Nyheder på portalen

EURES hjælper Euroccor med ekspansionplaner

Virksomheden Euroccor, der ligger i Bulgarien, er i gang med at udvide sine tjenester og har en række stillinger, der skal besættes.  Virksomheden henvendte sig til EURES og bad dem om at hjælpe med at finde de bedste kandidater til at betjene deres internationale kunder.
 
Outsource-callcentret Euroccor, der ligger i Bulgarien, har over 220 ansatte, hvoraf mange kommer fra andre europæiske lande. Virksomheden gennemgår i øjeblikket en ekspansionsfase og søger yderligere 50 medarbejdere. De ledige stillinger omfatter arbejde i callcentre og inden for kundepleje, handel mellem virksomheder og handel mellem forbrugere og virksomheder. 
 
“Vores filosofi er, at vi ikke ansætter folk direkte i lederstillinger, men ansætter dem, der har ambitioner og evner til at lede, og derefter giver dem mulighed for at avancere. Derfor er det vigtigt, at vi finder de rette kandidater,” forklarer Redhuan Haltout, ansættelseschef hos Euroccor.
 
Det er netop dette, EURES hjælper virksomheden med. “De forhåndsudvælger kandidater og henviser dem til rekrutteringsarrangementer. Den tjeneste, som EURES-vejledere udbyder, er ofte bedre end et rekrutteringsbureaus tjenester, fordi de er specialiseret i visse lande og kan give en masse oplysninger,” siger han.
 
“Jeg har samarbejdet med EURES, siden jeg ankom til Euroccor for et år siden. Jeg har arbejdet i 12 år for VDAB, den flamske offentlige arbejdsformidling i Belgien, så jeg havde allerede kendskab til EURES og ønskede at samarbejde med dem.”
 
“Det er et velfungerende samarbejde. I 2011 ansatte vi ca. 40 nederlandske og belgiske personer, og omkring halvdelen af disse kom via EURES. Jeg ved, at når folk kommer via EURES, er de velinformerede.”
 
”Vi er virkelig glade for at samarbejde med EURES, og vi ønsker at bevare dette partnerskab i fremtiden,” konkluderer han.
 
 
Læs mere:
Læs mereom Euroccor
 
 
Læs mere om leve- og arbejdsvilkårene i forskellige europæiske lande på EURES-portalen for jobmobilitet
 
Led efter faguddannede arbejdstagere i EURES’ CV-database

« Tilbage