Navigation path

Nyt om ESF

Genopretning efter krisen: EU-midler til at sikre beskæftigelse og støtte et grønt, digitalt, inklusivt samfund og økonomi

28/05/2020

Europa-Kommissionen har fremsat ændringer, der er nødvendige for EU's sociale finansieringsprogrammer med henblik på at tackle sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i perioden efter krisen.

I dag har Europa-Kommissionen fremsat de ændringer, der er nødvendige for EU's sociale finansieringsprogrammer med henblik på at tackle de vigtigste sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som venter forude efter krisen, såsom stigende ungdomsarbejdsløshed, behovet for at styre basal fødevarebistand og materiel bistand til de socialt dårligst stillede samt risikoen for børnefattigdom. Finansieringsforslagene vil også ledsage arbejdstagerne, når de navigerer de grønne og digitale overgange, ved at investere i færdighedsmuligheder, så de kan trives i et klimaneutralt og mere digitalt og inklusivt samfund. Samtidig fremtidssikres finansieringstiltagene ved at indføre en krisestyringsmekanisme til fremtidige nødsituationer.

Dette kræver en hurtig opdatering af reglerne for både aktuelle finansieringsprogrammer  og fremtidige budgetforslag med henblik på at kunne reagere på de nye udfordringer. Den Europæiske Socialfond Plus vil være det vigtigste finansielle instrument til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. Søjlen udgør fortsat kompasset for at sikre et socialt retfærdigt opsving. Andre instrumenter, som f.eks. den allerede eksisterende Europæiske Socialfond (ESF) og den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), vil blive forstærket med nye midler, så bestræbelserne på at få folk tilbage på arbejde og rette støtten til de mest udsatte kan begynde øjeblikkeligt.

Kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, udtaler: "For at gøre Europa mere robust, bæredygtig og inklusivt i fremtiden skal der investeres i befolkningen nu – og især i de yngre generationer. Vores prioritet er hurtigt at overvinde det sociale og økonomiske chok, som coronaviruskrisen har forårsaget, og at sikre, at ingen sakker agterud."

Den umiddelbare reaktion: Betydelige yderligere ressourcer til den Europæiske Socialfond (ESF) og den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)

Det foreslås, at der i 2020-2022 afsættes 55 mia. EUR til fondene for samhørighedspolitik (den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden) for at modvirke coronavirussens negative indvirkning på arbejdsmarkedet. Værktøjet til dette er REACT-EU, hvori den Europæiske Socialfond 2014-2020 spiller en central rolle for at opretholde beskæftigelsen og støtte social inklusion.

De yderligere ESF-ressourcer bør primært rettes mod:

  • Opretholdelse af arbejdspladser, herunder gennem arbejdsfordelingsordninger og støtte til selvstændige for at beskytte deres indkomst
  • Oprettelse af nye arbejdspladser, især for personer i udsatte situationer
  • Foranstaltninger for ungdomsbeskæftigelsen
  • Uddannelse og faglige kurser
  • Udvikling af færdigheder, især med henblik på at støtte de grønne og digitale overgange
  • Foranstaltninger for at forbedre adgangen til sociale tjenester og sundhedspleje, herunder for børn.

Kommissionen har også foreslået, at medlemsstaterne kan udstyre den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) med yderligere ressourcer frem til 2022 i henhold til REACT-EU. Dette vil tilvejebringe yderligere ressourcer til fødevarer og grundlæggende materiel bistand samt ledsagende foranstaltninger og til dedikerede foranstaltninger for social inklusion. Det vil sikre, at finansieringen af centrale krisereparationsforanstaltninger og støtte til de socialt dårligst stillede kan fortsætte uden afbrydelser.

I forbindelse med brugen af disse midler bør medlemsstaterne på behørig vis fremme ligestilling mellem kønnene, hvilket er et horisontalt princip i lovgivningen om de sociale fonde.

Den langsigtede reaktion: Et forslag om styrkelse af den Europæiske Socialfond Plus

Inden for rammerne af de nye forslag til det fremtidige langsigtede EU-budget for 2021-2027, der blev vedtaget i dag, har Kommissionen foreslået vigtige ændringer af forslaget om den Europæiske Socialfond Plus (ESF+).

  • Det ændrede forslag omfatter øget støtte af ungdomsbeskæftigelsen. Medlemsstater med et større antal personer på 15-29 år, der ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller oplæring, end EU-gennemsnitssatsen bør investere mindst 15 % (steget fra 10 % i det oprindelige ESF+-forslag) af deres ESF+-ressourcer til målrettede tiltag til at støtte unge mennesker.
  • ESF+ vil også bidrage til at bekæmpe børnefattigdom. Intet barn må sakke agterud i kølvandet på coronaviruspandemien. Det ændrede ESF+-forslag kræver, at alle medlemsstater tildeler mindst 5 % af deres ESF+-ressourcer til at gennemføre foranstaltninger, der mindsker børnefattigdom.
  • Derudover vil ESF+ yde et stærkt bidrag til de grønne og digitale overgange ved at øge investering i færdighedsmuligheder, så arbejdstagerne kan trives i et klimaneutralt, mere digitalt og inklusivt samfund.
  • For at være bedre forberedt på fremtidige krisesituationer omfatter ESF+ en krisestyringsmekanisme. Dette vil sikre, at Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder kan tilpasse den med henblik på at reagere på sådanne hændelser og hurtigt ændre fondsforvaltningsreglerne for medlemsstaterne efter behov.

Styrkelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) støtter arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af større omstruktureringer, ved at finansiere målrettet uddannelse og anden støtte til deres reintegrering på arbejdsmarkedet. I betragtning af den forventede stigning i efterspørgslen i kølvandet på coronaviruspandemien har Kommissionen foreslået at øge den årlige tilgængelige finansiering til 386 mia. EUR fra og med 2021.

Yderligere fonde, der støtter beskæftigelsesmæssige og sociale mål

Desuden vil mange andre fonde investere betydeligt i at støtte sociale og beskæftigelsesmæssige mål.

Den nye genopretnings- og resiliensfacilitet har et budget på 560 mia. EUR, som kan udnyttes af medlemsstaterne til at støtte sociale investeringer og reformer gennem tilskud og lån. Denne facilitet er knyttet til vejledningen for det europæiske semester, der bygger på den europæiske søjle for sociale rettigheder. Den vil derfor hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de strukturelle økonomiske og sociale udfordringer inden for forskellige områder, især social-, beskæftigelses-, færdigheds- og uddannelsesområdet.

Kommissionen har foreslået at forsyne Fonden for Retfærdig Omstilling med betydelige yderligere midler til et samlet beløb på 40 mia. EUR. Denne finansiering vil blive brugt til at afhjælpe de socioøkonomiske konsekvenser af overgangen til klimaneutralitet i de områder, der er hårdest ramt, f.eks. med henblik på at støtte omskoling af arbejdere.

InvestEU vil også drage fordel af øgede ressourcer til at støtte social infrastruktur eller mikrofinansiering til iværksættere, især inden for socialøkonomien. Det foreslås, at InvestEU får et samlet budget på 32 mia. EUR.

 Derudover vil Erasmus+, med et samlet foreslået budget på 25 mia. EUR, investere i unge mennesker og give dem mulighed for at få nye erfaringer i udlandet. Dette program yder også afgørende finansiering inden for området for færdigheder og erhvervsrettet uddannelse (VET).