Fokus på...

Ét tusinde ledige stillinger på travl messe i Lissabon

Det er ikke første gang, at portugisiske arbejdstagere har forsøgt at forfølge en karriere i udlandet. Men i modsætning til den ofte mere eller mindre tilfældige migration, der fandt sted i 1960'erne, findes der nu EURES, der giver arbejdstagerne en god start på deres europæiske karriere, før de tager springet, og som samler både arbejdsgivere og vigtig information om mobilitet under ét tag: de europæiske jobdage i Lissabon.
 
EURES-vejledere fra 15 lande samt 44 virksomheder var samlet på jobdagene den 25. og 26. oktober, og da der var omkring 1 000 ledige stillinger, der skulle besættes, skortede det ikke på muligheder for de 9 908 deltagende jobsøgende. Jobdagene havde især fokus på job inden for ingeniørvæsen og informationsteknologi (it) på den første dag, og på den anden dag var det bygge- og anlægsbranchen samt sundhedssektoren.
 
"Mange af de portugisiske arbejdstagere, der i dag søger job, oplevede deres slægtninge pakke deres habengut for at bo og arbejde i et andet land i 1960'erne. Dette har helt klart sat sine spor i holdningerne til arbejdsmobilitet. Det opfattes generelt som værende både en opnåelig og attraktiv karrieremulighed. Noget, der måske er endnu vigtigere, er desuden den store bevidsthed om den stålsathed, det kræver at blive mobil arbejdstager, især med hensyn til sprogkundskaber," forklarer Alice Brandão, der er assisterende leder i EURES i Portugal.
 
En undersøgelse foretaget blandt deltagende jobsøgende viste, at ca. 80 % havde en universitetsuddannelse, og der var ikke nogen mangel på sprogkundskaber eller faglige kvalifikationer: "Jeg har 10 års erfaring som elektroingeniør. Hvorfor kigger jeg mig om efter et job? Tja, jeg tror, at det er muligheden for at få et bedre job, højere løn og mere sikkerhed, som tiltrækker mig. Jeg kunne godt tænke mig at tage til Tyskland, Danmark eller Norge," siger João Castro fra Lissabon.
 
"Jeg er arkitekt, men da aktiviteten i byggesektoren i Portugal er meget lav i øjeblikket, kigger jeg efter muligheder i andre lande. For to år siden arbejdede jeg i Brasilien, så jeg ved, hvad det kræver at være mobil arbejdstager. Men takket være billige fly og Skype [online-kommunikationssoftware] er det let at holde kontakt med familie og venner," siger Ana Mestre, en anden jobsøgende på messen.
 
De arbejdstagere, der deltog på messen, var positivt indstillede: "Vi er på udkig efter it-udviklere, og for os var denne jobdag meget nyttig, fordi kandidaternes færdigheder og sprogkundskaber lå på et meget højt niveau," konkluderer Nick Bukers, serviceleder ved det belgiske it-udviklingsselskab Aarixa.
 
 
Læs mere:
 
 
 
Få mere at vide om leve- og arbejdsvilkårene i forskellige europæiske lande på EURES-portalen for jobmobilitet
 
Led efter et job i EURES-jobdatabasen
 
Find ud af, hvad EURES kan gøre for arbejdsgivere
 
Tilmeld dig EURES på Facebook
 
Følg EURES på Twitter
 
Tilslut dig EURES på LinkedIn
 
Følg EURES på Google+

 

Senest redigeret: 12/2012


ansvarsfraskrivelse
Artiklerne "Fokus på…" skal give brugerne af EURES-portalen information om aktuelle emner og tendenser og tilskynde til diskussion og debat. De afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning.