• Events

Nyhedsartikler


<< Zpět na seznam novinek

At hjælpe Europa med at udnytte de seneste teknologier

3D-printning er en hastigt voksende branche, der tilbyder flere job og muligheder hvert år. For at udnytte disse muligheder er det nødvendigt at have de rette færdigheder og den rette viden. Det er her, projekter som 3D-Help kommer i spil.
Picture

3D-Help-projektet, der er finansieret med støtte fra Erasmus+-programmet, begyndte i november 2017. ”Hovedformålet med projektet er at gøre voksne mere kompetente inden for digitale teknologier,” forklarer Lucie Marková fra European Development Agency. ”Vi udarbejder innovative uddannelsesprogrammer og kursusindhold, der har fokus på 3D-printning. Disse ressourcer vil give voksne specifikke færdigheder i relation til IKT, teknik og teknologi, og de er gratis og åbne for alle.”

European Development Agency fra Tjekkiet er den ledende partner i projektet, mens andre partnere omfatter SC Ludor Engineering SRL fra Rumænien, Macdac Engineering Consultancy Bureau Ltd. (Malta), Social Innovation Fund (Litauen) og Strojarska Technicka Skola Fausta Vrancica (Kroatien). Denne blanding af ekspertise fra forskellige EU-medlemsstater er en vigtig del af 3D-Help.

”Projektet gennemføres tværnationalt, fordi det gør det muligt for partnere fra forskellige lande med supplerende ekspertise og en interesse for voksenuddannelse at gå sammen,” fortæller Lucie. ”De kan udveksle deres viden, bedste praksis og ressourcer til at bidrage til at udvikle uddannelsesværktøjskassen.”

Den uddannelsesværktøjskasse, som Lucie nævner, omfatter retningslinjer for anvendelsen af 3D-printning i voksenuddannelse, casestudier vedrørende 3D-printning til voksenuddannelse, uddannelsesprogrammet til et kursus i 3D-printning for voksne, en underviservejledning i 3D-printning og et e-læringssystem til voksenuddannelse. Udbydere af voksenuddannelse i EU vil kunne anvende værktøjskassen til at udvikle deres egen viden og egne færdigheder – og videregive denne læring til andre.

”Vi forventer, at kvalificerede undervisere ved hjælp af projektet vil motivere et stort antal deltagere til at udvikle deres færdigheder og kompetencer og deltage mere aktivt i læringen.”

3D-Help har en række klare mål for øje, inden projektet slutter i oktober 2019. ”Omkring 2 500 personer vil modtage nyhedsbreve i forbindelse med projektet,” fortæller Lucie, ”og 1 000 personer vil modtage en brochure, der beskriver projektet. I alt vil 240 personer deltage i fem praktiske workshopper, der er skræddersyet til målgrupperne. Og mindst 500 personer fra EU vil blive optaget på 3D-Helps e-læringskursus.”

Der er endvidere planer om at afholde en workshop i hver af de fem lande ved afslutningen af projektet for eksperter, undervisere inden for og udbydere af voksenuddannelse. Disse workshopper vil blive anvendt til at udveksle læring og formidle værktøjskassen, mens deltagerne får mulighed for at komme i dialog med underviserne, se 3D-printere i brug og direkte afprøve undervisningsmaterialet.

”Europa befinder sig i de tidlige faser af den fjerde industrielle revolution, som sigter mod at udnytte digitale teknologier til at forbedre produktiviteten og væksten,” slutter Lucie. ”Dette projekt bidrager til at gøre voksne mere kompetente inden for sådanne digitale teknologier og giver dem mulighed for at komme på omgangshøjde med den hastigt voksende 3D-printbranche.”

 

Relevante links:

Projektwebsted

Projektets Facebookside

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@Eures

Find en Euresvejleder

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

 

Ansvarsfraskrivelse: Bemærk, at hverken Eures eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for indholdet på nogen af ovennævnte tredjepartswebsteder

12/04/2019

<< Zpět na seznam novinek
 
ansvarsfraskrivelse

Artiklerne "Fokus på…" skal give brugerne af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og tilskynde til diskussion og debat. De afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning.

Har du brug for hjælp?