Råd og tips


Ansættelse af medarbejdere fra andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) kan give virksomhederne mulighed for at finde motiverede, kvalificerede medarbejdere, især i situationer med mangel på national arbejdskraft i bestemte økonomiske sektorer. Det kan ligeledes bidrage til at øge virksomhedens innovations- og konkurrenceevne.

Men det at finde medarbejdere fra et andet europæisk land kan være en vanskelig opgave, hvis man aldrig har prøvet det før. Hvor starter man? Hvad skal man overveje? Hvor kan man få hjælp og støtte?

Nedenstående tre tjeklister kan give et indtryk af, hvad man skal gøre før (afsøgning af markedet), under (ansættelsesprocessen i et andet EØS-land) og efter (hvordan man holder på arbejdskraften), man ansætter medarbejdere fra udlandet.

Tjeklister

Hvis du har spørgsmål vedrørende ansættelse af medarbejdere fra udlandet, så klik på knappen “Kontakt en EURES-vejleder” for at finde den nærmeste EURES-vejleder.
Som inspiration kommer her nogle kommentarer fra arbejdsgivere, som har prøvet at ansætte medarbejdere fra udlandet med hjælp fra EURES-vejledere eller på jobbørser arrangeret af EURES:

DET FORENEDE KONGERIGE

"Jacaranda Recruitment" har nu med stor succes samarbejdet med EURES i nogle år. Vi har fået hjælp til at finde egnede kandidater til fastansættelse i den sociale sektor i Det Forenede Kongerige, og vi ser frem til næste års arrangementer og andet samarbejde med vores europæiske naboer."

Rene Mantik, International Marketingkonsulent
Jacaranda Recruitment, Det Forenede Kongerige

HOLLAND

"Vi har samarbejdet med EURES siden 1996. Hvert år er der flere vejledere i forskellige lande, der hjælper os med at ansætte omkring 370 sæsonarbejdere. EURES-vejlederne er altid meget hjælpsomme og velinformerede, og de ved hvordan vores virksomhed skal markedsføres over for arbejdstagerne i deres lande. Vi har stor tillid til EURES, og det er en stor glæde for os at arbejde sammen med dem"

Isabelle van Aarle, direktør
Cosmo Entertainment, Holland

MALTA

"Det var en stor glæde for MISCO Malta at deltage i den europæiske jobmesse i Bruxelles. Det var første gang, MISCO deltog i en international jobmesse, og eftersom det var en positiv oplevelse, ser vi frem til igen at deltage. EURES var med til at gøre denne jobmesse til en succes, og vi vil gerne takke dem for deres assistance i denne forbindelse."

Joanne Scerri
HR-chef, MISCO
Malta

GRÆKENLAND

"Hos Climax vil vi gerne have medarbejdere fra forskellige lande, i og med at vores kundegruppe er international. Så EURES yder den helt rigtige service for vores restaurant, og så på en effektiv og hjælpsom måde. Vores lokale EURES-vejleder ved præcis, hvad vi er på udkig efter, når vi rekrutterer personale, og hun er altid hurtig til at kontakte os, når hun får øje på et interessant cv."

Papangelis Polyhronis, ejer
Climax Restaurant og Bar, Grækenland

i modtager gerne forslag pr. e-mail til nye spørgsmål, som skal med på tjeklisterne (e-mailadresse: empl-eures@ec.europa.eu).