Archive:Betalingsbalancestatistikker

This Statistics Explained article is outdated and has been archived - for recent articles on this topic see the article Balance of payment statistics


Data fra april 2016. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Planlagt opdatering af artiklen: september 2017.
Graf 1: Transaktioner på de løbende poster, EU-28, 2005–2015 (1)
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_eu6_q)
Graf 2: Saldo på de løbende poster over for udvalgte samhandelspartnere, EU-28, 2015
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_eu6_q)
Tabel 1: Saldo på de løbende poster over for resten af verden, 2005–2015 (1)
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_eu6_q) og (bop_c6_q)
Tabel 2: Løbende poster og kapitalposter, 2015
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_eu6_q) og (bop_c6_q)
Tabel 3: Løbende poster og kapitalposter i forhold til BNP, 2015
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (bop_gdp6_q)
Tabel 4: Udvalgte finansielle poster på betalingsbalancen, 2015 (1)
(mia. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_eu6_q) og (bop_c6_q)
Tabel 5: Udvalgte finansielle poster i forhold til BNP, 2015
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (bop_c6_q), (bop_gdp6_q) og (nama_10_gdp)

Betalingsbalancen registrerer alle økonomiske transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder i en given periode. Denne artikel præsenterer data om de løbende og finansielle poster på betalingsbalancen for Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater. Data præsenteres i henhold til den nye udarbejdelsesstandard i IMF's sjette betalingsbalancemanual (BPM6).

Saldoen på de løbende poster og kapitalposterne er et udtryk for en økonomis eksponering i forhold til resten af verden, mens de finansielle poster viser finansieringen heraf. Ideelt set bør saldoen på de løbende poster og kapitalposterne være lig med den samlede saldo på de finansielle poster, medmindre den samlede virkning af registrerede fejl og udeladelser påvirker resultatet. En artikel om udenlandske direkte investeringer (på engelsk) giver flere oplysninger om én komponent af de finansielle poster, mens en anden artikel om international handel med tjenester (på engelsk) fokuserer på én komponent af de løbende poster.

Vigtigste statistiske resultater

Løbende poster

Overskuddet på de løbende poster for EU-28 var på 161,6 mia. EUR i 2015 (se graf 1) svarende til 1,1 % af bruttonationalproduktet (BNP). Dette kan sammenholdes med data for 2014, hvor overskuddet på de løbende poster var på 129,6 mia. EUR. Den seneste udvikling for EU-28's løbende poster viser en fortsættelse af det mønster, der er konstateret i 2008: Underskuddet på de løbende poster toppede i 2008 med 2,1 % af BNP, derefter blev det langsomt mindre og var i 2012 blevet til et overskud svarende til 0,6 % af BNP. Overskuddet svarede til 1,1 % af BNP i 2013 og 0,9 % i 2014. Overskuddet på de løbende poster i 2015 var baseret på underskud for primære og sukundære indkomster (0,1 % og 0,5 % af BNP) og overskud på de løbende poster for varer (0,7 % af BNP) og tjenesteydelser (1,0 %) — se tabel 3.

Blandt de partnerlande og -regioner, der er vist i graf 2, var EU-28's underskud på de løbende poster størst over for Kina med 145,7 mia. EUR i 2015 efterfulgt af Rusland (33,2 mia. EUR). Det største overskud på de løbende poster blev registreret i forhold til USA (101,0 mia. EUR) og Schweiz (70,6 mia. EUR), og der blev desuden registreret overskud i forhold til Brasilien, Hongkong, Canada og Indien. EU-28's betalingsbalance overfor Japan gik tilbage til at have et underskud i 2015 efter at have haft et lille overskud i 2014 (det gik fra 4,5 mia. EUR i 2014 til -32,2 mia. EUR i 2015).

10 EU-medlemsstater indberettede underskud på de løbende poster i 2015, mens 18 registrerede overskud (se tabel 1 til 3). Det største underskud (i forhold til BNP) blev konstateret i Det Forenede Kongerige (5,2 %) og Cypern (3,6 %), mens Malta og Nederlandene havde det største overskud i forhold til BNP (9,9 % og 9,1 %) fulgt af Tyskland (8,5 %), der også registrerede det største overskud på de løbende poster i absolutte tal (257,0 mia. EUR).

Tyskland, Irland, Nederlandene, Italien og Finland var de eneste EU-medlemsstater, som indberettede underskud på de løbende poster for tjenester i 2015, mens Luxembourg (39,7 % af BNP), Malta (23,8 %), Kroatien (17,9 %) og Cypern (16,8 %) indberettede relativt store overskud i forhold til deres BNP.

Halvdelen af de 28 EU-medlemsstater indberettede underskud for varer — blandt dem var mest bemærkelsesværdigt de samme fire medlemsstater, der indberettede de største overskud for tjenester. Blandt de 14 medlemsstater, der indberettede overskud for varer, blev de største overskud (i forhold til BNP) registreret i Irland (30,7 %), Nederlandene (11,5 %) og Tyskland (8,7 %).

Blandt EFTA-landene indberettede Norge og Schweiz betragtelige overskud på de løbende poster i 2015 (Schweiz 68,5 mia. EUR, Norge 31,8 mia. EUR). Begge lande registrerede betragtelige overskud for varer (Schweiz 50,3 mia. EUR, Norge 25,2 mia. EUR) og en betydelig indstrømning af primære indkomster. Schweiz registrerede også et overskud for tjenester (15,4 mia. EUR).

Kapitalposter

Der har traditionelt været et underskud på EU-28's kapitalposter med betragtelige kapitaloverførsler til resten af verden. Denne tendens fortsatte i 2015 med et underskud på kapitalposterne på 45,0 mia. EUR, svarende til 0,3 % af BNP, hvilket hovedsaglig skyldtes et stort underskud på kapitalposterne for Nederlandene (35,2 mia. EUR).

Schweiz var det eneste EFTA-land, der indberettede store transaktioner på kapitalposterne: Der blev registreret et underskud på 13,2 mia. EUR i 2015.

Finansielle poster

Tre typer af investeringer (udenlandske direkte investeringer eller FDI, porteføljeinvesteringer og andre investeringer) udgør de finansielle poster sammen med finansielle derivater (netto) og reserveaktiver. Aktiver og passiver fortolkes som nettoværdier (nettoerhvervelse af aktiver og nettoændringer i passiver). Det betyder, at de finansielle nettoposter fortolkes som nettolångivning til resten af verden, når de er positive, og nettolåntagning fra resten af verden, når de er negative.

I alt 23 EU-medlemsstater var nettolångivere til resten af verden i 2015 med overskud på deres finansielle nettoposter, og Malta rapporterede det største beløb i forhold til BNP (10,4 % af BNP) Fem EU-medlemsstater fremstod som nettolåntagere med Det Forenede Kongerige og Frankrig som de mest fremtrædende: Bemærk dog, at ingen af disse medlemsstater offentliggør deres nettoengagement i deres finansielle poster — se tabel 4 og 5.

Tyskland er i absolutte tal langt den største nettolångiver i EU-28 med en nettolångivning på 232,2 mia. EUR i 2015 (se tabel 4). Euroområdet var også nettolångiver til resten af verden i 2015 med 306,6 mia. EUR i nettoudlån, hvilket svarede til 2,9 % af BNP. Dette overskud blev skabt gennem betydelige nettoerhvervelser af udenlandske aktiver i løbet af 2015 i form af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer (henholdsvis 601,5 mia. EUR og 394,5 mia. EUR), hvilket var væsentligt mere end de tilsvarende nettoændringer i passiver for disse komponenter). De seneste data bekræfter også, at de vigtigste centre for transaktioner på de finansielle poster i EU-28 i 2015 var Tyskland, Luxembourg, Irland og Det Forenede Kongerige.

Tyskland, der var den største nettolångiver i EU-28, havde høje niveauer af nettoerhvervelser i form af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i aktiver og øgede kraftigt sine aktivpositioner i forhold til resten af verden i løbet af 2015. På den anden side erhvervelseregistrerede Det Forenede Kongerige særligt store nettoændringer i porteføljeinvesteringspassiver gennem ny udstedelsesaktivitet på residente værdipapirmarkeder, hvilket finansierede (netto)erhvervelsen af andre investeringsaktiver såsom lån til resten af verden.

Luxembourg og Irland registrerede både store långivnings- og låntagningsaktiviteter med en relativ høj eksponering i forhold til deres BNP inden for alle tre hovedkomponenter af de finansielle poster. Nettotransaktioner i direkte investeringer nåede op på det langt højeste niveau i EU-28 i Luxembourg med 279,8 mia. EUR i nettoerhvervelser af aktiver (536,9 % af BNP) og 231,6 mia. EUR i nettoændringer i passiver i forhold til resten af verden (444,5 % af BNP). Der blev konstateret en lignende situation for porteføljeinvesteringstransaktioner. I 2015 blev der registreret erhvervelse af porteføljeinvesteringsaktiver til en nettoværdi af 256,5 mia. EUR (492,2 % af BNP), samtidig med at der blev registreret nettoændringer i porteføljeinvesteringspassiver på 355,4 mia. EUR (681,9 % af BNP). Denne store udstedelsesaktivitet i Luxembourg opretholdes til dels af den indenlandske investeringsselskabssektor med betydelige afsmittende virkninger på transaktioner vedrørende porteføljeaktiver. Tilsvarende registerede Irland nettoændringer i porteføljeinvesteringspassiver på 213,1 mia. EUR (99,3 % af BNP) i 2015 efter Det Forenede Kongerige i absolutte tal (349,7 mia. EUR eller 13,6 % af BNP).

Derimod var transaktionsniveauerne for andre investeringer betydeligt lavere i EU-28 i løbet af 2015, hvilket skyldtes færre erhvervelser af nye aktiver og flere inddrivelser af eksisterende passiver. Nettoerhvervelser af andre investeringsaktiver faldt med 202,0 mia. EUR, mens nettoændringer i andre investeringspassiver faldt med 446,1 mia. EUR. Det Forenede Kongerige var den største bidragsyder til denne afvikling af investeringer, selv om i alt 13 EU-medlemsstater rapporterede afvikling af investeringer i både aktiver og passiver. Ikke desto mindre forblev EU-28 en væsentlig nettolångiver af kapital (såsom lån) til resten af verden i 2015 (nettolångivning svarende til 1,7 % af BNP), idet dets nettolåntagning blev finansieret af direkte transaktioner og porteføljeinvesteringstransaktioner.

For så vidt angår transaktioner i finansielle derivater og medarbejderaktieoptioner var EU-28 en nettoångiver i 2015 (14,9 mia. EUR), selv om dette kun udgjorde 0,1 % af BNP Navnlig registrerede Irland og Tyskland de største overskud, idet Irland havde en betydelig eksponering i forhold til BNP (15,3 %). Luxembourg var derimod en nettolåntager med et underskud svarende til 12,1 % af BNP i samme år.

Det var ikke nogen overraskelse, at Schweiz blandt EFTA-landene havde den største eksponering over for finansielle transaktioner. Schweiz og Norge var nettolångivere i 2015 (Schweiz 57,8 mia. EUR og Norge 29,2 mia. EUR), idet Schweiz registrerede den største aktivitet for så vidt angår direkte investeringer i løbet af året. Der blev registreret overskud for mere end 100 mia. EUR for både nettoerhvervelse af aktiver og nettoændringer af passiver for direkte investeringer På den anden side rapporterede Island afvikling af investeringer i porteføljeinvesteringer med underskud i både nettoerhvervelser af aktiver (17,6 % af BNP) og nettoændringer af passiver (40,6 % af BNP), mens der var et overskud for andre investeringspassiver (17,1 % af BNP).

Datakilder og adgang til data

Den vigtigste metodologiske reference, der benyttes til udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker, er den sjette betalingsbalancemanual (BPM6) fra Den Internationale Valutafond (IMF). Dette nye sæt internationale standarder er delvist blevet udviklet som svar på vigtige økonomiske udviklingstendenser, herunder globaliseringens øgede rolle, stigende innovation og kompleksitet på de finansielle markeder og en større vægt på anvendelse af balancen som et værktøj til at forstå økonomisk aktivitet (princippet om aktiver og passiver).

Indberetningen af betalingsbalancedata til Eurostat er omfattet af forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer. Kommissionens forordning (EU) nr. 555/2012 af 22. juni 2012, der ændrer ovenstående, indeholder nye datakrav i overensstemmelse med BPM6-manualen.

De første foreløbige data for 4. kvartal af 2015, som det første skøn for de årlige resultater for 2015 blev produceret på baggrund af, blev gjort tilgængelige i april 2016.

Løbende poster

Betalingsbalancens løbende poster giver ikke alene oplysninger om international handel med varer (traditionelt den største kategori), men også om internationale tjenestetransaktioner samt primær og sekundær indkomst. For alle disse transaktioner registrerer betalingsbalancen værdien af kredit (eksport) samt debet (import). En positiv balance — et overskud på de løbende poster (hvilket var tilfældet for EU-28 i 2014 og 2015) — viser, at en økonomi tjener mere på sine internationale eksporttransaktioner, end den bruger i udlandet på importtransaktioner med andre økonomier, og den er derfor nettokreditor i forhold til resten af verden.

De løbende poster måler et lands økonomiske placering i verden og omfatter alle transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder. Mere specifikt defineres de fire hovedkomponenter af de løbende poster i henhold til BPM6 således:

  • International handel med varer omfatter almindelige handelsvarer, nettoeksport af merchantingvarer og ikke-monetært guld. Eksport og import af varer opgøres på grundlag af en såkaldt fob-vurdering (free on board), med andre ord til markedsværdi ved de eksporterende økonomiers toldgrænser, inklusive udgifter til forsikring og transport frem til eksportøkonomiens grænser. En fob-tilpasning er derfor påkrævet ved import for at modregne værdien af transport og forsikringspræmier afholdt i forbindelse med transporten til den importerende økonomis grænse.
  • International handel med tjenester består af følgende punkter: fremstillingstjenester på basis af fysiske inputs ejet af andre (varer til forarbejdning), vedligeholdelses- og reparationstjenester, transporttjenester, der udføres af EU-residenter for ikke-EU-residenter og omvendt, og som vedrører persontransport, varebevægelser samt hjælpevirksomhed i forbindelse hermed, såsom godshåndteringsafgifter, pakning og ompakning, bugsering, der ikke er omfattet af godstransport, lodstjeneste og navigationshjælp til godsskibe, lufttrafikkontrol, bjærgningsaktioner, gebyrer til agenter og så videre; rejser, som hovedsageligt omfatter de varer og tjenesteydelser, som EU's rejsende erhverver fra ikke-EU-residenter eller omvendt; og andre tjenesteydelser, der omfatter bygge- og anlægsvirksomhed, forsikring og pensionstjenester, finansielle tjenester, afgifter for brug af intellektuel ejendomsret ikke omfattet andetsteds, telekommunikation, EDB- og informationstjenester, anden forretningsservice (som omfatter forsknings- og udviklingstjenester, liberale tjenester og virksomhedsrådgivningstjenester, tekniske og andre handelsrelaterede tjenester, personlige og kulturelle tjenester og tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt offentlige tjenester, der ikke indgår i de øvrige komponenter).
  • Primær indkomst omfatter grundlæggende tre typer transaktioner: aflønning af ansatte betalt til ikke-residente arbejdstagere eller modtaget fra ikke-residente arbejdsgivere, investeringsindtægter fra direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, andre investeringer og reserveaktiver og anden primær indkomst (produktions- og importskatter, subsidier og jordrente). Alle komponenter af investeringsindtægter omfatter indkomst af egenkapital og aktier i investeringsfonde (fordelt på udloddet udbytte og påløbne indtægter) og renter fra investeringer i gældsværdipapirer, indskud eller lån samt investeringsudtræk af indkomst fra kvasiselskaber.
  • Sekundær indkomst omfatter løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service, f.eks. betalinger af løbende indkomst- og formueskatter, sociale bidrag og ydelser, overførsler i forbindelse med internationalt samarbejde samt løbende overførsler i forbindelse med finansielle og ikke-finansielle selskaber, husstande eller nonprofitorganisationer.

Kapitalposter

Betalingsbalancens kapitalposter indeholder oplysninger om ikke-finansielle aktiver, der er erhvervet af residenter i resten af verden eller af ikke-residenter i den indberettende økonomi, f.eks. investeringer i fast ejendom. De omfatter også kapitaloverførsler fra det offentlige samt finansielle og ikke-finansielle selskaber, husstande eller nonprofitorganisationer (gældstilgivelse er specifikt omfattet herunder).

Finansielle poster

Betalingsbalancens finansielle poster omfatter alle transaktioner i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til en økonomis udenlandske finansielle aktiver og passiver. De finansielle poster har fem grundlæggende komponenter i henhold til BPM6: direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater, andre investeringer og reserveaktiver. Alle komponenterne registreres nu i henhold til princippet om aktiver og passiver, der støtter den fulde gennemførelse af balancemodellen i forbindelse med de finansielle poster. I denne henseende registreres og fortolkes nettoværdier under hensyntagen til de underliggende bruttotransaktioner — nettoerhvervelse af aktiver er baseret på erhvervelse af nye aktiver minus nedbringelsen af aktiver i den observerede periode, mens nettoændringer af passiver består af udstedelse af nye passiver minus inddrivelse af udestående passiver. Den heraf følgende balance af nettoaktiver minus nettopassiver fortolkes som nettolångivning til resten af verden, når den er positiv, og nettolåntagning, når den er negativ.

Direkte investeringer indebærer, at en resident direkte investor foretager en investering, der giver kontrol over eller en betydelig grad af indflydelse på ledelsen af en virksomhed i en anden økonomi. Der skelnes i denne kategori mellem FDI i egenkapital/aktier i investeringsfonde (plus geninvestering af udbytte, når det er relevant) og i gældsværdipapirer. Det er nødvendigt at foretage en opdeling i transaktioner foretaget af direkte investorer i direkte investeringsvirksomheder, omvendte investeringer ("reverse investments") og internationale transaktioner mellem søsterselskaber ("fellow enterprises"), hvor modervirksomheden, der har kontrollen i sidste instans, enten er resident eller ikke-resident. Der er flere aspekter herom i en særlig artikel om udenlandske direkte investeringer.

Porteføljeinvesteringer registrerer transaktioner vedrørende omsættelige værdipapirer med undtagelse af de transaktioner, som falder ind under definitionen for direkte investeringer eller reserveaktiver. Der kan identificeres to hovedkomponenter: ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter (obligationer og pengemarkedsinstrumenter).

Finansielle derivater (bortset fra reserver) er finansielle instrumenter, som er knyttet til et specifikt finansielt instrument, en indikator eller en råvare, og gennem hvilke specifikke finansielle risici kan handles selvstændigt på de finansielle markeder. Transaktioner vedrørende finansielle derivater behandles som særskilte transaktioner og ikke som integrerende dele af værdien af de underliggende transaktioner, som de kan være knyttet til. De videreformidles kun som nettoværdien af aktiver og finansielle passiver.

Andre investeringer er en restkategori, der ikke registreres under de andre finansielle poster (direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater eller reserveaktiver) og principielt omfatter fire typer instrumenter — valuta og indskud (generelt den vigtigste post), handelskreditter/forudbetalinger, lån og andre aktiver og passiver.

Reserveaktiver er udenlandske finansielle aktiver, der stilles til rådighed for og kontrolleres af de pengepolitiske myndigheder. De anvendes til at finansiere og justere betalingsskævheder eller til andre formål.

Kontekst

EU er en stor aktør i den globale økonomi hvad angår international handel med varer og tjenester samt udenlandske investeringer. Betalingsbalancestatistikker giver et komplet billede af alle EU's og de enkelte medlemsstaters eksterne transaktioner. Disse statistikker kan anvendes som et værktøj til at undersøge den internationale eksponering af forskellige dele af EU's økonomi, idet de viser de komparative fordele og ulemper i forhold til resten af verden, og til at evaluere de implicitte makroøkonomiske risici for økonomien. Den finansielle og økonomiske krise understregede vigtigheden af at udvikle sådanne økonomiske statistikker, idet forbedringer i tilgængeligheden af data om realøkonomien og finansøkonomien i verden kunne have været en hjælp for beslutningstagere og analytikere, da krisen brød ud, hvis der for eksempel havde været internationalt sammenlignelige oplysninger om finansielle transaktioner og eksponering for specifikke aktiver og passiver til rådighed på et tidligere tidspunkt.

Europa-Kommissionen offentliggjorde nye politiske forslag på dette område i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise – med det formål at indføre lovgivning, der har til formål at fremme den økonomiske genopretning (såsom Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske fond for strategiske investeringer (COM(2015) 10) og at iværksætte regulære initiativer til at evaluere den makroøkonomiske risiko i EU-medlemsstaterne (såsom proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer) (på engelsk). Der er yderligere oplysninger om Europa-Kommissionens initiativer på webstedet for Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender under Europa-Kommissionen med særlig fokus på nylige prioriteter vedrørende investeringsplanen for Europa og det europæiske semester (på engelsk).

Se også

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Database

Balance of payments - international transactions (BPM6) (bop_6)

Metodologi / Metadata

Kildedata til tabeller og grafer (MS Excel)

Eksterne links