×

Tak fordi du besøger det nye website for uddannelse og kurser. De fleste af siderne findes endnu kun på engelsk, men vi er i gang med at oversætte alt indhold på sitet til de andre 23 officielle EU-sprog. Vi opdaterer siderne, efterhånden som oversættelserne bliver klar.

Om ressourcer og værktøjer

Europa-Kommissionen har udviklet en række værktøjer, der skal hjælpe medlemslandene og deres borgere.

EU indsamler store mængder information om uddannelse og faglig udvikling i medlemslandene. Og det er af stor betydning, at denne viden bliver delt på en pålidelig måde, så folk kan bruge den til at tage det første skridt på uddannelsesvejen. På denne side finder du en liste over værktøjer og ressourcer med relation til de uddannelsesprogrammer, der findes i EU.

Mange mennesker er ude af stand til at nå deres uddannelsesmål uden økonomisk støtte. Derfor er adgangen til information om finansiering af alle typer uddannelse i EU helt afgørende for nuværende og fremtidige studerende.

Via websitet om uddannelse og kurser kan du få adgang til en lang række dokumenter vedrørende EU's uddannelsespolitikker, bl.a. forskning og statistiske oplysninger. Her ligger også links til andre nyttige værktøjer, som EU har samlet for at hjælpe brugerne med at søge oplysninger.

Sitet er i høj grad opstået som svar på EU-borgernes ønske om at få adgang til information om uddannelse på en bedre måde. Inden sitet blev udviklet, spurgte Kommissionen folk om, hvad de syntes skulle ændres og forbedres i dens EU's information på nettet om uddannelse. Du kan finde nogle af de emner, som giver anledning til flest spørgsmål og mest usikkerhed, på siden Svar på dine spørgsmål.