Relevant videregående uddannelse af høj kvalitet

Relevante videregående uddannelser af høj kvalitet giver de studerende den viden og de tværfaglige færdigheder, der kræves for at kunne klare sig efter endt uddannelse.

Hvorfor er det vigtigt at sikre, at de videregående uddannelser er relevante og af høj kvalitet?

I EU er der mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt inden for STEM-fagene – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik – og inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Kvinder er særligt underrepræsenterede på disse studieområder. 

Desuden opstår der behov for nye kvalifikationer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling af de europæiske samfund. Det er nødvendigt, at EU handler, hvis vi skal sikre, at vi løbende udvikler vores færdigheder, hvilket er en betingelse for, at vi kan forblive økonomisk konkurrencedygtige på globalt plan. 

Flere skal tilskyndes til at studere fag, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Alle studerende skal tilegne sig avancerede tværfaglige færdigheder såsom kritisk tænkning og problemløsning og nøglekompetencer såsom regnefærdigheder og digitale færdigheder, som vil gøre det muligt for dem at klare sig efter afsluttet uddannelse.

Hvad gør EU for at styrke relevansen og kvaliteten af de videregående uddannelser?

Europa-Kommissionen fremmer STEAM-metoden

Europa-Kommissionen fremmer udviklingen af mere formålstjenlige STEM-programmer og programmer for IKT på de videregående uddannelser baseret på den såkaldte STEAM-metode, som ud over naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik også har fokus på de kreative fag.

STEAM er en tværfaglig tilgang til uddannelse, som fjerner de traditionelle barrierer mellem fag og discipliner for at kombinere STEM- og IKT-uddannelse med kunst og kultur, humaniora og samfundsvidenskaberne. 

Denne tilgang gør det lettere at blande viden fra STEM- og ikke-STEM-studieretninger og bruge erfaringsbaseret læring. STEAM tilskynder til at placere STEM-fagene i deres politiske, miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle kontekst. 

Metoden kan benyttes til at afhjælpe den alvorlige mangel på kvalifikationer og fremme udviklingen af de tværfaglige færdigheder, som driver iværksætteri, innovation og kreativitet. Dette arbejde støttes af EU's STEM-koalition, som er finansieret under Erasmus+-programmet, og af de aktiviteter, som er beskrevet i den europæiske dagsorden for færdigheder.

Det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede

EU opfordrer medlemslandene til at forbedre deres videregående uddannelser og erhvervsuddannelser og gøre dem mere relevante ved at deltage i det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede, som går ud på løbende at spore de færdiguddannede. 

Formålet med initiativet er at vurdere, om de færdiguddannedes viden, færdigheder og kompetencer er tilstrækkeligt gode og relevante til, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet, både nu og i fremtiden.

Dette arbejde på at gøre det nemmere i EU at sammenligne data om de færdiguddannedes aktiviteter vil bidrage til etableringen af et ægte europæisk uddannelsesområde inden 2025. Det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede vil bl.a. indgå i den fælles udvikling af en omstillingsdagsorden for de videregående uddannelser i 2021.

Initiativet vil give de politiske beslutningstagere en vigtig viden, som gør det muligt for dem at løse forskellige tværnationale problemer inden for uddannelse og færdigheder ved hjælp af evidens.

Derudover bidrager sporing af færdiguddannede til at:

  • give de studerende en bedre studieoplevelse og få idéer til at gøre både undervisningen og indlæringen bedre 
  • identificere uligheder inden for uddannelse og finde måder at fjerne dem på
  • gøre de nyuddannede mere beskæftigelsesegnede ved at gøre dem bedre til at planlægge deres opkvalificering og ved at sikre, at de færdigheder, de opnår på studiet svarer til arbejdsgivernes behov og afspejles i læseplanerne og erhvervsvejledningen
  • give indsigt i, hvordan de nyuddannede bevæger sig på tværs af grænserne, så man bl.a. opdager nye regionale overskud af og mangler på kvalifikationer – såkaldt "hjerneflugt" og "hjernegevinst"
  • målrette investeringer i uddannelse af høj kvalitet, som er skræddersyet til samfundets behov
  • identificere de praksisser, som bedst forbereder kandidater til aktivt medborgerskab 

Hvad har EU gjort indtil videre?

Som opfølgning på den nye dagsorden for videregående uddannelse og den nye dagsorden for færdigheder i Europa vedtog Rådet i november 2017 en henstilling om sporing af færdiguddannede

I denne henstilling forpligtede EU-medlemslandene sig (med støtte fra Kommissionen) til at indsamle sammenlignelige oplysninger om sporing af færdiguddannede efter endt videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. I 2020 offentliggjorde Kommissionen en benchmarkingundersøgelse, der gjorde status over politikker og praksis for sporing af færdiguddannede i EU's medlemslande og EØS-landene på fem centrale områder, der er beskrevet i Rådets henstilling.

Fra 2018 til udløbet af sit mandat i 2020 fungerede ekspertgruppen om sporing af færdiguddannede som forum for samarbejde og udveksling. Dens aktiviteter mundede ud i offentliggørelsen af en endelig rapport med henstillinger til Kommissionen om fremtiden for det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede.

I 2020 gennemførte Kommissionen en Eurograduate-pilotundersøgelse af færdiguddannede i 8 pilotlande – Grækenland, Kroatien, Litauen, Malta, Norge, Tjekkiet, Tyskland og Østrig – som evaluerede data på nationalt plan og sammenlignede landene. Disse data vil udgøre et nyttigt evidensgrundlag for de politiske beslutningstagere og for fagfolk på de videregående uddannelser, som udvikler læseplaner.

Fra 2020 til 2021 iværksatte Kommissionen også skræddersyet kapacitetsopbygning i de enkelte EU-lande for at gøre de nationale myndigheder og forskerhold klar til et koordineret europæisk system til sporing af færdiguddannede. Kapacitetsopbygningen går bl.a. ud på at få interessenterne til at tage projektet til sig og bakke op om det og på at styrke IT-kapaciteten og den statistiske kapacitet.

Hvad er næste skridt?

På grundlag af ekspertgruppens vidensudveksling og anbefalinger fortsætter Kommissionen arbejdet med at spore færdiguddannede ved at

  • sikre løbende vidensdeling mellem landene og en mere ensartet sporing af færdiguddannede. Det skal ske ved at oprette et netværk af eksperter fra hvert medlemsland, der skal sætte retningen for indsatsen i de enkelte lande og gøre det lettere at kommunikere med andre eksperter i EU
  • forbedre indsamlingen af data om færdiguddannede ved hjælp af oplysninger fra eksisterende nationale administrative databaser i samarbejde med netværket af nationale eksperter
  • udvide den europæiske undersøgelse af færdiguddannede med fase to af den europæiske pilotundersøgelse af færdiguddannede fra de videregående uddannelser, der gennemføres i 2022 i 16-18 lande og derudover forbedre undersøgelsen
  • organisere yderligere undersøgelser og peerlæringsaktiviteter for at forbedre evidensgrundlaget for sporing af færdiguddannede og bruge dataene bedre

I 2022 vil Kommissionen gøre status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Rådets henstilling, med den forventning, at 80 % af medlemslandene vil have engageret sig i projektet ved udgangen af 2024. 

Kommissionen forventer, at sporingen af færdiguddannede gennemføres på europæisk plan inden 2025.