Inkluderende og samfundsrelevante videregående uddannelser

De videregående uddannelser skal påtage sig deres del af ansvaret for at tackle Europas sociale og demokratiske udfordringer. Det betyder, at de videregående uddannelser skal være inkluderende, og at læreanstalterne skal have en nær tilknytning til deres lokalsamfund.

Inkluderende og samfundsrelevante videregående uddannelser

Hvis de videregående uddannelsessystemer skal være inkluderende og afspejle det omgivende samfund, kræver det, at vi skaber de rette forhold, så også studerende med en anderledes baggrund kan klare sig. Denne tilgang rækker videre end spørgsmålet om økonomisk støtte til ugunstigt stillede grupper, selv om støtten er afgørende for personer fra lavindkomstfamilier.

For at sikre at de studerende, der starter og afslutter videregående studier i Europa, afspejler mangfoldigheden i den europæiske befolkning, skal der være fokus på at forbedre adgangen og gennemførelsesprocenten for dårligt stillede og underrepræsenterede grupper. Derfor skal de nationale myndigheder og de videregående uddannelsesinstitutioner:

  • lave en helhedsvurdering af adgangskravene for og undervisningen og evalueringen af de studerende
  • indføre mentorordninger
  • stille både akademisk og ikke-akademisk støtte til rådighed.

En lovende metode til at nå disse mål er, at institutionerne målrettet hjælper ugunstigt stillede og underrepræsenterede studerende med at komme ind på og gennemføre deres uddannelse. Hvis de videregående uddannelser skal være mere tilgængelige også for voksne, er det desuden nødvendigt med fleksible studiemuligheder som deltids- og onlinestudier og en mere udbredt anerkendelse af de kompetencer, de studerende tidligere har opnået.

Hvorfor er det vigtigt med inkluderende og samfundsrelevante uddannelser?

De videregående uddannelser skal påtage sig deres del af ansvaret for at tackle Europas sociale og demokratiske udfordringer. Det betyder, at de videregående uddannelser skal være inkluderende, og at læreanstalterne skal have en nær tilknytning til deres lokalsamfund.

I dag er det sådan, at studerende fra de samfundsgrupper, som der er færrest af på uddannelserne, i højere grad end andre studerende mangler grundlæggende læse- og talfærdigheder og digitale kompetencer, har færre erfaringer med selvstændig læring og ved mindre om, hvad videregående uddannelse indebærer. Dertil kommer, at det desuden stadigvæk er langt mindre sandsynligt, at personer fra dårligt stillede miljøer og personer med indvandrerbaggrund går i gang med og færdiggør en videregående uddannelse. Og endelig er der fortsat en skæv kønsfordeling på de forskellige studieretninger.

Hvad har EU gjort indtil videre?

Kommissionen holder et vågent øje med de problemer, der er med de studerendes gennemførelse af videregående uddannelser i EU-landene, og med hvordan det går med at nå gennemførelsesmålene. Det sker inden for rammerne af det europæiske semester. Kommissionen lægger desuden stor vægt på at fremme den sociale dimension af videregående uddannelse – dette fokus er bl.a. en vigtig del af Bolognaprocessen, hvilket i 2018 blev bekræftet i Pariskommunikéet.

I sin nye EU-dagsorden for videregående uddannelse har Kommissionen forpligtet sig til:

  • At yde støtte via Erasmus+ til videregående uddannelsesinstitutioner, så de kan udvikle og gennemføre deres egne strategier for inklusion, ligestilling mellem kønnene og vellykkede studieforløb fra start til slut. Det skal bl.a. ske via samarbejde med skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner.
  • At fremme udvikling og afprøvning af fleksible og modulopbyggede kurser for at lette adgangen til de videregående uddannelse gennem særligt prioriterede strategiske partnerskaber under Erasmus+.
  • At støtte de videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at tildele ECTS-points (ECTS er det europæiske meritoverførselssystem) til studerende for frivilligt og lokalt samfundsarbejde på baggrund af eksisterende positive eksempler.
  • At støtte anerkendelse af flygtninges kvalifikationer for at gøre det lettere for dem at få adgang til videregående uddannelse.

For at indsamle evidens om den sociale dimension af videregående uddannelse har Kommissionen været med til at finansiere Eurostudent-projektet. Eurostudent dokumenterer de sociale og økonomiske vilkår for livet som studerende i Europa. Eurostudent gennemfører regelmæssige spørgeundersøgelser og selvevalueringer blandt mere end 320 000 studerende i de 27 lande, der deltager i det europæiske område for videregående uddannelse. 

I en undersøgelse fra Kommissionen er der desuden blevet set på effekten af optagelsessystemerne på de studerendes gennemførelse af videregående uddannelser. Her var der især fokus på den måde, hvorpå skolerne og de højere læreanstalter fastlægger studieprogrammer og de studerende selv vælger studie. Ud fra de enkelte landes politikker og strategier for "streaming" (dvs. gruppering af eleverne efter evner) i sekundæruddannelserne (bl.a. ungdomsuddannelserne) og for videregående uddannelsesinstitutioners ret til selvbestemmelse blev der gennemført en kortlægning af henholdsvis selektive, åbne og blandede optagelsessystemer. 

Endvidere har dybdegående casestudier i otte lande resulteret i ti politiske anbefalinger, der skal hjælpe skoler og videregående uddannelsesinstitutioner med at udvælge potentielle studerende og hjælpe de unge med at vælge den rette uddannelsesinstitution og uddannelse. Halvdelen af anbefalingerne kan allerede nu indføres i de fleste lande, mens de øvrige kan føre til pilotprojekter kombineret med yderligere forskning.

ET2020-arbejdsgruppen om modernisering af de videregående uddannelser afholdt desuden et peerlæringsarrangement i april 2019. Konklusionen herfra var, at selv om social inklusion står højt på dagsordenen i EU's medlemslande, er der meget få nationale strategier og helhedsorienterede planer, der indeholder forpligtende tilsagn om langsigtede politikker for social inklusion inden for videregående uddannelse. Sådanne politikker bør være en del af et bredere samarbejde inden for uddannelsessektoren, for nøglen til mere inkluderende videregående uddannelser er stærkere og mere udviklede bånd mellem skolerne og de højere læreanstalter. 

Endelig skal det understreges, at evidensbaseret politik til fremme af inklusion inden for videregående uddannelse kræver investeringer. Der skal sættes ressourcer ind på at identificere dårligt stillede unge og andre målgrupper, måle fremskridtene i forhold til de fastsatte mål, overvåge inklusionspolitikkens tilsigtede og utilsigtede konsekvenser og analysere de underliggende faktorer. Der er også behov for større investeringer i efteruddannelse af underviserne på de videregående uddannelser for at forbedre indlæringen og undervisningen og tilpasse den til dårligt stillede studerende.

Sådan får de studerende hjælp til at vælge studie og uddannelsesinstitution

  • Informationen, rådgivningen og vejledningen om videregående uddannelse skal forbedres. Kommissionen støtter U-Multirank, som er et brugerdrevet værktøj til sammenligning af universiteter.
  • Udbuddet af studieprogrammer skal forbedres. Kommissionen støtter gennem Erasmus+ universiteternes samarbejde om at udvide deres udvalg af studieretninger.

Sådan får de videregående uddannelsesinstitutioner hjælp til at udvælge studerende

  • Der skal være en mere helhedsorienteret tilgang til politikker for inkluderende videregående uddannelse med langsigtede forpligtelser og en handlingsplan, der indeholder politiske prioriteter og mål.
  • Optagelsespolitikken skal hænge sammen med efterspørgslen efter studerende og arbejdskraft. I Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede opfordres EU-landene til at oprette et system til sporing af færdiguddannede, så de kan få dokumenteret, hvor relevante deres videregående uddannelser er.
  • Uddannelsesinstitutionerne skal tilskyndes til social inklusion via finansieringssystemer. Det peerlæringsarrangement om resultatbaseret finansiering, der blev organiseret inden for rammerne af ET2020-arbejdsgruppen, gav nyttig indsigt i, hvordan de involverede uddannelsesinstitutioner kunne anspores til at fastsætte strategiske mål.
  • Der skal gøres brug af de værktøjer, som er udviklet som led i Bolognaprocessen for at lette overgangen til videregående uddannelse.
  • Der skal gives støtte til akademiske og administrative medarbejdere på højere læreanstalter med det formål at forbedre indlæringen og undervisningen. Projektet European Forum for Enhanced Collaboration in Teaching (EFFECT), som støttes af Erasmus+, undersøger, hvilke metoder der kan bruges til at forbedre indlæringen og undervisningen i uddannelsesinstitutionerne.