Veje til en vellykket skolegang

Bekæmpelse af dårlige resultater og tidligt frafald fra uddannelse i hele Den Europæiske Union.

Hvorfor er det vigtigt at klare sig godt i skolen?

Skoleuddannelse er afgørende for at fremme inkluderende, retfærdige og fremgangsrige samfund ved at hjælpe børn og unge med at udnytte deres potentiale.

Den bidrager til at udvikle viden, færdigheder og holdninger, der er nødvendige for at trives i tilværelsen og være aktive, ansvarlige, modstandsdygtige og engagerede individer, der fortsætter med at lære gennem hele livet. 

Når vi sikrer adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle og hjælper børn og unge til at erhverve de kompetencer, de har brug for i tilværelsen, opnår vi lighed i samfundet og mere velstående økonomier. 

Det er helt afgørende for elevernes indlæring og fremtidsmuligheder, at de behersker grundlæggende færdigheder (læsning, matematik og naturvidenskab). 

De færdigheder og kompetencer, der erhverves på ungdomsuddannelserne, betragtes i stigende grad som mindstekrav til en vellykket start på arbejdsmarkedet og grundlaget for et tilfredsstillende og sundt liv.

Status

Trods de grundlæggende færdigheders store betydning har hver femte 15-årige i EU stadig ikke tilstrækkelige kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab (OECD's PISA-undersøgelse, 2018). 

Ca. 10 % af de unge i EU forlader uddannelsessystemet tidligt, og kun 84,3 % af de 20-24-årige har afsluttet en ungdomsuddannelse (Eurostat, 2020). 

Den socioøkonomiske og kulturelle baggrund er de vigtigste bestemmende faktorer for elevernes uddannelsesniveau. 

Børn fra fattigere områder og familier klarer sig i gennemsnit dårligere i skolen end deres mere privilegerede kammerater.

På samme måde er andelen af børn, der klarer sig dårligt, blandt elever med indvandrerbaggrund meget højere end blandt deres jævnaldrende, der er født i landet. 

Børn med indvandrerbaggrund har større sandsynlighed for at forlade skolen for tidligt uden at opnå grundlæggende færdigheder.

Desuden er der foruroligende tegn (OECD's PISA-undersøgelse, 2018) på, at elevernes trivsel og tilhørsforhold til skolen er dalende, og at mobning er et udbredt problem, som har skadelig indvirkning på elevernes udvikling og uddannelsesmæssige resultater.

Hvad gør EU for at løse problemerne?

For at fremme det politiske samarbejde mellem EU-landene om at løse problemerne har Europa-Kommissionen lanceret det nye initiativ "Pathways to Schools Success".

Initiativet samler en række instrumenter, der skal fremme politiske reformer – fra politisk vejledning til peerlæring og udveksling af oplysninger og bedste praksis til finansielle incitamenter. 

Navnlig fremsætter Kommissionen i 2022 et forslag til Rådets henstilling om veje til en vellykket skolegang. Henstillingen opfordrer til evidensbaserede, sammenhængende og samarbejdsbaserede strategier og foranstaltninger mod dårlige resultater og tidligt frafald fra uddannelserne. 

EU-landene opfordres til i højere grad at udarbejde brede politiske tiltag, der omfatter alle niveauer af skoleuddannelse – førskoleundervisning og daginstitutioner, grundskole, ungdomsuddannelser samt erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. 

De opfordres til at sætte stærkt fokus på overvågning, forebyggelse (herunder elevernes motivation) og intervention, som skal kombineres med foranstaltninger til støtte for dem, der har forladt uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse, f.eks. programmer vedrørende "en ny chance".

De politiske tiltag bør udarbejdes på grundlag af et stærkt tværsektorielt samarbejde og inddrage interessenter fra forskellige politikområder såsom ungdom, kultur, sport, social- og velfærdspolitik, beskæftigelse og sundhed. 

Rådets henstilling

Henstillingen, der er et initiativ vedrørende det europæiske uddannelsesområde, skal omhandle følgende dimensioner

  • skoleforvaltning og -ledelse, herunder kvalitetssikring
  • læringsmiljøer – læseplaner, evaluering, målrettet støtte og værktøjer, overgange mellem uddannelsesniveauer
  • elever og læringsmiljø med fokus på elevernes trivsel og positive interaktion, herunder også mangfoldighed og trivsel i skolen
  • styrkelse af lærernes rolle i bekæmpelsen af uddannelsesmæssige skævheder
  • inddragelse af forældre og familier i skolernes beslutningstagning og aktiviteter
  • samarbejde i og omkring skoler med interessenter og samfundet som helhed

Tidsplan 

Der arbejdes nu på at udarbejde et forslag til Rådets henstilling. 

Der gennemføres en offentlig høring (fra juni 2021) for at indhente bidrag og høre interesserede personers og organisationers synspunkter. 

Der vil også blive afholdt en række høringsarrangementer for organisationer, der er aktive inden for uddannelse og miljø. 

Forslaget til Rådets henstilling vil blive vedtaget af Kommissionen i 2022 og forelagt for EU's undervisningsministre i Rådet for Den Europæiske Union, som skal drøfte og vedtage det. 

Programmet Erasmus+

Centrale formål med det nye Erasmus+-program er inkluderende uddannelse og nedbringelse af antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt. 

Henstillingen ledsages af "Europæisk værktøjskasse for skoler: Fremme af inklusiv uddannelse og reducering af frafald på skoler".

Se også

Det europæiske uddannelsesområde

Politik vedrørende skolefrafald

Europæisk værktøjskasse for skoler: Fremme af inklusiv uddannelse og reducering af frafald på skoler

Programmet Erasmus+