Relevant videregående uddannelse af høj kvalitet
Relevante videregående uddannelser af høj kvalitet giver de studerende den viden og de overførbare kernekompetencer, der kræves for at kunne klare sig efter endt uddannelse.

Hvorfor er det vigtigt at sørge for relevante videregående uddannelser?

I EU er der mangel på kvalificeret arbejdskraft, navnlig inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, men også inden for visse medicinske erhverv og undervisning. 

Det er nødvendigt, at EU handler, hvis vi skal sikre en løbende udvikling af færdigheder og forblive konkurrencedygtige. Flere borgere skal tilskyndes til at studere fag, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Desuden er alle studerende nødt til at erhverve sig avancerede tværfaglige kvalifikationer og nøglekompetencer, som gør det muligt for dem at klare sig efter den afsluttende eksamen. 

Det drejer sig om digitale kompetencer på højt niveau, talforståelse, kritisk tænkning og problemløsning. Der er også et stort behov for nye, fleksible undervisnings- og læringsteknikker, der skal effektivisere uddannelserne og samtidig skabe plads til flere studerende på de højere læreanstalter. 

En måde at gøre dette på kan være at anvende IT og nye teknologier til at understøtte undervisningen og den personlige læring, som det beskrives i Kommissionens meddelelse om nytænkning på uddannelsesområdet

Hvad gør EU for at sikre relevansen af de videregående uddannelser?

Som led i ET 2020-rammen for europæisk politisk samarbejde på uddannelsesområdet er EU's ledere blevet enige om det mål, at 40 % af de 30-34-årige skal tage en videregående uddannelse (eller tilsvarende) inden 2020. 

Men selv om videregående uddannelse styrker dimittendernes beskæftigelsesegnethed, viser det sig ofte, at man i udarbejdelsen af læseplanerne ikke er hurtig nok til at forudse og tilpasse sig de ændrede behov på arbejdsmarkedet. I Kommissionens undersøgelse om, hvordan man fremmer de videregående uddannelsers relevans, fastslås det, at uddannelserne er relevante, hvis de:

  • fremmer bæredygtig beskæftigelse
  • fremmer personlig udvikling
  • tilskynder til aktivt medborgerskab

For at forbedre kendskabet til kandidaternes karrieremuligheder i de enkelte lande og på EU-plan har Kommissionen iværksat et europæisk initiativ, der går ud på at spore kandidater efter afslutningen af deres studier. De indsamlede data kan understøtte karrierevejledning, mere relevante videregående uddannelsesprogrammer og mere målrettede institutionelle strategier og politikker. 

Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede har ført til et internationalt samarbejde om at forbedre sporingen af færdiguddannede. Denne aktivitet er blevet styrket ved, at Kommissionen har nedsat en uformel ekspertgruppe.

Derudover har Kommissionen iværksat en europæisk spørgeundersøgelse blandt færdigudddannede, der har til formål at indsamle sammenlignelige data fra otte pilotlande om relevansen for arbejdsmarkedet af de færdigheder og kvalifikationer, de har opnået på deres studier. Pilotundersøgelsen skal bane vejen for en undersøgelse i fuld skala i alle EU's medlemslande.

Kommissionen er også fortaler for STEAM-metoden, som tilfører tværfaglige og tværsektorielle elementer til undervisningen i emner inden for STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik). STEAM tilskynder til at inddrage tværgående færdigheder, digitale kompetencer, kritisk tænkning og problemløsning, ledelse og iværksætterfærdigheder i uddannelserne. 

Metoden lader også kreativitet og design indgå i læseplanerne for at fremme innovationen, og den indarbejder aktuelle samfundsøkonomiske og miljømæssige spørgsmål i undervisningen for at skabe fremskridt på disse områder. 

For at støtte dette har Kommissionen iværksat et STEAM-initiativ, der skal samle forskellige interessenter fra de videregående uddannelser, erhvervslivet og den offentlige sektor om at fremme udbredelsen og moderniseringen af relevante STEM-fag og andre fag, herunder studier inden for IKT og kunstig intelligens.