Sprog skaber vækst og beskæftigelse

For at udvikle de kvalifikationer, der skal bruges på arbejdsmarkedet, samarbejder Kommissionen med både uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet.

Sprogkundskaber hjælper både mennesker og virksomheder

Gode sprog- og kommunikationsfærdigheder er vigtige for både borgerne og erhvervslivet.

Virksomheder i EU går ofte glip af kontrakter på grund af dårlige sprogkundskaber og manglende viden om andre kulturer. Det er tydeligt, at det er nødvendigt med en mere målrettet strategi for flersproget kommunikation.

Unge, der lærer fremmedsprog, kan studere i udlandet. Her uddanner de sig ikke bare i bestemte fag, men forbedrer også deres sproglige og interkulturelle kommunikationsfærdigheder – et klart plus for arbejdsgiverne.

En undersøgelse af effekten af EU's udvekslingsprogram Erasmus, viser tydeligt, at kandidater med international erfaring klarer sig langt bedre på arbejdsmarkedet end unge uden denne erfaring.

Sådan arbejder EU på at forbedre sprogkundskaberne

For at bidrage til udviklingen af de færdigheder, som EU's borgere og virksomheder har brug for på arbejdsmarkedet i dag, samarbejder Kommissionen med interessenter fra både uddannelses- og beskæftigelsessektoren. Gennem EU-oversigten over kvalifikationer (platform med klar, pålidelig og opdateret information om arbejdsmarkedet) medvirker regeringer, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger til at forudsige, hvilke færdigheder – bl.a. sprogkundskaber – der er behov for i forskellige sektorer.

  • Som led i Europa 2020-strategien hjælper ESCO-projektet både arbejdsgivere og arbejdstagere ved at beskrive, udpege og klassificere de erhverv, færdigheder og kvalifikationer, der er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelsessektor. Det blev lanceret i 2010 og støttes af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP).
  • For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter specialiserede sprogfolk indsamler Kommissionen også data fra undersøgelser i EU af sammenhængen mellem sprogkundskaber, konkurrenceevne og beskæftigelsesegnethed. Desuden prøver Kommissionen at skabe forbindelser mellem universiteter og brugere af sprogtjenester, f.eks. via Translating Europe Forum.
  • For nogle år siden koordinerede Kommissionen en erhvervsplatform, som leverede input til Network for the Promotion of Language Strategies for Competitiveness and Employability (CELAN). Formålet med platformen var at identificere sprogbehovene hos virksomheder og medarbejdere i EU og at tilvejebringe de nødvendige redskaber til at opfylde dem.
  • Arbejdsgruppen Languages for Jobs har også offentliggjort en rapport om, hvordan man kan forsyne arbejdsmarkedet med arbejdstagere, der mestrer flersproget kommunikation.
  • Resultaterne af de to seneste store EU-rapporter om sprog og beskæftigelsesegnethed – Study on Foreign Language Proficiency and Employability og Languages and employability – viser, at der er en direkte forbindelse mellem sprogkundskaber og beskæftigelsesegnethed. Rapporterne påpeger, at et godt kendskab til fremmedsprog har stor betydning for EU-borgernes faglige udvikling. De indeholder desuden analyser af efterspørgslen efter fremmedsprog på arbejdsmarkedet og anbefalinger til, hvordan man hjælper både arbejdsgivere og arbejdstagere med det sproglige.
  • Erasmus+ er et andet redskab, som Kommissionen bruger til at fremme sprog som drivkraft for vækst.