Inkluderende og samfundsrelevante videregående uddannelser

De videregående uddannelser skal påtage sig deres del af ansvaret for at tackle Europas sociale og demokratiske udfordringer. Det betyder, at de skal være inkluderende og åbne for talenter med enhver baggrund, og at uddannelsesinstitutionerne skal være medborgerorienterede læringsnetværk, som er i kontakt med lokalsamfundene.

Hvad er inkluderende og samfundsrelevante videregående uddannelser?

Hvis de videregående uddannelsessystemer skal være inkluderende og afspejle det omgivende samfund, kræver det, at vi skaber de rette forhold, så også studerende med en anderledes baggrund kan klare sig. Denne tilgang rækker videre end spørgsmålet om økonomisk støtte til ugunstigt stillede grupper, selv om støtten er afgørende for dem, som kommer fra lavindkomstfamilier.

For at sikre, at de studerende får et vellykket studieforløb, skal de videregående uddannelsesinstitutioner

  • lave en helhedsvurdering af adgangskravene for og undervisningen og evalueringen af de studerende
  • indføre mentorordninger
  • stille akademisk og ikke-akademisk støtte til rådighed.

En lovende metode til at nå disse mål er, at institutionerne målrettet hjælper ugunstigt stillede studerende med at komme ind på og gennemføre deres uddannelse. Hvis de videregående uddannelser skal være lettere tilgængelige også for voksne, er det desuden nødvendigt med fleksible studiemuligheder som deltids- og onlinestudier og en mere udbredt anerkendelse af de kompetencer, de studerende tidligere har opnået.

Hvorfor er det nødvendigt med inkluderende og samfundsrelevante videregående uddannelser?

De videregående uddannelser skal påtage sig deres del af ansvaret for at tackle Europas sociale og demokratiske udfordringer. Det betyder, at de skal være inkluderende og åbne for talenter med enhver baggrund, og at uddannelsesinstitutionerne skal være medborgerorienterede læringsnetværk, som er i kontakt med lokalsamfundene. Bredden i gruppen af studerende, der optages på og dimitterer fra de videregående uddannelser, skal afspejle samfundet som helhed.

I dag er det sådan, at studerende fra de sociale grupper, som der er færrest af på uddannelserne, i højere grad end andre studerende mangler grundlæggende læse- og talfærdigheder og digitale kompetencer, har færre erfaringer med selvstændig læring og ved mindre om, hvad videregående uddannelse indebærer. Dertil kommer, at det desuden stadigvæk er mindre sandsynligt, at personer fra dårligt stillede miljøer og personer med indvandrerbaggrund går i gang med og færdiggør en videregående uddannelse. Et yderligere problem er, at universitetsuddannede og akademikere alt for ofte opfattes som nogen, der ikke har noget at gøre med resten af samfundet. Og endelig er der fortsat en skæv kønsfordeling på de forskellige studieretninger.

Hvad er der gjort indtil videre?

Kommissionen holder et vågent øje med de problemer, der er med de studerendes gennemførelse af videregående uddannelser i EU-landene, og med hvordan det går med at nå gennemførelsesmålene. Kommissionen lægger desuden stor vægt på at fremme den sociale dimension af videregående uddannelse – dette fokus er bl.a. en vigtig del af Bolognaprocessen, hvilket i 2018 blev bekræftet i Pariskommunikéet.

I sin nye EU-dagsorden for videregående uddannelse har Kommissionen forpligtet sig til, at:

  • yde direkte støtte under Erasmus+ for at hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner med at udvikle og gennemføre integrerede institutionelle strategier for inklusion, ligestilling mellem mænd og kvinder og studiemæssig succes fra optagelse til dimission, herunder gennem samarbejde med skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner
  • fremme udvikling og afprøvning af fleksible og modulopbyggede kurser med henblik på at støtte adgangen til videregående uddannelse gennem specifikke prioriteter for strategiske partnerskaber under Erasmus+
  • støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at tildele ECTS-points til studerende for frivilligt og lokalt samfundsarbejde på baggrund af eksisterende positive eksempler
  • støtte anerkendelse af flygtninges kvalifikationer for at fremme deres adgang til videregående uddannelse.

For at indsamle evidens om den sociale dimension af videregående uddannelse har Kommissionen været med til at finansiere Eurostudent-projektet. Eurostudent dokumenterer de sociale og økonomiske vilkår for livet som studerende i Europa. Eurostudent gennemfører regelmæssige spørgeundersøgelser blandt mere end 320 000 studerende i de 28 lande, der deltager i det europæiske område for videregående uddannelse.

De indsamlede data dækker alle aspekter af studerendes liv: optagelse på de videregående uddannelser, selve studiet, leve- og arbejdsvilkårene under studiet, erfaringer med studieophold (også eventuelle problemer med ophold) og de studerendes egen vurdering af deres situation. Resultaterne af spørgeundersøgelserne kan ses på eurostudent.eu.

I en anden undersøgelse blev der set på effekten af optagelsessystemerne på de studerendes gennemførelse af videregående uddannelser. Her var der især fokus på den måde, hvorpå skolerne og de højere læreanstalter fastlægger studieprogrammer og de studerende selv vælger studie. Ud fra de enkelte landes politikker og strategier for "streaming" (dvs. gruppering af eleverne efter evner) i sekundæruddannelserne (bl.a. ungdomsuddannelserne) og for videregående uddannelsesinstitutioners ret til selvbestemmelse blev der gennemført en kortlægning af henholdsvis selektive, åbne og blandede optagelsessystemer.

Endelig har dybdegående casestudier i 8 lande resulteret i 10 politikanbefalinger, der skal understøtte skoler i at udpege potentielle studerende, hjælpe de unge med at vælge den rette uddannelsesinstitution og uddannelse og hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner med at udvælge de rette studerende. Halvdelen af anbefalingerne kan indføres i de fleste lande, mens de øvrige kan føre til pilotprojekter kombineret med yderligere forskning.

De studerendes valg af studie og uddannelsesinstitution

  • Informationen, rådgivningen og vejledningen om videregående uddannelse skal forbedres.
  • Opbygningen af studieprogrammerne skal forbedres.

Skolernes udvælgelse af elever, der kan tage videregående uddannelser

  • Der skal gennemføres pilotprojekter om, hvordan "streaming" (dvs. gruppering af eleverne efter evner) foregår både i og efter sekundæruddannelserne.
  • Der skal gennemføres pilotprojekter om, hvordan det sidste år på sekundæruddannelserne foregår.
  • Samarbejdet mellem skolesektoren og de videregående uddannelser skal prioriteres højt.

De videregående uddannelsesinstitutioners udvælgelse af studerende

  • Optagelsespolitikken skal hænge sammen med efterspørgslen efter studerende og arbejdskraft.
  • Økonomiske incitamenter skal tilskynde de videregående uddannelsesinstitutioner til at forpligte sig til social inklusion.
  • Bolognaprocessens redskaber skal bruges til at gøre overgangene i de videregående uddannelser lettere for de studerende.
  • For at identificere de studerendes potentiale skal der bruges en bredere vifte af nye metoder, som giver de videregående uddannelsesinstitutioner større selvbestemmelse.