Sprogkundskaber er kernen i den ambitiøse vision for et europæisk uddannelsesområde. At kunne tale fremmedsprog er ikke kun en nødvendig kompetence, når man studerer i udlandet eller bevæger sig på et stadig mere internationalt jobmarked. Det åbner også nye perspektiver og giver folk mulighed for at lære andre kulturer at kende. Undersøgelser viser, at EU-landene generelt ikke gør tilstrækkeligt med fremskridt i retning af fælles aftalte mål om, at hver europæer skal have mulighed for at lære to fremmedsprog fra en tidlig alder. Faktisk ligger niveauet for sprogfærdigheder blandt elever, der har afsluttet deres obligatoriske skolegang, generelt lavt, og der er meget store forskelle mellem EU-landene. I takt med at mobiliteten inden for EU stiger, og der i hidtil uset omfang kommer elever fra lande uden for EU, der taler andre sprog, skal vi tage udfordringer og muligheder op til fornyet overvejelse, så flersprogetheden kan blive et reelt aktiv for EU. 

Forslaget til en henstilling sigter mod:

  • at øge sprogindlæringen ved at fokusere på at nå specifikke kompetenceniveauer på grundlag af Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog, når skolepligten slutter 
  • at indføre begrebet sproglig bevidsthed i undervisning og erhvervsrettede uddannelser, som danner en inklusiv ramme for læring, og der skal tages hensyn til de forskellige elevers sprogkundskaber 
  • at sikre, at flere sproglærere drager fordel af mulighederne for at lære og studere i udlandet 
  • at kortlægge og fremme innovativ, inklusiv og flersproget pædagogik ved hjælp af europæiske redskaber og platforme som School Education Gateway og eTwinning.