Hjælp

Eures i grænseområder

Northern Ireland/Ireland (IE-UK)

Det grænseoverskridende partnerskabs navn
Northern Ireland/Ireland (IE-UK)
Netsted
http://www.eures-crossborder.org
Omfattede regioner

Partnerskabet omfatter hele Nordirland samt de tilgrænsende grevskaber i Republikken Irland (Louth, Cavan, Monaghan, Donegal, Sligo og Leitrim).

Kort beskrivelse

Det grænseoverskridende partnerskab inden for EURES (EURopean Employment Services) er oprettet med det formål at lette tilværelsen for folk, der dagligt eller ugentligt gerne vil pendle hen over grænserne, således at de er i stand til at tjene til dagen og vejen. Det sker ved at forsøge at slå bro over i det mindste nogle af de forhindringer, mennesker møder.
I særdeleshed beskæftiger partnerskabet sig med informationsgabet. Eksempelvis jobsøgende, der ikke ved, hvilke beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder der findes på den anden side af grænsen, hvordan skattesystemet virker, eller hvilke konsekvenser det kan have for de sociale sikringsydelser, hvis man tager imod et jobtilbud.
Partnerskabet bistår også arbejdsgiverne ved at give dem adgang til en større pulje af jobsøgende, nemlig jobsøgende, der bor på den anden side af grænsen. Der kan ydes rådgivning til arbejdsgiverne omkring en lang række forhold, der vedrører rekruttering hen over grænserne.

Partnere

Partnerne er (i alfabetisk rækkefølge):

  • An Foras Áiseanna Saothair (FÁS) (uddannelses- og beskæftigelsesmyndighed)
  • Confederation of British Industry (CBI) (britisk industrisammenslutning)
  • Department for Employment and Learning (DEL) (ministeriet for beskæftigelse og uddannelse)
  • Dundalk Chamber of Commerce (handelskammeret i Dundalk)
  • Irish Business and Employers Confederation (IBEC) (irsk erhvervs- og arbejdsgiverforening)
  • Irish Congress of Trade Unions (ICTU) (irsk faglig hovedorganisation)
  • Londonderry Chamber of Commerce (handelskammeret i Londonderry)