Archive:Statistikker over den digitale økonomi og det digitale samfund – husstande og privatpersoner

Data fra september 2020.

Planlagt opdatering af artiklen: december 2021.

Highlights

I 2019 var andelen af husstande i EU-27 med internetadgang steget til 90 %, hvilket er hele 26 procentpoint mere end i 2009 (64 %).

Bredbåndsinternet blev i 2019 anvendt af 88 % af husstandene i EU-27, hvilket er 33 procentpoint mere end i 2009 (55 %).

Andelen af personer i alderen 16-74 år i EU-27, som bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål, var 60 % i 2019, hvilket er 14 procentpoint mere end i 2014 (46 %).

Husstandenes internetadgang, 2014 og 2019

Denne artikel præsenterer statistik for flere forskellige aspekter af den digitale økonomi og det digitale samfund (på engelsk) i Den Europæiske Union (EU) med fokus på adgang til informations- og kommunikationsteknologier (IKT) samt husstandes/enkeltpersoners brug heraf.

IKT påvirker menneskers dagligdag på mange forskellige måder, både på arbejdspladsen og i hjemmet, f.eks. i forbindelse med kommunikation og køb af varer og tjenesteydelser på nettet. EU's politikker på dette område spænder fra regulering af hele områder, såsom e-handel, til forsøg på at beskytte den enkeltes privatliv. Udviklingen af informationssamfundet betragtes derfor af mange som afgørende for at skabe de nødvendige betingelser for at fremme en moderne og konkurrencedygtig økonomi.

Full article

Internetadgang

IKT er blevet alment tilgængelig for befolkningen både med hensyn til adgang og pris. En milepæl blev nået i 2007, da et flertal (53 %) af husstandene i EU-27 havde internetadgang. Denne andel fortsatte med at vokse og nåede op på 75 % i 2012 og 80 % i 2014. I 2019 var andelen af husstande i EU-27 med internetadgang steget til 90 %, hvilket er ca. 26 procentpoint mere end i 2009.

Udbredt og billig adgang til bredbånd er en af metoderne til at fremme et videnbaseret og velinformeret samfund. I samtlige medlemsstater i EU-27 var bredbånd langt den mest almindelige form for internetadgang. Bredbånd blev i 2019 anvendt af 88 % af husstandene i EU-27, hvilket er 33 procentpoint mere end i 2009 (55 %) — se graf 1.

Graf 1: Husstandenes internetadgang og bredbåndsforbindelse, EU-27, 2009-2019 (% af alle husstande)
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h) og (isoc_ci_it_h)

Den højeste andel (98 %) af husstande med internetadgang i 2019 blev registreret i Nederlandene (se graf 2), men også Sverige, Tyskland, Danmark, Luxembourg, Finland, Irland og Spanien indberettede, at over 9 ud af 10 husstande havde internetadgang. Den laveste andel af husstande med internetadgang blandt medlemsstaterne i EU-27 blev registreret i Bulgarien (75 %). Dog registrerede Bulgarien, Rumænien, Cypern, Spanien, Portugal og Litauen en hastig vækst i andelen af husstande med internetadgang, med stigninger på 16-23 procentpoint mellem 2014 og 2019. Ikke overraskende blev der registreret relativt små stigninger i flere af de medlemsstater, der allerede var tæt på mætningspunktet i 2014, såsom Luxembourg, Nederlandene og Danmark. Dette var ligeledes tilfældet i Island og Norge.

Graf 2: Husstandenes internetadgang, 2014 og 2019
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)

Graf 3 viser, at der i nogen grad er en kløft mellem by og land i EU-27, for så vidt angår internetadgang. Mens der i storbyer og i mindre byer og forstæder var en forholdsvis høj andel af husstande med internetadgang — 92 % i storbyer og 89 % i mindre byer og forstæder — var andelen noget lavere i landdistrikterne (86 %). I 19 af EU's 27 medlemsstater var andelen af husstande med internetadgang lavere i landdistrikter end i storbyer og i mindre byer og forstæder. Kløften mellem landdistrikter og de to andre områdekategorier var særlig udtalt i Grækenland, Bulgarien, Portugal, Slovenien og Rumænien, som alle havde ringere internetadgang på landsplan end gennemsnittet for hele EU-27. Andelen af husstande med internetadgang var ens for alle de tre urbaniseringsgrader i Tyskland og næsten ens i Nederlandene og Danmark (i Nederlandene var andelen ét procentpoint lavere i mindre byer og forstæder, mens andelen i Danmark var ét procentpoint højere i storbyer). I Belgien og Malta havde mindre byer og forstæder den højeste andel af husstande med internetadgang, og det samme var tilfældet i Slovenien, hvor andelen dog var ens i storbyer og i mindre byer og forstæder. Estland, Frankrig og Luxembourg var også undtagelser, idet den højeste andel af husstande med internetadgang blev registreret i storbyerne, men den laveste andel blev registreret i mindre byer og forstæder (snarere end i landdistrikter). Også i Sverige blev den højeste grad af internetadgang registreret i landdistrikterne.

Graf 3: Internetadgang i husstande opdelt efter urbaniseringsgrad, 2019
(% af alle husstande)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_in_h)

Brug af internettet

I begyndelsen af 2019 havde flere end seks ud af syv personer (86 %) i EU-27 i alderen 16-74 år anvendt internettet mindst én gang i de seneste tre måneder inden undersøgelsesdatoen. Denne andel var mindst 90 % i ti lande, hvoraf den største andel blev registreret i Sverige (98 %) og Danmark (97 %). Til sammenligning anvendte omkring fire femtedele af alle personer i alderen 16-74 år internettet i Kroatien (79 %), mens andelen lå på omkring tre fjerdedele i Italien (76 %), Grækenland (76 %), Portugal (75 %) og Rumænien (74 %). Den allerlaveste andel — godt to tredjedele — blev registreret i Bulgarien (68 %).

I 2019 havde 10 % af EU-27's befolkning aldrig anvendt internettet, hvilket er 2 procentpoint lavere end året før og en tredjedel af niveauet i 2009 (32 %).

I 2019 anvendte over tre fjerdedele (77 %) i EU-27 internettet dagligt – se graf 4 – og yderligere 7 % anvendte internettet mindst én gang om ugen (men ikke hver dag). Således var det 84 % af alle personer, der anvendte internettet regelmæssigt (dvs. mindst ugentligt). De daglige internetbrugeres andel af alle personer, som havde anvendt internettet inden for de seneste tre måneder, var gennemsnitligt 90 % i EU-27, og andelen varierede indbyrdes mellem medlemsstaterne fra 77 % i Rumænien til over 90 % i 14 medlemsstater, hvoraf Italien, Malta og Nederlandene lå på delt førsteplads (alle med 96 %). Island havde en endnu højere andel (98 %) daglige internetbrugere blandt alle internetbrugere.

Graf 4: Hyppighed af internetanvendelse, 2019
(% af alle personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ifp_iu) og (isoc_ci_ifp_fu)

Graf 5 illustrerer anvendelsen af mobilt internet, dvs. anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, f.eks. på en bærbar computer eller en håndholdt enhed via en mobil- eller wifi-forbindelse. I grafen sammenlignes data fra 2014 (hvor 48 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU-27 anvendte en mobil enhed til at gå på internettet) med data fra 2019 (hvor denne andel var steget til 73 %). De mest almindelige mobile enheder til at gå på internettet var mobiltelefoner, smartphones, bærbare computere og tablets.

Sverige, Danmark, Nederlandene, Spanien, Belgien, Luxembourg, Irland, Østrig og Frankrig registrerede i 2019 den højeste andel af anvendelse af mobilt internet, idet over fire femtedele af alle i alderen 16-74 år anvendte mobilt internet. Sverige lå i spidsen med en andel på 93 %, og Norge havde samme høje andel. Til sammenligning anvendte mellem 63 % og 70 % af alle personer i alderen 16-74 år i Portugal, Grækenland, Bulgarien, Letland, Rumænien og Litauen internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen, og denne andel var kun 59 % i Polen og 50 % i Italien.

Graf 5: Personer, der anvendte en bærbar computer eller håndholdt udstyr til internetadgang uden for hjemmet eller arbejdspladsen, 2014 og 2019
(% af alle personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_im_i)

En af de mest almindelige onlineaktiviteter i EU-27 i 2019 var deltagelse i sociale netværk, se graf 6. Over halvdelen (54 %) af alle personer i alderen 16-74 år anvendte internettet til sociale netværk (f.eks. websteder som Facebook, Twitter, Instagram eller Snapchat). Mellem 71 % og 76 % af befolkningen i Belgien, Cypern, Sverige og Malta anvendte sociale netværk. Danmark havde den højeste andele (81 %), mens den var betydeligt højere i Island (92 %) og Norge (86 %). I den anden ende af skalaen finder man to af EU's 27 medlemsstater, hvor under halvdelen brugte sociale netværk, nemlig Italien og Frankrig (begge med 42 %).

Graf 6: Personer, som anvendte internettet til at deltage i sociale netværk, 2019
(% af alle personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ac_i)

Privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger (undersøgelse fra 2016)

Der kan konstateres forskelle mellem medlemsstaterne i EU-27 i den måde, hvorpå internetbrugerne forvaltede adgangen til deres personoplysninger på internettet i 2016. Knap en tredjedel (31 %) af internetbrugerne i EU-27 afgav ikke personoplysninger over internettet, og denne andel varierede fra kun 8 % i Luxembourg til mindst halvdelen i Bulgarien, Portugal og Rumænien (se graf 7). 69 % af internetbrugerene i EU-27 afgav således en eller anden form for personoplysninger online, hvoriblandt mange traf diverse foranstaltninger for at kontrollere adgangen til disse personoplysninger på internettet. Næsten halvdelen (45 %) af alle internetbrugere afslog at give tilladelse til at anvende deres personoplysninger til reklameformål, og knap to femtedele (38 %) begrænsede adgangen til deres profil eller indhold på sociale netværkssider. Derudover læste over en tredjedel (36 %) af internetbrugerne erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred, mens lidt under en tredjedel (30 %) begrænsede visning af deres geografiske placering.

Graf 7: Andel personer, som ikke afgav personoplysninger over internettet, 2016
(% af de personer, som havde anvendt internettet inden for det seneste år)
Kilde: Eurostat (isoc_cisci_prv)

I 2016 var 71 % af alle personer i alderen 16-74 år i EU-27, som havde anvendt internettet i de seneste 12 måneder, bekendte med, at cookies kan bruges til at spore folks internetaktiviteter. Kendskabet var en anelse højere (76 %) blandt yngre brugere (i alderen 16-24 år) og noget lavere (65 %) blandt ældre brugere (i alderen 55-74 år). Godt en tredjedel (34 %) af brugerne i alderen 16-74 år opgav, at de havde ændret deres internetbrowserindstillinger for at forhindre eller begrænse brugen af cookies (se graf 8).

Blandt medlemsstaterne i EU-27 var det internetbrugerne i Nederlandene (89 %), Tyskland og Finland (begge 85 %), der i højest grad var vidende om, at cookies kan anvendes til at spore deres internetaktiviteter. Denne viden var også udbredt i Danmark (81 %), Kroatien (78 %), Italien (77 %), Luxembourg og Østrig (begge 76 %). Modsat var det under halvdelen af internetbrugerne, der var klar over dette, i Rumænien (38 %), Letland (47 %) og Cypern (48 %), og der blev også rapporteret lavt kendskab hertil i Tyrkiet og Nordmakedonien (begge 30 %). Andelen af internetbrugere, der havde ændret deres internetbrowserindstillinger eller begrænset brugen af cookies, var kun over halvdelen (54 %) i én medlemsstat, nemlig Luxembourg. Derimod var det under en femtedel af internetbrugerne i Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Letland, der havde truffet sådanne foranstaltninger, hvilket ligeledes var også tilfældet i Tyrkiet.

Graf 8: Brug af cookies og browserindstillinger, 2016
(% af de personer, som havde anvendt internettet inden for det seneste år)
Kilde: Eurostat (isoc_cisci_prv)

Bestilling eller køb af varer og tjenester

Andelen af personer i aldersgruppen 16 til 74 år i EU-27, som bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål, har været støt stigende: i 2019 nåede denne andel op på 60 %, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2014 (se graf 9). Over tre fjerdedele af alle personer i Tyskland og Sverige bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser via internettet i 2019, og andelen var mindst fire femtedele i Nederlandene (81 %), Sverige (82 %) og Danmark (84 %). Andelen var lavest i Rumænien (23 %) og Bulgarien (22 %).

Når der bortses fra de 5 af EU's 27 medlemsstater, som indberettede brud i dataserien — Estland, Letland, Luxembourg, Rumænien og Sverige — blev den største stigning i andelen af personer, der mellem 2014 og 2019 bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser over internettet, konstateret i Litauen (+22 procentpoint) efterfulgt af Tjekkiet og Spanien (begge +21 procentpoint). Ikke overraskende blev nogle af de mindste stigninger (på 5 til 7 procentpoint) konstateret i Finland, Danmark og Sverige, hvor andelen personer, der bestilte eller købte varer eller tjenesteydelser online, allerede var temmelig høj i forhold til de øvrige medlemsstater. Det samme var tilfældet i Det Forenede Kongerige og Norge. Andelen af personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet, steg også noget i Malta og Frankrig (begge 8 procentpoint).

Graf 9: Personer, der bestilte varer eller tjenesteydelser over internettet til private formål i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2014 og 2019
(% af alle personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ec_ibuy)

Bestilling af tjenesteydelser fra andre personer over internettet

I 2019 havde 21 % af alle personer i EU-27 i alderen 16-74 år anvendt et websted eller en app til at bestille overnatning fra en anden (privat)person inden for de foregående12 måneder. Denne andel varierede fra 46 % i Luxembourg og over en fjerdedel i Irland, Malta og Belgien ned til færre end 1 ud af 10 personer i 6 af EU's 27 medlemsstater, hvoraf de laveste andele blev registreret Bulgarien, Rumænien og Slovenien (alle 9 %), Letland (8 %), Tjekkiet og Cypern (begge 5 %). Online reservering af overnatning fra andre privatpersoner var mere almindelig blandt midaldrende personer (i alderen 25-54 år) end blandt såvel yngre (i alderen 16-24 år) som ældre personer (i alderen 55-74 år). De fleste af disse tjenesteydelser blev bestilt via særlige websteder eller apps, der fungerer som formidlere, hvorigennem privatpersoner kan give adgang til overnatningstjenester — eksempler herpå er Airbnb, Lovehomeswap og Couchsurfing.

Graf 10: Personer, som har anvendt et websted eller en app til at bestille overnatning fra en anden person i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2019
(% af alle personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ce_i)

En lignende analyse præsenteres i graf 11, som viser andelen af personer, der har anvendt et websted eller en app til at bestille en transportydelse fra en anden person. Denne type tjenesteydelse var generelt mindre almindelig end bestilling af overnatning, men blev ligeledes ofte foretaget via særlige websteder og apps (f.eks. Liftshare, UberPool eller Wundercar). Den gennemsnitlige anvendelse af disse typer tjenesteydelser i hele EU-27 af personer (i alderen 16-74 år) var 8 %. Blandt medlemsstaterne i EU-27 var det Estland (29 %), der havde den højeste andel af personer, der havde anvendt et websted eller en app til at bestille en transportydelse i 2019. Det var almindeligt, at færre end 1 ud af 10 personer anvendte et websted eller en app til at bestille transportydelser. Dette var faktisk tilfældet i 18 medlemsstater. Onlinereservering af transportydelser fra andre personer var generelt mere udbredt blandt de yngre personer (i alderen 16-24 år) end blandt ældre.

Graf 11: Personer, som anvendte et websted eller en app til at bestille en transportydelse fra en anden person i de seneste 12 måneder inden undersøgelsen, 2019
(% af alle personer i alderen 16-74 år)
Kilde: Eurostat (isoc_ci_ce_i)

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Digital economy and society — households and individuals: tables and figures (på engelsk)

Datakilder

Den hastige teknologiske udvikling på områder med relation til internettet og andre nye IKT-applikationer udgør en udfordring for statistikker. Der er som sådan sket en betydelig udvikling på dette område, og statistiske værktøjer er blevet tilpasset, så de opfylder nye krav om data. Statistik på dette område revurderes årligt for at opfylde brugernes behov og afspejle den hurtige udvikling.

Denne tilgang afspejles i Eurostats undersøgelser af husstandes og personers anvendelse af IKT. Denne årlige undersøgelse anvendes til benchmarking af IKT-dreven udvikling ved både at følge udviklingen i de centrale variabler over tid og ved at se nærmere på andre aspekter på et bestemt tidspunkt. Mens undersøgelsen indledningsvis var koncentreret om adgangs- og forbindelsesspørgsmål, er dens omfang efterfølgende blevet udvidet til at dække en række emner (f.eks. e-forvaltning og e-handel) og socioøkonomiske analyser (såsom regionale forskelle, kønsspecifikke forhold, alders- og uddannelsesmæssige forskelle samt forskelle i personers beskæftigelsessituation). Undersøgelsens omfang med hensyn til forskellige teknologier er også tilpasset, så den dækker nye produktgrupper og måder at levere kommunikationsteknologi til slutbrugerne (bl.a. er der indført nye spørsgmål om online peer-to-peer-tjenester for overnatning eller transport i 2017).

Referenceperioden for undersøgelsen vedrørende IKT-brug i husstande og for personer er i de fleste tilfælde det første kvartal i hvert år. I de fleste lande gennemføres undersøgelsen i andet kvartal hvert år. Bemærk, at delen vedrørende privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger indgik i undersøgelsen fra 2016 men ikke 2017, 2018 og 2019.

Dækning og definitioner

IKT-husstandsundersøgelsen omfatter husstande med mindst ét medlem i aldersgruppen 16-74 år. Husstandenes internetadgang angiver den procentdel af husstande, der har internetadgang, så alle i husstanden, der ønsker det, kan anvende internettet i hjemmet, også blot til at afsende en e-mail.

Internetbrugere defineres som alle personer i alderen 16-74 år, som havde anvendt internettet i de seneste tre måneder inden undersøgelsen. Regelmæssige internetbrugere er personer, som anvendte internettet gennemsnitligt mindst én gang om ugen i de seneste tre måneder inden undersøgelsen.

De mest almindeligt anvendte fastnetsteknologier til internetadgang er bredbånd og opkaldsadgang over en normal telefonlinje eller ISDN. Bredbånd omfatter digitale abonnentlinjer (DSL) og anvender teknologi, der transporterer data ved høj hastighed. Bredbåndsforbindelser er defineret ved at have en større kapacitet end ISDN, dvs. mindst 144 kbit/s. Populært udstyr med henblik på internetadgang i hjemmet omfatter stationære og bærbare computere, mens der i den senere tid har været en øget anvendelse af andre teknologier med internetadgang.

Mobil internetanvendelse defineres som anvendelse af internettet uden for hjemmet eller arbejdspladsen på bærbare computere eller håndholdte enheder via mobiltelefonnet eller trådløse forbindelser.

Personers bestillinger af varer og tjenesteydelser vedrører de seneste 12 måneder inden undersøgelsen og omfatter bekræftede reservationer af overnatning eller rejser, køb af finansielle investeringer, telekommunikationstjenester, videospil eller software samt informationstjenester på internettet, som der betales for direkte. Varer og tjenesteydelser, der fås gratis via internettet, er ikke inkluderet. Bestillinger foretaget via manuelt skrevne e-mails, SMS'er eller MMS'er er heller ikke inkluderet.

Kontekst

Europa-Kommissionen vedtog i maj 2015 en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015) 192 final) som en af sine 10 vigtigste politiske prioriteter. Strategien havde 16 initiativer, som omfattede tre brede områder: fremme bedre onlineadgang til varer og tjenesteydelser i EU udforme et optimalt miljø, så digitale netværk og tjenester kan udvikle sig sikre, at den europæiske økonomi og industri fuldt ud udnytter den digitale økonomi som en potentiel drivkraft bag vækst. I Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2017, Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer (COM(2016) 710), foreslog Kommissionen at sikre en hurtig behandling af de forslag, der allerede er fremsat, og gennemgå de fremskridt, der er gjort hen imod fuldførelse af det digitale indre marked.

Bredbåndsteknologi anses for at være vigtig ved måling af adgang til og brug af internettet, da teknologien giver brugerne mulighed for hurtigt at overføre store mængder data og holder bredbåndslinjen åben. Adgangen til hurtigt og ultrahurtigt bredbånd anses for at være en nøgleindikator på IKT-politikområdet. Selv om digitale abonnentlinjer (DSL) fortsat er den primære form for levering af bredbåndsteknologi, bliver alternativer såsom brugen af kabel, satellit, optiske fibre og trådløs adgang (wireless local loops - WLL) stadig mere udbredte i EU.

EU-Kommissionen arbejder på en række initiativer med det formål at styrke IKT-færdighederne i arbejdsstyrken som en del af en bredere dagsorden med henblik på at opnå en forbedring af kvalifikationerne, foregribelse af kvalifikationsbehovet samt bedre overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Med henblik på at øge udbuddet af IKT-specialister har Kommissionen lanceret et storstilet samarbejde om digitale job (på engelsk), et partnerskab på europæisk plan, der søger at anvende europæiske struktur- og investeringsfonde til at afbøde vanskeligheder i forbindelse med rekrutteringen af IKT-specialister.

Den 10. juni 2016 vedtog Europa-Kommissionen en dagsorden for færdigheder i Europa (på engelsk), som søger at fremme en række foranstaltninger for at sikre, at befolkningen i EU har den rette uddannelse, de rette færdigheder og den rette støtte, således at de har de færdigheder, der er nødvendige i et moderne arbejdsmiljø, herunder fremme af digitale færdigheder.

Europa-Kommissionen gennemførte i 2017 en midtvejsevaluering af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked (COM(2017) 228 final), som bekræftede, at to tredjedele af europæerne mente, at de seneste nye digitale teknologier havde en positiv indvirkning på samfundet, økonomien og deres eget liv. I evalueringen blev der desuden peget på tre nye udfordringer:

at sikre, at onlineplatforme fortsat giver fordele for økonomien og samfundet — håndtering af ulovligt indhold på internettet og opfordring til at udbydere af onlineplatforme påtager sig et større ansvar
at udnytte den europæiske dataøkonomis fulde potentiale — f.eks. ved at fremsætte forslag om fri udveksling af data, der ikke er personoplysninger, inden for EU samt
at beskytte Europas aktiver ved at imødegå udfordringerne med cybersikkerhed — herunder en plan for hurtig mobilisering af kriseberedskab i tilfælde af en omfattende cyberhændelse.

I 2019 beskrev den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, hvordan hun ønskede, at EU udnytter de muligheder, som den digitale tidsalder byder på. Et Europa, der er klar til den digitale tidsalder er én af Kommissionens seks prioriteter for perioden 2019-2024. En sådan digital omstilling forudsætter, at digitale teknologier og løsninger: åbner nye muligheder for virksomhederne stimulerer udviklingen af pålidelig teknologier fremmer et åbent og demokratisk samfund muliggør en dynamisk og bæredygtig økonomi bekæmper klimaforandringerne. Med dette for øje vedtog Kommissionen i februar 2020 en overordnet præsentation af Kommissionens idéer og tiltag til Europas digitale fremtid i støbeskeen samt specifikke forslag vedrørende:

En europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final), som har til formål at fremme EU som en forbillede for et samfund, der ved brug af data er i stand til at træffe bedre beslutninger både i erhvervslivet og i den offentlige sektor samt
En hvidbog om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020) 65 final), som støtter en tilgang baseret på regulering og investering med det dobbelte formål at øge udbredelsen af kunstig intelligens og imødegå de risici, der er forbundet med visse anvendelser af denne nye teknologi.