Repræsentationen i Danmark

Hvidbog om Europas fremtid: refleksioner over og scenarier for EU-27

Debatten om Europas fremtid er i fuld gang. Vi vil gerne høre din mening om hvidbogen. Fortæl os, hvad du synes. 

Din feedback


Hvidbogen, der blev præsenteret af Europa-Kommissionen den 1. marts, angiver mulige retninger for Europas fremtid. Vi står over for mange udfordringer både fra globaliseringen, fra effekten af ny teknologi på samfundet og beskæftigelsen, fra sikkerhedsproblemer og fra den voksende populisme, og vi må sørge for ikke at blive overvældet af disse fænomener, men i stedet gribe de chancer, som de medfører. Det er på den baggrund, at hvidbogen opstiller fem scenarier for EU's udvikling – det er op til os at vælge.

Hvidbogen markerer begyndelsen, ikke enden, på denne debat. Næste skridt på vejen er topmødet i Rom den 25. marts. Her vil EU's ledere mødes for at fejre 60-året for Romtraktaterne, reflektere over de opnåede resultater og drøfte, hvordan vores fælles fremtid kan og bør se ud. Derefter skal der arbejdes intensivt og målrettet på en plan, en vision og en vej fremad for de europæiske folk op til valget til Europa-Parlamentet i juni 2019. Det er op til os alle at udtrykke vores mening – Europas fremtid er i vores hænder.