Med WiFi4EU ønsker EU-Kommissionen at støtte udbredelsen af gratis wi-fi-forbindelse til borgerne og de besøgende i offentlige rum som parker, pladser, offentlige bygninger, biblioteker, sundhedscentre og museer overalt i Europa.

Adgang til WiFi4EU-portalen

BG | CS | DE | EL | EN | ES | ET | FI | FR | GA | HR | HU | IT | LT | LV | MT | NL | PL | PT | RO | SK | SL | SV

Det nuværende budget for WiFi4EU er på 120 mio. euro for perioden 2017-2019. Med disse penge vil Kommissionen fremme indførelsen af avanceret trådløst udstyr på steder, der er centrale for livet i lokalsamfundet.

Wi-fi-forbindelse til alle betyder, at det ikke skal gøre nogen forskel, hvor man bor, eller hvor meget man tjener. Vi foreslår derfor i dag, at alle europæiske landsbyer og byer inden 2020 udstyres med gratis trådløs internetforbindelse omkring de vigtigste centre for det offentlige.
Jean-Claude JUNCKER, Tale om Unionens tilstand i september 2016

Hvem får gavn af WiFi4EU?

Alle europæere

Støtten via WiFi4EU vil blive fordelt på en geografisk afbalanceret måde, så både borgere og besøgende i tusindvis af lokalsamfund i hele EU får glæde af højhastighedsforbindelserne, mindst 6 000 til 8 000 lokalsamfund inden 2020.

Lokale offentlige organer

WiFi4EU bliver åben for offentlige organer, f.eks. kommuner, biblioteker og sundhedscentre. Ordningen vil finansiere selve udstyret og installationsudgifterne (til internetadgangspunkter), mens støttemodtageren betaler for forbindelsen (internetabonnementet) og vedligeholdelsen af udstyret i mindst tre år.

De lokale myndigheder bliver opfordret til at udvikle og fremme deres egne digitale tjenester på områder som e-forvaltning, e-sundhed, e-turisme osv. i en app.

Sådan ansøger man om WiFi4EU

WiFi4EU skal fungere på en enkel og ikke-bureaukratisk måde, f.eks. ved hjælp af onlineansøgning, betaling med vouchere og lempelige overvågningskrav.

Projekterne vil blive udvalgt efter først til mølle-princippet. Det er meningen, at enheder, der ansøger om projektstøtte fra WiFi4EU, skal foreslå indførelse af trådløst internet i offentlige områder, hvor der ikke allerede findes et lignende gratis offentligt eller privat drevet wi-fi-hotspot.

WiFi4EU – spørgsmål og svar

Hvis du gerne vil have de seneste nyheder om WiFi4EU-initiativet, kan du tilmelde dig vores mailingliste ved at indtaste din mailadresse nedenfor:


 

Den første indkaldelse af ansøgninger (maj 2018) er annulleret. Der åbner en ny indkaldelse af ansøgninger i efteråret 2018 (nøjagtig dato offentliggøres senere).

Relevante dokumenter