Om os


EURES er et samarbejdsnetværk, der er indrettet med henblik på at lette den frie bevægelighed for arbejdstagere inden for EU's 28 lande plus Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge.

Netværket består af: Det Europæiske Kontor for Koordination (ECO), de nationale koordinationskontorer (deltagende organisationer), EURES Partners og de associerede EURES Partners.

Partnere i netværket kan omfatte offentlige arbejdsformidlinger (PES), private arbejdsformidlinger (PRES), fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet. Partnerne står for informationsopgaver, arbejdsformidling og rekrutteringstjenester til arbejdsgivere og jobsøgende, mens de europæiske og nationale koordineringskontorer fører tilsyn med tilrettelæggelsen af aktiviteterne på henholdsvis europæisk og nationalt niveau.

Desuden spiller EURES en vigtig rolle ved at stille præcise oplysninger til rådighed og fremme formidlingen af stillinger til gavn for arbejdsgivere og grænsearbejdere i de europæiske grænseregione.

I praksis tilbyder EURES sine tjenester gennem portalen og gennem et netværk af omkring 1000 EURES-vejledere, der er i daglig kontakt med jobsøgende og arbejdsgivere i hele Europa.