ET 2020-arbejdsgrupperne

Arbejdsgrupperne har til formål at hjælpe EU-landene med at håndtere de vigtigste udfordringer inden for uddannelsessystemerneog løfte de fælles prioriteter, der er vedtaget på europæisk plan.

Hvad er arbejdsgrupper?

Arbejdsgrupper nedsættes som et led i EU’s politiske samarbejdsproces inden for uddannelse til støtte for fælles politiske mål. 

Grupperne støtter den politiske beslutningstagning på EU-niveau og nationalt niveau og tilbyder et forum, hvor man kan udveksle bedste praksis og erfaringer med, hvordan man kan løse de vigtigste udfordringer i uddannelsessystemerne. 

Medlemmerne af arbejdsgrupperne er regeringsembedsmænd udpeget af EU-landene og andre deltagende lande. Der udpeges også en række repræsentanter for interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter til grupperne. 

De syv arbejdsgrupper blev nedsat i juli 2018 og har fortsat arbejdet frem til juni 2020, hvor det nuværende mandat udløb. 

Grupperne er opdelt i følgende temaer: Førskoleundervisning og børnepasning Skoler Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Voksenuddannelse Fælles værdier og inklusiv uddannelse og Digital uddannelse: læring, undervisning og evaluering. 

Du kan finde flere mødereferater i Kommissionens Register over ekspertgrupper, og læse mere om arbejdsgrupperne ved at registrere dig på Yammer-platformen.

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med, hvordan man kan udvikle førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet i hele Europa. Den viderefører resultaterne fra den tidligere arbejdsgruppe (2012-2014), som udviklede den europæiske kvalitetsramme for sektoren. De vigtigste prioriteter er:

  • Professionalisering af personalet som et centralt element for at udvikle et attraktivt, bæredygtigt og ansvarligt erhverv. Den del af arbejdet er koncentreret om både den indledende og den løbende faglige udvikling, karriereforløb og -muligheder, personalets mangfoldighed (f.eks. udligning af kønsforskelle og øget etnisk mangfoldighed) og arbejdsvilkår.
  • Social inklusion med fokus på at få flere børn med i førskoleundervisning og børnepasning. Målet er i højere grad at give børn med forskellig baggrund de samme færdigheder(herunder børn med særlige behov), skabe bedre social samhørighed og sørge for, at børn af nyankomne migranter og børn fra minoritetsgrupper tidligt lærer sprog.

Arbejdsgruppen overvejer desuden, hvordan kvaliteten kan måles på forskellige niveauer i førskoleundervisningen og børnepasningen.

Læs mere om Europa-Kommissionens arbejde på området under førskoleundervisning og børnepasning.

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med forvaltning af skoleundervisningssystemerne med henblik på at udvikle inkluderende uddannelse af høj kvalitet i hele det europæiske uddannelsesområde. De nuværende fokusområder er: 

  • Kvalitetssikring: hvordan skolesystemet kan understøtte unge i at udvikle brede kompetencer og fremme en enhedsskoletilgang, som inddrager alle personer, der er involveret i skolelivet
  • Læreres og skolelederes karrieremuligheder: udvikling af og støtte til attraktive og bæredygtige karriereveje – især inden for personaleevaluering, kompetencekrav, faglig udvikling og lederevner.

De vigtigste politiske konklusioner fra den foregående arbejdsgruppe om skoler (2016-18) fremgår af Kommissionens rapport Europæiske idéer om bedre læring: Forvaltning af skoleundervisningssystemer

Læs mere om Kommissionens arbejde på det undervisningspolitiske område under skolepolitik.

De seneste europæiske nyheder, publikationer, videoer, Erasmus+-muligheder og efteruddannelseskurser for lærere på Teacher Academy findes på skoleuddannelsesportalen School Education Gateway.

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med potentialet for og betydningen af innovation med særligt fokus på digitalisering for at skabe mere fleksible og bæredygtige erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet. Den undersøger blandt andet innovation og digitalisering inden for erhvervsuddannelserne og brobygning til andre uddannelsesmuligheder, men ser også nærmere på de bredere tendenser inden for innovation og digitalisering i økonomien og på arbejdsmarkedet og deres betydning for erhvervsuddannelserne (f.eks. industri 4.0, automatisering, kunstig intelligens). 

Målet er at styrke unge og voksne erhvervsuddannelseselevers beskæftigelsesmuligheder og personlige udvikling, at styrke virksomhedernes konkurrenceevne samt skabe bæredygtig vækst og social samhørighed. 

De vigtigste prioriteter er: 

  • at indføre innovative undervisningsformer for lærere og undervisere
  • at styrke nøglekompetencer ved at tilpasse læreplaner og/eller uddannelsesprogrammer og regler til den hurtige udvikling på arbejdsmarkederne
  • at skabe nye læringsmiljøer og udvikle organisationerne på erhvervsuddannelsesinstitutioner og i virksomheder
  • at sikre brug af moderne undervisningsteknologi i erhvervsuddannelserne
  • at fremme proaktive og fleksible erhvervsuddannelsessystemer, der understøtter strategier for intelligent specialisering og samarbejde i industriklynger
  • at fremme kvalitet og ekspertise på erhvervsuddannelsesområdet
  • at styrke forvaltning og finansiering gennem omkostningsdeling og investering i infrastruktur
  • at støtte læringsmobilitet i erhvervsuddannelserne, karrieremuligheder på tværs af landegrænser og internationalisering af erhvervsuddannelserne

Du kan få mere information ved at tilmelde dig på Yammer platformen og ved at følge #ET2020VET på Twitter.

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med, hvordan man kan maksimere kvaliteten i de videregående uddannelser og forberede de studerende på et arbejdsmarked og et samfund i forandring. Den arbejder desuden for at øge Europas innovationskapacitet og bidrag til bæredygtig vækst og inklusion. 

Arbejdsgruppen følger op på de prioriteter, der er fastlagt i den nye EU-dagsorden for videregående uddannelse og i Meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur.
De vigtigste prioriteter er: 

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med politiske løsninger til udvikling af moderne voksenuddannelsessystemer, der støtter den løbende opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne, der er nødvendig for at trives på det moderne arbejdsmarked og i samfundet. De vigtigste prioriteter er: 

  • at styrke enkeltpersoner i at gennemføre opkvalificering og/eller omskoling 
  • at støtte udvikling af en kultur med livslang læring på arbejdspladsen (både private og offentlige arbejdspladser)

Læs mere på EPALE - Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa.

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med politiske løsninger inden for centrale emner i Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fællesværdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse fra 2015. Arbejdsgruppen arbejder desuden med at fremme fælles værdier, især på baggrund af Rådets henstilling af om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen

De vigtigste prioriteter er:

  • at fremme fælles værdier og interkulturelle kompetencer, herunder undervisning i medborgerskab og digitalt borgerskab
  • at støtte inkluderende uddannelse for alle elever
  • at fremme en europæisk dimension inden for uddannelse og erhvervsuddannelse
  • at støtte undervisningspersonalet i at fremme mangfoldighed og skabe et åbent læringsmiljø.

Du kan få mere information ved at tilmelde dig på Yammer-platformen.

Denne arbejdsgruppe beskæftiger sig med målrettet og innovativ anvendelse af digitale teknologier inden for uddannelse og udvikling af digitale kompetencer. Den undersøger, hvordan uddannelsessystemerne bedst kan tilpasse sig ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet som følge af den digitale omstilling, og den fremmer god praksis og fælles udvikling af politiske løsninger. 

I overensstemmelse med Handlingsplanen for digital uddannelse har den følgende prioritetsområder:

  • bedre udnyttelse af digital teknologi til undervisning, læring og evaluering
  • udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder
  • forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser

Arbejdsgruppen koncentrerer sit arbejde om følgende centrale emner:

  • overvågning og måling af effekt
  • læreruddannelse, praksis og elevlæring
  • evaluering og anerkendelse
  • paradigmeskift og bæredygtig forandring
  • digital uddannelse til støtte for livslang læring
  • partnerskaber (private, den tredje sektor) og samarbejder