• Events

Nyhedsartikler


<< Zpět na seznam novinek

Fremtidens arbejdsmarked: IKT-fagfolk

Kvalifikationsprognose fra Cedefop giver os en ide om, hvordan arbejdsmarkedet kan tænkes at se ud om 10 år, ved at forudsige tendenserne i beskæftigelse. I vores nye artikelserie ser vi på de mulige udfordringer og ændringer, som forventes inden for visse erhverv frem til 2030.
Picture

Denne artikel omhandler beskæftigelse som IKT-fagfolk. Den omfatter personer, som forsker, planlægger, designer, skriver, tester, rådgiver om og forbedrer IKT-systemer, -hardware, -software og tilknyttede koncepter for specifikke applikationer.

 

Vigtige fakta

 

  • Ca. 3,5 mio. personer arbejdede som IKT-fagfolk i 2018.

  • Beskæftigelsen i erhvervet steg med lidt over 29 % fra 2006 til 2018.

  • 71 % af IT- fagfolkene havde kvalifikationer på højt niveau i 2018.

  • 25 % af arbejdsstyrken havde kvalifikationer på mellemniveau i 2018.

  • IKT er en teknologi til generelle formål, så ændringer og forstyrrelser i økonomien kan væsentligt påvirke de fremtidige kvalifikationskrav til IT-fagfolk.

 

Arbejdsopgaver og kvalifikationer

De vigtigste opgaver og kvalifikationer er anført nedenfor og er opstillet efter overordnet vigtighed:

 

  • Brug af IKT

  • Selvstændighed

  • Indsamling og vurdering af oplysninger

  • Kreativitet og problemløsning

  • Sproglige færdigheder

  • Teamwork

  • Talfærdigheder

  • Rutine

  • Salg og indflydelse

  • Undervisning, instruktion og coaching

  • Styring og koordinering

  • Hurtig opfattelsesevne

  • Service og betjening

  • Brug af computerudstyr

  • Styrke

 

Hvad er tendenserne for fremtiden?

 

  • Beskæftigelsen for IT- fagfolk ventes at stige med 11 % fra 2018 til 2030 svarende til 395 000 nye arbejdspladser.

  • I samme periode ventes 1,2 mio. personer at forlade erhvervet. Der skal altså besættes 1,6 mio. job inden for IKT fra 2018 til 2030.

  • Andelen af IKT-fagfolk med kvalifikationer på mellemhøjt niveau vil forblive mere eller mindre uændret på 23 % i 2030.

  • Andelen af IKT-fagfolk med kvalifikationer på højt niveau ventes at stige til 74 % i 2030.

 

Hvilke drivkræfter bag forandring vil få betydning for deres kvalifikationer?

 

  • Udviklingen inden for teknologi og værdikæder: Efterhånden som IKT bliver integreret i flere og flere økonomiske aktiviteter, bliver der hele tiden udviklet stadig flere softwareprogrammer. Udviklingen inden for teknologi og værdikæder ventes at flytte vægten fra tekniske IKT-færdigheder til sektorspecifik viden og blødere færdigheder som styring og planlægning.

  • Yderligere digitalisering af økonomien: Digitaliseringen vil øge efterspørgslen efter personer med dybtgående viden om sektoren, og som kan udvikle effektive, skræddersyede IKT-løsninger til enhver virksomhed eller organisation.

  • Øget outsourcing af tekniske IKT-kvalifikationer til billigere markeder uden for EU: Fagfolk i EU vil få brug for kvalifikationer inden for en række forskellige sektorer, f.eks. styring af en leverandørkæde, i forbindelse med IKT.

  • Stadig kraftigere computere: Det vil føre til, at der genereres større og mere forskelligartede datamængder. Denne "big data"-udvikling forventes at medføre efterspørgsel efter stærke kvalifikationer inden for dataanalyse og færdigheder i dataopskalering og -styring for virksomhederne. Dette ventes at føre til fremkomst af nye erhverv (f.eks. dataloger, dataadministratorer og dataansvarlige).

  • Overgangen til cloudcomputing: Denne udvikling ventes at tage til både i virksomhederne og blandt brugerne. Den vil mindske behovet for teknisk viden hos brugerne, fordi tjenesterne outsources til cloududbydere. Det vil betyde, at virksomhederne får brug for kvalifikationer inden for tjenesteintegrering, tjenestestyring, clouddesign og -styring, og etablering og optimering af clouddatacentre.

  • Automatisering: Efterhånden som forskningens og industriens investeringer i automatisering og intelligente hubs vokser, bliver der stigende efterspørgsel efter software- og hardwareekspertise med et højt niveau af viden om beregninger og domæner. Fagfolk med disse kvalifikationer vil være værdifulde både for veletablerede organisationer, der prøver at konsolidere deres marked, og for opstartsvirksomheder, der udfordrer status quo.

  • Væksten i tingenes internet (IoT): Dette vil skabe efterspørgsel efter kvalifikationer og erhverv inden for systemarkitektur og -design, viden og kvalifikationer inden for håndtering af diversificerede systemer, og indsigt i standardisering og interoperabilitet mellem systemer, der er sammenkoblet (eller skal sammenkobles). Der bliver også stigende efterspørgsel efter teknisk viden og færdigheder inden for netværkene af tingenes internet og færdigheder i at styre de mange netværkskonfigurationer, der indgår i dem.

  • Sammenkobling af intelligente systemer: Efterhånden som IKT-infrastrukturens forskellige komponenter bliver koblet tættere sammen i forbindelse med væksten i intelligente systemer, vil truslerne fra cyberkriminalitet og cyberterrorisme vokse. Dette ventes at øge efterspørgslen efter færdigheder inden for datavidenskab og -analyse kombineret med forretningssans. Efterspørgslen efter kvalifikationer inden for cybersikkerhed i forbindelse med software- og hardwaresystemer vil vokse, og fagfolk må ventes at få brug for kvalifikationer på højt niveau for at opfylde kravene knyttet til fremtidens sammenkoblede intelligente infrastruktursystemer.

 

Hvordan kan behovet for disse kvalifikationer blive opfyldt?

IKT-fagfolk kommer ofte fra ikkerendyrkede IT-studier. Hvis læseplanerne udvides med naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) og andre IKT-relevante kvalifikationer inden for en bred vifte af fagområder, kan det derfor fremme overgangen til et IKT-job — uanset uddannelsesmæssig baggrund. Der er en række faglige certificeringer fra private udbydere og akademiske institutioner, som IKT-fagfolk kan gå efter for at vedligeholde deres viden og kvalifikationer på området. Undersøgelsen "E-skills QUALITY" (kvaliteten af E-færdigheder) viser, at certificering er blevet af afgørende betydning for IKT-professionelle med enhver baggrund — ca. halvdelen angives at have mindst én certificering.

Større vægt på sektorspecifik ekspertise er imidlertid en udfordring, da tværfaglige færdigheder (dvs. erhvervelse af viden og ekspertise inden for en bestemt sektor eller flere sektorer) også bør være en del af den oplæring, man får på arbejdspladsen. For at fremme mobiliteten blandt IKT-fagfolk på tværs af økonomiske sektorer og/eller af EU-lande tilbyder Europa-Kommissionen en fælles europæisk ramme for IKT-fagfolk i alle industrisektorer.

 

Vil du have mere at vide om kvalifikationsprognosen, og om, hvordan fremtiden ser ud med hensyn til job i Europa? Læs vores oversigtsartikel og vores artikler om juridiske, sociale og kulturelle erhvervog ledere i hotel- og restaurationsbranchen og detailhandelen.

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

 

Ansvarsfraskrivelse: Bemærk venligst, at hverken Eures eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for indholdet på nogen af ovennævnte tredjepartswebsteder.

25/09/2020

<< Zpět na seznam novinek
 
ansvarsfraskrivelse

Artiklerne "Fokus på…" skal give brugerne af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og tilskynde til diskussion og debat. De afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning.