De danske jobcentre 

Hvis du er i Danmark og søger arbejde, kan du gratis, og uden at lade dig registrere, få hjælp og overblik over de lokale jobmuligheder på det lokale jobcenter.

Der er i alt 94 jobcentre på landsplan. Dermed er der et jobcenter i næsten alle landets 98 kommuner. Enkelte kommuner samarbejder dog med en anden kommune, og har derfor ikke eget jobcenter.

Jobcentrene yder hjælp til selvhjælp til jobsøgningen, hvilket betyder, at de kan give dig råd og vejledning, samt hjælpe dig med at anvende de faciliteter, de stiller til rådighed for jobsøgningen. 

Jobsøgning i Danmark er ikke markant anderledes end at søge job i andre lande. Som udgangspunkt er der 4 indgange til at søge et job i Danmark:

1. Søge på en konkret jobannonce 
2. Søge uopfordret hos en virksomhed, du er interesseret i at arbejde for
3. Lægge sit cv i en database, enten hos en jobportal som workindenmark.dk’s, eller hos et privat rekrutteringsfirma 
4. Søge gennem sit netværk 

Om jobansøgningen og samtalen: 

En jobansøgning bør ikke fylde mere end én, læsevenlig A4-side.
Du bør altid vedhæfte et CV, der beskriver din tidligere erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund, kurser, kompetencer og fritidsaktiviteter. 

Det anbefales desuden at vedlægge eventuelle relevante uddannelsesbeviser og anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere.

Jobansøgningen skal fungere som en appetitvækker. Den bør beskrive, hvad ens motivation er for at søge jobbet, og give indtryk af, hvorfor ens tidligere erfaringer, faglige kvalifkationer og sociale kompetencer gør, at man er den bedste kandidat til jobbet. 

Normalt modtager du en bekræftelse fra virksomheden, om at de har modtaget din ansøgning. Du kan dog først forvente at få en endelig tilbagemelding efter ansøgningsfristen, hvorefter du evt. kan blive indkaldt til en samtale. 

På mange fagområder anvender man forskellige typer tests i rekrutteringsprocessen, bl.a. personlighedstests. Ofte indkaldes der til mere end én samtale.

Medlemsstat

Definition af praktikophold

Der findes to typer tidsafgrænsede praktikophold, som begge skal hjælpe ledige med at få praktisk erhvervserfaring, så de forbedrer deres muligheder for at finde et almindeligt job:

1. virksomhedspraktik
2. ansættelse med løntilskud.

Oversigt

Virksomhedspraktik har til formål at afklare den lediges beskæftigelsesmål, men anvendes også til personer, der har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår (eller ansættelse med løntilskud, se nedenfor). Virksomhedspraktikken kan vare i 4-13 uger, afhængigt af tidligere erhvervserfaring. Visse grupper kan få tilbudt virksomhedspraktik af længere varighed.

Det overordnede formål med ansættelse med løntilskud er oplæring og genoptræning af den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. For visse grupper kan målet også være at fastholde dem på arbejdsmarkedet eller at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ansættelse med løntilskud varer typisk i op til tre måneder, men kan dog forlænges til højst seks måneder.
 

Berettigelse

Danske statsborgere kan få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis de tilhører den målgruppe, der er angivet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (f.eks. dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere), forudsat at de opfylder betingelserne i denne lov. Dette gælder også statsborgere fra andre EØS-lande.

Samtidig kan udenlandske statsborgere, herunder statsborgere fra andre EØS-lande, som deltager i et integrationsprogram, få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i overensstemmelse med integrationsloven.

Endelig kan ledige selvforsørgende, herunder statsborgere fra andre EØS-lande og personer med et greencard, som ikke kan få tilbud efter integrationsloven, få tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis de lever op til den lovgivningsmæssige definition af selvforsørgende, og hvis det må antages, at dette tilbud vil styrke deres beskæftigelsesmuligheder.

Information om den nationale kvalitetsramme

Gennemførelse

Praktikordningerne administreres af de lokale jobcentre, som sørger for, at praktikopholdene har et kvalitativt indhold, der er tilpasset den enkeltes behov.

Ansættelse med løntilskud skal skabe merbeskæftigelse i den pågældende virksomhed.

For begge typer praktikophold gælder det, at det skal dokumenteres, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte på almindelige vilkår og antallet af personer i virksomhedspraktik eller personer, som er ansat med løntilskud.

Opfyldelsen af disse krav skal dokumenteres ved underskrift af både arbejdsgiveren og en repræsentant for den ansatte. Der stilles også krav om, at den ansattes repræsentant erklærer at have været involveret i etableringen af ansættelsesforholdet og tilkendegiver, hvorvidt vedkommende stiller sig positivt til, om målsætningerne for ansættelsesforholdet kan blive opfyldt.

Reglerne varierer lidt, alt efter om ansættelsen sker i en offentlig eller privat virksomhed.

Medlemsstat

(EU/EØS)

Retsgrundlag

Lærepladsordninger er inkluderet i alle erhvervsuddannelsesprogrammer, der er baseret på loven om erhvervsuddannelser.

Beskrivelse af ordningerne

Erhvervsuddannelse er en tostrenget uddannelse med 106 forskellige fagretninger, der veksler mellem skolebaseret teori og praktisk uddannelse, der finder sted i form af enten lære- eller praktikpladser. Eleverne betales af staten eller får løn fra deres arbejdsgiver.

Yderligere oplysninger: 

Information til ansøgere

Leve- og arbejdsvilkår

      Se ovenfor

Information til ansøgere

Leve- og arbejdsvilkår

Eleverne får løn under deres uddannelse afhængigt af elevens alder og hvilken del af programmet, han eller hun deltager i.

Praktikmuligheder

      De lokale jobcentre (lokale offentlige arbejdsformidlinger)

Finansiering og støtte

      På det lokale jobcenter

Find muligheder

Information til arbejdsgivere

Opslag af praktikophold

Ved at kontakte det lokale jobcenter

Information til arbejdsgivere

Muligheder for stillingsopslag

Finansiering og støtte

      Det lokale jobcenter

Finansiering og støtte

Arbejdsgiverne kan kontakte den lokale erhvervsskole for at få oplysninger om finansiering og støtte.

Varers frie bevægelighed via det europæiske indre marked er en af EU’s store succeshistorier.

Hvordan fungerer det indre marked?

De fleste varer er underlagt det, der er kendt som "princippet om gensidig anerkendelse", hvilket betyder, at produkter, der lovligt er fremstillet i en medlemsstat, frit kan bevæges og sælges i andre EU-lande.

Der findes fortsat visse handelsrestriktioner inden for visse følsomme sektorer såsom byggevirksomhed og lægemidler. Derudover kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed for varer til deres hjemmemarkeder under visse omstændigheder i tilknytning til spørgsmål som beskyttelse af miljøet eller af folkesundheden.

EU-borgere kan generelt frit købe varer i andre medlemsstater til eget brug. I de fleste tilfælde er der ingen grænser for, hvad en person kan købe og bringe med hjem, når denne rejser til forskellige EU-lande. Der skal ikke længere betales afgift, når grænserne mellem medlemsstaterne krydses, fordi merværdiafgiften (moms) og punktafgifter er inkluderet i købsprisen, hvilket betyder, at andre lande ikke kan opkræve ekstra afgifter.

Der findes dog nogle begrænsninger for specifikke produkter såsom alkohol og tobak. Kommissionens websted for beskatning og toldunion indeholder en lettilgængelig gennemgang af reglerne for indkøb af disse varer i en anden medlemsstat. Der gælder særlige regler, når man køber et motorkøretøj i en medlemsstat og medbringer det til en anden medlemsstat til eget brug.

Fri bevægelighed for kapital

Takket være EU-lovgivning kan befolkningen frit forvalte og investere deres penge i en hvilken som helst medlemsstat.

Det er ikke blot de finansielle markeder, der drager fordel af den frie bevægelighed for penge via øget effektivitet, alle europæiske borgere vinder.

Med få restriktioner kan enhver person frit åbne en bankkonto, købe aktier, foretage investeringer og købe ejendom i andre EU-lande. Ydermere kan EU-virksomheder investere i, eje og forvalte andre europæiske virksomheder.

Nogle undtagelser fra den frie bevægelighed for kapital gælder i medlemsstaterne, hovedsageligt i tilknytning til beskatning, finansielt tilsyn, hensyn til den offentlige politik, hvidvaskning af penge og finansielle sanktioner.

Langt de fleste udenlandske arbejdstagere vælger at leje en bolig, især hvis opholdet i Danmark er af kortere varighed. Afhængig af økonomi og opholdets varighed kan du dog også vælge at eje din bolig, eller en andel af den.

Især i de større byer kan det være tidskrævende at finde en passende bolig, og det anbefales derfor at starte i god tid, før du forventer at skulle bruge boligen. Du skal også være opmærksom på, at priserne i og omkring de større byer (København, Odense, Aarhus og Aalborg) kan være betydeligt højere end i resten af landet.

Boligsøgning:

Internettet er langt den mest brugte metode til boligsøgning i Danmark. Det har desuden den fordel, at du kan begynde at søge efter en bolig, før du ankommer til Danmark. 

Der findes mange hjemmesider og portaler, der formidler boliger, både gratis og mod betaling. Ofte er siderne opbygget således, at man kan søge en bolig ud fra forskellige kriterier, fx lejeperiode, beliggenhed, pris og størrelse. På nogle sider er det også muligt at oprette en søgeprofil, således at man automatisk får besked pr. e-mail, når der kommer en ny bolig, der opfylder ens kriterier.

På især de gratis sider er der ofte rift om de udbudte boliger, og det kan betale sig at tage kontakt til udlejer med det samme, hvis du finder et interessant tilbud.  

Private boligudlejningsselskaber udbyder ofte lejeboliger til udenlandske medarbejdere for en kortere eller længere periode. De boliger, som boligudlejningsselskaberne kan tilbyde, er boliger, som ejes af danskere, der ikke selv skal bruge deres bolig for en periode, fx i forbindelse med en udstationering i udlandet.

Ønsker du at købe en bolig, kan du henvende dig hos en ejendomsmægler. Ejendomsmæglere står for salg af boliger og kan give oplysninger om og fremvise de enkelte boliger. 

I mange tilfælde kan din arbejdsgiver også være dig behjælpelig. Mange større arbejdspladser har aftaler med relocationfirmaer, som hjælper udenlandske medarbejdere med at finde både midlertidige og permanente boliger.

Børn, der bor i Danmark har ret til at modtage undervisning i en ti-årig grundskole, folkeskolen. Det er gratis at gå i folkeskole og der er ingen adgangskrav. Det offentlige danske skole- og uddannelsessystem er skattefinansieret og dermed gratis for den enkelte elev.

Familier med børn mellem 6 og 16 år vil automatisk få tilsendt information om skole og uddannelse, når de tilmelder sig folkeregistret. Du kan også altid kontakte skoleforvaltningen i den kommune, du gerne vil flytte til, og bede om råd og vejledning om mulighederne. Her kan man også få information om særlige tilbud for fremmedsprogede.

EU’s ønske om at gøre det så nemt som muligt for borgerne at rejse i medlemsstaterne har ført til indførelsen af fælles regler vedrørende gensidig anerkendelse af kørekort, bilforsikringens gyldighed og køretøjsregistrering. Samarbejdet på dette område omfatter også EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein.

Kørekort

Der findes ikke noget fælles EU/EØS-kørekort. I stedet udsteder medlemsstaterne et kørekort efter en "fællesskabsmodel", der sikrer, at kørekort udstedt i forskellige EU/EØS-lande nemt kan genkendes.

Disse kørekort udstedes fortsat i henhold til national lovgivning, men de er gyldige ved kørsel i andre EU-lande plus Island, Liechtenstein og Norge. Det bør dog bemærkes, at midlertidige kørekort eller attester udstedt i indehaverens hjemland ikke anerkendes i andre medlemsstater.

Hvis en EU/EØS-borger bosætter sig i en anden medlemsstat, kan denne fortsat køre med sit kørekort, så længe det er gyldigt. (Indehaverne skal dog kontrollere, at de har opfyldt eventuelle krav med hensyn til kørekort i deres nye land som f.eks. kortere gyldighedsperioder eller lægetjek.) Når det eksisterende kørekort udløber, eller hvis man mister det, eller det bliver stjålet, skal indehaveren ansøge om et nyt i det land, hvor denne er bosiddende på det pågældende tidspunkt.

Indregistrering af en bil

Hvis en EU/EØS-borger bosætter sig i en anden EU/EØS-medlemsstat i mindre end seks måneder, skal denne ikke indregistrere sin bil eller betale afgifter der. Køretøjet forbliver indregistreret i det tidligere bopælsland.

Men hvis ejeren opholder sig længere end seks måneder, skal denne indregistrere sin bil i det nye bopælsland og betale værtslandets indregistreringsafgift. Når bilen indregistreres, skal ejeren også fremsende følgende dokumenter: overensstemmelsescertifikat, forsikringsdækning, bevis for ejerskab, bevis for betalt moms, bevis for, at køretøjet er i køredygtig stand, bevis for indregistrering og betaling af vejafgift.

I nogle lande kan ejerne få afgiftsfritagelse for deres køretøjsindregistrering, når de flytter fra et EU/EØS-land, hvis de opfylder de relevante betingelser og frister. Før de flytter, skal de kontakte de relevante nationale myndigheder (se link).

Bilforsikring, når man flytter inden for EU/EØS

EU- og EØS-borgere kan forsikre deres bil i en anden EU/EØS-medlemsstat via et forsikringsselskab, der enten er etableret i værtslandet, eller som har licens til at sælge forsikring der.

Det er vigtigt at undersøge hos forsikringsselskabet, om den aktuelle kontrakt vil være gyldig i det land, som bilen skal flyttes til. De personer, der skal have en ny forsikring i et andet EU/EØS-land, skal være opmærksomme på, at forsikringsselskaberne ikke er forpligtede til at tage hensyn til eventuelle tidligere "skadefrie" perioder.

Skattespørgsmål, når man køber en bil

Hvis en person ønsker at købe en bil i et EU/EØS-land, men agter at indregistrere den i et andet land, skal denne kun betale moms i bestemmelseslandet. På Kommissionens websted beskatning og toldunion findes yderligere oplysninger om dette emne.

Det er dit statsborgerskab, der afgør, om du frit kan rejse til Danmark for at arbejde, eller om du skal have opholds- og arbejdstilladelse, før du ankommer.

Der skelnes mellem nordiske statsborgere, EU/EØS-borgere og borgere fra 3. lande. Der gælder desuden særlige regler for grænsearbejdere og udstationerede medarbejdere for udenlandske firmaer. 

Hvis du er statsborger fra et EU/EØS land eller fra Schweiz, har du ret til at bo og arbejde i Danmark uden at skulle søge om opholdstilladelse.

Når du ankommer til Danmark, skal du dog tage hånd om en række praktiske ting vedrørende dit ophold i Danmark, såfremt det kommer til at vare mere end 3 måneder.

Du skal blandt andet have et EU-opholdsdokument, hvis du er statsborger fra et EU/EØS land eller fra Schweiz. Et EU-opholdsdokument er din dokumentation for, at du har ret til at opholde dig i Danmark. Derudover skal du sørge for, at de danske myndigheder får registreret, hvor du bor, og får oplysninger om dine skatteforhold.

Du kan få dit EU-opholdsdokument ved personligt fremmøde hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Du skal bestille tid, inden du møder op hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Personlige papirer:

Når du tager til Danmark for at bo og arbejde, er det en god ide at medbringe følgende papirer:

• Et gyldigt pas for hele den periode, man ønsker at opholde sig i Danmark.
• Din ansættelseskontrakt, hvis du allerede har fundet et job
• Evt. opholds- og arbejdstilladelse, hvis dette påkræves.
• Et CV på engelsk eller dansk (se i øvrigt ”Hvordan man finder et job”) 
• Eksamenspapirer på dansk, engelsk, norsk og svensk. (Hvis du vil få dine uddannelser vurderet og anerkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal eksamenspapirerne og karakterudskrifterne være på dansk, engelsk, fransk, norsk, spansk, svensk og tysk.)
• Eventuelle anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere mv. på engelsk eller dansk
• Pasfotos. Enkelte arbejdsgivere ønsker foto på ansøgningen eller på ansøgningsskemaer
• Det blå EU-sygesikringskort
• Originale fødsels- eller vielsesattester og børns fødsels/dåbsattester på dansk, engelsk, norsk, svensk og tysk.
• Bevis på din bopælsadresse i Danmark (f.eks. lejekontrakt) 

Det er også en god ide at medbringe fotokopier af de ovennævnte dokumenter.

Huskeliste:

EU har forpligtet sig til at forbedre arbejdsvilkårene i hele Europa. Det arbejder tæt sammen med de nationale regeringer for at sikre, at folk kan arbejde i et behageligt og sikkert miljø. EU-støtte til medlemsstaterne ydes via:

• udveksling af erfaringer og udvikling af fælles foranstaltninger, og

• fastsættelse af minimumskrav i tilknytning til arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø.

Forbedring af arbejdslivets kvalitet

For at forbedre den europæiske arbejdstagers velfærd og sikkerhed er det vigtigt at fastslå, hvad der udgør et gunstigt arbejdsmiljø, og at fastsætte kriterier for arbejdsvilkårenes kvalitet.

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) er et EU-agentur beliggende i Dublin, som yder information, rådgivning og ekspertise på dette område.

Agenturet har fastsat adskillige kriterier for beskæftigelses- og jobkvalitet, som omfatter:

• sundhed og velfærd på arbejdspladsen – gode arbejdsvilkår bidrager til at forebygge helbredsproblemer, mindske risikoen for ulykker og forbedre effektiviteten

• forening af arbejdsliv og privatliv – EU-borgerne skal have mulighed for at finde en balance mellem arbejde og privatliv

• udvikling af kvalifikationer – et arbejde af høj kvalitet, er et arbejde, der åbner mulighed for uddannelse, forbedring og karriereudvikling.

Social dialog

EU arbejder tæt sammen med arbejdsmarkedets parter – herunder erhvervsorganisationer og fagforeninger – om en række spørgsmål i tilknytning til beskæftigelse og arbejdspraksis. Social dialog bringer de to sider af erhvervslivet sammen for at indgå aftaler, der kan have stor indflydelse på den europæiske arbejdstager. Nogle tværsektorielle aftaler indgået efter social dialog er blevet indarbejdet i EU-lovgivningen og omfatter ændringer af vilkårene i tilknytning til forældreorlov, deltidsarbejde og tidsbegrænsede kontrakter.

Nogle gange indgår arbejdsmarkedets parter det, der er kendt som selvstændige aftaler, og som eksempler her kan nævnes fjernarbejde, stress på arbejdspladsen og chikane og vold på arbejdspladsen. Der gennemføres også social dialog inden for forskellige erhvervssektorer, hvor der er oprettet udvalg inden for områder som bankvæsen, kemikalier, forsikring, telekommunikation og stål.

For yderligere oplysninger se Kommissionens websted om social dialog. Organisationer, der er involveret i en tværindustriel social dialog, omfatter: Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og Businesseurope.

Arbejdsmiljø

I henhold til EU-reglerne har arbejdsgiverne pligt til at sikre deres arbejdstageres arbejdsmiljø. Dette betyder, at en arbejdsgiver skal udvikle arbejdsmiljøpolitikker, der omfatter risikovurderinger, jobrelateret arbejdsmiljøuddannelse, høring af arbejdstagerne og levering af førstehjælps-, brand- og evakueringsprocedurer. Arbejdstagerne forventes for deres del at følge arbejdsmiljøinstruktionerne og indberette eventuelle risici.

Yderligere oplysninger om principperne bage EU’s arbejdsmiljøramme, og hvordan den påvirker den enkelte og virksomhederne, findes på Kommissionens websted.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur yder megen nyttig information om dette emne både til virksomheder og til arbejdstagere.

Fastsættelse af minimumskrav

Forbedring af arbejdsvilkårene i medlemsstaterne afhænger i vid udstrækning af, at der fastsættes fælles arbejdsstandarder. I EU’s arbejdslovgivning og regler er der fastsat minimumskrav til et bæredygtigt arbejdsmiljø, og de anvendes nu i alle medlemsstater.

EU-reglerne vedrørende arbejdsvilkår omfatter en lang række spørgsmål, herunder arbejdstid, ansættelse af vikarer, deltidsarbejdstageres rettigheder og beskyttelse af personer med tidsbegrænsede kontrakter.

Målet med lovgivning på disse områder er altid at sikre en høj beskæftigelse samtidig med, at borgernes rettigheder på arbejdspladsen opretholdes. For eksempel sikrer et EU-direktiv, at arbejdsvilkårene for deltidsansatte svarer til arbejdsvilkårene for deres kolleger på fuld tid. Samtidig har arbejdsgiverne ikke lov til at behandle personer med tidsbegrænsede kontrakter mindre gunstigt end fastansatte arbejdstagere.

En arbejdsgiver skal altid have en saglig og reel grund til at fyre en ansat, f.eks. uegnethed, samarbejdsproblemer eller forhold i virksomheden, der kræver fyring, fx arbejdsmangel, omstrukturering eller besparelser. 

Hvis en arbejdsgiver ikke er tilfreds med din indsats som ansat, er det normalt at arbejdsgiveren giver en eller flere advarsler, så du har mulighed for at rette op på de forhold, arbejdsgiveren er utilfreds med. 

Hvor lang opsigelsesvarsel både du og din arbejdsgiver har, skal fremgå af din ansættelseskontrakt. Hvis din ansættelse er omfattet af en overenskomst, vil opsigelsesvarsler for begge parter typisk følge denne. 

Hvis du er ansat efter funktionærloven, er der fastsat særlige regler i forbindelse med ophør af ansættelse. Ifølge funktionærloven skal den ansatte funktionær, varsle sin opsigelse en måned før fratrædelse. For arbejdsgiveren gælder andre regler, der er afhængige af, hvor længe du har været ansat. 

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel fastsættes ifølge funktionærloven på følgende måde:

Dit opsigelsesvarsel som funktionær er i udgangspunktet 1 måned. Men intet varsel kræves, når man er ansat under den aftalte prøvetid i højst 3 måneder eller har en aftalt midlertidig ansættelse i højst 1 måned. 

En opsigelse skal ikke nødvendigvis være skriftlig for at være gyldig ifølge loven. Det anbefales dog, at du beder om en skriftlig opsigelse af bevismæssige årsager. Hvis du selv opsiger din stilling, bør det også ske skriftligt.  

Hvis det firma du er ansat i, går konkurs, kan du få hjælp hos Lønmodtagernes Garantifond (LG), som administreres af ATP (Arbejdsmarkedet Tillægs Pension).

LG sikrer, at du som lønmodtager får udbetalt løn, feriepenge, pension mv., hvis ens arbejdsgiver går konkurs, dør eller ophører.

Det danske arbejdsmarked reguleres i høj grad af arbejdsmarkedets parter selv og ikke gennem lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold. 

Fagforeningerne spiller en central rolle på det danske arbejdsmarked, og der er en høj organisationsgrad i Danmark. Godt 65 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en fagforening med variationer fra fag til fag.

Arbejdstagere og arbejdsgivere er organiserede efter fag/branche i landsdækkende forbund og organisationer. Som udenlandsk arbejdstager kan du også blive medlem af de danske organisationer.

En fagforening hjælper dig i sager om løn- og arbejdsvilkår, arbejdsskader, revalidering og andet.  

Det er arbejdsmarkedets parter og ikke de offentlige myndigheder, fx politiet, der har ansvaret for, at de indgåede overenskomster overholdes. Det gælder også den udenlandske virksomhed, der har tiltrådt en overenskomst, eller som er forpligtet gennem sit medlemskab af en dansk arbejdsgiverorganisation. Når der er indgået en overenskomst, gælder en almindelig fredspligt. Det betyder, at strejke og lockout normalt ikke er tilladt, så længe overenskomsten løber.

Nogle fagforeninger kan også tilbyde personlig rådgivning og karriereplanlægning eller tilbyde bonusordninger i form af rabatkort til benzin, indkøbscentre, forsikringer etc. Det varierer, hvad den enkelte fagforening tilbyder alt efter område. 

Valg af fagforening afhænger af uddannelse/stilling samt virksomhed. Fagforeningerne har arbejdsløshedskasser tilknyttet, men man behøver ikke være medlem af både fagforening og arbejdsløshedskasse (a-kasse) – man kan godt nøjes med kun at være medlem af enten fagforeningen eller den tilhørende faglige a-kasse.

Mange arbejdspladser har tillidsrepræsentanter, som repræsenterer fagforeningen på virksomheden og fungerer som en repræsentant for medarbejdernes interesser over for ledelsen.

Retten til at strejke er indeholdt i internationale konventioner fra den internationale arbejdsorganisation ILO. Retten er ikke nedfældet i dansk lovgivning, men er fastslået gennem retspraksis, ifølge hvilken indgåelse af en kollektiv overenskomst med tilhørende fredspligt kan gøre strejker (og lockouter) overenskomststridige i overenskomstens løbetid.

Strejker er således lovlige, i forbindelse med at en overenskomst ikke har kunnet fornys, ligesom strejker på virksomheder, der ikke har overenskomst med sine ansatte.

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at fagforeninger har ret til at forsøge at opnå kollektive overenskomster med arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer.

De faglige organisationer kan understøtte deres ønske om at få overenskomst ved at iværksætte forskellige faglige kampskridt over for arbejdsgiveren. Dette gælder også, hvis der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver, som med egne udenlandske ansatte udfører arbejde i Danmark. Reglerne om faglig konflikt er ikke fastsat i lovgivningen, men baseret på en mangeårig praksis fra Arbejdsretten. Der er i Danmark en vidtgående ret til at iværksætte konflikt og sympatikonflikt (til støtte for en igangværende konflikt). Den væsentligste betingelse for, at en konflikt er lovlig, er, at det arbejde, som fagforeningen forsøger at indgå overenskomst for, normalt hører ind under fagforeningens område. Men det er ikke et krav, at fagforeningen har egne medlemmer beskæftiget på virksomheden. Strejke, blokade og sympatiaktioner er former for kollektive kampskridt, som en fagforening kan iværksætte.

Sager om, hvorvidt en faglig konflikt er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten, som hurtigt træffer en afgørelse.

Arbejdsgiverorganisationerne har på tilsvarende måde som de faglige organisationer mulighed for at iværksætte faglige kampskridt. Arbejdsgiverne kan etablere lockout og boykot, der modsvarer strejke og blokade.

Erhvervsuddannelse omfatter praktiske aktiviteter og kurser i tilknytning til et bestemt erhverv, der har til formål at forberede folk til deres fremtidige arbejdskarriere. For mange er erhvervsuddannelse en vigtig metode til at opnå faglig anerkendelse eller til at forbedre deres chancer for at få et godt job.

EU-initiativer til fremme af erhvervsuddannelse

For at fremme en samarbejdstilgang til udvikling af erhvervsuddannelsessystemer i Europa benytter EU en lang række instrumenter og initiativer, hvoraf mange henhører under programmet for livslang læring.

Livslang læring er en proces, der involverer alle former for uddannelse og varer fra førskoletiden og indtil efter pensioneringen. Det er tanken, at den skal gøre det muligt for folk at udvikle og vedligeholde nøglekompetencer i hele deres liv og for borgerne at bevæge sig frit mellem job, regioner og lande.

Der er afsat finansiering til en række aktiviteter, herunder udvekslinger, studieophold og netværkssamarbejdsaktiviteter. Der er mange forskellige projekter, som henvender sig både til studerende og deres undervisere og lærere.

Nøgledelprogrammerne omfatter:

• Erasmus. Erasmus betragtes som EU’s flagskibsprogram inden for erhvervsuddannelse og gør det muligt for omkring 200 000 studerende at studere og arbejde i udlandet hvert år. Det finansierer også samarbejde mellem Europas videregående uddannelsesinstitutioner.

• Leonardo da Vinci. Ud over at hjælpe enkeltpersoner til at opnå nye færdigheder hjælper dette program også organisationer fra erhvervsuddannelsessektoren med at finde partnere fra hele EU, så de kan udveksle bedste praksis. Leonardo da Vinci-programmet finansierer en række praktiske erhvervsuddannelsesprojekter, lige fra dem, der gør det muligt for folk at uddanne sig i udlandet via storstilede initiativer, der tilskynder til samarbejde, og netværkssamarbejde i hele Europa.

• Grundtvig. Dette program yder støtte til undervisnings- og studiebehov hos personer, som gennemfører voksenuddannelseskurser. Programmet omfatter formel, ikke-formel og uformel læring.

EU-organisationer, der støtter erhvervsuddannelse

EU har oprettet nogle agenturer for at forbedre samarbejdet og udvekslingen af god praksis:

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) blev oprettet i 1975 for at fremme og udvikle erhvervsuddannelse i Europa. Det er beliggende i Thessaloniki, Grækenland, og udfører forskning og analyser af erhvervsuddannelse og formidler sin ekspertise til forskellige europæiske partnere som f.eks. forskningsinstitutioner, universiteter og uddannelsesfaciliteter.

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) blev oprettet i 1995 og arbejder tæt sammen med CEDEFOP. Det har til opgave at støtte partnerlande uden for EU, så de kan modernisere og udvikle deres erhvervsuddannelsessystemer.

Det at få anerkendt sine kvalifikationer og kompetencer kan spille en afgørende rolle i en persons beslutning om at rejse til et andet EU-land for at arbejde. Desværre gør forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer det ofte vanskeligt for arbejdsgivere og institutioner at vurdere kvalifikationerne ordentligt.

Anerkendelse af faglige kvalifikationer

Som et grundlæggende princip skal EU-borgerne kunne udøve deres erhverv i en hvilken som helst medlemsstat. I realiteten blokerer forskellige nationale krav for adgangen til visse erhverv i bestemmelseslandet.

For at finde en løsning på disse forskelle har EU oprettet et system til anerkendelse af faglige kvalifikationer. Inden for dette system skelnes der mellem lovregulerede erhverv (erhverv, i forbindelse med hvilke visse kvalifikationer er krævet ved lov) og erhverv, der ikke er lovregulerede i en bestemmelsesmedlemsstat.

Europa-Kommissionen har indført en række instrumenter for at sikre større gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer til såvel akademiske som faglige formål:

• Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF). Hovedformålet med rammen er at skabe forbindelser mellem forskellige nationale kvalifikationssystemer for at gøre det lettere at anerkende eksamensbeviser. Enkeltpersoner og arbejdsgivere vil kunne bruge EQF til bedre at forstå og sammenligne kvalifikationer, der er erhvervet i forskellige lande. Landene vil kunne sammenligne deres kvalifikationssystemer med EQF – og fra 2012 kan alle nye kvalifikationer være forsynet med en henvisning til EQF-niveau.

• De nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (NARIC) Et netværk af nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse blev oprettet i 1984 på Europa-Kommissionens initiativ. NARIC yder rådgivning om den akademiske anerkendelse af studieperioder i udlandet. NARIC er beliggende i alle EU-medlemsstater samt i landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og de spiller en afgørende rolle i processen med anerkendelse af kvalifikationer.

• Det europæiske meritoverførselssystem (ECTS). Dette system skal gøre det lettere at anerkende studieperioder i udlandet. Det muliggør overførsel af læring mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og tilbyder en fleksibel måde at erhverve en uddannelse på.

• Europass. Europass er et instrument, der skal sikre de faglige kvalifikationers gennemsigtighed. Det består af fem standardiserede dokumenter: et cv (Curriculum Vitae), en sprogpas, tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser, tillæg til eksamensbeviser og et Europass mobilitetsdokument. Europass-systemet gør færdigheder og kvalifikationer klare og letforståelige i forskellige dele af Europa. Der er blevet oprettet nationale Europasscentre i alle EU-lande og lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

• Kommissionens database over lovregulerede erhverv omfatter en søgeliste over lovregulerede erhverv i EU’s medlemsstater, EØS-landene og Schweiz plus kontaktpunkter og information om kompetente myndigheder.

I Danmark skal du være fyldt 18 år for at kunne indgå en ansættelseskontrakt, der er juridisk bindende. Hvis der skal ansættes unge under 18 år, findes der forskellige regler vedr. arbejdstid, daglig hviletid, ugentligt fridøgn, opgaver, som de ikke må varetage, mv. Hvis unge mellem 13-15 år skal ansættes, skal arbejdsgiveren gøre den pågældende unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, samt om de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf.

Ved ansættelser af mere end en måneds varighed og en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer skal arbejdsgiveren lave et skriftligt ansættelsesbevis senest en måned efter ansættelsen. Selv om din ansættelse ikke opfylder kravene om at få en ansættelseskontrakt, er det en god ide at bede arbejdsgiveren om at udarbejde en kort skriftlig arbejde for at undgå tvivl senere.  

Den almindeligste form for ansættelse er som lønmodtager på fuldtid, som i de fleste tilfælde svarer til en arbejdsuge på 37 timer og 5 ugers ferie. Du kan også blive ansat på deltid, hvilket betyder, at du har en kortere ugentlig arbejdstid end en fuldtidsmedarbejder i en lignende stilling.

Der findes også forskellige typer af tidsbegrænsede ansættelsesformer i Danmark, bl.a. vikar- og projektansættelser. Forskellen fra en ordinær ansættelse er blot, at du bliver ansat for en begrænset periode, der er fastsat på forhånd og indgår i din kontrakt.

En del selvstændige arbejder freelance eller på konsulentbasis, hvor arbejdsgiveren køber en persons arbejdskraft fra opgave til opgave. Arbejdsgiveren påtager sig ingen forpligtelser i forhold til ferie, sygdom, barsel eller lignende. Ofte skal freelanceren også selv stille arbejdsredskaber og kontor til rådighed.

Det er normalt, at studerende på både videregående og ungdomsuddannelser har job ved siden af studierne. Som studerende har man de samme rettigheder som en fuldstidsansat, blot med et nedsat timeantal (ca. 10-20 pr. uge) og en aflønning, der oftest er på timebasis.  Som en del af en uddannelse er det desuden muligt at have en elevplads eller en praktikplads i en virksomhed. 

Det er et lovkrav, at du som arbejdstager i Danmark skal modtage en ansættelseskontrakt, såfremt du arbejder mere en 8 timer om ugen, og ansættelsen varer længere end en måned.
Dette gælder ligegyldigt, om dine arbejdsvilkår er omfattet af en overenskomst eller ej.

I en ansættelseskontrakt har arbejdsgiveren har pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Dette kan bl.a. være oplysninger om arbejdsområde, ansættelsesform, aftalt arbejdstid og konkret arbejdssted.

Kontrakten kan i visse tilfælde også indeholde konkurrence- og kundeklausuler.

Såfremt vilkårene primært er reguleret ved en overenskomst, vil der i ansættelseskontrakten være en henvisning til overenskomsten. 

Som udgangspunkt er udenlandske arbejdstagere, der arbejder i Danmark, også omfattet af de regler og aftaler, der gælder på det danske arbejdsmarked. 

I Danmark har man fastlagt i forskelsbehandlingloven, at det ikke er tilladt at forskelsbehandle folk på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ligestillingsloven forbyder desuden forskelbehandling på grund af køn, og har til formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. I Danmark er der en relativt høj erhvervsfrekvens for kvinder og et generelt fokus på kønsligestilling på arbejdspladsen. 

Som EU-borger kan du stifte selvstændig virksomhed i Danmark, og du har ret til at opholde sig i Danmark for at drive den. 

Nye virksomheder, der etableres i Danmark, skal registreres digitalt på virk.dk inden for 2 uger efter stiftelsesdokumentet er blevet underskrevet. Under registrereringen er der også mulighed for at foretage skattemæssige registreringer, herunder momsregistrerering.  

I nogle tilfælde skal der også ske registrering hos andre særmyndigheder. For eksempel inden for fødevareområdet, hvor der ofte også skal ske registrering eller autorisering hos fødevaremyndigheden.

Alle virksomheder skal have et CVR-nummer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer, som benyttes, når en virksomhed skal identificere sig over for myndigheder og private – fx i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv.

I alle danske regioner findes kontorer, kaldet erhvervshuse, hvor man kan få gratis hjælp i forbindelse med oprettelse af egen virksomhed. 

Der er ikke fastsat nogen lovpligtig mindsteløn i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår er hovedregel reguleret i de kollektive overenskomster, eller forhandles individuelt imellem arbejdsgiver og ansat.

Den enkelte overenskomst kan fastsætte en mindsteløn for området, og de faglige organisationer udgiver årligt lønstatistikker, som kan bruges til udgangspunkt for lønforhandling. 

De mest almindelige former for udbetalingssystemer i Danmark består i månedsløn, dagløn, timeløn og akkordløn.

Inden for salgsarbejde kan provisionsløn imidlertid forekomme, og inden for nogle områder er der blevet indført særlige ordninger, der giver mulighed for, at en grundløn kan suppleres op med en resultatløn eller en bonus.

Det er ofte også muligt at kunne forhandle forskellige slags tillæg, som fx anciennitets- eller kvalifikationstillæg.

Hovedparten af de kollektive overenskomster omfatter også pensionsordninger.

Herudover vil overenskomsten typisk regulere overtidsbetalinger for overtidsarbejde og søndagsarbejde samt aften- og nattillæg inden for området, hvor det er relevant.

Timeløn, dagløn og akkordløn udbetales som regel en eller to gange månedligt og månedsløn naturligvis en gang månedligt, bagudrettet. Løn udbetales som udgangspunkt til medarbejderes NemKonto, med mindre andet er aftalt.

Arbejdsgiveren betaler lønnen efter at have fratrukket indkomstskatten og arbejdsmarkedsbidraget; arbejdsgiveren betaler ligeledes feriepenge, og indbetaler evt. noget af lønnen til den ansattes pensionsopsparing.

Det er lovpligtigt for din arbejdsgiver at udarbejde en lønseddel til dig. Lønsedlen er din kvittering for, at virksomheden har trukket skat, AM-bidrag, m.m. Lønsedlen bør fx indeholde:

• Arbejdsgivers navn, adresse, cvr-nr.
• Lønmodtagers navn, adresse og cpr-nr. samt eventuelt et medarbejdernummer
• Den dato, hvor lønsedlen laves
• Lønperiode
• Bruttoløn (løn før skat)
• Satsen for medarbejdernes ATP-bidrag
• Indeholdt A-skat
• Indeholdt am-bidrag
• Det beløb, som medarbejderen får udbetalt
• Hvilket skattekort, du har brugt (hovedkort, bikort eller frikort) samt det fradrag og den trækprocent, som står på medarbejderens skattekort.Den dato, hvor pengene bliver udbetalt til medarbejderen
• Medarbejderens A-indkomst for lønperioden og den samlede A-indkomst for året indtil videre
• Medarbejderens indeholdte skat for lønperioden og den samlede skat for året indtil videre

De fleste social- og sygesikringsbidrag betales over skatten.  

Når du arbejder i Danmark, skal du betale skat til stat og kommune af din løn. Over skatten betaler du til det danske velfærdssystem, som indbefatter fx. børnehaver, uddannelse, ældreomsorg, adgang til lægehjælp og hospitaler. Behandling hos tandlæge, fysioterapeut og kiropraktor mv. dækkes kun delvist af sygesikringen. 

Som hovedregel er arbejdstiden i Danmark fastsat i en overenskomst, og på langt de fleste områder er den normale arbejdstid aftalt til 37 timer om ugen.  Arbejdstiden ligger hovedsagligt mandag til fredag i tidsrummet kl. 6.00 - 18.00. Frokostpausen er normalt 30 minutter. På nogle arbejdspladser bliver frokostpausen betalt som almindelig arbejdstid, mens den på andre betales af den ansatte selv. 

For ansatte over 18 år sætter EU’s arbejdstidsdirektiv desuden følgende rammer for arbejdstiden:

• En daglig hvileperiode på minimum 11 sammenhængende timer.
• En pause i løbet af en arbejdsdag på mere end seks timer. Længden på pausen afhænger af pausens formål, fx om det er pause til at spise.
• Et fridøgn om ugen, som skal ligge i forlængelse af en daglig hvileperiode. Der må ikke være mere end seks døgn mellem to fridøgn.
• En ugentlig arbejdstid på maksimalt 48 timer i gennemsnit inkl. overarbejde.
• En natarbejder må ikke arbejde mere end otte timer pr. 24 timer i gennemsnit.

Reglerne kan i nogle tilfælde fraviges i kollektive overenskomster. Fx er der andre regler om en daglig hvileperiode for bl.a. landbrug og skifteholdsarbejde.

Overarbejde vil være normalt i nogle jobs, og kan enten udløse afspadsering, som giver mulighed for at supplere de 5 ugers ferie, eller det kan udbetales som løn. Det er vigtigt, at kontrakten indeholder klare regler for, om overarbejdet skal afspadseres, eller udbetales som løn, og hvordan afregningen udformes.

For børn mellem 13- 14 år må arbejdstiden ikke overstige 2 timer de dage barnet går i skole og 7 timer på fridage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i uger, hvor der er helt skolefri.

15-17-årige, der stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejde otte timer om dagen på dage, der ikke er skoledage. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i uger, hvor der er helt skolefri.

Arbejdstiden for 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlig arbejdstid for voksne, der arbejder i samme fag. Arbejdstiden må ikke overstige otte timer om dagen og 40 timer om ugen.

De officielle helligdage i Danmark er dem, der er anerkendt af den danske folkekirke. Det er Nytårsdag (1. januar), Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. påskedag, Store bededag (fjerde fredag efter påske). Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, 2. Pinsedag, 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december).

De fleste overenskomster og ansættelsesaftaler giver de ansatte til at holde fri på disse dage, medmindre den normale arbejdsgang eller et bestemt slags arbejde ikke tillader det.

Udover disse findes der i Danmark nogle uofficielle helligdage, hvor mange også holder fri. Det er bl.a. Grundlovsdag (5. juni), juleaftensdag (24. december) og nytårsaftensdag (31. december). Det er din arbejdsplads og en evt. overenskomst, der afgør, om du har fri på disse dage.

Ferie

Som lønmodtager har du ret til 5 ugers betalt ferie fra arbejdsgiveren, hvis du har arbejdet et helt kalenderår forud for ferieåret. Din optjente ferie udbetales enten i form af løn under ferie og ferietillæg eller som feriegodtgørelse.

Hvis du ikke har optjent ret til 5 ugers betalt ferie, har du stadig ret til at holde op til 5 ugers ferie, dog uden betaling fra arbejdsgiveren. 

Den nye ferieordning er trådt i kraft den 1. september 2020. Med den nye ferieordning optjener og afvikler lønmodtageren sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det betyder fx, at den ferie, der optjenes i februar måned, allerede kan afholdes i marts måned samme år. Lønmodtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderligere 4 måneder, så der er 16 måneder til at afholde ferien i (ferieafholdelsesperioden).

Ferien optjenes løbende fra 1. september til 31. august året efter (12 måneder), og der optjenes 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Den enkelte lønmodtager optjener fem ugers betalt ferie om året. Lønmodtageren skal have optjent ferien, før den kan holdes, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

Ferien kan holdes i perioden fra 1. september til 31. december året efter (16 måneder). Lønmodtageren har som i dag ret til at holde tre ugers sammenhængende ferie (hovedferien) i perioden fra 1. maj – 30. september. Alle lønmodtagere har ret til at holde fire ugers ferie i ferieåret.

Barselsorlov og forældreorlov

Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselorlov. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen. I disse i alt 20 uger kan forældrene modtage barseldagpenge, hvis du opfylder betingelserne.   

Efter de første 14 ugers barselorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. De har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Fædre kan godt starte orloven inden for de første 14 uger efter fødslen. 

Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven med otte uger. Forældre i arbejde kan dog også vælge at forlænge orloven med op til 14 uger. Det er ikke muligt at forlænge orloven med at andet antal end otte eller 14 uger.

Hvis orloven forlænges, kan du ansøge på borger.dk (kun på dansk), og dagpengene bliver sat ned i orlovsperioden, fordi der maksimalt kan udbetales et beløb, der svarer til dagpenge i 32 uger.

Der er mulighed for, at man kan genoptage arbejdet og udskyde op til 32 uger af forældreorloven og holde den udskudte orlov, indtil barnet fylder 9 år. Hvis man har valgt at forlænge orloven, har man ikke mulighed for at udskyde orloven. 

For adoptivforældre gælder de samme rettigheder som biologiske forældre generelt set.

Der er forskellige orlovsregler for forældre i arbejde, ledige, selvstændige erhvervsdrivende og studerende/nyuddannet. 

Du kan kontakte Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål om barselsreglerne.

Livskvalitet – øverst på EU’s socialpolitiske dagsorden

Gunstige levevilkår afhænger af en lang række faktorer såsom sundhedsvæsenets kvalitet, uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder og gode transportfaciliteter for blot at nævne nogle få af de emner, der direkte berører borgerens dagligdag og arbejde. EU søger at forbedre livskvaliteten i alle dets medlemsstater og at tage hensyn til de mange udfordringer, som Europa af i dag står over for, som f.eks. social udstødelse og en aldrende befolkning.

Beskæftigelse i Europa

Forbedring af beskæftigelsesmulighederne i Europa er en nøgleprioritet for EU. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er blevet udviklet af EU og dets medlemsstater for at skabe flere og bedre job, håndtere arbejdsløshed og øge mobiliteten. Strategien udgør en ramme, inden for hvilken de europæiske lande kan koordinere deres beskæftigelsespolitikker og udveksle information.

Og naturligvis er forbedring af beskæftigelsesudsigterne for alle europæere et centralt element i EU’s tiårige strategi for økonomisk vækst, Europa 2020. Et nøglemål går ud på at sikre, at 75 % af de europæiske borgere i alderen 20-64 år er i arbejde ved tiårets udgang.

Sundhed og sundhedsvæsen i EU

Et godt helbred og tilgængeligheden af et sundhedsvæsen af høj kvalitet er vigtige prioriteter for alle europæere. Og de fleste mennesker forventer hurtig og nem adgang til lægebehandling, når de rejser i EU.

EU’s sundhedspolitikker sigter mod at imødekomme disse behov. Europa-Kommissionen har udviklet en koordineret fremgangsmåde i forbindelse med sundhedspolitik, der gennemfører en række initiativer i praksis, som supplerer de nationale offentlige myndigheders foranstaltninger. EU’s fælles foranstaltninger og mål indgår i EU’s sundhedsprogrammer og ‑strategier.

Det aktuelle EU-folkesundhedsprogram løber fra 2008 til 2013 og har tre nøglemål:

• Forbedre borgernes sundhedssikkerhed

• Fremme sundhed og nedbringe sundhedsmæssige uligheder, og

• Udarbejde og formidle sundhedsinformation og -viden.

Uddannelse og erhvervsuddannelse i EU

Medlemsstaterne har ansvaret for deres egne uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. EU tilføjer imidlertid merværdi hertil ved at koordinere aktiviteter, der kan bidrage til at nå de fælles mål, og som kan give borgerne større muligheder for at uddanne sig og studere i hele deres liv.

For at sikre, at dette sker, samarbejder EU med nationale myndigheder og aktører inden for uddannelse med henblik på at forbedre politikker og udveksle god praksis. Derudover gennemfører EU en række finansieringsprogrammer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.

Schengenområdet

Schengenområdet blev oprettet i marts 1995. Dermed blev grænsekontrollen mellem de underskrivende lande fjernet, og der blev etableret en fælles ekstern grænse, hvor kontroller skal udføres i overensstemmelse med en række fælles regler.

Fra 2012 har 25 europæiske lande underskrevet Schengenaftalen. 22 af disse er EU-medlemsstater:

Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige. Island, Norge og Schweiz er også medlemmer af Schengenområdet. Det Forenede Kongerige og Irland er ikke en del af Schengenområdet.

Transport i EU

EU’s transportpolitik fokuserer på fjernelse af hindringer mellem medlemsstaterne, hvorved personer og varer kan bevæge sig hurtigt og billigt over grænserne. Målet er at sikre rene, sikre og effektive rejser i hele Europa samtidig med, at det indre marked for personers og varers frie bevægelighed styrkes. EU arbejder også med passagerrettigheder:

Flytransport og passagerrettigheder

Skabelsen af et indre europæisk marked for flytransport har betydet lavere priser og et større udvalg af transportører og tjenesteydelser for passagererne. EU har også fastsat en række rettigheder for at sikre, at flypassagerer behandles retfærdigt.

Hvis tingene går galt med flyvninger fra et EU-land eller ankomster i et EU-land med en transportør registreret i EU (eller Island, Norge eller Schweiz), har passagererne en række EU-rettigheder og kan have ret til refundering eller godtgørelse.

Hvis du bliver afvist, kommer ud for længere forsinkelser (over 5 timer), eller dit fly bliver aflyst eller er overbooket, har du ret til at vælge mellem at få alternativ transport til dit endelige rejsemål eller at få billetprisen tilbage. Hvis du beder om at få billetprisen tilbage, opgiver du din ret til at rejse yderligere, få hjælp eller alternativ transport af flyselskabet.

Flyselskabet skal altid underrette dig om dine rettigheder og årsagen til afvisninger, aflysninger eller lange forsinkelser (over 2 timer).. Du kan også have ret til forfriskninger, måltider, kommunikation (f.eks. et gratis telefonopkald) og en overnatning, afhængigt af flyveturens og forsinkelsens længde.

Hvis du bliver afvist, din afgang bliver aflyst eller ankommer til bestemmelsesstedet med mere end 3 timers forsinkelse, kan du have ret til en erstatning på mellem 250 og 600 euro, afhængigt af flyveturens længde.

Togpassagerers rettigheder

Hvis dit tog bliver aflyst eller forsinket, har du måske ret til erstatning. Du har under alle omstændigheder krav på tilstrækkelige oplysninger forsinkelsen.

Når der bliver givet meddelelse om en forsinkelse på mindst 1 time (efter det tidspunkt, der er trykt på billetten), kan du:

• opgive dine rejseplaner og bede om øjeblikkelig tilbagebetaling af billettens fulde pris (eller af den del af rejsen, du ikke har gennemført). Du kan også kræve tilbagebetaling for den del af turen, du allerede har gennemført, hvis forsinkelsen betyder, at du ikke længere kan nå det, du ville på din rejse.

• bede togselskabet om alternativ transport til dit endelige bestemmelsessted snarest muligt eller på at senere tidspunkt, der passer dig.

• fortsætte din rejse ad den planlagte rute på trods af forsinkelsen.

Hvis du beslutter dig for at fortsætte rejser, har du ret til erstatning. hvis toget er mellem 1 og 2 timer forsinket, har du ret til 25 % af billetprisen. hvis toget er over 2 timer forsinket, har du ret til 50 % af billetprisen.

Erstatningen skal udbetales senest en måned efter, at du bedt om den.

Indenlandsk transport:

Den offentlige transport varetages af staten, som står for den landsdækkende togdrift (DSB), samt af regioner og kommuner, der tager sig af den regionale og lokale trafik. 

I Københavnsområdet er der et lokalt tognetværk (‘S-tog’) samt en Metro. 

Der er 71.000 kilometer vejstrækning i vejnettet, der hovedsageligt er kommunernes ansvarsområde. Det er gratis at køre på alle veje.
Siden 1998 har Storebæltsbroen, der forbinder Sjælland og Fyn, spillet en dominerende rolle i øst - vest trafikmønstret. Der betales afgift for at passere broen. På grund af Danmarks geografi med mange øer er der et stort antal færger, der betjener de mindre øer. 

Cyklen er et meget brugt transportmiddel i Danmark, og det er almindeligt at cykle rundt, især i de større byer. Der findes et veludviklet netværk af cykelstier, som dækker hele Danmark. 

International transport:

Der er 4 lufthavne med international rutetrafik i Danmark, hvoraf Kastrup Lufthavn i København og Billund Lufthavn i Midtjylland er de største. 

Forfatning:

Grundlaget for det danske demokrati er Grundloven. Enhver ændring af den danske grundlov skal til folkeafstemning.

Grundloven indeholder de grundlæggende regler for, hvordan staten skal styres, og den sikrer befolkningen en række rettigheder og friheder. Grundloven beskytter den private ejendomsret, friheden til at dyrke enhver religion, retten til at samles i foreninger og til at demonstrere og friheden til at ytre sig i skrift, tale og på anden måde. 

Ytringsfriheden betyder, at du i Danmark frit kan offentliggøre, hvad du mener og tænker. Dog under ansvar over for domstolene og lovgivningen i øvrigt. Du kan dog blive straffet for at krænke andres ære eller omtale nogen truende eller nedværdigende på grund af for eksempel etnisk oprindelse eller tro.

Regering:

Danmark er et konstitutionelt monarki. Den lovgivende magt ligger hos dronningen og parlamentet (’Folketinget’) tilsammen, mens den udøvende magt principielt ligger hos dronningen, og den juridiske magt ligger hos retsvæsenet. Dog er dronningens udøvende magt overdraget til regeringen, som er ansvarlig over for Folketinget. Al lovgivning drøftes og vedtages selvstændigt af folketinget, men kræver kongelig underskrift for at være gyldig. 

Grønland og Færøerne er selvstyrende regioner og ikke med i EU. Grønland opnåede status som hjemmestyreregion i 1979, og fik efter valget i november 2008 tilkendt selvstyre pr. 21. juni 2009. Færøerne fik tilkendt hjemmestyre i 1948.

Folketinget behandler og vedtager den lovgivning, som gælder i Danmark. Folketinget har 179 medlemmer fra mange forskellige politiske partier, herunder 2 medlemmer fra Færøerne og 2 fra Grønland. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive valg, inden de fire år er gået

Der er 98 kommuner i Danmark. Bortset fra storbyerne har de fleste 20-90.000 indbyggere. Kommunerne har selvstændige valg og egen skatteudskrivning, der repræsenterer omkring halvdelen af de offentlige udgifter.

Kommunerne har ansvar for en meget stor del af den sociale sikring og service, samt en del af ydelserne i den primære sundhedstjeneste.

De er således ansvarlige for dagtilbud for børn, institutioner for mennesker med handicap, service og omsorg for ældre, hjemmesygepleje, beskæftigelse osv., ligesom de står for udbetaling af kontanthjælp mv. 

Driften af det lokale skolevæsen, både folkeskoler og de fleste gymnasier, ligger også inden for kommunernes ansvarsområde. Desuden har kommunerne ansvar for en lang række opgaver inden for bl.a. miljø og trafik. 

Landet er desuden inddelt i 5 overordnede regioner, som varetager sundhedsvæsnet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger. Regionerne har desuden ansvar for en række tværgående miljø- og trafikopgaver.

På det retslige område er der tre instanser i Danmark: 24 byretter, to landsretter og en højesteret. Alle advokater har lov til at føre sager ved byretten, hvorimod der skal særlig tilladelse til at opnå møderet for landsretten eller højesteret. 

Det er muligt at klage til Den Særlige Klageret, hvis du bl.a. vil have en straffesag genoptaget. Det kan være, fordi der er kommet nye oplysninger frem i en afsluttet sag.

Folketingets Ombudsmand skal behandle klager over offentlige myndigheder. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. 

Folk, der arbejder i Danmark, skal betale skat i Danmark fra første dag. Det gælder også midlertidigt ansatte som sæsonarbejdere og håndværkere. Afhængigt af personens personlige og økonomiske tilhørsforhold, kan der være tale om forskellige typer af skattepligt.

Ligesom de andre skandinaviske lande har Danmark et højt skattetryk, men det skyldes bl.a., at der i Danmark er et meget højt udviklet velfærdsniveau.

De skatter, du betaler, er med til at finansiere skoler og børnehaver, plejehjem, gratis uddannelse, gratis lægehjælp, hospitaler og lignende områder, som i andre lande betales via sikringsordninger.

Skatten kan variere alt efter, hvor meget du tjener, og hvilken kommune du bor i. Der er dog et loft over, hvor meget skat du maksimalt kan komme til at betale, som i 2020 er 52,06 pct. for personlig indkomst.

Derudover skal der betales et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af arbejdsindkomst i form af løn og overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. 

Med    et    prisniveau    på    39 pct.    over    EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste  forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Island, Schweiz og Norge har endnu højere priser. Det er især udgifter til bolig, der står for en stor del af en families udgifter. Især i de større byer kan prisen på boliger være temmelig høje.

Men samtidig er lønningerne også relativt høje og det danske velfærdssystem betyder, at mange ydelser er gratis – eksempelvis lægehjælp og uddannelse. 

En typisk dansk families (2 voksne og børn) udgifter fordeler sig på følgende måde:

* Inklusiv alkoholiske drikkevarer

** Inklusiv husleje, forbrug af vand, el, varme, gas, møblering, generelt udstyr til hjemmet samt vedligeholdelse. 

*** Inklusiv udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskellige tjenesteydelser, forsikringer mv.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmark i tal 2019

Langt de fleste udenlandske arbejdstagere vælger at leje en bolig, især hvis opholdet i Danmark er af kortere varighed. Afhængig af økonomi og opholdets varighed kan du dog også vælge at købe en bolig eller en andel af den.

Hvis du lejer en bolig, er det normalt, at udlejer opkræver et depositum og op til 3 måneders forudbetalt husleje. Et depositum svarer ofte til 3 måneders husleje og er udlejerens sikkerhed for, at udgifter ved fraflytning kan dækkes. 

Det tilrådes kraftigt at sørge for at få en skriftlig lejekontrakt, når du indgår en lejeaftale. En skriftlig lejekontrakt er ikke lovpligtig, men fungerer som dit bevis på de aftalte vilkår, såfremt der skulle opstå uenigheder mellem dig og din udlejer. Lejekontrakten bør indeholde oplysninger om indbetalt depositum og forudbetalt husleje, den månedtlige husleje, betaling af varme, vandforsyning og elektricitet, regler om husdyrhold, opsigelsesfrist og evt. tidsbegrænsning af lejeperioden. 

Alle, der kommer til Danmark og får fast bopæl og bliver tilmeldt folkeregistret, har ret til dansk sygesikring.

Efter at være blevet registreret ved folkeregisteret hos bopælskommunen, bliver du automatisk omfattet af den almindelige sygesikring. Du får tilsendt et sundhedskort – et gult kort - og får i fuldt omfang adgang til sundhedsvæsenet i det omfang forsikringen dækker.

Du skal medbringe sundhedskortet, når du er ved læge, speciallæge, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus og hos kommunen.  

Ved registrering i folkeregistret skal du vælge en praktiserende læge med det samme. Din praktiserende læge er din primære indgang til sundhedssystemet i Danmark, som sørger for både forbyggelse, behandling, udskrivning af receptmedicin, og evt. henvisning til speciallæger eller hospital.

Ved sygdom bør du så vidt muligt altid prøve at kontakte din praktiserende læge først. 

Uddannelse i Danmark er hovedsageligt gratis og betalt gennem skatten.

Udlændinge skal have bestået sammenlignelige eksaminer, som giver adgang til tilsvarende studier i deres hjemland, og opfylde sprogkravene.

Danskernes fritidsbeskæftigelser omfatter alt fra musik, teater, biografer, billedkunst, museer og udstillinger til foredrag, fritidsundervisning, idræt og mange forskellige foreninger.

Foreningerne er centrum for både sociale og kulturelle aktiviteter, og du kan finde en forening for ligesindede, ligegyldigt hvor dine interesser og hobbyer ligger.

Gravide kvinder, som har fast bopæl i Danmark, har ret til gratis at føde på hospitalet assisteret af læger og jordemødre. I udgangspunktet er det en jordemoder, der anmelder en fødsel. Hvis der ikke medvirkes en jordemoder ved fødslen, skal forældre foretage fødselsanmeldelse til det sogn, moren bor i Men der findes særlige regler for børn, der bliver født hjemme, hvis barnets mor bor i Sønderjylland. Der skal fødslen anmeldes til kommunen, uanset om der har været en jordemoder til stede ved fødslen. 

Efter fødselsregistreringen modtager barnet et personnummer (CPR-nummer).