Hjælp

Jobmuligheder for kandidater

Denne sektion er især henvendt til de jobsøgende, som er tilknyttet universitets- og undervisningssektoren og/eller har en højere uddannelse: studerende, færdiguddannede, undervisere og forskere. Da der er efterspørgsel efter arbejdskraft i visse jobsektorer i de fleste EU-lande, har højtkvalificerede jobsøgende gode chancer for at finde et job i udlandet.

Hvis du har planer om at indlede din erhvervskarriere, finde et nyt job eller se dine uddannelsesmuligheder i et andet land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og/eller Schweiz, kan du finde flere oplysninger i følgende sektioner og dertil knyttede links. 

Overgang fra uddannelse til arbejdsliv

Overgangen fra uddannelse til arbejdsliv er en usikker periode. Er du i færd med at afslutte (eller har du afsluttet) dine studier, og ønsker du at flytte til et andet EØS-land og arbejde der? Hvis du behersker fremmedsprog, er fleksibel, ihærdig og opsat på at tilpasse dig både et nyt job, et nyt land og en ny kultur, så har du den profil, der kræves for at gøre international karriere!                            

6 TRIN MOD EN PROFESSIONEL KARRIERE I UDLANDET

At tage skridtet fra at være studerende til at få et arbejde i udlandet kan virke overvældende. Desuden er det ofte både en udfordring og tidskrævende at søge arbejde! For at gøre overgangen lettere kan du nedenfor se 6 trin med nyttige "råd og vink", som du kan tage med i dine overvejelser, inden du flytter til et andet land. Klik på hvert punkt for at komme til den aktuelle side. 

Råd og vink …

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om, hvordan man kan lette overgangen fra studenterliv til et arbejdsliv i udlandet, kan du tjekke andre websteder ved at klikke på "Informationstjenester for kandidater" og "Jobmuligheder for færdiguddannede" under "Tilhørende links". 

Sidst men ikke mindst: Over 800 Eures-vejledere er parate med oplysninger og hjælp i forbindelse med alle spørgsmål, som har med det europæiske arbejdsmarked at gøre. Start med at kontakte en EURES-vejleder, fortrinsvis i dit bopælsland. Du kan finde nærmere oplysninger om EURES-vejlederne ved at klikke på "Kontakt en EURES-vejleder".

Forskerkarriere

Forskere kan benytte muligheden for at studere eller arbejde i andre medlemsstater og drage fordel af mobilitetsportalen for europæiske forskere (European Researchers' Mobility Portal). Et nyt websted - "EURAXESS - Researchers in motion" - er nu tilgængeligt med udvidede tjenester. Det er en one-stop-shop for forskere, der ønsker at fremme deres karriere og personlige udvikling ved at flytte til et andet land. Ved hjælp af denne gratis, skræddersyede tjeneste kan du få detaljerede, aktuelle oplysninger om ledige stillinger og finansieringsmuligheder inden for alle fagområder i hele Europa. Den fungerer også som et første stoppested, hvis du vide mere om dine rettigheder og om, hvilke rettigheder forsknings- og finansieringsinstitutioner har, og der er adgang til en række links, som kan være en hjælp både før og efter flytningen. Yderligere oplysninger fås under "Tilhørende emner".

Uddannelse og undervisning

Europa-Kommissionen har en lang række programmer, som giver både studerende og undervisere mulighed for uddannelse og undervisning i hele Europa. Du kan få flere oplysninger i sektionen "Uddannelse" og under "Tilhørende emner" her på portalen. Se også ”Almen uddannelse og erhvervsuddannelse” under ”Tilhørende links” på denne side. 

BEMÆRK

Læg mærke til, at du under sektionen "Leve- og arbejdsvilkår" i EURES-portalen finder nærmere oplysninger for hvert EURES-medlemsland om temaerne i faktabladssektionen "Råd og vink". 

Du kan også finde svar på andre spørgsmål om EU og borgernes ret til frit at bo, studere og arbejde i en anden medlemsstat på EUROPA-portalen