Relevante videregående uddannelser af høj kvalitet

For at give de studerende den viden, de færdigheder og de overførbare kernekompetencer, de skal bruge for at klare sig efter endt uddannelse, er der behov for relevante videregående uddannelser af høj kvalitet, som anerkender og understøtter god undervisning.

Hvad er relevante videregående uddannelser af høj kvalitet?

For at give de studerende den viden, de færdigheder og de overførbare kernekompetencer, de skal bruge for at klare sig efter endt uddannelse, er der behov for relevante videregående uddannelser af høj kvalitet, som anerkender og understøtter god undervisning.

En nylig undersøgelse fra Kommissionen af de videregående uddannelsers relevans viste, at de er relevante, hvis de fremmer disse tre faktorer:

  • bæredygtig beskæftigelse
  • personlig udvikling
  • aktivt medborgerskab.

Hvorfor er det nødvendigt med relevante videregående uddannelser af høj kvalitet?

EU's ledere er blevet enige om, at 40 % af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer i 2020. Kandidater med længerevarende uddannelser har ofte bedre chancer for at finde et job end personer med lavere kvalifikationer, men læseplanerne på de videregående uddannelser er ofte langsomme til at følge med de skiftende behov i samfundet, og de er ikke gode til at forudse eller medvirke til at forme fremtidens karrieremønstre.

Der kræves handling, hvis vi skal opfylde Europas behov for færdigheder på et højt niveau. For det første er det nødvendigt at tiltrække flere studerende til de studieretninger, som forbereder dem til jobs, hvor der allerede er mangel eller begyndende mangel på arbejdskraft. I mange EU-lande er der et udækket behov for kandidater inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, (kunst) og matematik (STE(A)M), medicinske professioner og undervisning. For det andet har alle studerende på videregående uddannelser, uanset studieretning, behov for at erhverve sig tværfaglige færdigheder og nøglekompetencer, som giver dem mulighed for succes. Digitale kompetencer på højt niveau, talfærdigheder, selvstændighed, kritisk tænkning og problemløsning er discipliner, der bliver vigtigere og vigtigere.

Der er et stort behov for fleksible og innovative lærings- og formidlingsmetoder, hvis vi både skal gøre uddannelserne bedre og mere relevante og tiltrække flere studerende. En af de bedste metoder, som også er i tråd med EU's politiske dokument Nytænkning på uddannelsesområdet, er at udnytte IKT's og andre nye teknologiers stærke potentiale til at forbedre undervisningen, give en bedre læringsoplevelse og støtte den individuelle indlæring.

Hvad er der gjort indtil videre?

Kommissionen har lanceret et europæisk initiativ, der går ud på at følge færdiguddannede for at få mere viden i de enkelte lande og på EU-plan om deres karriereforløb og videre uddannelse. Denne viden skal medvirke til at forbedre erhvervsvejledningen, studieprogrammerne, strategierne for institutionerne og uddannelsespolitikken.

Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede (2017/C 423/01) har sat gang i et samarbejde mellem landene om at forbedre de nationale sporingssystemer. For at følge op på dette arbejde har Kommissionen oprettet en uformel ekspertgruppe.

Derudover har Kommissionen iværksat en pilotundersøgelse af færdiguddannede. Formålet med den er at indsamle sammenlignelige EU-data om studiernes relevans for arbejdsmarkedet, de færdiguddannedes kvalifikationer, mønstrene for deres mobilitet og videre studier, hvilke værdier de har, og deres samfundsengagement.

Endelig er Kommissionen i gang med at lancere en større EU-STE(A)M-koalition, der samler repræsentanter for forskellige uddannelsessektorer og arbejdsgivere fra erhvervslivet og den offentlige sektor. De skal i fællesskab fremme anvendelsen af STE(A)M-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, (kunst) og matematik) og modernisere STE(A)M-læseplaner og andre læseplaner.