Sti

Flere værktøjer

  • Printversion
  • Mindre tekst
  • Større tekst

Følg os

Facebook

Luftforurening og luftkvalitet i EU

Dårlig luftkvalitet som følge af forurening og emissioner bringer menneskeliv i fare og forårsager mange tidlige dødsfald i Europa.

Mange europæiske borgere er meget urolige over luftforureningen. Luftforurening skader lunger og luftveje og kan forårsage astma, bronkitis og hjerte-kar-sygdomme.

Til trods for at luftkvaliteten generelt er blevet forbedret, forårsager luftforurening i form af fine partikler og ozon ved jordoverfladen stadig mange for tidlige dødsfald i EU hvert år og nedsætter den forventede levealder. Det koster milliarder af euro om året i sundhedspleje.

Luftforurening skader miljøet på forskellige måder.

Forsuring fra forurenende stoffer som f.eks. svovldioxid, kvælstofilte og ammoniak forårsager sur nedbør, som forurener skove, floder, søer og andre naturområder.

Eutrofiering skyldes høje niveauer af kvælstofholdige næringsstoffer, der baner sig ind i naturen. Det er en af hovedårsagerne til, at biodiversiteten mindskes. Disse næringsstoffer filtrerer sig ind i søer eller vandløb og udløser algeblomstring, som kvæler fisk og andre vilde dyr og planter.

Jordnær ozon skader planternes blade og bremser deres vækst, forvolder skade på skove og vilde planter og mindsker høstudbytterne.

Det meste af luftforureningen kommer fra energisektoren, boligopvarmning, tunge industrier som f.eks. stålværker og olieraffinaderier, transport, landbrug og affaldshåndtering.

EU-lovgivningen fastsætter strenge standarder for:

  • Partikler — bittesmå partikler på en brøkdel af en millimeter i diameter. De stammer bl.a. fra transport, de fleste former for forbrænding og visse industriprocesser
  • Jordnær ozon — dannes, når kvælstofilte og flygtige organiske forbindelser reagerer på sollys, hvilket er et særligt stort problem om sommeren
  • Flygtige organiske forbindelser fra opløsningsmidler, maling og lakker og fra biludstødning og tankstationer
  • Kvælstofilte, herunder kvælstofdioxid, der opstår ved forbrænding, f.eks. i motorer og varmekraftværker
  • Svovldioxid, der dannes, når fossile brændsler brændes
  • Ammoniak (NH3) fra animalsk affald og gødning
  • Tungmetaller fra industriprocesser som f.eks. metalrensning og galvanisering, affaldsforbrænding og kulfyrede kraftværker (kviksølv).
  • Benzen, som er et vidt udbredt industrielt opløsningsmiddel, der udledes fra mange forskellige kilder, herunder industrielle aktiviteter, udstødningsgasser, tankstationer, brænderøg og cigaretter.