Fremmedsprogsindlæring

På EU-topmødet i Barcelona opfordrede stats- og regeringscheferne til handling for at "forbedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog". De slog også til lyd for, at der fastsættes en indikator for sprogkundskaber. Siden da har Kommissionen støttet bestræbelserne på at udvikle en politik for sprogindlæring og en række resultatindikatorer.

Hvad handler beherskelse af grundlæggende færdigheder om?

EU-topmødet i Barcelona opfordrede stats- og regeringscheferne til handling for at "forbedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog". De slog også til lyd for, at der fastsættes en indikator for sprogkundskaber. Siden da har Kommissionen støttet bestræbelserne på at udvikle en politik for sprogindlæring og en række resultatindikatorer.

En EU-spørgeundersøgelse om sprogkundskaber, der blev gennemført i 2011-2012 i 14 EU-lande, viste, at

  • 42 % af de 15-årige elever, der deltog i testen, opnåede niveauet "uafhængig bruger" (B1/B2 i den fælles europæiske referenceramme for sprog) i deres første fremmedsprog.
  • 25 % opnåede dette niveau i deres andet fremmedsprog.
  • 14 % af eleverne ikke havde grundlæggende færdigheder i bare ét fremmedsprog.

I Rådets konklusioner om flersprogethed og udviklingen af sprogkompetencer fra 2014 gav EU-landene et stærkt tilsagn om at forbedre effektiviteten af sprogundervisningen i skolerne.

I Rådets henstilling fra 2018 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring beskriver det de aktuelle udfordringer og foreslår en handlingsplan, der skal

  • øge sprogindlæringen ved at fokusere på, at eleverne, inden skolepligten slutter, skal at nå specifikke kompetenceniveauer (baseret på Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog)
  • indføre begrebet sproglig bevidsthed i de almene og erhvervsrettede uddannelser, og lade denne bevidsthed være en inkluderende ramme for læring, hvor der tages hensyn til elevernes forskellige sprogkundskaber
  • sikre, at flere sproglærere udnytter mulighederne for at lære og studere i udlandet
  • kortlægge og fremme innovativ, inkluderende og flersproget pædagogik ved hjælp af EU's redskaber og platforme som f.eks. School Education Gateway og eTwinning.

Hvad er der gjort hidtil?

Fra 2011 til 2013 fokuserede den tematiske arbejdsgruppe om sprog i uddannelse på, hvordan man kan forbedre resultaterne af sprogundervisningen. Arbejdsgruppen gennemførte en sammenlignende analyse og udarbejdede herefter en rapport om innovative, videnskabeligt dokumenterede metoder til at sætte fart i sprogindlæringen. De to væsentligste temaer i rapporten er:

  • integreret indlæring af indhold og sprog
  • computerstøttet sprogindlæring

Rapporten indeholder resultater fra projektet ICT-Rev om innovative metoder inden for sprogundervisning.

Bestræbelserne på at forbedre sprogundervisningen skal gå hånd i hånd med udviklingen af moderne vurderingsmetoder. Men mange uddannelsessystemer mangler sådanne metoder. RELANG-initiativet går ud på at hjælpe uddannelsesmyndighederne med at få sprogeksamenerne til at hænge sammen med de færdighedsniveauer, der er fastlagt i den fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR).

Evnen til at kommunikere på flere sprog er blandt de vigtigste kompetencer, der kræves af arbejdstagerne for at leve op til arbejdsmarkedets krav. Ligesom andre kvalifikationer, der kan overføres, gør den både den enkelte person og økonomien mere konkurrencedygtig. Med udgangspunkt i den fælles europæiske referenceramme har en række eksperter i fremmedsprogsundervisning siden september 2014 deltaget i ET2020-arbejdsgruppen og vil bidrage til at udvikle rammer for digitale kompetencer og iværksætterfærdigheder.

Programmet Erasmus+ åbner nye muligheder som politikeksperimenter og partnerskaber i stor skala, der kan udvikle nye metoder til sprogundervisning og -indlæring i flersprogede klasser.