chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Databeskyttelseserklæring

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

EPALE – Den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa

Databeskyttelseserklæring

 

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur ("EACEA") er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Alle personlige data behandles i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning om databeskyttelse, p.t. forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne[1].

Følgende databeskyttelseserklæring beskriver EACEA's politik for indsamling, forvaltning og anvendelse af de berørte fysiske personers personoplysninger i EPALE – Den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa.

 

  1. Hvem er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger (registeransvarlig)?

Person udpeget som ansvarlig for behandlingen af dine oplysninger: Kontorchef for A5 i EACEA

Postadresse: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Avenue du Bourget 1, BOUR, BE-1140 Bruxelles

E-mail: EACEA-EPLUS-EPALE@ec.europa.eu

 

  1. Hvilke personoplysninger behandles?

Obligatoriske oplysninger:

  • Navn
  • Organisation og adresse (hvis relevant)
  • Land baseret i
  • Anvendt(e) sprog
  • Kontaktoplysninger – f.eks. e-mailadresse

Valgfri oplysninger:

  • Relaterede emneområder af interesse
  • Funktioner på webstedet af interesse, f.eks. partnersøgning
  • Nationalitet
  • Telefon
  • Stilling

 

  1. Hvad er vores formål med at behandle dine oplysninger?

Personoplysninger indsamles til interne formål i forbindelse med fremsendelse pr. e-mail, udveksling af oplysninger osv. Brugerne vil ligeledes kunne tilvælge og oprette mere detaljerede brugerprofiler, der vil være offentlige, og som kan bruges til at hjælpe med at finde partnere og andre brugere på lignende områder i Europa med det formål at dele bedste praksis. Det vil imidlertid være op til brugerne, om de ønsker at dele disse oplysninger med EPALE-fællesskabet.

Behandling af personoplysninger i de relevante dele af platformen er nødvendig for at gøre det muligt for brugerne at finde partnere, for registrerede i EPALE at kommunikere og samarbejde i en atmosfære af gensidig tillid og respekt, og for at kunne overvåge aktiviteter, så uretmæssig brug af platformen forhindres.

 

  1. Hvem har adgang til dine personoplysninger, og hvem videregives de til?
  • Udpegede ansatte i Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (EAC) og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (EMPL)
  • Udpeget personale i EACEA
  • EPALE's centrale støttetjeneste (CSS), der drives af konsortiet Ecorys UK – Intrasoft International
  • EPALE's nationale støttetjenester (NSS'er), der har til opgave at fremme EPALE over for de lokale og nationale interessenter, og holde kontakt med dem. Hver NSS modtager personoplysningerne om brugerne i dens respektive land.
    • Såfremt NSS er beliggende uden for EU/EØS, finder overførslen af personoplysninger sted på grundlag af passende sikkerhedsforanstaltninger omtalt i tilskudsaftalerne, der underskrives mellem agenturet og NSS. Du kan anmode om at få udleveret en kopi af disse sikkerhedsforanstaltninger ved at kontakte den dataansvarlige som anført under 1 ovenfor.

Den fuldstændige og opdaterede liste over disse lande, og over alle NSS’er, findes her (https://ec.europa.eu/epale/da/nss).

  • Forskere med særlig tilladelse fra den registeransvarlige.

 

  1. Hvor længe beholder vi dine personoplysninger?
  • Oplysninger, der behandles inden for interne telekommunikationsnetværk (trafikdata og fortegnelser), kan videregives til medlemmer af CSS/EACEA/EAC/EMPL og vil blive opbevaret under hele EPALE-aktionen.
  • Vedrørende kontaktoplysningerne: Dataene vil blive indstillet til inaktiv 1 år efter brugerens seneste login, dvs. at de ikke længere er tilgængelige for offentligheden. 2 år efter brugerens sidste login anonymiseres dataene permanent og opbevares udelukkende til statistiske formål. Kontaktoplysningerne vil blive anonymiseret straks efter den registreredes anmodning.
  • Meddelelser i forummer vil blive opbevaret under hele EPALE-aktionen.
  • Meddelelser eller uddannelsesmaterialer, der lægges op i ressourcecentret, vil blive opbevaret under hele EPALE-aktionen.
  • Meddelelser eller uddannelsesmaterialer, der lægges op i lukkede NSS-grupper og andre grupper, vil blive opbevaret under hele EPALE-aktionen.
  • Filer og blogindlæg vil blive opbevaret under hele EPALE-aktionen.

 

  1. Hvor længe beskytter vi dine personoplysninger?

De registeransvarlige og deres leverandører sikrer et passende niveau af sikkerhed for beskyttelsen af dine personoplysninger gennem vedtagelse af tekniske og organisatoriske foranstaltninger for styringen af dataadgang og kryptering.

 

  1. Hvordan kan du udøve dine rettigheder, som f.eks. retten til adgang til og berigtigelse af oplysninger om dig?

Du har ret til at:

  • anmode om indsigt i de personoplysninger vi har om dig
  • anmode om berigtigelse af dine personoplysninger
  • anmode om sletning af dine personoplysninger
  • anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger
  • rejse indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
  • anmode om, at dine oplysninger overføres til en anden organisation i et almindeligt anvendt maskinlæsbart standardformat (dataportabilitet)
  • trække dit samtykke tilbage til enhver tid.

For at udøve dine rettigheder bedes du kontakte den registeransvarlige som anført under 1 ovenfor med udtrykkelig angivelse af din anmodning.

 

  1. Din ret til at gøre indsigelse i tilfælde af konflikt vedrørende alle forhold omkring personoplysninger

I tilfælde af konflikt omkring problemer med beskyttelse af personoplysninger kan du henvende dig til den registeransvarlige på ovennævnte adresse og e-mailadresser.

Du kan også kontakte EACEA's databeskyttelsesansvarlige på følgende e-mailadresse: eacea-data-protection@ec.europa.eu.

Du kan til enhver tid indgive klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse: Websted http://www.edps.europa.eu.

 

  1. Hvilket retsgrundlag behandler vi dine personoplysninger på?

Retsgrundlaget for dette initiativ er:

  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50-73) om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF,
  • Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF (2013/776/EU): Artikel 3, litra a).

Servicekontrakt underskrevet med Ecorys/Intrasoft (ref: 2017-3527/001-001).

Udbudsbetingelser EPALE – Den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa EACEA/2012/05

Begrænset indkaldelse af forslag EPALE NATIONAL SUPPORT SERVICES EACEA NR. 02/2016 og EACEA 02/2018

Aftalememorandum for "FPFIS-CMS"-service underskrevet mellem EACEA og DIGIT (ref: DIGIT – 00488-00)


[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EFT L8 af 12.1.2001, s. 1.

Klik her for at downloade .pdf-versionen af databeskyttelseserklæringen.