• Events

Nyhedsartikler


<< Zpět na seznam novinek

5 tips til en sund balance mellem arbejde og privatliv i en vinter med covid-19-restriktioner

Om vinteren føler vi os tit lidt mindre motiverede og tilbringer mere tid derhjemme. Det kan derfor være svært at bevare en sund balance mellem arbejde og privatliv, og covid-19 restriktionerne gør det ikke nemmere. Her får du 5 tips til, hvordan du kan håndtere restriktionerne i vinter
Picture

1.   Prioriter dit helbred

Det er vigtigt, at du husker at passe på dig selv. Hold derfor regelmæssigt pauser fra skrivebordsarbejdet og find måder at få motion på. På nettet kan du finde mange forskellige træningskurser, hvilket gør det lettere at få motion indendørs, når det passer dig — der er alt lige fra yoga til træning med høj intensitet.

 

2.   Skab en rutine til vinteren

Din rutine fra da du arbejdede hjemmefra i sommer, fungerer måske ikke ligeså godt om vinteren, hvor dagene er kortere og koldere. Hvis du ændrer din daglige rutine, kan du få mere ud af dagen. Overvej at gå eller løbe en tur i frokostpausen i stedet for efter arbejde for at få mest muligt ud af dagslyset. Hvis du har fleksible arbejdstider, kan du måske endda tilpasse din arbejdsdag, så du får mest muligt ud af det sidste dagslys, når du holder fyraften.

 

3.   Hold fast ved den grundlæggende rutine

Hvis du arbejder hjemmefra, så prøv at holde fast i de gode vaner. Sørg for at arbejde i det samme rum i huset, starte på samme tid hver dag, holde dit kontorrum rent og holde regelmæssige pauser. Husk, at øjnene trænger til en pause fra skærmen, og det gør kroppen også, så rejs dig, kom væk lidt fra skrivebordet og stræk benene. Alt det kan nemlig være med til at bevare en god balance mellem arbejde og privatliv. Hvis du har levet med covid-19-restriktioner i længere tid, så prøv at holde fast i de gode vaner.

 

4.   Bevar det sociale liv

Når du måske ikke kan gå på arbejde eller mødes med dine venner på grund af covid-19-restriktioner, er Zoom, Microsoft Teams og Facetime en rigtig god måde at holde kontakten med andre vedlige på. Du kan stadig fejre fødselsdage og andre begivenheder ved at sende kort og tage en kop te eller et glas vin over Zoom. Tag en snak med dine kolleger i fem minutter hver dag med kameraet tændt. Det kan gøre en stor forskel, hvis du måske er den eneste person, de taler med, når de arbejder hjemmefra.

 

5.   Find underholdning online

Flere begivenheder foregår nu online på grund af covid-19. Det betyder, at du stadig kan deltage i koncerter, quizzer, udstillinger, comedyshows og madlavningskurser hjemmefra. Det kan give dig noget at se frem til, når weekenden kommer, og du får nogle sjove oplevelser, som du kan dele med dine venner, samtidig med at du følger de officielle retningslinjer.

 

Det var så vores 5 tips til at opretholde en sund balance mellem arbejde og privatliv i en vinter med covid-19 -restriktioner. Hvis du vil have flere tips til, hvad du kan gøre, når du arbejder hjemmefra, så kan du finde dem i fem enkle måder at gøre det lettere at arbejde hjemmefra på.

 

Relevante links:

Zoom

Microsoft Teams

Facetime

Fem enkle måder at gøre det lettere at arbejde hjemmefra på

 

Læs mere:

Europæiske jobdage

Drop'pin@EURES

Find Euresvejledere

Leve- og arbejdsvilkår i Eureslandene

Eures' jobdatabase

Eures' tjenester for arbejdsgivere

Eures' kalender over events

Kommende onlineevents

Eures på Facebook

Eures på Twitter

Eures på LinkedIn

 

Ansvarsfraskrivelse: Bemærk, at hverken Eures eller Europa-Kommissionen er ansvarlig for indholdet på nogen af ovennævnte tredjepartswebsteder.

22/01/2021

<< Zpět na seznam novinek
 
ansvarsfraskrivelse

Artiklerne "Fokus på…" skal give brugerne af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og tilskynde til diskussion og debat. De afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning.