og Italien (+4 %, eller 5 000 flere). I modsætning hertil blev de største relative fald registreret i Tyskland (-73 %, eller 520 000 færre førstegangsasylansøgere i 2017 end i 2016), Østrig (-44 %, eller 18 000 færre), Nederlandene (-17 %, eller 3 000 færre) og Det Forenede Kongerige (-15 %, eller 6 000 færre) (se graf 3).

Graf 3: Antal asylansøgere (fra tredjelande) i EU- og EFTA-medlemslandene, 2016 og 2017
(i tusinder af førstegangsansøgere)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)


Tabel 1 giver et overblik over de fem største grupper af førstegangsasylansøgere (opdelt efter statsborgerskab) i hver af EU's medlemsstater. Syrere udgjorde det største antal ansøgere i 14 af EU-28- medlemsstaterne, herunder 49 000 ansøgere i Tyskland (det største antal ansøgere fra et enkelt land til en af EU's medlemsstater i 2017) og 16 000 i Grækenland. Omkring 22 000 irakere ansøgte om beskyttelse i Tyskland og 8 000 i Grækenland, mens der blev registreret 16 000 afghanske ansøgere i Tyskland og ca. 7 000 i både Grækenland og Frankrig. Andre medlemsstater med et stort antal ansøgere med samme statsborgerskab i 2017 var Italien med 25 000 ansøgere fra Nigeria og 12 000 fra Bangladesh, Frankrig med 11 000 fra Albanien og Spanien med 10 000 fra Venezuela.

Tabel 1: Asylansøgere (fra tredjelande) fordelt på de fem vigtigste nationaliteter, 2017
(antal førstegangsansøgere, afrundede tal)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Alder og køn blandt førstegangsansøgere

Mere end fire ud af fem (82 %) af førstegangsasylansøgerne i EU-28 i 2017 var under 35 år (se graf 4). Personer i aldersgruppen 18-34 år udgjorde lidt over halvdelen (51 %) af det samlede antal førstegangsansøgere, mens næsten en tredjedel (31 %) af det samlede antal førstegangsansøgere var mindreårige under 18 år.

Samme aldersfordeling blandt asylansøgerne var almindelig i næsten alle EU-medlemsstaterne, hvor den største andel af ansøgerne var i aldersgruppen 18-34 år. Der er dog enkelte afvigelser fra dette mønster: Østrig, Ungarn, Polen og Tyskland indberettede en højere andel asylansøgere under 18 år (over 45 %).

Graf 4: Aldersfordeling (tredjelande) blandt førstegangsasylansøgere i EU- og EFTA-medlemslandene, 2017
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Kønsfordelingen blandt førstegangsasylansøgere viser, at der var flere mænd end kvinder, der søgte asyl. I den yngste aldersgruppe (0-13 år) udgjorde drenge 52 % af det samlede antal ansøgere i 2017. Kønsfordelingen var skævere blandt asylansøgere, der var 14-17 eller 18-34 år, hvor ca. tre fjerdedele af førstegangsansøgerne var mænd/drenge. Mænd udgjorde lidt over tre femtedele i aldersgruppen 35-64 år. I hele EU-28 var antallet kvindelige ansøgere større end antallet mandlige ansøgere i 2017 blandt asylansøgere over 65 år, selv om denne gruppe var forholdsvis lille og udgjorde blot 0,6 % af det samlede antal førstegangsansøgere.

Graf 5: Andel mandlige førstegangsasylansøgere (fra tredjelande) i EU-28 opdelt efter aldersgruppe, 2017
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza)

Ansøgninger indgivet af uledsagede mindreårige

En uledsaget mindreårig er en person under 18 år, som ankommer til en medlemsstats område uden ledsagelse af en voksen, der er ansvarlig for den mindreårige, eller en mindreårig, der efterlades alene efter at være indrejst på en medlemsstats område. I 2017 indkom der 31 800 ansøgninger i EU-28 fra uledsagede mindreårige; 13 % af alle mindreårige var uledsagede (se graf 6). Blandt mindreårige asylansøgere udgjorde den andel, der var uledsagede, under halvdelen i de fleste EU-medlemsstater i 2017.

Graf 6: Fordeling efter status af asylansøgninger fra mindreårige (fra tredjelande) i EU- og EFTA-medlemslandene, 2017
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asyappctza) og (migr_asyunaa)

Afgørelser om asylansøgninger i første instans

Der foreligger data om afgørelser af asylansøgninger for to instansniveauer, nemlig afgørelser truffet i første instans og endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse. EU's 28 medlemsstater tildelte beskyttelsesstatus til 538 000 asylansøgere i 2017, et fald på næsten 25 % i forhold til 2016.

I 2017 blev der truffet næsten 1 mio. afgørelser i første instans i alle EU's medlemsstater, en svag nedgang i forhold til 2016 (1,1 mio.). Langt det største antal afgørelser blev truffet i Tyskland (se graf 7), som tegner sig for over halvdelen (54 %) af det samlede antal afgørelser i første instans i EU-28 i 2017.

Graf 7: Antal afgørelser i første instans og endelige afgørelser af asylansøgninger (tredjelande), 2017
(tusinder)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfsta) og (migr_asydcfina)

Graf 8 indeholder en analyse af udfaldet af afgørelser truffet i første instans. Selv om flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus er fastlagt i EU-retten, er humanitære årsager specifikke for den nationale lovgivning og finder ikke anvendelse i visse af EU's medlemsstater.

I 2017 var det næsten halvdelen (46 %) [3] af EU-28's afgørelser om asyl i første instans med positivt udfald, dvs. tildeling af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus eller opholdstilladelse af humanitære årsager (se graf 8). For afgørelser i første instans førte omkring 50 % af alle positive afgørelser i EU-28 i 2017 til tildeling af flygtningestatus.

Graf 8: Fordeling af afgørelser i første instans vedrørende asylansøgninger (tredjelande), 2017
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfsta)

I alt 222 000 personer blev tildelt flygtningestatus i EU-28 i 2017 i første instans, 159 000 fik subsidiær beskyttelsesstatus, og 63 000 fik opholdstilladelse af humanitære årsager.

De højeste andele af positive afgørelser om asyl i første instans i 2017 blev registreret i Irland (89 %), Litauen (78 %) og Letland (74 %). Omvendt har Tjekkiet, Polen og Frankrig registreret afvisning i første instans i over 70 % af sagerne.

Endelige afgørelser truffet ved påklage

Andelen af positive endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse (36 %;, se graf 9) var lidt lavere i EU-28 i 2017 end for afgørelser truffet i første instans (45 %; se graf 8). Omkring 37 700 personer i EU-28 modtog i 2017 endelige positive afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse, hvoraf 23 200 fik flygtningestatus, 5 900 fik subsidiær beskyttelse, og yderligere 8 700 blev tildelt humanitær status.

Graf 9: Fordeling af endelige afgørelser vedrørende asylansøgninger (tredjelande), 2017
(%)
Kilde: Eurostat (migr_asydcfina)

Kun i fire EU-medlemsstater var over halvdelen af de endelige asylafgørelser i 2017 positive: Finland (65 %), Nederlandene (59 %), Det Forenede Kongerige (57 %) og Østrig (56 %).

De højeste andele afslag ud af de endelige asylafgørelser blev registreret i Slovakiet, Slovenien og Estland, hvor alle endelige afgørelser var negative.

Kildedata til tabeller og grafer

Datakilder

Eurostat producerer statistik om en række emner i relation til international migration. Mellem 1986 og 2007 blev der indsamlet data om asyl på grundlag af en gentlemanaftale. Siden 2008 er der blevet indberettet data til Eurostat i henhold til bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) 862/2007. De fleste af de statistikker, der præsenteres i denne artikel, blev indsamlet inden for denne lovgivningsmæssige ramme.

Data indberettes til Eurostat månedligt (for asylansøgninger), kvartalsvis (for afgørelser truffet i første instans) eller årligt (for endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse samt for genbosættelse og uledsagede mindreårige). Statistikkerne er baseret på administrative datakilder og indberettes til Eurostat af statistiske myndigheder, indenrigsministerier eller relevante immigrationsmyndigheder i EU's medlemsstater.

To forskellige kategorier af personer bør tages i betragtning, når man analyserer asylstatistikker. Den første omfatter asylansøgere, der har indgivet en asylansøgning, som er under behandling af en relevant myndighed. Den anden består af personer, der, efter sagsbehandling, er blevet anerkendt som flygtninge, eller som har fået en anden form for international beskyttelse (subsidiær beskyttelse), eller som blev tildelt beskyttelse på grundlag af national lovgivning vedrørende international beskyttelse (opholdstilladelse af humanitære årsager) eller har fået afslag på enhver form for beskyttelse.

Siden forordning (EF) nr. 862/2007 trådte i kraft, er statistikker over asylafgørelser blevet tilgængelige for forskellige faser af asylproceduren. Afgørelser i første instans er afgørelser truffet af den myndighed, der fungerer som første instans af den administrative/retslige asylprocedure i modtagerlandet. Derimod vedrører endelige afgørelser truffet ved påklage eller prøvelse afgørelser truffet i sidste instans af den administrative/retslige procedure og som følge af en klage indgivet af en asylansøger, der har fået afslag i det foregående procestrin. Da asylprocedurer og antal/niveauer af beslutningstagende organer varierer i EU's medlemsstater, kan den reelle sidste instans i henhold til national lovgivning og administrative procedurer være en afgørelse truffet af den øverste nationale retsinstans. Den anvendte metode fastlægger imidlertid, at endelige afgørelser bør omfatte, hvad der reelt er en endelig afgørelse i langt de fleste tilfælde: Med andre ord når alle andre normale appelmuligheder er udtømte, og der ikke er mulighed for at anfægte afgørelsens materielle indhold, men kun af proceduremæssige grunde.

Kontekst

Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling (som ændret ved New York-protokollen af 1967) har i over 60 år defineret, hvem der er flygtning, og fastsat en fælles tilgang til flygtninge, som er blevet en hjørnesten i udviklingen af et fælles asylsystem i EU. Siden 1999 har EU arbejdet hen imod skabelsen af et fælles europæisk asylsystem i overensstemmelse med Genèvekonventionen og andre relevante internationale instrumenter.

Haagprogrammet blev vedtaget af stats- og regeringscheferne den 5. november 2004. Det lancerer idéen om et fælles europæisk asylsystem (CEAS), og heri ligger der navnlig en udfordring med hensyn til at fastlægge fælles procedurer og en ensartet status for personer, der får asyl eller subsidiær beskyttelse. Europa-Kommissionens strategiske plan på asylområdet (KOM(2008) 360 endelig) blev fremlagt i juni 2008 og omfattede tre søjler med henblik på at understøtte udviklingen af det fælles europæiske asylsystem:

  • tilvejebringe mere harmonisering af beskyttelsesstandarder gennem yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes asyllovgivning
  • effektivt og velunderstøttet praktisk samarbejde
  • øget solidaritet og ansvarsfølelse mellem EU's medlemsstater og mellem EU og tredjelande.

Med dette in mente fremsatte Kommissionen i 2009 et forslag om at etablere et europæisk asylstøttekontor (EASO). EASO støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre en mere sammenhængende og retfærdig asylpolitik. Det yder desuden teknisk og operationel støtte til medlemsstater, der er udsat for et særligt pres (dvs. medlemsstater, der modtager et stort antal asylansøgere). EASO blev fuldt operationelt i juni 2011 og har arbejdet på at øge sin kapacitet, aktivitet og indflydelse i samarbejde med Europa-Kommissionen og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

I maj 2010 forelagde Europa-Kommissionen en handlingsplan om uledsagede mindreårige (KOM(2010) 213 endelig), der betragtes som de mest udsatte og sårbare grupper af migranter. Denne plan har til formål at etablere en koordineret tilgang og forpligter alle EU's medlemsstater til at sikre gode modtagelsesforhold for og beskyttelse og integration af uledsagede mindreårige. Som et supplement til denne handlingsplan har Det Europæiske Migrationsnetværk gennemført en omfattende EU-undersøgelse af modtagepolitikker samt betingelser for tilbagesendelse og integration af uledsagede mindreårige.

Der er udarbejdet en række direktiver på området. De fire vigtigste retsinstrumenter på asylområdet — som alle i øjeblikket er genstand for forslag til erstatning eller omarbejdning — er:

  • direktiv 2011/95/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse
  • direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse
  • direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse
  • Dublinforordningen (EU) 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

Migrationskrisen i det meste af 2015 og 2016 førte til, at Europa-Kommissionen annoncerede et forslag om et nødhjælpsinstrument inden for EU. Ifølge planen ville der blive tildelt omkring 700 mio. EUR i bistand (over en periode på tre år) til at modvirke en humanitær krise og for at blive i stand til hurtigere at levere fødevarer, husly og sundhedspleje i det omfang, det måtte være nødvendigt, til flygtninge i EU.

I april 2016 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse (COM(2016) 197 final) om en reform af det fælles europæiske asylsystem. Det omfatter et retfærdigt og bæredygtigt system for fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne, en yderligere harmonisering af asylprocedurer og standarder for at skabe lige vilkår i hele Europa – og dermed fjerne nogle af "pull-faktorerne" og begrænse de irregulære sekundære bevægelser – samt en styrkelse af mandatet for Det Europæiske Asylstøttekontor.

I maj 2016 fremlagde Europa-Kommissionen en første reformpakke med forslag om oprettelse af et bæredygtigt og retfærdigt Dublinsystem, (COM(2016) 270 final), styrkelse af Eurodacsystemet (COM(2016) 272 final) og oprettelse af et europæisk asylagentur (COM(2016) 271 final).

I juli 2016 fremlagde Europa-Kommissionen en anden pakke af forslag vedrørende reformen af det fælles europæiske asylsystem, f.eks. for at fastlægge en EU-ramme for genbosætning (COM(2016) 468 final) og en fælles procedure for international beskyttelse (COM(2016) 467 final) samt en omarbejdning af lovgivningen om standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (COM(2016) 465 final).

Direkte adgang til
Andre artikler
Tabeller
Database
Tematisk afsnit
Publikationer
Metodologi
Lovgivning
Visualiseringer
Eksterne links




Asylum and first time asylum applicants - monthly data (rounded) (tps00189)
Persons subject of asylum applications pending at the end of the month - monthly data (tps00190)
Asylum and first time asylum applicants - annual aggregated data (rounded) (tps00191)
First instance decisions on asylum applications by type of decision - annual aggregated data (tps00192)
Final decisions on asylum applications - annual data (tps00193)
Asylum applicants considered to be unaccompanied minors - annual data (tps00194)


Asylum and Dublin statistics (migr_asy)
Applications (migr_asyapp)
Decisions on applications and resettlement (migr_asydec)
’Dublin’ statistics (migr_dub)


Noter

  1. Det samlede antal for hele EU beregnes som en aggregering af medlemsstaternes data. Medlemsstaternes data henviser til det antal personer, der ansøger om asyl for første gang i den pågældende medlemsstat. Personer kan imidlertid ansøge om international beskyttelse i mere end én medlemsstat i et givent referenceår. Derfor kan der i EU's samlede antal være indeholdt sådanne gentagne ansøgninger. Baseret på et skøn ud fra de seneste tilgængelige Dublin-statistikker har ca. 6 % af asylansøgerne i EU søgt om asyl i mere end én medlemsstat i løbet af samme år.
  2. Med henblik på denne analyse var det udelukkende de 30 hyppigst forekommende statsborgerskabslande blandt asylansøgerne, der blev taget i betragtning.
  3. Siden referenceåret 2014 er asylansøgere, der har fået afslag med den begrundelse, at en anden medlemsstat har påtaget sig ansvaret for at behandle deres asylansøgning i henhold til "Dublinforordningen" (forordning nr. 604/2013), ikke medtaget i data vedrørende negative afgørelser. Dette har reduceret antallet af afslag. Følgelig anslås de positive afgørelsers andel af det samlede antal afgørelser i første instans at være steget med omkring 5 procentpoint