Sti

Flere værktøjer

  • Printversion
  • Mindre tekst
  • Større tekst

Følg os

Facebook

Klimaforandringernes konsekvenser

De første virkninger af klimaforandringerne ser vi allerede i form af ekstremt vejrlig, uvejr og tørke. EU griber derfor ind for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

De første konsekvenser af klimaforandringerne kan allerede ses i Europa og resten af verden. Disse virkninger ventes at blive tydeligere i de kommende årtier. Temperaturerne stiger, nedbørsmønstrene ændrer sig, gletsjere smelter, vandstanden i havene stiger og ekstremt vejrlig bliver mere almindeligt og fører både oversvømmelser og tørke med sig.

Forandringerne udgør en alvorlig trussel mod menneskeliv, den økonomiske udvikling og den natur, som en stor af del af vores velstand afhænger af.

Vores planets klima har altid forandret sig, normalt som følge af naturlige faktorer som små ændringer i jordens bane rundt om solen, vulkansk aktivitet og udsving i klimasystemet. Men mennesker får større og større indflydelse på klimaet ved at afbrænde fossile brændstoffer, fælde regnskove og dyrke kvæg.

Energi fra solen varmer jorden op, og noget af varmen sendes tilbage fra jorden op mod rummet. Men visse gasser i atmosfæren har samme virkning som glasset i et drivhus – de lader energien slippe ind i atmosfæren og forhindrer den så i at slippe ud igen.

Nogle drivhusgasser, f.eks. vanddampe, findes naturligt i atmosfæren. Uden dem ville jordens gennemsnitstemperatur være helt nede på minus 18ºC i stedet for de 15ºC, vi har i dag.

Tidligere skete klimaforandringerne langsomt, men nu er vi inde i en periode med hurtig opvarmning. Menneskelige aktiviteter lukker enorme mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. Det forstærker drivhuseffekten og giver et varmere klima.

EU svarer igen ved at begrænse sine udslip af drivhusgasser og tilskynde andre lande til at gøre det samme. Men selv hvis det lykkes, vil der stadig ske visse klimaforandringer. Det er tilfældet, fordi mange drivhusgasser bliver i atmosfæren i lang tid, og fordi verdenshavene fungerer som enorme varmelagre. Så vi lærer også at tilpasse os til en vis grad af klimaforandringer.